Long time no see

[Deleted]

Den stressede tid var endnu ikke over for Valencia´s vedkommende, hun havde troede at hun kunne få nogle dage for sig selv hvor hun kunne slappe bare en smule af men Dvasias´s dronning havde udtrykt ret tydeligt at hun ønskede sin tidligere Warlockleder ud af den Procianske fængsel, og hvem andre end spioner kunne komme derind uden problemer? Ingen! Det ville nok ikke være umuligt at løslade Seth Bane, det der dog irriteret Valencia allermest var det faktum at hun på egen hånd skulle gøre det, nok en test fra dronningen hvilket normalt ikke ville irritere hende, men lige denne gang gjorde det, netop fordi Valencia havde utrolig travlt så det ville være rart hvis hun havde kunnet få sine spioner til at gøre det for sig. Hun havde besluttet at befri Bane om to dage, og derfor havde hun valgt at tage en afslappende dag inden hun fortsatte sin planlægning. Den afslappende dag havde været nøje planlagt den seneste tid for det var efterhånden længe siden hun havde snakket med Kazim, hendes bedste ven, og lærer hvad at snige sig ind på folk, stjæle og al den slags angik. Hun havde udvekslede nogle breve med ham, duepost som var det lettelse hvor de havde aftalt at mødes snarrest. Hun havde fået at vide af piraten at denne ville være i Manjarnos kro i nogle dage og selvom hun ikke havde sagt at hun 100 % ville kigge forbi vidste hun via sine spioner at han allerede var der da hun havde sørget for at lade nogen opholde sig i nærheden af kroen.

Langt om længe nåede hun kroen, hun standset kort ved døren inden hun trådte ind og døren gled i bag hende. Hun havde trukket i en sort tætsiddende kort kjole og højhælede støvler som nåede hende til knæene. Det kulsorte hår hang løst ned af ryggen og dog var det hele skjult under en sort kappe som også skjulte hendes ansigt. hendes blik gled rundt og standset kort ved en af hendes spioner som straks rejste sig og kom hen til hende, hviskede kort hvilke værelse hun kunne finde ham i inden han smuttede ud af kroen. Folk så på hende men hun ignorerede dem, og overså bevidst deres blikke. Med rolig skridt bevægede hun sig hen imod trappen som førte ovenpå, hun gik ovenpå og hen til det anviste værelse. Standset foran dørene og overvejede om hun mon skulle banke på, bare gå ind eller vente på at han kom ud. Overvejelsen blev rimelig kort for få sekunder efter bankede hun på. Hun kendte ham godt nok til at vide at hvis hun brasede ind kunne hun få sekunder efter stå med en dolk mod struben eller lignende.

Tag: Kazim
Word: 452
Outfit:
Kjole

[kazim]

Kazim havde tilbragt de sidste par dage, stortset for sigselv, og det selskab en dæmon som ham nu drev op ind imellem. Han ventede ikke ligefremst gæster, men det var dog noget mystisk, over stemningen i kroen her til aften. Ikke at han var dum nok til ikke at likke mærke til hvordan alt for mange havde holdt øje med ham, på en måde der ikke var naturlig selv for ham, alt den hvisken og tisken bag hans ryg. Han gad godt vide hvem det var der var på spor af ham og benyttede sig af disse mystiske metoder, selvom han som tiden gik fik en bedre og bedre ide om hvem det var der var efter ham.
Han havde vel næsten savnet Valencia, det var efterhånden nogen tid siden at de sidst havde set hinanden, for at sige det pænt. Der lød en blid banken på hans dør, men der var ikke nogen der svarede det første lille stykke tid. Og så, langt om længe blev stilheden brudt. Et klik fra Mazim's forlader, hvor mundingen blidt hvilede på kvindens ryg, fingeren kun ganske let hvilende på aftrækkeren.
En hånd løftede sig blidt, nu hvor hun sikkert var klar over at pludselige bevægelser ikke var det mest smarte, og trak hendes hætte ned ganske langsomt så han kunne se hende ansigt.
" Længe siden, pus. "
Lød hans velkendte, lette stemme med et lille grin, imens han trak pistolen til sigselv og gemte den inde i hans sorte skjorte. Han var lædt i stramme sorte bukser, og en løs sort skjorte, der mere eller mindre var knappet helt op. Han stod stille der og betragtede hende, hun var nu engang nydelig at se på.

((Undskyld, det er ikke ligefrem mit bedste svar, var bare pænt bombet da jeg skrev det her. ))

[Deleted]

Valencia ventede noget der føltes som en evighed på et svar og da der ikke blevet svaret sukkede hun lydløst, satte sig på hug og fandt sin dirke frem så hun kunne låse døren op så tyve-maner. Låsen var ikke svær og efter godt 4-5 sekunders forsøg lød der et klik og døren var derved åben. Hun kom atter på benene og lagde hånden på håndtaget, vidste på forhånd at han havde hørt hende, håndtaget blev trykket ned og hun trådte roligt ind på værelset. Hun lukkede døren efter sig og bevægede sig nogle få skridt ind på værelset endnu engang. Fornemmelsen af pistolen mod ryggen fik hende til at standse og smile, hun lod ham trække hætten af hovedet på hende. Hans velkendte stemme og smilet i stemmen fik hende til at vende sig om og deres blikke mødtes, hendes eget blik flammede af munterhed og et frækt glimt kunne spores i dem. "halløjsa" svarede hun med et smil over læberne. Hun lod blikket glide hen over ham, tjekkede ham ud, han lignede sig selv hvilket kun var godt når nu hun synes at han var mere end bare perfekt hvad uddseende angik. Langsomt løsnede hun kappen inden hun trak den af, så sig nu omkring for første gang siden hun var trådt ind på værelset. Hun smed kappen på en stol og rettet atter blikket mod ham "Det er længe siden" sagde hun da hun da hun igen stod overfor ham. Hun stillede sig helt tæt på ham lagde hænderne på hans bryst og stillede sig på tæer for derefter blidt at trykke læberne mod hans kind.