The Baby is coming!

[Deleted]

Det gjorde virkelig Damon usikker at se hans egen lille søn ligge i sin forlovedes favn og faktisk begynde at græde, for det var slet ikke noget som han kunne have det mindste godt med! Han vendte blikket stille mod den lille som bare ikke faldt til ro. ”Jamen… Gør noget!” endte han næsten desperat. Han kunne slet ikke finde ud af det med små børn, for det havde han aldrig nogensinde prøvet før. Direkte så var det heller ikke noget som han nogensinde havde regnet med at han skulle have lov til at opleve, men det var en glæde som hun havde skænket ham og selvfølgelig var det noget som han virkelig var frygtelig glad for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At det hjalp at blive banket lidt på ryggen så der kom endnu en bøvs, var noget som virkelig glædet ham og endda frygtelig meget! Han pustede tungt ud og sendte hende et stille smil. ”Du skal nok blive en fantastisk mor, min kære,” hviskede han roligt. Han nikkede, hvor han trak let ned i sin bluse og fandt fjeren frem. Den havde han om halsen i en kæde af sølv. ”Jeg har den altid på mig,” hviskede han roligt, som han skænkede hendes pande et stille kys.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile da hun så fjerne, det glæde hende han stadig hade den og lig frem hade lave så fint til et smykke, "plads til en fjer mere.. som symboliser din søn?" hun smile blidt og kysse ham på kinden, hun lod de hvide vinger komme frem og blidt lag den ene om damon, fjerne var silke blød og lette hun tog roligt en lille fjer fra sin vinge og gav damon. den lille fjer skulle præcenter hans søn der altid ville være hos ham i hjerte og tankerne, "jeg elsker dig damon.. nogte så højt.. det må du aldrig glemme" hun smile og kysse ham blidt på munden, hun elske virkelig at kysse ham! hun fik jo ikke særlig mange kys når han var væk fra hende så tit, hun ville komme til at savne hans kys.. men så kunne hun jo altid kysse oliver på kinden som erstatning hun fnise lidt ved tanken, og så på drenen der lå op af hendes bryst og sov tungt i nu en gang.

[Deleted]

Det kunne slet ikke falde Damon ind, at skulle forlægge den fjer nogen steder! Den havde en utrolig stor betydning for ham og noget som han slet ikke kunne beskrive med nogen som helst former for ord overhovedet. Han vendte blikket mod hende, som hun lagde den ene vinge omkring ham. Han kunne faktisk godt lide det, for det skænkede ham en meget behagelig form for varme, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig skulle komme til stykket. ”Det ville betyde meget for mig,” sagde han roligt og ærligt. Som han tog imod fjeren, så tog han roligt kæden af sin hals, kun for at stikke den igennem fjeren uden at ødelægge den naturligvis, og førte den igen rundt om halsen. Nu havde han dem begge ved sig, hvilket var noget som var ham en motivation. Han havde noget at søge mod og i retningen af, hvilket i den grad også var noget som betød ekstremt meget for ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig skulle komme til stykket. ”Jeg elsker virkelig også dig, Adeline.. højere end noget ord kan beskrive det,” hviskede han roligt og med en ganske sigende mine. Han kyssede hende roligt idet at han rejste sig. Han skænkede lige så Oliver et ganske forsigtigt kys på panden. ”Pas på mor for mig, min dreng,” hviskede han roligt og vendte sig mod hende. ”Jeg sender besked så snart jeg kan finde mulighed min skat.. pas nu godt på dig selv.. og vores lille dreng.” Han strøg hendes kind, idet at han skænkede hende et dybt og yderst længselsfuldt kys, kun for at slippe igen. ”Meget snart..” hviskede han roligt. Han trak sig roligt og forlod værelset, kun for at blive mødt af sin eskorte af engle, så han kunne komme tilbage til jorden og Kildaria.

//Out

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile som han tog fjerne og lod den blive en del af halskæden, det betød meget for hende han hade dem, for hun så dem selv som lykke bringen for han var komme til hende hel skinde til sin søns fødsel, hun nød kysset til han brød det blot for at sig han snart ville skrive. hun trak vingerne til sig med lod dem blive fremme, hun smile da han kysse den soven oliver på panden, "jeg vil beskytte ham med mit liv" hun smile og nød det dybe og længselsfulde kys. "jeg savner dig allerred" hviske hun som hun så efter ham, mens han for lod værelset og lod engen før ham tilbage til jorden og kildaria. hun sukke mærke et par tåre over kinden hun savne ham allerred noget så frygteligt, hun lod blikke glide ned på den soven skønhed hos sig og smile hurtig blidt igen "mor elsker dig..af hele sit hjerte..min lille oliver" hun kysse drengen på panden blot for at lægge sig i sengen med ham, helt ind til sig ved bryste for blot at ligge og se ham sov sødt, og hvide at han var hos sig hendes engen mini damon. //OUT