After a full moon..

[pharrel123]

De natblå øjne hvilede stilfærdigt på Annikas skikkelse, som Pharrell ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt, for det var nærmest blevet ham naturligt at fæstne øjnene der; på hende. Han endte dog med at knibe øjnene næsten vredt sammen til hendes ord. Skulle hun nu til at dømme ham igen?! Han bed tænderne fast sammen, som han nærmest måtte prøve at forholde sig roligt, men det var ikke let, når hun nærmest havde så let ved at.. hidse ham op! ”Min profession har intet med forståelse at gøre Annika,” svarede han spydigt, som han nærmest spyttede ordene ud. ”Men det er tværtimod dig som ikke forstå mig! Du dømmer mig, og ser kun det som du vil se; en mand som vil misbruge dig, som de mænd der gjorde i din fortid,” tilføjede han fast og dog ærligt, for det var ikke engang løgn! ”Og du har ret; de fleste mænd i Dvasias er perverse svin, som vil gøre alt for at komme i bukserne hos dig, men gæt engang, det vil jeg ikke!” Han vendte blikket væk fra hende og stirrede nærmest olmt ind i bålet. Han var træt af at skulle høre på hende! Hun dømte ham hele tiden og han gad det virkelig ikke! Hun vel for fanden da bare tage og åbne øjnene og se på ham for den mand han faktisk var! Men som om hun kunne finde ud af det! Han vendte blikket til siden og væk fra bålet, så han kun lige og lige kunne skimte hende ud af øjenkrogene. Det var ikke fordi at han ville igennem endnu et skænderi med hende, for.. det glædede ham faktisk at han havde fået hende gjort rolig, selvom de vel balancerede på kanten af at falde i med begge ben? Et vredesudbrud kunne vel komme hvornår som helst?
At det stivnede i Annika, da Pharrell trak hende ned at ligge og med ham selv over hende, kunne han tydeligt mærke og det var nok ikke af behag, men det stik modsatte, for han havde flere gange fået bekræftet at hun ikke nød at have nogen tæt, selvom han stadig ikke forstod hvorfor hun så havde besvaret hans kys? Han kunne ærligtalt ikke blive klog på hende, men han måtte vel bare give sig tid? At hun bad ham om at slippe og prøvede at komme fri, undrede ham ikke, selvom han endte med at tysse på hende, hvor han roligt slap hende med den ene hånd, for at lægge den mod hendes kind, som han strøg ganske blidt. ”Rolig nu..” bad han stille, som han vendte hendes blik mod hans eget, for at fange hendes opmærksomhed og for at få hende til at stoppe med at vride sig. Han lagde sig roligt ned på siden, så han ikke lå oven på hende med ved siden af hende. ”Jeg gør dig jo ikke noget,” tilføjede han stilfærdigt, som han roligt fjernede hånden fra hendes kind, da han heller ikke vidste hvorvidt det ville bringe hende mere ubehag eller ej. Han rakte roligt over hende, hvor han greb fat omkring tæppet, som han roligt trak over hende, så det skilte dem fra hinanden. Han vendte de natblå øjne mod hende i en rolig mine. Han himlede svagt med øjnene til hendes ord. ”Så siger vi det,” mumlede han fjernt, som han vendte blikket mod bålet, skønt han hurtigt vendte blikket mod hende igen. ”Men derfor skal du stadig ikke gå,” svarede han i en dæmpet tone, selvom der var en mindre bestemt undertone.

[Deleted]

Annika dømte ikke engang Pharrell med vilje, men udelukkende fordi at det kun var ved at blive hende en direkte vane, hvilket et sted vel også kunne være direkte frustrerende! At der ikke skulle meget til før det ville gå helt galt mellem dem, var noget som tydeligt også måtte gå op for hende, selvom det nu heller ikke var noget som overraskede hende som sådan, for sådan var det altid når hun var omkring andre på denne her måde, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Hun fnøs ganske let og himlede med øjnene, da han tydeligt var endt langt mere hidsig endnu en gang. Ikke fordi at det kom bag på hende, for sjovt nok, så var det den effekt som hun altid havde på mænd når hun endelig kom tæt på dem, hvilket var sjældent nok i forvejen, så det var heller ikke noget som sagde så lidt på nogen som helst måde overhovedet! ”Jeg kender dig ikke som andet end en snobbet leder, Pharrell!” vrissede hun. Hun kunne jo ikke se på ham som den mand han var, når det var en mand som hun slet ikke kendte! Hun vendte blikket mod ham direkte ved at stirre sig selv over den ene skulder. Han havde ganske rigtigt fået hende til at slappe af, selvom det var noget som hurtigt og voldsomt ville kunne ændre sig, hvis det var det. Hun var jo selv hvad man kunne definere som en tikkende bombe, hvilket han nok allerede havde fundet ud af. ”Jeg forstår dig ikke.. Du gramser på mig.. og pludselig sidder du her og holder om mig.. Hvad pokker skal jeg da tro?!” endte hun med en langt mere frustreret stemme. Hun kunne simpelthen ikke regne ham ud og det var noget som kun gjorde det hele langt mere besværligt!
Hvis der var noget som Annika ikke kunne fordrage, så var det at mænd holdt om hende eller holdt hende nede på den måde som Pharrell gjorde i øjeblikket. Ikke fordi at det var nyt for hende, men hvad hun var vant til, så gjorde følgerne af det altid ondt, for det var noget som altid var gået udover hende og selvfølgelig var det noget som kun gjorde det hele så langt mere besværligt for hendes vedkommende! Hun vendte blikket mod ham, selvom hun virkelig bare prøvede at få armene til sig, selvom det bare ikke gik som hun ville have det til, og det var noget som i den grad også kun måtte sige sig at være direkte frustrerende! Hans strøg over hendes kind, var noget som fik hende til at sitre, hvor øjnene let gled i. Hvorfor skulle han have den effekt på hende? ”S-slip mig!” gentog hun endnu en gang, selvom det var langt mere kontrolleret denne gang end det som det havde været før. Hun sank klumpen som havde samlet sig i hendes hals, idet han slap hende og i stedet for lagde sig ved siden af hende, hvor han endda valgte at trække tæppet op og omkring hende, så der var et skille mellem dem. Hvorfor opførte han sig sådan overfor hende? Det var slet ikke noget som hun kunne forstå! Hun rystede stille på hovedet, hvor hun forsigtigt tog hænderne til sig og tog fat om tæppet. Blikket vendte hun stille mod ham. Hun faldt langt mere til ro når han ikke holdt hende fast. ”Du kan jo være ligeglad..” sagde hun med et let skuldertræk. Hun krævede intet af ham, hun ville ikke kræve noget som helst af ham, for hun vidste godt, at det ville der ikke komme det mindste ud af uanset. ”Og.. hvorfor må jeg ikke gå?” tilføjede hun spørgende. Det kunne hun da ikke forstå!

[pharrel123]

Det var utroligt at Annika påvirkede Pharrell på denne måde, men det var vel bare sådan at hun var? Og fordi at han var som han var? To modsætninger der ramlede sammen gik ikke altid godt i spænd. At hun så kaldte ham for en snobbet leder, var noget som virkelig måtte slå benene væk under ham. Ham snobbet?! Han havde aldrig nogensinde hørt lige! ”Og det skulle komme fra en nærtagende, egocentrisk tøs som dig?!” spurgte han spidst og tydeligt forarget over hendes valg af tillægsord, for at beskrive ham. Han var da langt fra snobbet! Hvis der var nogen som var snobbet her, så var det sgu da hende! Han vendte blikket lettere irriteret væk fra hende, som han nærmest måtte sidde og nedstirre klippevæggen ikke så langt fra ham, for ikke at gøre det ved hende, for.. han ønskede jo heller ikke at hun skulle gå, og derfor prøvede han faktisk at holde sig i skindet, så han ikke skubbede hende væk, som alle de andre gange, skønt.. hun var kommet tilbage. Han vendte roligt blikket mod hende og mødte hendes selv stikkende blik, som han så direkte ind i hendes mørke øjne. Hendes ord gjorde ham kun langt mere irriteret, for han havde ikke gramset på hende! Han havde knap nok berørt hende! Og det havde været et ganske kort strejf med fingerspidserne! Han så lettere tvært væk igen, som om alt andet var mere interessant end hende, på trods at.. hun var faktisk det som så bedst ud af alt herinde. ”Jeg forstår bestemt heller ikke dig,” mumlede han kortfattet, som han kort skævede mod hende, næsten blot for at se hvad hendes reaktion ville være, for det var det eneste som han med tiden ville kunne læse hende på, se hvordan hun reagerede og hvad hun sagde til de forskellige ting han selv kom med. Det var dog ikke let, når hun nærmest skiftede personlighed så let som ingenting! Det var tydeligt at hun var en tikkende bombe!
At hun nærmest gik i panik da Pharrell greb fat omkring hende og holdt hende nede, kunne han tydeligt mærke, hvilket også gjorde ham en anelse opmærksom, for han lagde også mærke til at hun slappede langt mere af og faldt til ro igen, da han faktisk slap hende. Så.. hun havde ikke noget problem med at være en mand tæt, men at blive holdt nede? Det var tydeligt at hendes fortid måtte påvirke hende, selvom hun havde prøvet at spille cool og ligeglad, for det var egentlig bar en stor fed facade af en løgn, inderst inde var hun bange for at det hele skulle ske igen, og.. hvem kunne bebrejde hende? Han rynkede brynene en anelse, hvor han blot lod hende gribe fat om tæppet, som skilte dem på trods de lå tæt på hinanden, da hun faktisk ville kunne mærke hans krop mod sin egen. ”Jeg kan være ligeglad ja.. men hvem siger jeg er det?” spurgte han kortfattet, som han vendte de natblå øjne lettere fast mod hende, næsten som om han selv prøvede at holde den normale kølige og ligeglade facade op, selvom.. det gik ikke som planlagt, for hun ødelagde det hele! Han vendte blikket en anelse forundret mod hende, hvor han også slap facaden for faktisk at vise normale følelser og at han ikke var helt følelsesløs. Han trak svagt på skuldrene. ”Alle har brug for selskab af og til,” svarede han roligt og ganske lavt, som han vendte blikket mod bålet. Han havde ikke haft selskab i lang tid faktisk. Ikke et godt ét i hvert fald.

[Deleted]

Det var egentlig ikke fordi at Annika ønskede at skændes med ham, for det var der ikke nogen af dem som ville få det mindste ud af i den anden ende. At kalde ham snobbet var måske at trække den bare en smule for langt, men det var slet ikke noget som hun tænkte over som sådan. Han viste sig til dels overlegen og det var det som et sted også måtte irritere hende på denne her måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke noget som man direkte kunne gøre ved det. Hun rystede let på hovedet og vendte blikket direkte mod ham. At blive kaldt det ene eller det andet, var slet ikke noget nyt for hendes vedkommende, for det var noget som hun var så vant til fra før af! Dem som hun havde lagt under sig gjorde det jo også når de troede at hun ikke hørte noget som helst – hvor tog de meget fejl! Hun kneb øjnene fast og let sammen og uden at skulle tage det mindste blikket fra ham på nogen måde. ”Kald mig hvad du vil, jeg er vant til det!” endte hun med en fast tone. Det alene var ikke engang løgn, for det var hun. Det var ikke fordi at hun havde venner derude eller nogen at snakke med og sådan her var hun jo overfor alle mænd som kom ind i hendes liv, så hun var jo en heks af bogstavelig forstand, for hun virkede jo direkte følelseskold, selvom det et sted langt fra var tilfældet, men folk lærte hende jo trods alt heller ikke at kende.
At blive holdt nede, var noget som gjorde hende direkte panik. Generelt bare det at blive holdt, var virkelig grænsen for hende, hvilket han vel også tydeligt havde lagt mærke til allerede? Hun vendte blikket mod ham, som han endelig valgte at give slip på hende, hvilket hun selvfølgelig var glad for, for det var virkelig slemt nok som det var. At blive pakket ind i tæppet havde hun nu heller ikke noget imod, for et sted så var det næsten en beskyttelse for hende, som betød frygtelig, frygtelig meget i sig selv. Hun var virkelig bange for at det skulle ske igen, hvilket heller ikke var noget som hun kunne sige sig at gøre med vilje, for det gjorde hun ikke! Hun bed sig ganske svagt i læben og vendte blikket mod ham. Han var ikke ligeglad, hvilket var noget som gjorde hende usikker faktisk, for hun kunne ikke fordrage det! Hun lå nærmest og klamrede sig til tæppet, også fordi at han lå så tæt på. Hun var slet ikke vant til at have mænd generelt så tæt på sig, som det hun havde lige for øjeblikket, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. De mørke øjne vendte hun stille mod ham og ikke mindst med en næsten spørgende mine? Selskab? Det havde hun aldrig nogensinde været den bedste til, også fordi at hun var som hun var, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det. ”Det.. det er såmænd også rigtigt..” Hun vendte blikket ganske kort mod bålet. Endnu en gang var hun faldet bare en smule til ro, selvom hun stadig var lettere anspændt ved at være så tæt på ham, ikke fordi at det var noget som hun gjorde med vilje, men omkring mænd, så var det bare svært for hende at falde fuldkommen til ro!

[pharrel123]

Det var ikke fordi at Pharrell ønskede at skændes med Annika, for det fik han jo ikke det mindste ud af alligevel. Det eneste de fik ud af det, var et par slag og ellers ensomheden og han måtte indrømme at det faktisk var rart med lidt selskab, måske hun dømte ham for en mand han ikke var, kaldte ham snob, pervers og han vidste ikke hvad, men hun var horror, hans egen race og han ville faktisk gerne vinde lidt respekt fra hendes side af, for det nyttede jo heller ikke at hun kom i forkøbet af hans rygte og svinede ham til så han ikke kunne vinde nogens respekt, for han var jo stadig ganske ny indenfor jobbet, selvom han havde ledet mange folk førhen. ”Sikkert..” mumlede han lettere tvært, som han vendte blikket væk fra hende og betragtede bålet i stedet for. Han endte med at tie, da han ikke engang gad at spilde tiden på at fyre en rap replik af, for så hidsede hun sig jo bare op igen og det havde han virkelig ikke brug for! Og det var heller ikke fordi at han ville begynde at blive sentimental og faktisk snakke om hendes fortid igen, for så prøvede hun jo bare at stikke af fra ham igen! Desuden så var der mange som havde haft en slem fortid, så det var jo ikke fordi at hun var den eneste. Desuden kunne han heller ikke prale af sin, skønt han ikke havde tænkt sig at fortælle hende den, for så gav han hende da kun endnu en grund til at håne ham, hvilket han da helst ville blive fri for, for i hans øjne, havde hun været nok efter ham! Og han havde ikke engang gjort hende noget! Hun var startet!
At hun klamrede sig til tæppet, var noget som fik et lille muntert smil til at glide over Pharrells læber, for det så virkelig komisk ud! At hun var så skræmt, forstod han virkelig ikke, for hun kunne vel bare slå fra sig? Det havde hun jo allerede gjort flere gange! Det var dog tydeligt for ham at hendes fortid påvirkede hende utrolig meget, selvom hun spillede kold overfor det, men det var jo ikke andet end en facade. Han vendte blikket mod hende, inden han så mod bålet, næsten som om han lige skulle forsikre sig at hun ikke stak af, for det var der virkelig ikke nogen grund til! ”Desuden.. så hånede jeg dig ikke for din fortid Annika. Det er tydeligt at den har påvirket dig meget,” fortalte han med en stilfærdig og rolig stemme, som han vendte blikket mod hende igen, da han skulle sikre sig at hun ikke misforstod ham og blev vred igen. Det morende smil gled over hans læber, inden han slap en munter latter. ”Gider du godt at slappe af? Du er helt stiv som et bræt!” svarede han morende, som han prikkede til hendes side, hvor han tydeligt kunne mærke at hun var helt hård. Han kluklo ganske let og rystede smilende på hovedet. ”Jeg sagde jo at jeg ikke ville gøre dig noget. Medmindre du ligefrem stryger ulven mod hårene,” tilføjede han, hvor de sidste ord blev udtalt med en mindre lumsk og dog drillende tone, som han næsten måtte ende med at blotte sine tænder, som en arrig ulv. Han vendte blikket morende mod bålet igen, hvor han endnu engang rystede ganske let på hovedet.

[Deleted]

Annika brændt virkelig ikke inde med lysten til at skulle skændes med ham, for det var slet ikke noget som havde været hendes mening på nogen måde overhovedet. Hun var nødt til at passe på sig selv, og derfor gjorde hun det udelukkende med de metoder som hun følte at hun havde at gøre godt med, selvom det bestemt heller ikke altid var nemt. Hun nød altid et selskab, selvom det var frygtelig mange år siden at hun havde ladet sig nyde af det. Faktisk.. så kunne hun slet ikke huske hvornår hun sidst havde nydt et selskab på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun havde jo altid skubbet mænd væk fra sig og hun var for bitchy til at være i nærheden af tøserne, så hun var jo faktisk alene. Ikke fordi at det var noget som hun som sådan havde tænkt over lige i øjeblikket. Det gjorde ondt et sted, men det var slet ikke noget som hun kunne gøre det mindste ved det lige netop nu. ”Mhmm..” mumlede hun let for sig selv. Hun var vant til frygtelig mange navne og sikkert også mere end det som han nogensinde ville regne hende med!
At blive pakket ind i tæppet var noget som faktisk gjorde hende en anelse rolig under disse omstændigheder, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille mod ham. Han havde hånet hende – det var sådan at hun opfanget det, og så var hun krøbet direkte tilbage i forsvar. Med alt det som hun havde fortalt ham og hvor meget af det slet ikke var noget som hun havde fortalt nogen andre, så var det selvfølgelig også noget som betød meget for hende. Hun havde aldrig åbnet sig op for nogen og nu blev hun altså en lukket østers igen! Hun fnøs endnu en gang af ham, for dette var slet ikke noget som hun ville lægge det mindste øre til hvis hun ellers kunne blive fri for det i den anden ende. Hun vendte blikket kun ganske kort væk fra ham og tilbage mod bålet igen, da det var noget som hun da fik langt mere ud af end alt det andet. Hans ord var nu heller ikke noget som hjalp hende det mindste. At han så endte med at prikke hende i siden, var noget som fik det til at gibbe helt i hende, hvor hun gjorde et let spjæt med kroppen, for lige der var hun faktisk også kilden! ”Ikke kilde!” endte hun med det samme og selv uden at skulle tænke videre over det. Blikket vendte hun direkte mod ham og med den samme mine som tidligere, selvom den dog var langt mere blød end det som den havde været før. Hun trak vejret ganske dybt og uden at tage blikket fra ham på nogen måde overhovedet. Hun følte det næsten som hendes hjerte måtte slå mod hendes bryst, selvom det slet ikke var muligt. Hun var jo trods alt.. død af krop, men ikke af sind og sjæl. Hun blinkede let med øjnene. ”Du vil ikke gøre mig noget?” gentog hun en anelse skeptisk. Han havde allerede gjort mere end nok ved at holde hende nede! Hun satte sig roligt op, selvom hun trak tæppet med sig op omkring sig, selvom det på ingen måder ville holde hende sikker mod noget som helst.

[pharrel123]

At skændes med Annika fik Pharrell ikke det mindste ud af, så han valget bare at tie stille og lade det ligge. At råbe og skrige, gjorde jo bare at hun gjorde nøjagtig det samme og så endte det bare med at hun sendte ham væk eller selv gik og det.. ønskede han faktisk ikke. Måske hun var stædig, havde dømt ham, kaldt ham en masse ting, slået ham, pisket ham, hun var snæversynet og så kun det hun ville se, som hun kun hørte det hun ville høre, så kunne han faktisk godt lide hendes selskab, for hun var jo faktisk en enspænder som ham selv, så selvom ingen af dem ville indrømme det eller var meget for det, så havde de jo faktisk også ting til fælles, de var også begge horrorer, så et sted burde de vel kunne sætte sig i hinandens sted? En horror var ikke særlig velset, han havde tydeligt set de andres leders skeptiske blikke mod ham, som om han var et eller andet udskud, men det var langt fra tilfældet! Måske de var en stærk blanding, men de var endda endnu mere usete end varulvene var, hvilket virkelig ikke sagde så lidt! At hun var endt helt stiv, var noget som et sted måtte more Pharrell, for hun lignede jo én der prøvede at spille død, hvilket hun faktisk også klarede ganske godt, eftersom hendes krop i forvejen bare var et omvandrende dødt lig, præcis som hans eget. At hun så endte med at gøre et spjæt i hele kroppen, var noget som virkelig måtte forundre ham, hvor han lettere overrasket blinkede med øjnene. Var hun kilden? Det kunne han da slet ikke forstå! Det var han ikke selv, men han havde et andet ømt punkt, som ingen kendte til, et sted der næsten fik ham til at minde om en kælen hund. Han glippede let med øjnene. ”Er du kilden?” spurgte han lettere forundret, som han prikkede til hendes side igen, bare for at se om hun talte sandt og det faktisk var rigtigt, for det kunne han da slet ikke selv forstå sig på! Hun var så kold, så kynisk og næsten direkte ond, at man ikke skulle tro at hun var en kvinde der faktisk var kilden, så det var faktisk noget som kom bag på ham. Han havde egentlig bare villet have at hun skulle bløde lidt op, og det havde hun da også gjort ved at spjætte på den måde. Da det så endelig gled ind på lystavlen at hun faktisk var kilden, så gled et morende smil over hans ellers så døde og blege læber. Hvordan kunne en horror være kilden? Og hun var endda fuldblods! Det var han ikke engang, men på den anden side, da han var gået døden i møde ved den ultimative forvandling, så havde han også mistet enhver følelse i kroppen, hvilket nok også var grunden til at han ikke var kilden. Han vendte roligt blikket mod hende som hun satte sig op, hvor han selv fulgte trop. Han lod hovedet søge en anelse på sned og betragtede hende ganske nysgerrigt. ”Tror du ikke at jeg for længst havde gjort hvad jeg ville, hvis jeg havde ønsket det?” spurgte han stilfærdigt, som han trak tæppet op omkring hendes skulder, da tæppet var gledet ned, idet hun havde sat sig op. Der var faktisk en pointe ved hans ord, han havde længe vist hende at han godt turde at slå hende, og han havde gjort det to gange, så hvis han faktisk ønskede at have samleje med hende, så havde han vel også for længst gjort det?

[Deleted]

At skændes var ikke noget som hjalp nogen af dem i denne situation, hvilket var noget som Annika godt vidste. Hidsede han sig op, så gjorde hun det samme, mest af alt faktisk for at beskytte sig selv, for hun ønskede virkelig ikke at blive såret mere end det som hun allerede havde oplevet. Måske at hun fremstillede sig selv som en direkte stærk kvinde, hvilket hun måske også var, selvom det slet ikke var på de områder som hun gerne ville være det. Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at fortælle ham, selvom det vel var ganske åbenlyst og oplagt i sig selv, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var der ikke noget som hun kunne gøre ved det uanset hvad! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme mine. Ja, hun var faktisk kilden! Lige der var så også det eneste sted, selvom der nu heller ikke var noget som hun som sådan kunne gøre ved det. Godt nok var hun en fuldblodshorror, men hvis man huskede det, så var varulven jo ikke et dødt væsen, men vampyren var og så meget som folk havde gjort imod hende, så var meget af det som gjorde folk levende noget som hun stadig var i besiddelse af, selvom det nu heller ikke var noget som hun brød sig om, men det var der nu heller ikke noget som hun kunne gøre det mindste ved, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som hun kunne gøre ved det. Hun blev dog liggende, også selvom hun gjorde et spjæt mere, idet han igen kildede hende. ”Ja! Lad være med at kilde!” endte hun, hvor hun direkte vendte blikket mod ham og med den langt mere advarende mine end det som hun havde haft at gøre godt med fra før af, hvilket nu heller ikke var noget som hun ville lægge det mindste skjul på overhovedet.
Om det var noget som Annika ville være ved eller ikke, så nød hun faktisk Pharrells selskab, han var faktisk en mand som havde formået at fange hendes interesse, hvilket man heller ikke kunne sige, at der var særlig mange som gjorde, for det var der bestemt heller ikke! Hun var den kvinde som skubbede dem fra sig og det havde hun prøvet med denne mand gang på gang og han stod der endnu. Et sted så var det en ting som irriterede hende som bare fanden og alligevel, så var det noget som direkte måtte fascinere hende lige så meget. Hun blev siddende som han trak tæppet op omkring hendes skuldre. Hun forstod virkelig ikke hvorfor han udviste hende denne form for omsorg, for det var der virkelig ikke nogen grund til! Hun kunne udmærket godt passe på sig selv, om det jo så var noget som hun skulle til at bevise for sin egen leder, så gjorde hun det altså også! Hun himlede let med øjnene. ”Det havde du vel.. men ikke kom og sig, at du ikke har overvejet det, for du gjorde næsten et forsøg!” Hun vendte blikket endnu en gang mod ham, som hun trak benene en anelse til sig, selvom det nu alt i alt, heller ikke var en handling som hun gjorde direkte bevidst. Hun trak vejret dybt og slap det tungt. ”Er der noget som jeg ikke har brug for mere, så er det at mænd skal gramse..” vrissede hun let.

[pharrel123]

At Annika var kilden, var noget som virkelig var kommet bag på Pharrell, selvom at det virkelig også måtte more ham! At se hende spjætte ved hans prik i hendes side, var noget som virkelig måtte få ham til at smile! For det var noget som faktisk oprigtigt måtte more ham! Han slap en munter latter, selvom han endte med at slå hånden for munden, som det slet ikke var meningen at han skulle grine, for han kunne da være ligeglad? Selvom.. det var et sted rart at kunne grine og faktisk slippe hæmningerne, skønt han heller ikke ønskede det, for hun hånede ham vel bare for det? Og hvad kunne hun ikke finde på at sige om sin egen leder, der skulle stå som stærk og et godt eksempel? At hun sendte ham en advarende mine, var ikke noget som han tog sig af, som han faktisk bare morede sig over det. Han rykkede hovedet en anelse tættere mod hendes, som ville han fortælle hende en hemmelighed. ”Jeg vil vædde med, at du aldrig har fået dig en kildetur!” påpegede han lettere drillende og lød næsten som om han ville gøre det, som han næsten også gjorde klar med hånden, for at prikke hende i siden. Det var da virkelig morende! At se hende spjætte som havde hun været en fisk, specielt når hun havde været denne hårde, kolde og kyniske kvinde til at starte med, der næsten ikke havde set ud til at have nogen fejl, fordi hun var så kold og næsten død, men så at hun direkte var kilden? Det var da for komisk!
Blikket vendte Pharrell roligt mod hende igen, som han blev siddende ved siden af hende. Efter at have trukket tæppet omkring hendes skulder, havde han sat sig tilbage og lod armene hvile bag ham for at holde ham oppe. Benene var foldet som sad han i skrædderstilling, for strakte han dem, ville de lande lige inde i ilden, og ild var trods alt deres vampyrs sides svaghed. Et let smil gled over hans læber, hvor han rystede lettere opgivende på hovedet. Hun troede virkelig at tanken havde strejfet ham? Han vendte blikket mod bålet. At hun så igen påpegede at han havde gramset, måtte forarge ham, for det var da slet ikke tilfældet! ”Jeg gramsede ikke!” vrissede han fast, som han vendte blikket mod hende, skønt han forholdt sig rolig, for han mindede sig selv om at der ikke var nogen grund til at starte et skænderi med hende, det ville da kun gøre det hele langt værre! ”Jeg rørte dig knap nok.. det var et sølle strejf med to fingre,” påpegede han stilfærdigt, som han igen vendte blikket mod bålet. ”Desuden vil jeg vædde med at ingen mand nogensinde har rørt dig så godt som mig,” svarede han lettere selvsikkert, selvom det var en mumlen for sig selv, skønt han vidste hun kunne høre ham. Han så kun kort mod hende ud af øjenkrogende, uden at dreje hovedet, imens et morende og lettere kækt smil gled over hans læber. Han vidste ikke om hun nogensinde havde ladet en mand eller bare nogen som helst, komme tæt nok ind på hende til at lære hende at kende, specielt ikke når hun havde været igennem det som hun havde. Han ville ikke håne hende for hendes fortid, og hun havde vel haft ret? Han havde vel vist en anelse medlidenhed? Et sted gik det ham bare på at hun havde været igennem det og han vidste ikke hvorfor!

[Deleted]

Lidt menneskelig kunne man vel snildt sige at Annika var? Udelukkende fordi at hun faktisk var en smule kilden? En smule var måske at underdrive, men det var jo heller ikke fordi at folk nogensinde kom hende så tæt, at de faktisk fandt de steder hvor hun var mere følsom end andre. Hun var bestemt heller ikke meget for at denne mand skulle finde ud af det på denne måde, selvom det ni var for sent vel? Hun vendte blikket mod ham med den tydelige mere dræbende mine idet at han begyndte at grine, for hun fandt det bestemt ikke sjovt! Alt det som hun havde været igennem var noget som holdt hendes mere menneskelige side ved lige, for hun kunne slet ikke tænke sig at skulle give fuldkommen efter for det som hun havde følt, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig skulle komme til stykket, for hun var nødt til at passe på sig selv og det var noget som hun kun måtte gøre på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke noget som hun kunne gøre ved det. ”Ja, jeg tænkte nok at du fandt det morsomt,” vrissede hun ganske let af ham, som hun vendte blikket væk. Hun vendte dog blikket mod ham igen temmelig hurtigt, da det så ud til at han kunne finde på at kilde hende. Et sted så måtte hun erkende, at det ikke gjorde ondt når han lagde en hånd på hende, selvom det faktisk var noget af det som direkte måtte skræmme hende. ”Du kan lige vove på det!” endte hun med en næsten… morende stemme? Det var ikke noget som havde været fremme i hende i frygtelig mange år.
Det var ikke fordi at Annika ønskede at skændes med Pharrell for det vidste hun godt, at hun ikke ville få det mindste ud af i den anden ende. Ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre noget ved nu, for hun havde jo allerede råbt og skreget af ham. Hun følte at han havde gramset på hende, for han havde været hende så tæt på, som ingen anden igennem hendes liv, så det var jo egentlig heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket, det var helt sikkert. Hun himlede let med øjnene og tog godt fat omkring tæppet, selvom hun måtte erkende at… hun havde nydt at han havde siddet lige bag hende. Hvad pokker var det lige der skete for hende?! Hun vendte blikket stille ned mod sin ene side og med et ganske svagt suk. ”Jeg følte det sådan!” afviste hun med en fast tone, som hun igen vendte blikket mod ham. Det var hendes måde at reagere på når hun blev sagt imod, for det var virkelig sådan at hun måtte føle det og det var bestemt heller ikke fordi at det var særlig behageligt, for det var det på ingen måde for hendes del! Det var nyt og det var virkelig fremmed og det var noget som også samtidig var med til at gøre hende frygtelig, frygtelig usikker, hvilket bestemt heller ikke var noget som hjalp hende det mindste på nogen måde. ”Din selvtillid er virkelig dræbende, Pharrell..” mumlede hun let for sig selv, for hun havde udmærket godt hørt ham, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det! Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med den samme kortfattede mine som tidligere, selvom.. hun søgte en anelse tættere på ham og satte sig igen. Hun betragtede ham med en sigende mine. ”Alle mænd som har været tæt på mig, har bevist for mig at hånden er farlig..” Metaforisk set selvfølgelig, men den havde været direkte ond mod hende.

[pharrel123]

Pharrell fandt det utroligt at hun faktisk var kilden, men det var vel bare fordi at hun havde dette kolde ydre? Lærte man hende at kende var hun jo faktisk ikke så slem igen, det havde han jo også allerede fundet ud af. Og selvom hun måske var kold udadtil havde hun ikke behov for at være kold indvendig og det beviste det vel også ved at hun var kilden? Det morede ham dog, hvor han ikke kunne holde det milde grin tilbage, selvom han faktisk havde forsøgt at holde det igen. Hendes dræbende mine fik ham dog til at snerpe læberne sammen, uden at han tog blikket fra hende, som han fik en næsten uskyldig mine i ansigtet, for det var jo heller ikke fordi at han ville gøre sig uvenner med hende, men han kunne altså ikke skjule det morende glimt i hans natblå øjne, for det var ham virkelig umulig! At hun vrissede af ham fik ham til at smile morende. ”Det er da ikke min skyld!” svarede han stilfærdigt og lettere uskyldigt. Hvem ville ikke finde det morsomt, hvis de havde mødt Annika og faktisk fandt ud af at hun var kilden? Han kunne i hvert fald ikke lade vær med at finde det komisk! Det var faktisk ganske fristende at give hende en kildetur, se hvordan hun faktisk ville reagere på det, se om det faktisk ville bløde hende lidt op. At hun vendte blikket mod ham, som han hold hånden klar til at kilde hende, fik ham kun til at trække mere lumsk på smilebåndet. Hendes ord kom faktisk bag på ham, ikke selve ordene, men hendes tone, den lød jo næsten.. morende? ”Jaså? Ellers giver du måske igen? Så er det bare ærgerligt at jeg ikke er kilden,” hviskede han lettere morende, uden at det lumske smil forsvandt fra hans læber, hvor han i en hurtig bevægelse, lod armene glide omkring hende, så han kunne trykke hende ind til sig, inden han begyndte at prikke hende mange gange i siden. Han slap en munter latter som hans let ikke kunne lade vær. Dog lettere overrasket over at han faktisk opførte sig så.. barnligt? Det gjorde han jo aldrig!
At Annika følte at Pharrell direkte havde gramset på hende, gjorde ham næsten ilde til mode, for han ville da slet ikke sammenlignes med de andre perverse svin, som hun faktisk kunne tillade sig at dømme! Og hvordan hun kunne få et blidt, næsten urørligt strejf med to fingerspidser til at være det samme som at gramse på én, var noget som forundrede ham! Men med den fortid hun havde haft, så var det vel heller ikke så underligt igen? Det var jo tydeligt at hun hadede mænds nærvær, specielt fordi hun havde så dårlig erfaring med det. Han trak svagt på skuldrene. At sige hende imod og prøve at forklare hende at det kun havde været et strejf gad han slet ikke til, for han vidste at der ikke kom noget ud af det. ”Undskyld,” endte han roligt, som han vendte blikket mod bålet igen. Han havde slet ikke været ude på at gøre hende fortræd, kun give hende en lærestreg, selvom det vel havde været forkert af ham? Et morende smil gled over hans læber, hvor han ikke kunne holde et lettere grin tilbage, som hun sagde at hans selvtillid var dræbende. ”Hold da op! Du nyder det jo!” svarede han lige så selvsikkert – og dog morende – som sidst, hvor han let puffede til hende med sin ene skulder. Han vendte roligt blikket mod hende, da hun faktisk valgte at sætte sig en anelse tættere på ham, hvor et let smil gled over hans læber. Han betragtede kort sin hånd, som han holdt oppe foran sig, inden han så mod hende. ”Tja.. min hånd er kun farlig, hvis man pisser mig af,” svarede han lettere drillende, som han prikkede hende på næsetippen. Det havde hun jo allerede fundet ud af, for han havde slået hende i gulvet to gange allerede.

[Deleted]

Annika havde sit svage punkt og det var jo det faktum, at hun faktisk var kilden. Ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre for. I det store og hele, så var hun jo egentlig også kun.. halvdød, udelukkende fordi at hun var vampyr og varulv. Hun vendte blikket direkte mod ham. At han kunne fremstå så lille og uskyldig, var slet ikke noget som gav nogen mening for hende på nogen måde! Hun himlede med øjnene og rystede på hovedet, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile bare et stille og roligt smil. Hun endte dog med at sidde mere parat, selvom det var svært når man sad pakket ind i et godt tæppe. ”Nej!” endte hun med en næsten morende stemme endnu en gang. At få lov til at komme så tæt på hende, var ikke noget som skete særlig ofte, men det endte dog alligevel med at ske i tide og utide. Normalt ville de fleste mænd have givet op allerede nu, selvom det slet ikke havde vist sig at være tilfældet. Et sted forundrede det hende og alligevel så.. glædet det hende samtidig. Det var bestemt heller ikke noget som hun kunne sige særlig ofte, hvis man skulle tage det hele på alvor, for hun var normalt aldrig nogensinde tæt på nogen mand! At han endte med at overmande hende med det samme alligevel, trække hende tæt ind til sig og begynde at prikke og kilde hende i siden, var noget som direkte fik hende til at stivne allerede med det samme, for det var virkelig ikke retfærdigt! Latteren brød hendes læber, idet hun kraftigt kæmpede for at få armene fri, selvom det var nemmere sagt end gjort. Hun vred sig i hans faste greb og med den samme latter. Det var virkelig.. morsomt og alligevel skræmmende på en og samme tid! ”S-stop!” skreg hun med en stemme præget af sjov. Hun havde det faktisk sjovt!
Annika havde direkte konstateret at Pharrell havde gramset på hende, udelukkende fordi at han havde lagt en hånd på hende. Det var det som hun ikke kunne lide, for det var noget som faktisk måtte skræmme hende – bogstavelig talt, for det var virkelig en forfærdelig følelse at sidde igen med, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med en tydelig forundring. Sagde han undskyld? Nu hvor hun var endt relativt tæt på ham endnu en gang, hvilket var noget som var sket af ren og skær morskab, for hun nød virkelig at være sammen med ham et sted.. Han fangede hende på en måde som ingen nogensinde havde gjort det før, så selvfølgelig var det også noget som spillede utrolig meget ind for hendes vedkommende. Hun rystede på hovedet og rynkede let på næsen som han prikkede til den. Hun trak svagt på smilebåndet. At hans hånd gjorde ondt, var noget som hun allerede havde mærket. Hun havde faktisk stadig ondt i kæben! ”Det fandt jeg vel ud af på den hårde måde?” Hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med den samme rolige og stilfærdige mine. Ikke fordi at hun ville skjule det for ham. Han havde jo trods alt allerede slået hende i jorden to gange – og hun havde endda selv bedt om det! ”Desuden.. så mener jeg det når jeg siger, at din selvtillid er dræbende!” Hun fik en hånd fri af tæppet, idet hun gav ham et let puf mod skulderen og med et næsten drilsk smil på læben.

[pharrel123]

Det forundrede virkelig Pharrell noget så voldsomt at Annika var kilden, for han kunne faktisk ikke lade vær med at sidde og tænke på det! Han sad og diskuterede med sig selv inde i hovedet, hvordan det var muligt at hun var kilden, og om det overhovedet var sandt, selvom.. hun havde jo spjættet de to gange han havde prikket til hende, så det var hun jo, men han kunne stadig ikke begribe det! At hun så brugte en morende stemme overfor ham, var noget som faktisk kom bag på ham, for.. det havde han heller ikke regnet med, når man tænkte på omstændighederne og det faktum at hun havde vrisset af ham fra starten af. Dog gjorde det ham naturligvis ikke noget, for han var kun positivt overrasket! Det glædede ham faktisk at hun valgte at løsne lidt mere op for ham, men det var vel også et lille tegn til tillid? Måske det var hans ledertitel der gjorde det, eller måske det var hans personlighed og det at han måske havde overbevist hende om at han ikke var som andre mænd. Han valgte at give hende en kildetur, fordi han faktisk ville teste hvor kilden hun egentlig var, og et sted for at bløde hende lidt op, for han var faktisk ikke ude på at gøre hende fortræd på nogen måde, i øjeblikket ville han faktisk bare gerne nyde hendes selskab og tiden med hende, for hun havde vist sig ikke at være så slem igen. Han sørgede for at holde hende helt tæt ind til sin egen krop, så hun ikke kunne flygte fra ham, hvor hans fingre fortsatte den kildne dans mod hendes ene side. Han kunne ikke lade vær med selv at slippe en munter latter, som kun blev langt mere morsom, da hun faktisk valgte at skrige. Han stroppede dog roligt, hvor det morende smil ikke falmede det mindste. ”Stoppe? Du nyder det jo, ellers ville du ikke grine!” påpegede han drillende, skønt han vidste at det ikke var tilfældet. ”Vil du have en til tur?” spurgte han drillende og i en hviskende tone mod hendes ene øre, som de var endt med at sidde helt tæt igen, som han igen sad med armene omkring hende.
Pharrell havde ikke været ude på at genopvække hendes fortid, for det var naturligvis en skam at hun havde været igennem det, men.. havde hun ikke været det, så havde de jo heller ikke siddet her sammen den dag i dag, så havde hun ikke været den kvinde som hun var og det ville have været en synd og skam! Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord, hvor han betragtede hende lettere overbærende. Han løftede den ene hånd, som han roligt lod gribe omkring hendes hage, hvor han lod sin tommel stryge hende blidt langs kæben. ”Ja.. men du bad selv om det!” svarede han lettere skulende, selvom han ikke kunne lade vær med at smile drillende, som han roligt trak hånden til sig igen. Nu hvor han sad her med hende, fortrød han jo nok lidt at han havde slået hende omkuld, selvom det faktisk havde været fortjent! Hun var trods alt startet! Han vendte blikket lettere morende imod bålet igen, hvor han ikke kunne lade vær med at trække en anelse mere på smilebåndet ved tanken, for han tog virkelig ikke hensyn til hverken kvinder eller mænd, i hans øjne var de alle lige, så hvis en kvinde havde en stor mund som ikke kunne lukkes og turde at stille sig op imod ham, så fik hun smæk, som havde det været en mand! Han vendte blikket lettere forundret imod hende, som hun valgte at puffe til ham, hvor han blinkede let med øjnene af overraskelse. Et drilsk glimt fandt dog hurtigt vej til hans natblå øjne, hvor han denne gang skubbede til hende – dog ikke hårdt. ”Hold da op! Du ville ikke kunne undvære min selvtillid!” svarede han lettere selvsikkert – igen.

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Annika havde meget respekt for den mand som Pharrell var som leder, for han havde virkelig ikke gjort noget som hun ville definere som noget direkte ekstraordinært for en som hende, for hun havde slet ikke haft nogen kendskab til hvem der i det hele taget var hendes leder. Nu hvor hun havde set hans fysiske styrke og endda oplevet den på egen krop, hvilket faktisk havde været noget som gjorde ondt nok i sig selv, men nu hvor hun sad i en helt anden situation, hvor hans hånd faktisk ikke bragte hende denne smerte, men tvært imod så det stik modsatte, for hun var virkelig kilden! Og det var selv noget som hun virkelig måtte være så forbandet træt af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At hun sad helt tæt ind til ham, var noget som hun tydeligt kunne mærke, også fordi at det var noget som hun selv ikke brød sig om, men det var nu heller ikke en tanke som faldt hende ind på nogen måde, sådan som hun sad i et kraftigt grineflip netop fordi at han skulle kilde hende! At han så endelig holdt inde med at kilde hende, også så hun kunne få ro i hovedet igen og faktisk holde op med at grine var virkelig noget som måtte lette hende og noget så frygtelig meget endda, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham. ”Det er jo ikke meningen at du skal kilde mig!” endte hun morende. Hun morede sig faktisk, selvom det var noget som skete så sjældent at det faktisk måtte skræmme hende på samme tid. Hun spærrede øjnene fast op som han gjorde alvor af en omgang nummer to? Hun rystede på hovedet. ”Det er snyd!” endte hun med et morende smil på læben alligevel. Hun sad jo trods alt fanget i tæppet, så hun kunne knapt nok få hænderne fri!
At Annika endnu en gang var endt med at sætte sig helt tæt til Pharrell igen, var nu heller ikke noget som hun som sådan havde det mindste imod, for et sted så var det.. rart. Han havde ikke direkte været ond imod hende, for det havde han virkelig ikke. Måske at han havde slået hende ned, han havde hånet hende, men det var ikke noget som hun ikke var vant til fra før af. Hun vendte blikket stille mod ham. Han havde revet op i hendes fortid, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne gøre for, for.. hvordan skulle han da vide det? Hvordan skulle han da vide hvad hun havde været igennem? Ja, hendes fortid havde ganske rigtigt været direkte tragisk, men det var nu heller ikke noget som hun direkte kunne gøre noget ved, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke nogen tvivl om det. Hans strøg langs hendes kæbe var noget som fik hende til at stivne ganske let og alligevel så… så nød hun det. Hun lukkede øjnene ganske let og vendte så blikket mod ham igen derefter og med den samme rolige mine. Han havde faktisk gjort hende rolig i nærheden af andre mænd, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt! Om ikke andet, så var det noget som han havde lært hende som den eneste, for.. hun havde aldrig været tryg i nærheden af andre på nogen som helst måde overhovedet. At hendes puf direkte forundrede ham, var noget som direkte måtte more hende. At hun ikke vil kunne undvære hans selvtillid, var noget som direkte fik hende til at rynke brynene. ”Ikke? Ha! Jeg har klaret mig i årevis uden! Hvorfor skulle det nu være anderledes?” spurgte hun direkte morende.

[pharrel123]

At høre hendes latter fylde grotten, var noget som selv fik Pharrell til at slippe en munter latter, hvor smilet ikke falmede det mindste. Normalt så man ham aldrig fra sådan en munter og næsten.. mild side af, for normalt var han faktisk ligeglad med folk, han passede sig selv, han gjorde sit arbejde for dronningen, hvor han manglede den del at gøre noget for sit eget folk, men det skulle nok komme, for der havde været optøjer til et oprør her i Dvasias, så hans første opgave som leder var mere at få det til at stoppe end alt andet. Han tog sig dog ikke af nogen som helst, for de var jo faktisk de eneste i miles omkreds, så hvorfor ikke bare nyde tiden og vælge at smide hæmningerne nu hvor det faktisk var ham muligt? Et muntert smil gled over hans læber, som han stoppede og gav hende muligheden for at komme sig, for vejret havde hun jo ikke brug for at have, eftersom hun allerede var død, skønt han dog havde fået bevist at hun også var lidt menneskelig, hvilket faktisk måtte glæde ham, for det gjorde det tydeligt at hun var en kvinde der også havde andet end kolde følelser. At hun direkte spærrede øjnene op da han holdt hånden op og næsten gjorde klar til en omgang nummer to, trak han kun på smilebåndet. Hånden han næsten truede med at give hende en omgang nummer to med, valgte han i stedet for at lade glide imod hendes kind, hvor han strøg tomlen over hendes læber. ”Det smil lige der, klæder dig faktisk,” svarede han sandfærdigt, uden at det stille smil falmede fra hans egne blege læber, som han lod sin tommel stryge fra hendes læber og op til hendes kind. Hun var jo slet ikke så slem igen, det var faktisk utroligt at hun kunne more sig! Men det glædede ham dog om ikke andet. Desuden klædte det hende at smile, for det gav hendes ansigt et så livligt glimt, det gjorde hende jo faktisk helt.. smuk.
Annika var endt halvt oppe i Pharrells skød igen, selvom han hverken sagde eller gjorde noget ved det, for han nød det faktisk. Han havde intet imod at sidde hende så tæt, da det et sted var rart at have en person så tæt på sig, vide at man ikke var helt så forfærdelig igen, at man ikke skræmte folk væk, for det havde racen bare en tendens til at gøre. Horrorer var ikke specielt velsete, og det var vel på tide at han gjorde noget for racen? Han kunne jo starte med Annika, gøre noget som måske ville skabe hendes tillid og loyalitet til ham, for det var vel et sted det som han kæmpede for? At hun stivnede ved hans strøg langs hendes kæbeparti, kunne han godt mærke og se, selvom han også kunne se at hun endte med at slappe af og faktisk lukke øjnene til hans strøg, hvilket kun fik ham til at smile ganske let. Han stoppede roligt sine strøg, for han ville jo heller ikke gøre det langt mere ubehageligt for hende end som så. Han kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet til hendes ord. ”Du har jo først lige mødt mig, og nu hvor du har oplevet men selvsikkerhed, så kan du ikke undvære den!” svarede han lettere sikkert, selvom han ikke kunne skjule det morende smil. Han trykke hende ind til sig, så hun endte helt oppe i skødet, hvor han holdt sin hånd parat til at give hende endnu en kildetur. ”Giv mig ret, eller jeg kilder dig til døde!” truede han drillende, selvom det var tydeligt at der intet alvor var i det, hvilket man tydeligt kunne se i hans blik og på hans smil.