A Break Up..?

[ryan]

På trods at sommeren var kommet ind over landet, så var vejret ikke det bedste denne sene eftermiddag. Det var overskyet, og de mørkegrå skyer truede med at lade regnen falde så snart det skulle være. Vejret passede perfekt til Ryans humør. Han var nærmest som et tordenbrag, foruden at han bare forvoldt langt større skade end det som lynet måtte gøre. Han havde brugt de sidste par dage her i Manjarno, fordi han ikke gad tilbage til Dvasias, desuden så havde han ikke mødt Leah efter hendes lille flirt med den anden mand, som hun tilmed selv havde lagt op til! Og så blev hun sur over at han var sammen med andre?! Hun var i den grad ikke et hak bedre selv! Han fnøs fast ved bare tanken om det, som det fik ham helt op i det røde felt. Et felt han havde befundet sig i de sidste mange dage, efter at han havde set hende ved ruinerne. Og så efter alt det som han havde gjort for hende?! Hun var fuldstændig ligeglad! Hun brugte bare folk, udnyttede dem, for så at skrotte dem igen, og så var hun sur når folk gjorde det ved hende?! Han slog den blodige næve ind i væggen, så hele bygningen måtte dirre. Han havde ikke gjort andet end at slå og sparke til ting, dræbt folk, hvor han ikke engang havde lystet til at være nogen tætte, og de som havde prøvet, havde han dræbt på stedet. Han havde tilmed omgjort flere til vampyr, bare for at ødelægge deres liv! De dybblå øjne slog næsten gnistre, idet han sparkede det indtørrede lig væk, af en mand som han lige havde tømt fuldstændig for blod. Han ville ikke have nogen tæt på sig, folk skulle bare holde sig væk! Blikket gled ud mod horisonten, hvor man lige kunne skimte noget af den nedgående sols stråler, som de mørkegrå skyer var på vej ind over landet fra den anden side af. Han var virkelig en storm, et uvejr i sig selv, en vulkan der var gået i udbrud og nu var han på jagt bare for at få afreageret, for at dræbe, for at være ondskabsfuld og psykopatisk! Han var ligeglad med folk. Blikket gled mod en bold som blev sparket ind i den gyde hvor han stod, inden de faldt på en mindre dreng der løb ind efter den. Et kynisk smil gled over hans læber, inden han var henne ved drengen, som han brækkede halsen på, blot for at tømme ham for blod også. Han smed liget over skulderen, tog bolden under armen, inden han gik ud til knægtens venner, hvor han smed liget foran dem, inden han også overfaldt dem. Børn, voksne, kvinder eller mænd, han var ligeglad, han havde aldrig nogensinde følt sig så skide ligeglad i hele sit liv, og et sted føltes det ufattelig godt! Han slikkede sig let om munden, som han havde tømt de fire andre drenge for blod, inden han gik videre, som han gik ind i en anden mørk gyde. Han vendte blikket op mod skyerne, næsten som om at han bare ventede på at det skulle bryde løs med torden og lyn, at regnen skulle falde og hviske alt bort. Han gik roligt ud på den anden side af gyden, hvor hans blik faldt tomt til horisonten. Han havde tilmed skaffet pengene til den dumme lejlighed, men hun havde personligt sørget for at det ikke kom til at ske! Hun kunne få lov til at rådne op i sit eget helvede!

[Deleted]

Leah havde udmærket godt kunne fornemme på Ryan at der havde været et eller andet fuldkommen rivende galt, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han havde sit liv og hun havde sit – hun prøvede da om ikke andet at skulle holde det sådan, selvom det bestemt heller ikke var det nemmeste for hendes vedkommende! Han gik jo til kvinder bag hendes ryg og desuden så havde hun et direkte livsnødvendigt behov som hed at hun måtte have mænd tæt på og hun ønskede jo heller ikke at tvinge ham til det ene eller det andet, hvis hun ellers kunne blive fri for det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, det var da helt sikkert. Der havde hvilet en meget kold luft mellem dem de sidste dage, hvilket ikke var noget som hun brød sig om, og specielt ikke nu hvor hun var ved at arbejde på problemerne ved at åbne sig for ham. Det kunne vel heller ikke passe, at hun skulle til at klappe sammen som en østers igen, fordi at han valgte at skænke hende den kolde skulder? Det var der jo heller ikke nogen af dem som ville få det mindste ud af i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Turen til markedet var i sig selv, ikke noget som hun gjorde ofte, men det var egentlig bare rart at komme lidt ud af huset og lidt væk fra det hele og bare.. tænke det hele igennem? Et sted så følte hun at hun havde gjort Ryan uret, men hun var da for pokker ikke forpligtet til at skulle gøre noget som helst for ham som det også var gengældt den anden vej, men det var vel et sted noget som var underordnet i denne sag? Hun var en anelse mere tildækket nu. Folk betegnede og så stadig på hende som havde hun været en simpel prostitueret, men det var nu noget som hun bare valgte at bide i sig, for det var egentlig bare sådan at det altid havde været for hendes vedkommende, så var det jo trods alt bare sådan at det var i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. At Ryan måtte være til stede, var igen ikke en tanke som faldt hende ind, for hvad skulle han da lave blandt disse menneskelige væsner, for hvad skulle han da lave i en mængde som dette? Hun trak vejret dybt som hun trak hætten en anelse over hovedet, så det blev sværere for folk at skulle skabe sig en direkte øjenkontakt med hende, for det var slet ikke noget som hun ønskede. Hendes omgang med Nate var noget som faktisk havde efterladt hende med en tydelig usikkerhed. Vedkommende som måtte søge ind i skyggerne ved at søge ind i gyderne, var noget som faldt Leah i blik. Umiddelbart så lignede det.. Ryan? Hun havde ikke set ham i et stykke tid, og hun måtte ærligt indrømme at hun var direkte bekymret for ham og for hvad han nu måtte lave. Det lagde op til et voldsomt uvejr, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan på nogen måde. Hun endte dog alligevel med at søge ind i gyden. ”… Ryan?” kaldte hun med en rolig og tydeligt lokkende stemme. Behovet havde jo endnu en gang meldt sig, selvom hun virkelig prøvede at bide det i sig, så var det ikke nemt.

[ryan]

Pengene til lejligheden som Ryan ville have skænket til Leah, havde han endelig fået skaffet, selvom han ikke havde købt stedet endnu, for.. han gad slet ikke give hende det mere! Hun ville klare sig selv? Hun var ligeglad med hans hjælp og alt det han havde gjort for hende? Jamen, så skulle hun da så sandelig få lov til at gøre alting selv! De dybblå øjne lynede og slog gnistre af ren og skær vrede. Han havde lyst til at smadre, ødelægge og dræbe! Han ville afreagere, hvilket han også havde brugt de sidste mange dage på. Hvor længe siden det var at han havde set Leah, vidste han ikke, men det var vidst også kun til det bedste, selvom.. han ville være rasende indtil han faktisk ville få konfronteret hende, selvom han faktisk nød at være tilbage i det gamle. Hun havde gjort ham så.. blød og mild, og det var noget som nu kunne give ham kvalme! Han afskød den tanke uden lige! Nej.. han nød at være kold, at være ligeglad med alt og alle igen, han nød at kunne gøre hvad der passede ham, uden at skulle tage hensyn til nogen, han nød at han kunne gøre hvad han ville, hvor han var ligeglad med hvem han sårede og hvem han trådte over fødderne! Han vendte kort blikket mod sine hænder, der var blevet en anelse ømme. De var fyldt med blod – hans blod – og skrammer, efter alle de ting som han havde slået til og ødelagt. Han prustede som en arrig tyr, idet han vendte blikket ud mod den anden side af gyden, hvor blikket faldt på den anden skikkelse. Et kynisk smil gled over hans læber. Endnu en som han kunne dræbe, hvilket passede ham perfekt, eftersom skikkelsen kom ind i gyden til ham. Det var jo nærmest som et tagselvbord. Han skulle næsten lige til at overfalde skikkelsen, da den sagde.. hans navn? Han stoppede op og vendte blikket direkte og fast mod skikkelsen. En tøs, en velkendt stemme.. Leah. ”.. Dig!” endte han fast og med den tydelige vrede undertone. Den lokkende tone, lagde han tydeligt mærke til, noget som nærmest kun måtte gøre ham endnu mere vred, for så skulle hun vel endnu engang ud og lægge op til det hele?! Han rettede sig op, hvor hans blik hvilede lettere dræbende på hende. Et sted vidste han jo godt hvorfor han blev så vred, ved bare tanken om hvorfor hun var sammen med en anden mand, selvom.. han ville ønske at der ikke var nogen grund, at han bare kunne være ligeglad, ligeglad med hende, selvom.. det kunne han ikke, og det irriterede ham kun endnu mere! Han hadede den effekt som hun måtte have på ham, han hadede alt det som hun kunne gøre mod ham! Han kunne ikke udstå den tanke! Han kunne ikke udstå hende! Han blev roligt stående, inde i den mørke gyde, hvor han blot betragtede hende med de intense og vrede øjne. ”Hvad laver du her? Åh.. lad mig gætte.. du er kommet for at få stillet dine lyster? Fundet en ny fyr?” spurgte han spidst og uden at han tog blikket fra hende, hvor hans undertone måtte syde af den vrede han følte. Han havde set hende lægge op til det hele, han vidste godt at hun havde et behov men.. hun var jo stadig på horehuset, så hvorfor ikke gå derhen? Men i stedet for, gjorde hun det herude? Så måtte det vel også være fordi hun selv ønskede det? Han knyttede næverne fast, som han lystede til at slå til væggen igen.

[Deleted]

Det var faktisk ved at være længe siden at Leah havde set skyggen til Ryan. Ikke fordi at det forundrede hende, for han havde vel også hans liv som hun havde sit? Hun prøvede virkelig at holde det en smule adskilt, for det var heller ikke fordi at hun ønskede at skulle give ham alt for mange forpligtelser overfor hende, for ikke at glemme, at hun slet ikke brød sig om tanken om at skulle være direkte afhængig af ham på den måde! Hun var en stor pige nu og hun burde i det mindste kunne sørge for sine egne behov, for det var jo også det som hun havde gjort igennem mere eller mindre hele livet, så det var vel heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende? At vide at det var ham som var gået direkte ned igennem denne gyde, var også den eneste grund til at hun selv gjorde det, for man kunne bestemt heller ikke sige, at hun havde en direkte god erfaring med, hvilket Ryan udmærket godt vidste. Den mere sensuelle stemme var bare det som lå mest naturligt til hende, selvom det gik op for hende, at han måtte være direkte.. vred? Hun vendte de isblå øjne direkte mod ham og ikke mindst med en anelse forundring i blikket, for det var slet ikke noget som hun brød sig om! Det var hendes job og opgave at være sur, hvis det endelig var, for alene den tanke om at han gik til den ene kvinde efter den anden, var bestemt heller ikke noget som faldt hende i god jord! Han havde fået hende til at åbne op, han havde fået hende til at falde til ro og endda i nærværet af en mand, hvilket aldrig var sket før! Hun stoppede op og med blikket hvilende på hans skikkelse. Hvad pokker havde hun da gjort siden at han tillod sig at være så sur?! Ikke fordi at hun nåede at svare hans første ord, inden den næste udtalelse kom. Der faldt ti-øren også for hendes del. Så det var det at han var vred over? Hun gik dog alligevel tættere på ham. Hun var ikke bange for ham eller noget, for det var der bestemt heller ikke nogen grund til, var der? Hun vendte de isblå øjne direkte mod hans skikkelse og med en direkte kortfattet mine. ”Hvad pokker får dig til at tro at det er det jeg render rundt og laver, Ryan? Det er da heller ikke fordi at du går fra den ene til den anden tøs!” Han skulle bestemt heller ikke komme her og tro at han var uskyldig af sig, for det var virkelig noget af det sidste som han måtte være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, så den kunne han skam godt lægge fra sig igen! Hun gik roligt hen mod ham og med den stadig rolige skridt, for hun var virkelig heller ikke bange for ham. ”Hvad får dig til at tro, at jeg leder efter en ny fyr?” spurgte hun videre. Det var da slet ikke noget som gav nogen som helst former for mening for hende i den anden ende, men det var der da? Hun var ikke bange for at stille spørgsmål, for han havde vist hende, at ingen spørgsmål var dumme, så hun var skam også vant til at han besvarede dem, hvilket hun selvfølgelig også var glad for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Og hvad pokker laver du herude? Er du så på jagt efter en ny tøs som du kan erobre for den næste halve time?” spurgte hun tilføjende og en anelse… vrissende? Tanken var noget som virkelig måtte irriter hende!

[ryan]

At møde Leah nu, var ikke noget som Ryan faktisk var meget for, for han var virkelig oppe i det røde felt, noget som han aldrig havde oplevet før. Han var virkelig direkte rasende, og der skulle normalt virkelig utrolig meget til, især før han blev så gal som han var nu. Han var virkelig arrig, som en tirret tyr, der bare ventede på at flå sine horn i tyrefægteren. Han knyttede næverne fast, som hun kom ham tættere på, hvor han mest af alt havde lyst til at lange ud efter hende, men.. han gjorde det ikke. Han ønskede ikke at gøre hende ondt, faktisk ønskede han ikke at synke så dybt, ved at gøre hende ondt, så ville han langt hellere såre hende på andre måder! Et kynisk smil gled over hans læber. Det undrede ham bestemt ikke at hun troede at han rendte fra kvinde til kvinde, for hun kendte han heller ikke bedre! ”Er du klar over, at siden jeg forlod dig sidst, så har jeg ikke været en eneste tæt!” vrissede han fast, som de dybblå øjne hvilede vredt og faretruende på hende. Han var virkelig vred, og han havde bare lyst til at afreagere! Og det at hun stod her ved ham og det at de nu skulle til at skændes igen, gjorde ham kun endnu mere vred, specielt fordi at hun skulle til at dømme ham og beskylde ham for ting, hun ikke havde beviser for, men det havde han! Med sine egne øjne tilmed! Han spændte i hele kroppen, som nærmest måtte dirre af vrede, hvor det var tydeligt at se på ham at det kriblede i ham efter at slå på nogen eller noget. Han kneb øjnene fast sammen, som hun stillede ham sit spørgsmål, hvilket fik ham til at tage et faretruende skridt imod hende. Hvad der fik ham til at tro at hun var ude efter en anden fyr? ”Åh.. lad mig se..” Han tænkte over det, imens han begyndte at cirkulere rundt omkring hende, ”jeg så dig med en anden! Måske derfor!” Han stoppede op bag hende, hvor han mest af alt bare havde lyst til at flå hende levende, men han beherskede sig dog. Han himlede svagt med øjnene til hendes ord. ”Hvad jeg laver herude? For en gangs skyld, ville jeg opsøge dig, så jeg fulgte efter dig. Og tro mig, selvom jeg afskyer dit job, så respektere jeg det, men at du gør det udenfor arbejdsstedet, finder jeg mig ikke i!” hvæsede han fast, som de dybblå øjne ikke forlod hendes skikkelse, som de hvilede koldt og indgående på hende. ”Jeg så dig lægge op til det hele!” vrissede han fast, som han greb fat omkring hendes kappes krave og trak hende helt tæt på ham. ”Og hvad er jeg så? Bare din skødehund, indtil du finder en ny?” spurgte han i en dæmpet tone og dog med en vrissende og vred undertone. Han slap hende let, ved at skubbe hende en anelse tilbage, som han vendte ryggen til hende, næsten for ikke at skulle friste sig selv mere til at overfalde hende ved at se på hende. Han lagde hænderne i nakken, som han greb fat omkring hans hår, næsten som om han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, hvilket han faktisk heller ikke gjorde, for.. han havde lyst til at flå hende, men kunne ikke og det frustrerede ham!

[Deleted]

Leah vidste udmærket godt at det som hun gjorde, ikke var respekt for Ryans vedkommende, men det var virkelig ikke noget som hun kunne tage sig af den dag i dag, for hun havde sine behov og det at trække den så langt som hun havde gjort dengang – Det havde virkelig gjort ondt, hun havde ikke haft noget andet valg! At det jo så var noget som gjorde ham vred og rasende, var noget som hun nu også havde fundet ud af på den hårde måde, selvom det slet ikke var noget som gavnede hende det mindste, for det var også noget som snildt kunne få hende op i det vrede og røde felt. Hun skyldte ham en masse, men at betale ham ved at lukke ham så tæt på, var bestemt heller ikke noget som kom på tale for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet! Hun knyttede næverne fast. Hun kendte jo til hans vaner og det var selvfølgelig noget som hun kunne gemme sig bag og det gjorde hun skam også! At han så fortalte hende at han slet ikke havde gjort det siden han havde lukket hende tæt, var noget som tydeligt også måtte ramme hende som en overraskelse! Havde han ikke været i nærheden af andre foruden hende siden dengang? Selvfølgelig var det en tanke som direkte måtte lette hende og frygtelig meget endda, så det var heller ikke noget som sagde så lidt, men.. ja, hvad skulle hun nu sige?! De direkte faretruende skridt mod hende, fik hende næsten automatisk til at trække sig lige så mange skridt. Det var skam ikke fordi at hun var bange for ham, for det var hun bestemt ikke! Men tanken om det at komme ham så tæt på og være i vejen som hun tydeligt måtte være i øjeblikket, var heller ikke noget som hun ønskede sig! At han så ikke kunne se, at hun ikke ville binde ham til flere forpligtelser end det som allerede måtte være, var jo så bare sådan at tingene måtte forholde sig! ”Er det nu mig som er et problem?” Hun endte med at lægge hånden mod brystet, næsten som var hun endt.. såret? Hun havde åbnet op for ham, hun havde ladet ham komme så tæt på og dette var takken? Det var bestemt heller ikke noget som hun ville finde sig i, hvis hun ellers kunne blive fri for det! Hun fnøs ganske kortfattet. ”Du har ingen videre forpligtelser overfor mig, Ryan!” endte hun med en fast tone, som hun vendte sig direkte mod ham, da han tog fat om hendes krave. Hvis det ikke var fordi at han var i hendes liv, så var hun heller ikke gået så tildækket som hun gjorde i disse dage. Det hele havde virkelig taget en frygtelig stor vending for hendes vedkommende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. At han skubbede hende, fik hende til at vakle, hvor hun faktisk måtte snuble og falde direkte på bagpartiet. Hun vendte blikket vredt mod ham. ”Jeg gjorde for pokker da bare det som var nødvendigt!” hvæsede hun, som hun kom op på benene. Han var den eneste som kunne køre hende op på den måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun rettede på tøjet og vendte sig mod ham. ”Troede du da at der var mere mellem dig og mig? Hvorfor pokker er du i det hele taget så vred? Jeg har mit liv og du har dit, er det så svært at forstå?!” endte hun med en tydeligt mere frustreret stemme. De var vel bare samboende? Selvom hun af hjerte ønskede mere, så sagde hun det slet ikke!

[ryan]

Et sted så kunne Ryan ikke tillade sig at blive så vred, for der var jo faktisk ikke mere imellem dem. Hvad der var imellem dem vidste han faktisk ikke, men det var også kun fordi hun hele tiden nærmest fremstillede dem som et par! Selvom.. det gjorde han vel også selv? Hun hadede ham mere eller mindre, hvis han ikke opsøgte hende, hvis han var sammen med andre, selvom han ingen forpligtelse havde overfor hende, og han hadede når hun var sammen med andre mænd, han kunne kun lige tolerere det når det var på H-huset, for om han ville det eller ikke, så var det trods alt hendes job, men det at hun gjorde det udenfor arbejdspladsen, tilmed selv lagde op til det, det gjorde ham direkte.. arrig og rasende! Han fnøs kortfattet til hendes ord, som hun nærmest spillede såret. Det var jo ikke fordi at hun var et problem, det var hendes race som var det! Hendes behov! Han bed tænderne fast sammen, som han knyttede næverne igen, der var lettere forblødte. At han kom til at skubbe så hårdt, at hun tilmed væltede, var nu heller ikke meningen, hvilket fik ham til at tage et let skridt imod hende, selvom han ikke nåede at hjælpe hende op, før hun selv havde kæmpet sig op på benene, hvor han blot blev stående, med den samme faste og stive mine. Han vidste godt at han ikke havde nogen forpligtelse overfor hende, og det ville være langt lettere at være sur på hende, hvis han faktisk havde, for så havde han da en grund til det, nu var det jo kun fordi at han var jaloux, og han kunne ikke engang argumentere det overfor hende, for han ville slet ikke.. vise sig svag! Og han ville bestemt ikke sige at det var fordi han faktisk ønskede mere med hende! Han rystede let opgivende på hovedet, som han stod med ryggen til hende, hvor han lige skulle til at vende sig om for at give hende en skideballe til, selvom han endte med at stoppe helt op ved hendes ord. Et sted.. sårede det ham? Det gjorde ondt at vide. Han bed tænderne ganske let sammen, som han betragtede jorden foran ham med et tomt blik. Og tænk hun overhovedet kunne sige det, efter alt det som han havde gjort for hende og ville gøre! Han fandt roligt den kyniske mine frem, idet han vendte sig med fronten til hende igen, hvor hans blik denne gang hvilede tomt og følelsesløst på hende. Han lod armene falde slapt ned langs siden, som han betragtede hende lettere fraværende. Hvis det skulle være på den måde, så fint! ”Udmærket. Du har dit liv, og jeg har mit,” endte han denne gang i en rolig tone. Et koldt smil gled over hans læber, som han fnøs lettere vantro. ”Efter alt det jeg har gjort for dig, alt det som jeg har ville skænke dig, og så er du så skide utaknemlig?” Han rystede lettere vantro på hovedet. Han slog sin ene knytnæve med fuld hammer ind i den nærmeste væg, som måtte dirre ganske let under hans styrke. Blodet piblede ganske let ned fra hans knoer, selvom han ikke tog sig af det. Han vendte blikket vredt mod hende, som de dybblå øjne nærmest måtte slå gnistre. ”Glem alt hvad jeg har tilbudt dig! Du vil være en skide prostitueret? Jamen tillykke med det, for du er bestemt ikke andet!” hvæsede han kraftigt, som han tog et skridt imod hende. ”Du vil klare dig selv og leve dit eget liv? Så skal du bestemt ikke regne med min hjælp mere! Du kan komme væk fra det horehus uden min hjælp, men på egen hånd!” tilføjede han i endnu en kraftig hvæsen, som han gik hen og greb fat i hende for at trække hende helt tæt på sig, hvor han stirrede hende koldt i blikket. ”Jeg væmmes alt ved dig,” hvislede han i en dæmpet og dog fast tone, som han skubbede hende kraftig til siden, som hun stod i vejen for ham, da han begyndte at gå væk fra hende.

[Deleted]

Leah kunne virkelig ikke gøre for, at det var disse muligheder som hun måtte have, at hun måtte have disse behov, for det var bestemt heller ikke hende som havde valgt dette liv! Hun havde bestemt heller ikke valgt at være hvad hun var og havde de behov som hun havde i form af den sensuelle lyst! Det irriterede hende og det var i den grad også noget som kunne frustrere hende noget så frygtelig voldsomt, men hun havde virkelig ikke noget andet valg end at acceptere, at sådan måtte det være. Hun måtte acceptere at tingene var som de var og det samme måtte Ryan, for hun ønskede virkelig ikke at skulle skænke ham flere forpligtelser! Hun hadet alene den tanke om at hun var nødt til at have mænd tæt på og eftersom han havde taget hende i hus, hun ikke havde været på H-huset i adskillige dage, så stod hendes værelse heller ikke tomt til hende mere. Hun havde ikke andre steder at søge hen end.. lejligheden sammen med Ryan, for hun nød faktisk at være sammen med ham, selvom det var dage siden at hun havde set ham og det var noget som selv gik hende meget på. Hun brød sig virkelig ikke om at være alene, så han var også en redning den vej, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han var vred, selvom hun virkelig ikke kunne se hvorfor! Hun ville heller ikke selv vise sig svag, hun ville ikke vise ham som den første, at hun et sted ønskede at trække den længere end det som de havde gjort til nu, for.. ja, det virkede bare underligt set i hendes øjne og hun var virkelig bange for flere skuffelser, for dem havde der virkelig været alt for mange af fra før af og hun ønskede ikke flere af dem igen! Han var vred og hun vidste at hun burde være forsigtig, men.. han havde virkelig ikke nogen ret til at være sur! Hun bed sig svagt og næsten usynligt i læben som hun kunne mærke at hendes hjerte måtte hamre. ”Udmærket,” medstemte hun ganske kortfattet. Det var jo egentlig heller ikke fordi at det var fordi at de havde et liv sammen som sådan. Jo der var lejligheden, selvom det jo praktisk talt var hans, men han havde jo valgt at lukke hende ind, og det var noget som hun virkelig også måtte være taknemmelig for i den anden ende. Knytnæven som røg direkte ind i den nærmeste væg, fik det til at gibbe helt for hende, hvor hun næsten helt automatisk måtte trække sig et enkelt skridt, bare for ikke at ende med at stå direkte i vejen, for det var da slet ikke noget som hun ønskede sig på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun blinkede let med øjnene som hun igen vendte sig mod ham. Hans ord var som sten som faldt mod hendes hjerte. Det føles helt klemt i hendes bryst og det gjorde ondt. Slog han hånden af hende? Bare sådan? Hans ord og det at han greb fat omkring hende, fik hende til at gispe helt. Hendes hjerte slog som vilde heste mod hendes bryst, idet hun bare stirrede ham direkte i blikket. De sidste ord var som en syngende lussing, selvom hun ikke nåede at sige noget, før hun bare ble smidt til side, som han passerede hende. Hun røg direkte i jorden, for han var jo en vampyr og med styrken derefter. Hun vendte blikket mod ham, hvor hun stille trak benene op til sig. Hun blev dog siddende denne gang og bare stirrede. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller hvad pokker hun skulle gøre. Normalt ville hun reagere med vrede, men denne gang gjorde det hende faktisk.. ked af det? ”Du.. du væmmes ved mig?” Denne gang var hendes stemme mere dæmpet og mere kontrolleret, selvom vreden stadig var at høre. Hun rejste sig roligt op igen, selvom det denne gang var mere vaklende. ”Jeg har aldrig krævet noget som helst af dig, Ryan! Så find dig en tøs i aften og en ny i morgen, for jeg er virkelig ligeglad! Jeg skal nok blive væk fra dig og den skide lejlighed!” I sig selv, så havde hun jo egentlig kun gaden at vende sig mod, men.. ja, hun måtte jo bare tage det som det kom? Han skulle bestemt heller ikke have lov til at hovere yderligere!

[ryan]

Selvom Ryan helst ville have undgået at møde Leah, så vidste han også at han bare ville hidse sig selv mere op med tiden, hvis han ikke fik konfronteret hende, selvom.. han havde intet at argumentere med, for han ville ikke vise sig som blød, kærlig eller noget i den dur! Han hadede den effekt hun havde på ham, hun gjorde ham direkte skinsyg! Jaloux, så hun fik det til at gøre ondt i hans bryst, i hans.. hjerte? Han havde aldrig følt sig så levende, end når han havde været sammen med hende. Hun fik ham til at være en hel anden mand, en.. bedre mand. Han ønskede at være den eneste, men det kunne han tydeligvis ikke, og så kunne det også være ligegyldigt! Han havde set frem til at købe den lejlighed og fortælle hende nyheden, hvilket have været grunden til at han i udgangspunktet havde søgt efter hende. Han havde pengene klar og lejligheden var lige til at købe, men nu? Nu kunne det være ligegyldigt! Alt var ligegyldigt! Om man skulle tro det eller ej, så gjorde hendes ord faktisk utrolig ondt. Han ønskede mere, men eftersom hun tydeligvis ikke gjorde det, så havde han ingen grund til at gøre noget som helst for hende! Hun ville have sit liv for sig selv, hun så ham ikke i sin verden? Jamen så skulle hun da nok blive fri for ham! Han fortsatte blot væk fra hende, som han havde skubbet hende i jorden, hvor han ikke tog sig af hende. Hun ville ikke have noget med ham at gøre, så skulle han nok lade hende være, men så skulle hun bestemt heller ikke tro at han gad at hjælpe hende længere! Han vendte sig om og sendte hende et lettere kækt smil, selvom det egentlig bare var et smil som skjulte sorgen, for det gjorde faktisk utrolig ondt. Hun kunne ikke se at han egentlig kun ønskede hende, selvom at han også vidste at det nok var svært at se, men hvorfor skulle hun overhovedet gå så langt og ville trække den videre med.. ham? Med den fortid som han havde, med de ting som han havde gjort, ville hun jo aldrig komme til at stole fuldt og fast på ham, selvom han slet ikke havde været sammen med nogen som helst, siden han havde forladt hende sidst i lejligheden. Det var hende som han ønskede, men det kunne hun ikke se, desuden med alle de gange hvor hun var blevet skuffet i sit liv, hvilket var mange, for han havde tydeligt set de mange ringe som hun havde haft om halsen, alle hendes forlovelsesringe og han vidste ikke alt hvad. Den halskæde han selv havde bedt hende om at smide væk for at lægge fortiden bag sig. Men med alle de mænd som hun havde haft nær i sit liv, hvorfor skulle hun så overhovedet gide at åbne op for en som ham? Det var noget som virkelig måtte gøre mere end bare ondt! ”Ja? Jeg vil bade mig i smukke kvinder! Smukke attraktive kvinder!” råbte han tilbage, som han blot bakkede videre bagud. Han stoppede roligt op. ”Og åh ja for resten! Jeg gider ikke se dig igen, så du kan rådne op på dit skide horehus, som intet andet end en horetøs!” hvislede han med afsky i stemmen. ”Så smut du hjem til dine beskidte mænd i Dvasias! De venter sikkert på dig i lange rækker!” endte han stilfærdigt, som han betragtede hende lettere vredt.

[Deleted]

Det var virkelig heller ikke fordi at Leah ønskede at skubbe Ryan fra sig. Hun respekterede da bare ham og hans liv, at hun så ikke ønskede at skulle vise sig at være en direkte belastning i den anden ende. Hun ønskede slet ikke at skulle være sådan overfor ham, for hun kunne heller ikke fordrage sin fødselsrace, men der var bare ikke noget som hun kunne gøre ved det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun var hvad hun var og det var ikke noget som hun kunne lave om på, uanset hvor meget hun så end gerne ville det, men det var bare ikke menneskelig muligt på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han bare slog hånden af hende, var nu heller ikke noget nyt for hende, selvom det virkelig gjorde forbandet ondt at han gjorde det, for hun havde virkelig lukket op for ham og lukket ham helt tæt på sig. Et sted så fortrød hun det ikke, men hvis det var på denne her måde, at det hele skulle ende, så kunne det vel kun gå helt galt? Hun stirrede blot i hans retning. At han jo så selv ønskede at trække den videre – ligesom hun selv gjorde det, var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. De isblå øjne hvilede på hans skikkelse og selv uden at hun vendte sig det mindste væk fra ham. Det gjorde ondt at vide, men det var nu bare noget som hun valgte at acceptere. Igen så røg han direkte tilbage til det som hun kendte fra før hun havde kendt til ham. Ikke fordi at det forundrede nogen som helst for hvem gad i det hele taget være sammen med en som hende? Der var jo heller ikke noget specielt ved det på den ene eller den anden måde. Hun havde jo for pokker valgt at åbne op for ham på denne her måde, og så var det det her som hun skulle mødes af? I sig selv, så græd hun i det indre, selvom hun nægtede at lade det komme til udtryk på den ene eller den anden måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun knyttede næverne som han bare blev væk fra hende. Det gjorde ondt, men hvad andet kunne hun gøre end at acceptere hans handlinger og hvad han ville? Det var jo heller ikke fordi at hun nogensinde havde gjort noget andet! Om han sagde de ord med vilje, kunne hun ikke rigtigt gætte sig til, men det gjorde ondt.. det gjorde virkelig ondt at vide, at han slet ikke ville se hende igen. Jamen, så skulle hun da nok holde sig langt væk fra ham, hvis det var det som han ville! ”Husk, at det ikke var mig som opsøgte dig i udgangspunktet,” hvislede hun med en fast tone, mest af alt for at skjule sin egen sorg, for hun havde virkelig aldrig nogensinde oplevet noget lignende hen af dette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han ikke engang måtte finde hende attraktiv, selvom hun var sikker på at det var ord som han måtte sige bevidst, var alligevel noget som gjorde ondt. Hun var sgu da for pokker skruet så perfekt sammen som nogen overhovedet kunne blive det, og han vidste det jo udmærket godt! Hun sank klumpen i halsen. ”Fint!” hvæsede hun med en fast tone, som hun selv vendte ryggen til ham. Hvis det var sådan at han ville have det, jamen så skulle hun sgu da nok give ham hans vilje! Så kunne han jo være storslået tilfreds med det! Hun begyndte at gå væk fra ham i stedet for. Armene slog hun omkring hendes skikkelse. Hun kunne virkelig ikke se hvad pokker hun havde gjort forkert!

[ryan]

Ryan havde aldrig prøvet noget lignende, men på den anden side så havde han heller aldrig lukket op for nogen på denne måde før. Hun var den første som han havde lukket så tæt på sig, som han faktisk havde åbnet op for, som han havde givet sig hen til på den måde, men.. et sted vidste han jo også godt hvorfor. Han havde tilmed forklaret hende hvordan det foregik, under deres spisning på restauranten. Han vidste godt hvorfor hun havde den effekt på ham, som hun havde, men derfor havde han stadig aldrig før følt disse følelser som hun fik frem i ham, så han vidste ikke engang hvad han egentlig følte, foruden at det virkelig måtte gøre ondt. Han vidste kun at han blev stiktosset over at hun var sammen med andre, og at han så selv havde set hende stå i en anden mands favn, var noget som virkelig måtte gå ham på, det stak virkelig i hans bryst uden lige ved den blotte tanke! Han fnøs blot af hende og hendes ord, selvom han slet ikke havde lyst til at være nogen tæt på. Han ønskede sig bare væk! Han tog sig let til brystet som det måtte stikke ubehageligt, hvilket kun irriterede ham endnu mere! Han værdigede hende ikke et eneste blik, som han blot fortsatte væk fra hende, skønt han dog kunne høre på hendes skridt at hun vendte ryggen til ham og gik den anden vej. Han fnøs ganske let, som han prøvede at overbevise sig selv om at det ikke var så slemt igen, at han bare kunne være ligeglad, for så man lyst på det, så havde han ingen til at skulle puste sig i nakken hele tiden, han kunne gøre hvad han ville uden at skulle føle dårlig samvittighed, han kunne gøre nøjagtig som det lystede ham, som han altid havde gjort, for han havde virkelig ændret sig en del bare på grund af hende! En simpel prostitueret! Utroligt at han var synket så dybt! Det var jo nærmest til at brække sig over! Han vendte blikket fast frem for sig, hvor han blot nedstirrede jorden foran ham. Han fiskede roligt en pakke cigaretter op, selvom han havde sagt at han ville stoppe, men.. det var også bare en vane, og han gad slet ikke ændre sig bare på grund af en simpel tøs som hende! Kunne hun ikke lide ham for den han var, så kunne hun rende og hoppe! Han tændte roligt cigaretten ved at skabe en flamme med hans tommel, inden han lænede hovedet en anelse tilbage, tog et stort sug, inden han pustede røgen ud i et mindre suk. Hun var ham intet værd! Hun havde ikke andet end at udnytte ham og alt det som han havde kunnet give hende, men når alt kom til alt, så var hun en selvisk, egoistisk og udnyttende tøs, der ikke gjorde andet end at tænke på sig selv som det første! Han tog endnu et sug af sin cigaret, han nåede dog ikke at puste ud, inden hans baghoved blev ramt af noget hårdt, som han faldt bevidstløs om med et smertende støn. Han landede tungt på jorden, som han blev begrebet af to kutteklædte mænd. Hvad han ikke vidste, var at disse mænd havde holdt øje med ham hele tiden og bare ventet på at han skulle blive alene, så de kunne overfalde ham. De trak ham et stykke hen ad vejen, inden de valgte at forsvinde i et mørkt lysglimt, hvor han selv ikke vidste hvor han endte henne..

//OUT

[Deleted]

Hvis det var fordi at Ryan ikke ville have noget med hende at gøre, hvorfor havde han så ikke brudt med hende før nu? Det var noget som hun bestemt heller ikke kunne forstå og det var noget som direkte måtte irritere hende og endda forbandet meget! Hun havde aldrig krævet noget som helst af ham, for hun havde været bange for at ende i en situation som denne. Det gjorde ondt.. det gjorde mere ondt denne gang end det som det havde gjort ellers, men hvis han ikke ville have noget med hende at gøre, hvis han valgte bare at slå hånden af hende bare sådan uden videre, så skulle hun da endelig ikke stå i vejen for ham hvis hun ellers kunne blive fri for det, for det var bestemt heller ikke noget som hun måtte ønske. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Hun havde ikke H-huset mere og hun var nu også smidt ud af den lejlighed som han havde lovet hende og endda havde fundet? Hun ville ikke sige noget til det, for så måtte hun jo bare klare sig fra gaden af så godt som det nu måtte være hende menneskelig muligt eller se om der var andre steder hun kunne søge til i stedet for, for hun ville ikke være i stand til at få det til at løbe rundt ellers. Han søgte ikke efter hende og han væmmes ved hende? Så skulle hun da nok sørge for at stille ham tilfreds og lade være med nogensinde at opsøge ham igen, for det ville ingen af dem på noget tidspunkt kunne få det mindste ud af når det endelig måtte komme til stykket! Hun vendte blikket direkte mod ham og med en næsten længselsfuld mine, som han bare blev der. Han mente vel sine ord i alvor? Så skulle hun nok sørge for ikke at plage ham mere, for det havde hun aldrig nogensinde været ude på. Han havde skænket hende så meget og han havde endda skænket hende en fornemmelse af at være et levende individ med egne tanker og følelser som… om ikke andet, så en havde accepteret og taget hensyn til og nu var det endnu en gang noget som hun skulle undvære? Tanken skræmte hende faktisk for et sted så.. var hun blevet afhængig af ham? Tanken om at skulle undvære ham, var bestemt heller ikke noget som måtte falde hende det mindste i smag, men hvis det var sådan at han ville have det, så skulle hun da nok sørge for at det forblev sådan. Hun endte med at haste ned igennem gyderne bare for at komme væk. Ja, hvor hun skulle søge hen, vidste hun slet ikke, hun vidste slet ikke hvad pokker hun skulle stille op og det var noget som i den grad også måtte gøre noget så frygtelig ondt, at man skulle tro at det måtte være løgn i den anden ende. Hun var et levende individ med følelser og det var selvfølgelig noget som han bare ville banke ind i skallen på hende inden han ville slå hånden af hende? Så var han i den grad heller ikke det værd! Hvad der skete bag hende, var slet ikke noget som hun tog det mindste hensyn til! Han var vel ude for at finde den næste tøs som han kunne udsætte for selv det samme som det han altid havde gjort? Som han jo faktisk også havde gjort overfor hende i udgangspunktet.

//Out