Another day in.. hell?

[damien]

Solen var ved at gå ned bag horisonten og malede himlens farver i de rødlige og gullige farver og nuancer. I den modsatte horisont, var det ved at blive mørkere og man kunne lige ane månen på den stadig lyseblå, skyfrie himmel, sammen med de første synlige stjerner. Det var en flot sommeraften, selvom at torvet i New Dale var langt flottere. Lanternerne der hang fra hus til hus, hele vejen ned, var i færd med at blive tændt, så gaderne kunne blive oplyst af de flotte skær fra lysene. Boderne der stod rundt omkring på torvet, havde stadig åbnet, nogle havde dog lukket tidligt af ukendte årsager, men der var stadig godt liv i byen. Selve gaderne var stadig godt bemandet og det var en perfekt aften til at sælge ting. Damien selv, havde rejst den lange vej fra Manjarno bare for at komme til Imandra, for der var en speciel ting som han ledte efter til sin forskning. Han havde lavet en handel med en gammel mand i Manjarno, hvor han havde skaffet sig en flot ung hingst, som bar en brun farve med en hvid stribe på mulen. Den var ung og ganske frisk, selvom han regnede med at sælge den igen, når han kom tilbage til Manjarno, hvis han da ikke kunne få den solgt her i Imandra, men den var et fint transportmiddel. Han havde rejst tidligt fra morgenstunden af og var ankommet til byen ved aften, han havde presset den flotte hingst til sit yderste, bare for at se hvor god den egentlig var, og han måtte indrømme at det havde været en god handel!
Damien gik langs de mange boder, hvor han holdt hesten i tøjlerne, så han var sikker på at den ikke rendte nogen steder, for satte han den fra sig, så blev den jo nok stjålet. Han bar en mørk kappe der dækkede hans krop, hvor han havde trukket hætten over hans hoved, så den skjulte hans ansigt, selvom man lige ville kunne ane de gyldne honningfarvede øjne der strålede inde i mørket, når de kiggede ud og faldt på noget der måtte interessere ham. Han skilte sig en anelse ud fra mængden, da de fleste bar lidt tøj, fordi det var sommer og stadig var varmt på trods at solen var ved at gå ned, men det var lunt i vejret, dog havde Damien det ikke varmt på nogen måde, det var desuden længe siden at han havde været i Imandra og han bar ikke de bedste minder herfra. Han gik langs de mange boder og skævede mod de mange ting som hvilede og bare ventede på at blive solgt, men der var intet der faldt ham i interesse, for han ledte efter noget ganske særligt! Der var ikke meget der fangede hans interesse, selvom der foregik en masse rundt omkring ham. Gøglere optrådte for at prøve at tjene deres skænk, hvor de optrådte med magi og andet som fascinerede folkene der gik forbi, dog var det tydeligt at de var på vagt for Inkarnos vagter, landet var blevet langt mere stramt efter manden var kommet på tronen.

[Deleted]

Det var i sandhed en varm dag og Tory sad i sin villa, et ukendt sted i New Dale. Han havde overvejet at læse nogle aviser, for han havde ikke været i Imandra i mange mange år nu. Han havde haft brug for at rejse fra sit land i nogle år, for at finde ud af hvad der lå længere ude. Tory endte dog med at ombestemme sig, da han altid kunne læse aviser, men det ville ikke altid være så dejligt vejr, det var i hvert fald hans erfaring med vejret i Imandra. Han var sikker på at de fleste borgere i Imandra ikke engang kunne genkende ham som Hertug, da han aldrig havde været særlig glad for at promovere sin status. Han smed aviserne på bordet, gik ud til hoveddøren og gik ud i haven og til sidst ud af havelågen. Der var ikke mange der vidste hvor denne villa lå, da den var placeret et sted, hvor folk ikke regnede med at finde en villa. Tory gik op af trapperne så man kunne komme op til byens øvre niveauer, hvor alle butikkerne og boderne lå og da han kom op, blev han positivt overrasket over hvad han så. Da det rigtig nok var meget varmt, var der også enkelte piger der havde valgt at klæde sig derefter, hvilket vil sige man for tid til anden kunne gå forbi en køn pige i bikini. Han havde altid sat stor pris på hvor meget kønnere kvinder bliver, jo mere simpel deres beklædning bliver. Da Tory gik gennem torvet, så han en gøgler der kunne spyde ild, men denne gøgler så ikke fattig ud som så mange andre gøglere. Han var pænt klædt og Tory havde på fornemmelse, at denne mand kun gøglede for at tjene lidt ekstra ved siden af sit job. Den ildspydende gøgler brød sig imidlertid ikke om, at folk ikke gav ham særlig mange penge og da en borger smed en lille ubetydelig mønt ned til ham, var der noget der sagde klik i mandens hoved og han blev rasende, over at hans ildspydende evner ikke var mere en en lille mønt værd. Manden begyndte at råbe op og fornærme manden. Da Tory passerede ham, sendte han et stille sideblik til gøgleren og pludselig blev gøgleren rolig igen. Gøgleren tog mønten og bukkede for ham der havde givet den og gik derefter sin vej

[damien]

De gyldne honningfarvede øjne søgte rundt omkring, skævede kort mod folk Damien passerede af og til, selvom at de ikke vækkede hans interesse. Han havde rejst hele dagen, var en anelse træt og ville egentlig bare gerne finde den sjældne urte som ikke fandtes i Manjarno, Procias eller Dvasias. Det var en imandriansk plante, som han havde hørt blev solgt på Torvet i New Dale og han forstod også godt hvorfor, for her blev solgt alt muligt! Fra fødevarer til små nipsting. Han stoppede op som hans blik faldt på en speciel bod, hvor han fangede den lille røde plante med de specielle sorte striber. Et næsten hoverende smil gled over hans læber, som han havde fundet den rigtige. Han skulle bruge den til sin forskning, og eftersom den var så sjælden, så havde det også været et besvær med at finde den! Dog ville han ikke lade den passere nu hvor han endelig havde fundet den! Han gik roligt hen til boden og gjorde et let nik mod planten. ”Hvor meget for planten?” spurgte han med en hæs stemme, som havde han ikke snakket i flere dage. Manden fik et lusket smil over sine smalle læber, som det var tydeligt at han vidste at planten var sjælden og at Damien var interesseret. Han gjorde endnu et nik imod den brune hingst som han trak med sig. ”Du kan få min hingst for den.” Manden fra boden så ud til at vurdere og overveje det kraftigt, hvor han også til sidst gav efter. Han pakkede planten ind og rakte den til Damien der selv gav tøjlerne til manden. Hesten ville kunne bruges til en masse og med dens unge alder og store styrke, så var han sikker på at manden ville få god gavn af den. Han betragtede planten lettere selvsikkert. ”Endelig!” mumlede han for sig selv, selvom han hørte en råben, hvilket han vendte blikket imod. Det var bare en gøgler der skældte ud over at han fik for lidt af en anden mand, noget han dog lagde mærke til, var da en fremmed mand kom gående forbi og gøgleren pludselig faldt til ro, tog møntet og bukkede for manden. Han kneb øjnene en anelse mistænksomt sammen, inden han valgte at følge efter den fremmede mand, hvor han roligt skubbede sig igennem mængden. Der stod helt klart magiske kræfter på spil, siden gøgleren pludselig blev helt rolig og han havde på fornemmelsen at det var den fremmede som var skyld i det, ikke fordi at det gjorde ham noget, for det kunne egentlig rage ham, men.. det fangede hans nysgerrighed og gav ham et brændende ønske om at finde ud af mere.

[Deleted]

Tory elskede at manipulere med folk og ville ikke bytte sine mentale kræfter for noget i verden, for ham var et mentalt angreb bedre end nogen form for fysisk vold, dog bruger han sjældent sine evner mod folk der ikke fortjener det. Han gav det ikke videre omtanke hvordan folk reagerede på, at denne relativt store og muskuløse gøgler lige pludselig ændrede sin adfærd i det sekundt Tory passerede forbi ham. Enkelte personer skænkede nogle mistænkelige blikke mod Tory, da nogen nok havde regnet ud at der var en form for magi i spil. Tory forstod dog ikke hvorfor folk skulle være forundrede over hvad der var sket, mentale dæmoner var da ikke så sjældne, eller var de? Tory kunne faktisk ikke huske at han nogensinde havde mødt en som ham selv, nu hvor det kom til stykket, men der var jo andre væsner der havde evner der mindede ret meget om evnerne hos de mentale dæmoner. De sensuelle dæmoner brugte jo næsten samme slags mentale magi som de mentale dæmoner, dog er de sensuelle dæmoners magi, mere rettede mod hormonerne end den egentlige psyke.
At der var en mand der fulgte efter Tory, var ikke gået op for ham endnu, han var nemlig ikke vant til at folk viste ham særlig interesse på trods af hans stilling som hertug. Tory gik længere ned ad torvet uden nogen egentlig idé om hvad han egentlig ville, så han gik hen til en lille bod for at købe noget at spise. Han kiggede på det appetitvækkende varer der stod og appelerede til ham, han endte med at købe en lille pose med blandede frugter, da han vendte sig om fik han øje på skikkelsen der havde fulgt efter ham og det gik op for ham, at han blev forfulgt, da han også havde set skikkelsen tidligere da han påvirkede den aggresive gøgler

[damien]

Det var ikke fordi at Damien var bekendt med de adelige, foruden hans egen familie og deres bedrifter. Han vidste at hans familie altid havde lagt blandt adelen i Dvasias, ligesom mange fra hans familie også havde fået store poster, såsom hans fætter der engang havde stået som den dvasianske kongelig rådgiver. Han vidste selvfølgelig godt hvem der var konge eller dronning i de forskellige lande, for han læste trods alt aviserne og fulgte med i hvad der foregik rundt omkring i landene, for mange gange blev man fyldt med en viden som faktisk kunne komme én til gavn i mange situationer. Det var ikke fordi at det var synderligt imponerende at gøgleren pludselig var faldet til ro, for manden kunne lige så godt være faldet til ro af så meget andet, men det var noget som alligevel havde fanget Damiens interesse, ikke fordi at han var mistænksom, for man så magi blive brugt så mange gange, desuden, hvis det var denne tredje mand som havde brugt magi mod gøgleren, så var det jo kun en god ting, for ellers havde gøgleren nok slået den anden mand til plukfisk.
Damien fulgte efter manden i et stille og roligt tempo for ikke at vække for megen opsigt, for det var ikke fordi at han var ude på noget, men han vidste godt at hans mørke kutte som dækkede både krop og ansigt måtte vække en anelse opsigt, specielt fordi at det var varmt og de fleste ikke skjulte deres ansigt. Hans gyldne honningfarvede øjne betragtede manden, da han valgte at gå hen til én af boderne for at købe noget frugt, hvor han også lagde mærke til at hans blik faldt tilbage på ham, hvilket fik Damien til at trække ind til den ene bod, der bestod som en mindre bar, hvor man kunne købe en masse forskellige drinks. Han nikkede kort mod bartenderen i en mindre form for hilsen, inden han bestilte et glas whisky. Det var heller ikke fordi at han ville afsløre sig selv i at forfølge en anden mand, selvom han havde på fornemmelsen at han ikke havde gjort det særlig diskret og måske var blevet opdaget i det. Han tog let en slurk af den klare væske, hvor han kort skævede ud af siden af hætten, dog uden at man ville kunne se det, hvor de gyldne øjne faldt på mandens skikkelse. Han blev dog ellers siddende på en af stolene ved selve bardisken og skubbede ganske let sit glas rundt i en lille cirkel, næsten i en utålmodig bevægelse.