afhentes

[dustin]

dustin sad hjemme i ham og hans fars faldefærdige og grimme hjem, dustin var i gang med at indtage sin morgen mad, som bestod af en form for grød, han hadede det virkeligt men var nødtil at spise det. Men dustin var os helt stille, han vidste godt at det var i dag at han skulle blive hentet af Brandon, som hans far havde lånt mange penge af som hans far ikke kunne betale tilbage, hans far havde derfor fortalt at han havde været nødtil at ofre dustin, hvis de begge to skulle overleve. Dog havde Dustin’s far besluttet sig for at sætte sig op imod brandon når han kom for at tage Dustin. Der gik ikke længe før dustin var færdig med at spise, han var ikke sulten og havde slet ikke lyst til at tale med sin far han hadede ham så groft som det kunne tilladelses og hvis ikke mere hvis det var muligt. Da hørte Dustin en banke på døren, han rejste sig og fandt hans læder taske frem hvor han havde noget af det tøj han ejede i, der kunne ikke være særlig meget i den så et sæt tøj var det eneste han havde fået plads til. Dustins far gik ud for at åbne døren og byd brandon inden for. Dustin havde stillede sig i midten af det eneste rum som deres hjem var, han havde lagt armene over kors og så koldt på hans far og på brandon.

[Deleted]

Brandon havde taget det hele med stille og ro fra sit hjem der før havde tilhørt hertugen af Manjarno, men eftersom han ikke var det mere så var det bare atter hans mansion som familien havde haft i generationer. Han var netop steget ud af sin hestevogn, da hans ene kusk havde været henne ved døren og banke på. Han havde lånt penge ud til få der havde brug for det. Ikke som en pligt, men fordi han dog i visse tilfælde godt kunne vise lidt menneskelighed. Selvom han aldrig havde været menneske. Han havde en simpel, men dog elegant rød skjorte på i silke og et par stramme sorte bukser og sko. han gik hen mod døren der var blevet åbnet og gik indenfor. Han så kort på manden med et nik og så hen mod drengen. Han havde faktisk set frem til og få sig en lille slave igen. Han savnede det lidt, men den lange rejse på over et år havde jo også gjort, at han ikke havde levet i luksus som han ellers normalt gjorde. Han havde mere eller mindre kun haft sin hingst og så steder at være i dagslyset. Han så på manden igen. "Jeg går ud fra dette er din søn. Jeg håber I har fået sagt farvel. Fristen til det udløber om kort tid nu jeg er her." Det ville mildest talt være for godt at sige stedet her var sundt og leve i. Han frøs ikke, men det måtte de vel gøre især om vinteren? Han var jo også vant til masser af plads og dyre ting. Sådan var det at være født og vokset op i en rig slægt. "Lad være og tage alt for meget med knægt..du får ikke brug for alt muligt i dit nye hjem." han så roligt mod dem begge.

[dustin]

dustin havde kiggede rundt og først rigtigt kiggede den unge mand der var kommet ind i huset efter han havde sagt han håbede de havde sagt farvel, men det havde de ikke, dustin havde nægtede at tale med sin far i over en uge, efter han havde fortalt hvad der skulle ske med dustin. Dustin’s far stillede sig mellem dustin og brandon ” du får ikke min søn alligevel, skrid med dig eller jeg tæver dig sagde dustin’s far og så truende på brandon, han fortryd han havde gået med til at give sin søn væk i stedet for at give brandon pengene tilbage. Da brandon talte til dustin var han ligeglad med hvor hans far stod og hvad han sagde og så på brandon og sagde ” nu tror jeg vidste lige du skal høre her lille ven, du kan ikke bare kræve at min far giver sin eneste søn væk. Du smutter bare ud af vores hus nu sagde dustin men en smule angst i stemmen. Dustin stod og lukkede kort øjnene, hans tanker fløj af sted, han havde slet ikke styr på dem, han havde allermest lyst til at stikke af men kunne ikke, den eneste vej ud af hoveddøren og så skulle han forbi brandon og det vidste han godt at han nok ikke lige frem ville komme.

[Deleted]

Brandon så om mod manden med kolde øjne. "Du indgik selv den aftale. Det var pengene eller ham..og jeg går ikke ud fra du har pengene?" Og tæve mig? Det tror jeg næppe du kan klare lille mand." han lagde stille armene over kors og så så på knægten der virkede til og prøve og være modig. Han grinede lidt. Sin onde og lidt hånende latter. "Jeg forlanger det ikke. Han gik med til det så det er nok ham du skal være sur på. Og jeg har ikke hele natten til det her så enten går du med ud nu eller jeg må bruge vold og tvang." ikke just noget han lige havde lyst til når han næsten kun lige var stået op fra sin seng af, men han kunne altid sove når han kom hjem. og han ville have dette overstået så hurtigt som han overhovedet kunne så han var stået op næsten med det samme solen var gået ned og havde kastet sit mørke slør ud over landene og ladet solen og dagens lys kaste bort så de ikke kunne bestemme.

[dustin]

Dustins far grinte højt og sagde ” vi har ingen aftale indgået LILLE ven, for du har intet på skrift, så nu tager du og vender dig rundt og smutter ud af mig og min søns hjem sagde faren , men det var tydeligt at mærke nervøsiteten som os lå hos dustin. Dustin var ikke kun sur på Brandon han var jo os sur på sin far, og der var jo derfor at han over hoved ikke havde talt til sin far længere tiden. ” hvis du ikke har hele natten hvorfor er du her så. Jeg ikke bange for dig, bare fordi du rig og tror du kan noget så jeg ikke bange for dig sagde han men det var så tydeligt at mærke at han var bange, hans rystede let på hænderne, som han hurtigt knyttede for ikke at vise det. Dustins far trådte helt over til Brandon og stillede sig helt op af ham sådan at deres tøj rørte hinanden og de kunne mærke hinanden ånde på deres hud ” du holder fingerne fra min søn sagde han koldt.

[Deleted]

Brandon så stadig bare koldt på ham. "du skal heller ikke være bange for jeg er rig.. Det er snarere noget helt andet du skal frygte. Jeg kan mærke din søns frygt helt herovre. og jeg kan også mærke noget hos dig." han prikkede ham i brystet for at få ham lidt væk fra sig. Han ville ikke have ham tæt på sig. Han skulle ikke tro han kunne tillade sig alt. Og nej måske han ikke havde noget på skrift, men han kunne sagtens dræbe denne mand og så tage hans søn alligevel. Og han havde flere måder og dræbe på. Bod, stik, ødelægge hans indre organer. Og mere til. Han så på ham stadigvæk og tog stille en skalpel frem fra bæltet af og lavede et hurtigt lille snit mod hans hals og så tæt som de stod tvivlede på han på et simpelt menneske kunne nå og flytte sig.

[dustin]

Dustin kiggede på ham og havde på en måde lyst til bare at sige ”fint tag mig ” men nej han gjorde det ikke, ikke lige nu i hvert fald, han lyttede derfor til hans fars og brandon samtale, han turde ikke afbryde dem, da han far var rasede og så skulle man bare ikke afbryde ham, det vidste han. Men da brandon trak en skalpel frem fra sit bælte og og lavede et hurtigt men lille snot mod dustin’s far, hans far blev noget så overraskede han havde ikke nået at reagere. Men da han mærkede blodet komme frem tog han begge hænder op til sin hals og gik væk fra brandon og dustin, nu stod brandon og dustin ikke langt fra hinanden, men han havde lige set hvad brandon havde gjort, og hvor hurtigt han egentligt var, dustin havde intet andet valg end at over give sig, han smed sin taske over skulderen og gik hen mod brandon, han gik langsomt og stille mens han bare kiggede ned i jorden.

[Deleted]

Brandon var jo hurtig da han ikke var menneskelig. Men han regnede næppe med de kendte til hans race og han så ingen grund til og fortælle om den. Ikke nu. Måske fandt Dustin jo ud af det når han havde boet hos ham i en pæn sum tid. Og måske ikke.
Han så mod knægten der nu var på vej mod ham. Halvt opgivende så det ud til, men han tog sig ingen chancer selvom en lille dreng næppe var særlig farlig. Han havde ikke ramt nogen vigtige blodårer i halsen på hans far så han ville ikke dø af det. Bløde lidt og hvis han bare holdt en hånd eller andet mod det ville det stoppe lidt hurtigere. Han lod skalpellen roligt finde tilbage i bæltet og lugten af blod hang i rummet nu, men han var ikke sulten og det var jo nok en god ting.

[dustin]

Dustin lod som om han ingen planer havde for at flygte, men han havde tænkt det forholdvis hurtigt i gennem, han skulle bare følge frivilligt med ud af huset og lige så snart de kom ud af huset skulle han løbe. Dustin vidste intet om at denne mand ikke var menneskelig, han havde slet ikke tænkt over det. Dustin gik lidt foran brandon på vej ud af huset, men lige i det hans kom ud af huset satte han i løb, men han nåede ikke engang at tage et par skridt få han lå så lang han var, han opfattede ikke hvad der var sket, men da en lille smerte fra hans ene skinneben kom frem, lukkede han kort øjnene og gned sit skinneben. Grunden til at det nok gjorde lidt mere ondt en normalt var at dustin ikke havde nogen sko, han ejede ikke et par sko, og begyndt heller ikke sko om vinteren, der undlod han bare at bevæge sig uden for så meget som muligt. Han mærkede et tag i hans hår, hvor efter der var en der hev ham op og stå.

[Deleted]

Der var ikke ret meget andet for ham at gøre her. At knægten så satte i løb udenfor fik Brandon til bare at se lidt dumt efter ham. Han vidste jo at han let ville kunne indfange ham igen hvis det ikke var fordi knægten selv klarede den del og faldt lidt fremme. "Tag ham op og smig ham ind i bunden af vognen så han ikke render igen. Og lad os så komme hjem og få ham vasket så jeg kan komme i seng." Han strakte sig lidt og gik roligt hen og steg op i hestevognen eller karet som det vel var? Den var jo lukket. Han fandt roligt en masse reb frem som han bandt hans fødder og hænder med. Bare for at sikre sig han ikke forsøgte sig med at stikke af igen. Han gad ikke til besvær, da han bare ville hjem. Han sørgede for hans reb var stramme før han satte sig tilbage og slappede af mens han kunne mærke de var begyndt og køre. Han så mod gulvet og skubbede lidt til ham for at sikre sig han ikke var død. "Din far overlever.. men nu har han vel lært sin lektie.." ellers var det jo mest synd for manden selv. Brandon havde kun svinet en skalpel til og den kunne renses.

[dustin]

dustin kiggede bag sig ,da en anden mand var kommet frem og det havde været ham der havde samlet dustin op fra jorden, da han blev smidt ind i bunden af karet, lå han helt overraskede og nåede ikke rigtigt at reagere før han fik sin taske i hoved, men da brandon begyndte at binde ham på hænderne og fødderne, gjorde han en smule modstand i starten men opgav, da brandon var noget så kun stærkere end Dustin. Mens dustin lå nede i bunden af karet, kiggede han ikke på brandon, han havde allermest bare lyst til at skrige på hjælp. Men noget fik ham til at holde kæft rent ud sagt. Da der blev skubbede lidt til dustin så han op på brandon og sagde intet, han kiggede væk igen, efter at havde hørt hvad brandon sagde havde han lyst til at græde, men turde ikke, hans far havde os altid sagt at hvis man græd var man svag og hans søn skulle ikke være svag. Mens de kørte af sted var det ikke lige frem den mest lige vej, det rumlede og bumlede, og det gjorde ondt på dustin.

[Deleted]

Så snart de dog kom mere mod Brandon´s hjem blev vejene mere jævne. Og til sidst var de mere eller mindre helt glatte og flade ved mansionet da de kom frem nogle timer senere. Men her blev gruset jo også holdt ved lige. Han steg ud kort efter og lod det være op til kuskene, at få knægten med ud. de tog ham med ind, men ikke samme vej som Brandon som gik op af en bred marmor trappe mod sine gemakker. Han blev taget med ud i tjeneste badehuset hvor de fik bundet hans fødder fri og hænder selvom de holdt fast i ham stadig. Her blev hans tøj fjernet og han blev sendt op i et stort kar hvor de hældte vand ud over ham. Først koldt for at skylle ham ren og så noget varmt før de gav ham en svamp og klud samt sæbe til og skrubbe sig med. De stod begge og så på ham mens de ventede og fik gjort mere vand klart til efterskylningen så de kunne se om han blev ren af et bad. Og i så fald hvor meget. De kunne jo dog se et bad var en god ting. Han trængte til det. "Og fremover skal du gå i bad hver anden dag mindst knægt. Medmindre du har været ude i staldene og muge ud eller andet der gør dig beskidt. Så er det herind og i bad igen. Du skal være ren selvom du er arbejdskraft." Det var klart og høre de mente det. Der kom kun skidte ting ud af det hvis man ikke holdt reglerne.

[dustin]

Dustin kiggede kort op på brandon da han steg ud af vognen, da blev dustin hevet ud og smidt hen over skulderen på en stor og kraftig mand, dustin gjorde intet, han var ikke rigtigt bange eller jo måske lidt, men det han tænkte allermest på var hvad de ville gøre med ham, han vidste jo ikke hvad brandon havde i tankerne, da de kom ind i et rum blev han stillet på gulvet og bundet fri, han ville flygte men nåede ikke at bevæge sig ret meget før der var to der greb fat i ham, han kiggede rundt og så det store kar og lukkede øjne, han vidste hvad der ville ske ” jeg skal ikke i bad, jeg vil ikke jeg kan ikke lide det sagde han højt og vred sig for at komme fri, men intet hjalp da han tøj forsvandt og blev smidt væk kunne han godt lugte hvor grimt det lugtede, hvor efter han blev hevet op i karet og is koldt vand hældt ud over ham, han skreg, dustin hadede virkelig bad og koldt vand. Da der så kom varm vand, var det nogen lunde okay, men alligevel normalt gik han kun i bad 1 gang hver 4 månede eller sådan ligne noget. Ha begyndte dog at vaske sig re og fik os vaske håret. Han lyttede efter hvad der blev sagt mens han vaskede sig, da han var færdig med at vaske sig og rejste sig op i karet stod en forholdsvis ung smuk dreng. han steg ud af karet efter at havde fået vand igen ned over sig så han fik alt sæben af. Han fik en et håndklæde og fik tørret sig.

[Deleted]

De smed hans gamle tøj over i en kurv. Om det så var tøj mere selv efter vask kunne jo diskuteres. Det røg nok bare ud. I alle fald gav de ham noget rent tøj der var mørkt. Det var en simpel bluse samt bukser og et reb til og binde om livet som et slags bælte. Ikke så meget for at holde bukserne oppe alene, men også bare fordi det var en del af slave uniformen. Han fik også nogle tøfler af en art så han ikke gik i bare fødder indenfor. Og et par sko til når og hvis han skulle ordne ting udenfor i haven så han ikke slæbte jord og skidt med ind. Bagefter ventede de blot på han fik det taget på så de kunne komme ind og få ham sat i et kammer så han kunne passe sig selv.

[dustin]

Dustin havde set på det tøj han havde fået stukket i armene, han ville hellere have sit gamle tøj det var snavset og beskidt men han var ligeglad, han hadede at få nyt tøj, os derfor han aldrig stjal tøj og hvis han gjorde var det kun om vinteren for ikke at fryse. Han så surt på dem og mærkede et smerte fuld slag i ryggen, han faldt sammen ned på knæ og skreg, hvor efter han kiggede bag ud for at se hvad det var han var blevet slået med, det lignede en ridepisk, men var ikke helt sikker, dustin blev øjne sammen af smerte, og måtte virkelig tage sig sammen for ikke at svare igen eller flyve på manden. Han rejste sig op og begyndte at tage tøjet på, bukserne var lidt for store så han var ret glad for at få rebet os så han kunne holde dem på plads. Tøflerne stak han i og de andre sko tog han i armene. Da en greb i hans arm mærkes og han blev hevet med, dog var han lige ved at falde men fik hurtigt genvandt hans balance ”slip mig jeg kan godt selv gå, jeg ikke benløs” sagde han surt men nej han blev ikke sluppet. Da de var kommet væk fra hvor han var blevet vasket stoppede de uden for en gang med et par store døre, den ene dør blev åbnet og han blev smidt der ind. Han kneb øjnene sammen og vendte sig rundt i det døren blev lukket han gik over til døren og stod og sparkede på den og skreg ” luk mig ud luk mig ud, eller jeg tæver dig han var vred og sur, han blev indtil han ikke havde mere energi, han gik ind i rummet og stillede sig ca i midten, og faldt ned på knæ han gemte sin ansigt i sine hænder, og græd.