Hoped you were dead

[mink]

Alt åndede tydeligvis fred og ro, på kirkegården i Dvasis. Det var midt på dagen, og på trods af at man befandt sig i nogen af de varmere måneder på året, var himmelen overskyet, og en kold blæst omgav det meste af det mørke land Dvasis bestod af.
Kirkegården lå øde hen, med undtagelse af en enkelt skiggelse, der havde slået sig ned på en af de adskillige gravestene, der prydede landskabet så langt øjet rækkede. Skiggelsen havde dybe blå øjne, nærmest helt sorte, og 2 store storte vingefang prydede hans ryg. Selvom skiggelsen for mange blot ville fremstå som endnu en normal dødsengel, ville de få indviede, med det samme genkende det blonde hår og de mørke følelseskolde øjne og identificere personen som 'Joshua Chifer'. Dødsenglenes leder igennem adskillige år.
Joshua havde placeret sig på en gravsten, hvor en af hans tidligere betroede rådgivere nu lå begravet. Det havde ærlig talt været et myterium, hvordan denne havde måtte lade livet, men adskillige bud gik på, at han havde fået spist et forgiftet måltid mad, der egentlig havde været tiltænkt Joshua.
Ikke at Joshua savnede sin rådgiver.. han lyttede trods alt sjældent til dem under alle omstændigheder, men ikke desto mindre, tillod han sig selv at bruge det sidste minde om sin rådgiver på en passende måde. Ved at bruge hans gravsten som stol.
Joshua sukkede kort, nærmest helt opgivende, og løftede hånden til sit hoved, for at fjerne en god mængde blond hår fra sine øjne. Han havde seriøst brug for en klipning.

[pacman]

På denne aften kom Seth gående ind på kirkegården. Det var kun et par dage efter Seth var blevet befriet af Valencia og Seth lignede nærmest noget som var på vej hen til sin egen grav. Seth var bleg, udsultet og havde mørke render under øjne af mange på søvn de sidste mange måneder. Det havde været kedsomligt at sidde i det fængsel blot for ingen verdens nytte.
Detaljen om at Seth havde mistet sin rang som leder, rørte ham ikke meget, det havde blot været en titel. Seth selv havde mange andre planer i livet alligevel og ville nu hellere end gerne bare få noget søvn og mad.
Men først skulle han lige finde en gammel bekendt som sad inde med noget Seth skulle bruge. En bog. Necromantikeren plejede at bruge sin tid på kirkegården engang imellem og da han ikke havde været hjemme regnede Seth med at kunne finde ham her.
Ganske stille og roligt gik Seth lænt op af sin stav igennem kirkegården og lod blot stilheden omfagne ham som han snart var vandt til.
Seth sukkede stille for sig selv, han kunne ikke finde sin bekendt, men han måtte bare have den bog. Ikke fordi den var livs nødvendig, men den skulle bruges for han kunne genvidne sine kræfter hurtigere.

[mink]

Joshua havde egentlig haft intentioner om at forlade kirkegården igen, med mangel på bedre at tage sig til, men valgte istedet for at blive siddende, da han fornemmede en tilstedeværelse på kirkegården. en tilstedeværelse der naturligvis trak vejret, modsat de mange lig der lå begravet overalt under jorden.
Et bredt smil der kun havde prydet Joshua's læber for 6 måneders tid siden, brød frem i sine fulde flor. Han kunne næsten ikke tro sine egne øjne, ved synet af sine gamle 'ven' der mest af alt lignede noget katten havde slæbt med ind, fremfor den højrøvede Warlock leder, som Joshua havde husket ham som.
Selvom det var umådelig morsomt, var det nu også en anelse trist, eftersom Joshua's indre billede af Seth blev en god del mere... ja du hørte rigtigt... menneskelig!
"Ser man det, ser man det..." Joshua smilte fortsat bredt. "Der har vi jo mine gamle forbundsfælle."
Joshua kunne ikke undgå at fryde sig over situationen. Han havde naturligvis hørt om Seth's tilfangetagelse af den lyse side, lige da det skete var det trods alt en stor nyhed i Dvasis, men at han var sluppet ud, på trods af at det havde taget ham 6 måneders tid, var noget nyt.
"Hvordan ser det lyse sides fængsler ud indefra? jeg må indrømme at jeg aldrig har haft muligheden for at opleve det selv."

[pacman]

Lige hvad der manglede i Seth liv.. Joshua, den lille dødsengel med alt for stor mund. Det var ikke lige Joshua Seth havde lyst til at skulle høre på nu. Seth rettede sit blik imod Josua. Seth så træt ud og bestemt ikke som en der var i humør til de kommentare Joshua altid kom med.
"Du kunne flyve til Procias og finde ud af det selv"
Seth stemme var hæs, ld nærmest som hans stemmebånd var lavet af sandpapir. Men når man ikke havde nogle at tale med i seksmåneder fik man ikke talt meget.
Seth rettede sit blik væk fra Joshua og begyndte at gå videre, bogen kunne være lige meget nu, han ville bare gerne væk igen.. Joshua var han slet ikke rustet til at skulle håndtere lige nu.

[mink]

Joshua rynkede brynene en anelse utilfredst, ved Seth's noget intetsigende kommentar. Warlocken havde tydeligvis ikke ændret sig særlig meget på trods af sin tid i fangeskab.. han var stadig lige kedelig, når det kom til at bidrage til at holde en samtale kørende.
"Det er jo det jeg har dig for; til at fortælle mig hvordan det var, uden at jeg selv behøver opleve det." Joshua fulgte Seth med øjnene før endnu et smil fandt vej til hans læber. "Jeg har altid været interesseret i, om den lyse side brugte tortur eller ej. De spiller jo så høje og hellige hele tiden, men hvis et væsen som dig med så mange år på bagen kommer ud fra fængslet og ser ud som du gør nu, kan de da umuligt være så søde og uskyldige som de udgiver sig for at være."
Joshua hoppede elegant ned fra gravstenen han sad på, da Seth begyndte at vade væk fra ham. Han var da en kedelig en. her havde de ikke set hinanden i 6 måneders tid, og så gad han ikke engang at blive et par minutter. Rigtigt nok var de ikke just på den bedste fod med hinanden, men det skulle da ikke afholde Joshua fra at spørge ind til Seth's liv bag tremmer.
Joshua trippede op på siden af Seth, hovedet let på skrå, og hans stemme pludselig lav og spørgende; "Hvad blev der egentlig af den prostituerede tøs, som du var så forgabt i?"

[pacman]

Seth sukket ganske opgivende over at Joshua ikke bare kunne lade ham være for en gangs skyld, Hvad var der med den dødsengel og nysgerrighed,havde Joshua ikke snart lrt at det var nysgerrighed der dræbte katten. Nej sådan var det tydigvis ikke siden Joshua bare kunne blive ved og ved og ved med sin evige kæft der aldrig var andet end åbent.Seth vendte sig hurtigt om og havde nu front imod dødsenglen.
"Vil du gerne beholde de vinger så hold kæft Joshua, og flyv hjem til din rede og læg et par æg"
Joshua var ikke andet end en fulg man kun blev træt af, lidt ligsom en skade eller en due.. eller nej det var da en fornærmelse at sammenligne de to fugle med Joshua. De fugle havde da mere intiligents end ham
Seth vendte sig om for at gå videre som Joshua spurte ind til hvad var hende navn igen.
"Hvor skulle jeg vide det fra, efterlod hende et eller andet sted" svarede Seth og var entelig ret så lige glad. Hvad der havde været problemet den gang var at Joshua havde blandet sig og det var Seth blot ganske utilfreds med.

[mink]

Joshua stoppede roligt op, i det Seth også stoppede, og vendte front imod ham.
Hans dybe mørke øjne, ville højst sandsynligt vække en stor mængde ubehag hos Seth, ubehag lig kvalme, grundet Joshua's medfødte evner der også gav sig til udtryk i hans øjne. Ikke at Joshua var specielt irriteret på stående fod, hvilket normalt forstærkede smerten hans blik kunne give, men selvfølgelig kunne Joshua stadig huske og mindes sidste gang han og Seth sidst så hinanden.
Og alene det, var altså nok til at hans dybe mørke øjne gav ubehag fra sig.
Joshua rynkede let på næsen ved Seth's svar, hvorefter han trak lettere opgivende på skuldrene. "Hvor smagløst." Joshua havde ærlig talt forventet mere af sin gamle forbundsfælle.. men tydeligvis havde de 6 måneder i fængslet, altså været nok til at en hel del af charmen var røget af Seth's væsen. Hvor skuffende. "Hvis du ikke kan komme med en bedre fornærmelse, så tror jeg ærlig talt at du mistede en god del af forstanden i den lyse sides fængsel."
Joshua rystede atter på hovedet, imens han fortsat fulgte trop efter Seth - på trods af at warlocken tydeligvis heller ville undgå det. Det var egentlig ikke fordi at Joshua var synderligt opsat på hvad Seth egentlig fik tiden til at gå med, men eftersom Seth's sidste svar, omkring den prostituerede han havde været så forfærdelig forgabt i, fik Joshua's til at blive lettere forvirret, kunne han ikke undgå at blive mere interesseret i hvordan den gamle Warlock nu også havde ændret sig.
Alene det at han ikke længere viste interesse for den prostituerede, som han vel og mærket havde kæmpet længe for inden han blev fængslet, stemte bare ikke overens.
"Så du har efterladt hende?" Han grinte mildt ved sine egne ord, på trods af at han var alt andet end et mildt væsen af natur. "Hvad blev der af den såkaldte 'kærlighed', jeg troede du havde i dit gamle mørke hjerte for hende?"
Måske havde Seth bare vokset sig klogere. Hvem ved?

[pacman]

Seth følte det ikke yderligt behageligt at blive betagtet af Joshuas øjne. Normalt kunne Seth godt ignorere den ubehagelige fornemmelse det gav, men så svag han var lige nu var det ikke lige så nemt. Faktisk måtte Seth støtte sig lidt mere til sin stav end normalt.
"Hvad med vi blot havde en normal samtale for en gangs skyld" forslog Seth ud i luften med et håb om Joshua ville fatte han bare ikke gad det her lige nu.
"Eller vil du lænkes til jorden igen og miste din evne til at flyve som der skete sidst"
Seth skulle lige have den sidste kommentar med bare for at minde Joshua om hvordan deres sidste møde endte. Utroligt at Joshua ikke havde nævnt det endnu. Man skulle da tro den stolte dødsengel ellers ville huske sine nederlag og tage hævn.. Men kunne jo også være Joshua blot var lidt for bange for Seth efter den omgang. Tanken frydede Seth lidt.
"Hvilken kærlighed Joshua.. Du blanede dig blot i noget du ikke skulle... Men du kan jo tage ud på gaden og finde hende igen hvis det skulle være"
Seth var entelig komplet ligeglad nu.

[mink]

Joshua smilte bredere, da han sporede smerten i Seth's blik. Ligesom det vel i bund og grund frydede warlocken at minde ham om tidligere møder der ikke just var endt til Joshua's fordel, frydede det Joshua, at se warlocken i en så svag tilstand som han nu engang var.
Det var som at være sammen med en helt anden mand end før - istedet for at gøre alvor af sine 'trusler', snakkede han blot om dem. Lige nu, var Seth ikke andet end varm luft for ham. Fortiden var fortiden, og selvom warlocken legede høj og hellig, kunne han ikke benægte at kampen havde været jævnbyrdig langt hen af vejen, hvis det kom til stykket. At Seth så kæmpede ufint for at få overhånden i kampen, var en helt anden sag.
"Jeg tvivler på at jeg vil falde for samme trick 2 gange. og da slet ikke i den udslidte og ynkelige tilstand du er i lige nu."
Hvis Seth fortsat så Joshua i øjnene, ville smerten/ubehaget blive fordoblet hvis ikke mere.
Dog, istedet for at virke fornærmet eller andet, grinte Joshua blot. En latter der skulle maskeres med varme, men i bund og grund bare endte kold.
"Du har forandret dig Seth Bane. At påstå at du var som du er nu før du blev fængslet, ville være ren blasfemi." Joshua smilte. "Hvis jeg selv må sige det, er det en forbedring."
Joshua trippede let og elegant op foran Seth for at blokere den vej han gik, alt imens han store sorte vinger gav et let slag fra sig i rastløshed. Vingefanget i sig selv, var imponerende.
"Jeg har ingen interesse i brugte varer. Lige nu er du min største interesse, Seth Bane." Under sin lange sorte frakke, trak Joshua pludselig et langt sølv sværd frem - smukt smedet, og med mange små detaljer, og selvom det stadig skinnede og så plejet ud, bar det også præg af at være blevet brugt mange gange tidligere.
"Er der stadig lidt liv i dig? Ellers bliver denne dødsengel ganske skuffet."

[pacman]

Seth havde måske ændret sig lidt af at sidde i fængsel i et halvt år, men det gav også tid til at tænke over mange ting, Seth var blandt andet glad for at skulle slippe for sin titel, det gav bare for meget arbejde, nu kunne han i det mindste få tid til at rejse rundt i landet igen og finde flere hemmeligheder der var glemt i igennem tiden.
"At du entelig faldt for det første gang var jo lidt skuffende" svarede Seth og knne stadig huske den lille kamp, ja vidst Seth havde været godt medtaget af kampen men Joshua var den der var endt med at lægge på gulvet, blind og lænket, et resultat var et resultat.

"Hvis du mener jeg er forandret må du mene det Joshua"
Seth havde ikke direkte lyst til at mundhugges med den her dødsengel lige nu, i sær ikke i den tilstand Seth var i. Det kunne blive en anden dag.

"Du må få dig en hobby Joshua, du kunne jo genoptage den med at vimse rundt med engle" Seth havde fået opsnuset sig den historie og den var da ganske morsom, der røg lidt af respekten for den så kaldte højtæret dødsengel.

"Vil du sparke til en der allerede lægger ned joshua.. Det er da virkelig æresfyldt, troede det var noget du satte højt, eller er du bare ved at slække på din standart, du er et godt forbilled for din race. Seth stemme var fyldt med ironi. hvis Joshua gerne ville sparke til Seth havde han da ikke tænkt sig at gå ned uden en lille kamp, men det ville ikke blive det store.
Seth lagde hånden på sit eget trofadste sværd ved sin side og så direkte på Joshua og måtte bide den kvalmene fornemmelse i sig så godt han kunne.
"Jeg venter Joshua... kan godt forstå du gerne vil vanære dig selv.. ellers vil du jo bare tabe igen" sagde Seth hæst og vidste kampen ville blive kort men en forbandelse eller to ville Seth kunne nå at kaste på den dødsengel før de beskyttende talismaner Seth bar på sig ville miste deres kraft imod Joshua.

[mink]

Joshua lod blot Seth smide fornærmelse efter fornærmelse efter sig, men lod sig egentlig ikke påvirke af det. som påpeget tidligere, så var Seth blot varm luft på nuværende tidspunkt. Nok kunne han tale stort, og forsøge at vende tidligere ord til sin egen fordel, men udfaldet havde ikke helt samme effekt, som det havde haft i fortiden.
Dengang Seth var lidt mindre 'ynkelig' at se i øjnene. Alene det at Joshua ikke bevidst brugte sine evner der lå i hans blik, og på trods af det blev Seth så voldsomt påvirket af det, fik ham næsten til at grine i ren triumf.
Kun på grund af dette, lagde Joshua nu direkte sine evner i sit blik, og hvis Seth stadig havde modet til at se ham i øjnene, ville smerten være så stor, at han nok ikke ville kunne stå oprejst, eller ihvertfald kæmpe umådelig hårdt for det.
Joshua vendte let sværdet i sin hånd, som for at bedømme dens vægt, før han grine let af Seth's ord. "Så vidt jeg kan se, ligger du ikke ned endnu, Seth.. men det kan nu hurtigt arrangeres, hvis det er hvad du ønsker."
Joshua trådte et enkelt skridt frem imod Seth, alt imens hans snak om vanære, prallede af på ham uden problemer. "Engle, prostituerede, dødsnymfer, er vi ikke alle vanærede når det kommer til snakken om kødets lyster?" Joshua's smil bredte sig. "Vanære når det kommer til kamp, er dog en anden sag. At du så har bragt dig i denne forslåede tilstand, er desværre ikke mit problem. Jeg bliver skuffet, hvis du ikke giver en kamp fra dig."
Og med det, løftede Joshua sin venstre hånd, den der ikke holdt på hans sværd, og lavede en hurtig bevægelse i luften. Joshua havde fokuseret sin magi, på Seth's højre ben, der meget vel ville brække, medmindre Seth imod alle forventninger, skulle kunne undgå det.

[pacman]

Seth måtte kigge ned i jorden for ikke at skulle komme ned på knæ og sidde. De øjne var det mest ubehaglige lige nu. Seth overvejde kraftigt en dag at tage øjne permenemt fra Joshua, det kunne være en fryd, men det ville ikke blive i dag.
"Så gør nu noget ved dine ord så det her kan overståes, kom med alle dine kommentare om hvordan jeg skuffer dig ved ikke kunne give dig nogen modstand nu hvor du er kryster nok til at skulle kæmpe imod mig i den her tilstand" svarede Seth og vidste udemærket godt at han ville ende med at lægge ned til sidst. Seth havde entelig ikke så meget imod det hvis Joshua kunne få sin tilfredstillese af så lidt så måtte han det.

Seth var heldigvis beskyttet lidt af sine talismaner der gav flere lag skjol, så alt hvad Joshuas angreb blev til var en stor smerte i bene der fik Seth til at skulle støtte sig helt op af sin stav med begge hænder.
"Din magi minder stadig om en warlock's på kun 1000 år Joshua" sagde Seth lidt anstregnt. Det var måske løgn men den var slet ikke på Seth niveau, problemet var bare Seth ingen energi havde så han kunne slet ikke bruge sine stærkeste magier.
Seth besvarede Joshuas magi kort tid efter med en besværgelse der ville skade Joshuas højre hånd. Magien var ikke den stærkeste men det var nok til at kade Joshuas hånd så meget at den ikke ville kunne bruges, selvom Dødsengelsen nok ville gøre et eller andet.
Med et kastede Seth sig direkte imod joshua og slog ud efter ham med sværdet, det var lidt kluntet, men det var alt Seth kunne.

[mink]

Joshua smilte bredere ved Seth's første kommentar - han var ærlig talt ved at være godt træt af warlocken, og hans evige piveri omkring hans nuværende tilstand. Det lød på Joshua, som om han blot ønskede at kravle udenom deres lille 'sammenstød' som var alt andet end uundgåeligt.
"Mere handling og færre ord Seth Bane, det bliver ærlig talt trættende i længden, at høre på dit piveri om og om igen. Stå til ansvar for dig selv og dine handlinger, og hvad der end må komme til dig."
Joshua rynkede lettere utilfredst på næsen, da Seth blot støttede sig til sin stav, da han havde forsøgt at brække hans ben. Hvor irriterende. Warlocken havde helt sikkert en form for forsvar i form af noget magi, for at han kunne modstå sådan et angreb, uden nogen synderlige skader.
Joshua lod sig dog ikke tirre af Seth's følgende kommentar. "Det at sammenligne en Warlocks og en dødsengels magi, er jo blasfemi i sig selv."
Joshua nåede at se den næste besværgelse blive kastet, men nåede kun at ligge et beskyttende 'lag' af sin egen magi om hånden til en vis grad - og slet ikke nok, til at tage størstedelen af skaden. Joshua kunne mærke smerten i sin højre hånd, og selvom den generede ham en anelse, var han trods alt vandt til kampskader, og holdt derfor stadig troligt om sit sværd, som om ingenting var sket. Smerten, var der dog hvorend han ville erkende den eller ej.
Joshua grinte i oprigtig morskab, da Seth tydeligvis besluttede sig for at kaste sig imod ham med et sværd. At warlocken turde. Det var jo nærmest en fornærmelse i sig selv. "At udfordre en hærleder, der baserer sig på sværdkamp. Er det ikke lidt vovet af dig?"
Joshua blokerede blot roligt og kontrolleret Seth's huk, og i det deres sværd kom i kontakt med hinanden, skubbede han frem ved at ligge en del af sine kræfter i.
Naturligvis, var Joshua mange gange stærkere end Seth - hvis ikke 10 gange stærkere. Så hvis warlocken ikke trådte til side med det samme, ville han højst sandsynligt komme meget slemt til skade.

[pacman]

Seth gad virkelig ikke det her, han overvejde faktisk bare kraftigt at lade hver med at gøre noget så Joshua kunne slå ham i jorden.. I det mindste ville det være skuffende for joshua og Seth var entelige selv ret lige glad. For uanset hvad ville han ende nede på jorden blødene.
"ja jeres magi er ikke engang på højde med en warlocks" sagde Seth med et smil på læben. Det var også rigtigt, en dødsengel havde sin styrke, en warlock sin magi.
En som Joshua skubbede tilbage med sit sværd, aktiverede Seth en af sine runer på armen der gav ham et boost i sin fysiske styrke, men det var slet ikke nok i forhold til Joshua. Seth blev skubbet tilbage og endte nede på jorden.
Seth bed sine tænder sammen og lukkede øjne. Han sugede alt magi der var i hans talismaner, stav og amuletter ud fokucerede det hele i en forbandelse josua ville have meget svært ved at gøre noget ved da den ville minde om Seths normale styrke, til gendgæld efterlod det Seth ganske forsvarsløs tilbage.
Med et skubbede Seth forbandelsen imod Joshua som ville give Joshua følelsen af at blive kvalt, og jo mere Joshua ville udføre voldlige handlinger eller blot have tanken om det, jo kraftigere ville følelsen blive. og denne gang var det ikke kun en lille forbandelse, det var en der ville hænge ved indtil Joshua fik den fjernet af en warlock der var stærk nok.
Forbandelsen ville ikke gøre meget ved situationen men i det mindste vill Joshua ikke slippe uden et lille minde om Seth igen.
"Kom så dødsengel.. jeg lægger ned" ,mumlede Seth for sig selv og gjorde kalr på at kunne forsvare sig så godt som muligt.

[mink]

Joshua smilte. "Det kommer jo så sandelig an på hvilken warlock eller dødsengel vi snakker om." Joshua så Seth direkte i øjnene ved disse ord, og selvom hans blik som sagt ville give voldsom smerte fra sig, smilte han blot fortsat. "Men trods alt, er vi dødsengle lidt mere alsidige end Warlocks, når det kommer til færdigheder indenfor både kamp og magi."
Det var et faktum, der var svært at argumentere imod. Godt nok havde de fleste warlocks stærkere magi end Dødsengle, det var Joshua fuldt ud klar over, men trods alt lå dødsenglenes styrke sjældent i magien. Den lå i den fysiske kamp, hvilket var en ting Seth lige pt. havde kastet sig ud i, med Joshua.. ikke smart.
Joshua kunne godt mærke da deres sværd kolliderede, og Seth i grunden besad lidt mere styrke, end dødsengel havde regnet med. Ikke nok til at det var en egentlig trussel, overhovedet ikke, men nok til at dødsenglen sagtens kunne mærke, at Seth havde brugt noget magi for at forstærke sin egen styrke.
Det tog dog ikke mere end et par sekunder, før Joshua kunne mærke Seth bukke under for sin rå styrke, og dødsenglens smil blev siddende på hans læber, da warlocken røg til jorden. Hvis det da ikke voksede af det.
Joshua løftede sit sværd ganske roligt, næsten som om kampen var ingenting, og lod det hænge lige over Seth's hals. Han havde udmærket godt lagt mærke til, at warlocken havde smidt en forbandelse, det var jo stort set alt han duede til i nuværende situation, og tog blot imod den, da Joshua trods alt ikke kunne gøre så meget for at undgå den til at begynde med. Det var tilgengæld en af de negative sider ved at få smidt forbandelser på sig.. de kunne ikke undviges eller parreres som slaget fra et sværd f.eks. kunne det.
Joshua, uden så meget som at svare på Seth's tirrende ord til at han lå ned, førte sværdet ned til Seth's hals. Hvis han ikke rullede til siden, eller gjorde andet, ville sværdet blot bore sig hvad der lignede en ½ centimeter ned i Seth's hud for derefter at stoppe.
Joshua ønskede ikke at dræbe ham på nuværende tidspunkt.. ikke endnu.