Ensomt igen!

[Deleted]

Shalio nikkede kort "jeg ser med glæde også frem til at arbejde med dig" sagde han, med et strålende blik i øjnene. Han grinte kort, da hun tog 'hatten' af for ham. Han tog sin egen af og placerede den på hendes hoved. "Det vil nok gøre det en del lettere" sagde han og kom med et hurtigt smil. Det var længe siden at han havde haft den af, vinden føltes mærkelig i hans hår. "Den klæder dig faktisk" konstaterede han, efter at have studeret hende et kort stykke tid. Det var nok første gang han nogensinde havde lånt nogen sin hat, men han følte sig så tryg ved hende. Hun havde endda givet ham et arbejde, uden at kende ham helt. Han ville med glæde lære hende at kende. "Jeg tænkte på... Måske vil du holde min hat, indtil jeg kommer på arbejde?" spurgte han med et kæmpe smil på læberne. Han havde tænkt det igennem, og ideen syntes han selv var rigtig god. Det var selvfølgelig hendes valg, om hun ville tage imod den. Hun skulle ikke føle sig presset af hans tossede ideer.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det glædede hende kun, at han virkede så opsat. Han var en underholdende mand, hun kunne godt lide hans selskab, hvilket i sig selv hørte til sjældenhederne, hun var vel desværre, blevet lidt af en enspænder med årene. Hun blev en smule overrasket over, at han rent faktisk gav hende, hans hat. En blid latter forlod hendes læber. Hun drejede rundt om sig selv, hvorefter hun gjorde den samme galante gestus, denne gang med den rigtige hat. ”Du har ret. Det er langt nemmere,” sagde hun bebgrejstret. Det var ligefrem et kendetegn på ham. ”Mhmm tak. Pas du hellere på, at jeg ikke bliver for glad for den,” påpegede hun drillende. Den hat havde en betydnign for ham, det var gået op for hende, så den tillidserklæring, tog hun bare glædeligt imod. Gina sendte ham et stort smil, også selvom det tog sekunder, før det egentlig gik op for hende, hvad han havde bedt hende om. Hun så på hatten, og tilbage til ham. ”Hvis du er sikker.. Så vil det være mig en ære!” hun lod hatten falde tilbage på hendes hovede. De mørke lokker bølgede ud et sted bagved. Hun nejede endnu engang for ham. ”Det virker. Hvordan ser jeg ud?” hun så på ham med spørgende mine. Han skulle nok blive et nyt og interessant moment, hun glædede sig allerede til han ville starte, mon ikke det også ville gøre arbejdsdagene moderat underholdende? Hun elskede hans tossede idéer! ”Jeg vil vogte om den med mit liv!” lovede hun, og svor med hånden foran sig, og et kækt glimt i blikket. Kirkegården virkede pludselig ikke længere så dyster, som den havde gjort for blot et øjeblik siden.

[Deleted]

Et stort smil bredte sig på hans læber, da han hørte hendes ord. Uden selv at kunne reagere, havde han taget sine arme om hende i et stort kram. Han kyssede hende hurtigt på munden "tusind, tusind, tusind tak!" sagde han med en utrolig glad stemme. Efter han havde opdagede sine handlinger, trak han hurtigt et skridt tilbage og blev helt rød i hovedet. "Det... Det ehm... Ja altså, det må de meget undskylde" sagde han meget genert. Han vidste ikke hvad der var gået af ham, det var nok glæden over at hun ville beskytte hans hat med sit liv. Det lød måske dumt, men den hat betød næsten alt for ham. Han havde fået den af sin far, som havde fået den af sin far og så videre. Den havde fulgt hans familie i generationer. Det var til gengæld nyt for ham at han havde kysset en, bare på grund af det. Hun var sikkert helt vildt sur på ham. Hun ville sikkert også fyre ham, selvom han ikke engang var startet. Det var utrolig dumt gjort, man kunne da ikke bare tillade sig at kysse hvem som helst. Slet ikke når de var så venlige overfor ham. Men det var måske det der gjorde det. Hun var så flink, hun ville bevogte hans hat med sit liv. Desuden så klædte den hende utrolig godt. Der var nok en lille del af ham, der ikke fortrød at have kysset hende. "Jeg ved ikke hvad ehm... Der gik af mig... Det må de meget undskylde! Jeg kan godt forstå hvis de er sur" sagde han mens han bukkede, for at vise hvor meget han fortrød hvad han havde gjort.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Gina nåede end ikke at reagere på det pludselige overfald. Hun stod som frosset fast til den fugtige jord, og betragtede ham med forundret blik. En latter slap hendes læber, men blev kort afbrudt af hans hurtige kys. Selvom smørket sørgede for at skjule det, fremkom en lille rødmen. ”Det.. var så lidt,” svarede hun stadig lettere konfus. Hun ville hellere end gerne passe på hatten lidt, men hun havde ikke regnet med lige den slags glæde, måtte hun erkende. Gina rystede en anelse på hovedet, og kuklo let. ”Det skal du ikke tænke på,” hun trak på skuldrene. Stemningen skulle ikke blive flov nu, ikke nu hvor hun rent faktisk havde fået godt selskab, så den overraskelse og forvirring, lagde hun på hylden. Det var trods alt ikke første gang den slags var sket, det ville han snart finde ud af. Baren om aftenen, og et hav af dvasianske drankere, det havde aldrig været en særlig god blanding. Hun lod hatten forblive siddende på hendes hovede, den varmede dejlig, den havde en betydning for ham, og hvis den klædte hende sammentidig, så var det da et par okser kværnet i en mundfuld. Shalio var tydeligvis plaget af hans handlinger, hvilket hun slet ikke ville høre tale om. Hun var hverken sur, eller havde tænkt sig at fyrer ham, eller noget som helst andet! Hun trådte roligt hen mod ham, og plantede et stille kys på hans kind. ”Bare rolig, jeg tror det går,” forsøgte hun roligt at overbevise.Hun lod kort hånden stryge over hans kind. Hun var ikke god til den slags, men hvad pokker, man havde kun den sjov man selv lavede, var det ikke det man plejede at sige?


//Beklager billedet, har flyttet adresser på dem alle sammen, skal nok lige få det fikset xD//

[Deleted]

Shalio vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, på hendes pludselige overraskelse. Han startede med at få røde kinder, så kom der et genert grin frem fra hans læber og til sidst et overrasket blik i hans øjne. Det måtte vel betyde, at hun ikke var sur på ham. Han kom med et lettet suk og smilede til hende. Han ville ikke blive fyret og det var han utrolig glad for. "Ehm... Ehm... Tusind tak" sagde han med en glad tone. Han var ikke van til sådan noget, dog var han heller ikke van til bare at kysse piger sådan. Hun var faktisk utrolig sød og smuk for den sags skyld. Han ville virkelig se frem til at arbejde med hende, hun virkede som en man aldrig kunne få nok af. Hun var sikkert en fantastisk kro ejer, alle folk var helt sikkert vilde med hende. Nogle af dem måske lidt for vilde, men det kunne hun sikkert godt klare. Shalio betragtede kort skyggerne som månen fik gravene til at kaste. Det var som om at der var noget galt med dem, som om at månen ikke skinnede så meget for tiden. Han valgte at ignorere det og vende blikket mod Gina igen. "Jeg tænkte på, kan du vise mig kroen?" spurgte han roligt og rejste sig op med en langsom bevægelse.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Shalio behøvede ikke at være flov. Det var ganske vidsy sjældent, at hun blev overfaldet med kys på den måde, hun fandt det nu lidt sødt, og måske et sted også rart at blive bekræftet. Den lille knude i maven lå skjult for ham, gemt bag et af hendes strålende smil. Hun brød sig ikke om at møde søde mænd som det han kunne kategoriseres som, der skete altid noget med dem på de mest mærkværdige måder, men hvis han nu bare var en rigtig god ven, og ansat på hendes elskede kro-bar, så burde det vel gå alt sammen? Hvad angik månen.. Gina havde også lagt mærke til det, men ligeså sagde hun intet, og valgte istedet blot at ignorere det. Siden forvandlingen, havde hun været tvunget til at holde nøje øje med månen, særligt fordi ingen kendte til hendes nye race, hun var en kvinde af mange hemmeligheder. Gina nikkede roligt. ”Selvfølgelig kan jeg det. Der er lukket i aften, jeg kan vise dig rundt, og hvordan tingene fungere?” foreslog hun roligt. Hatten varmede hende, det var faktisk rart, desuden bar den en behagelig duft, der er en mystisk grund formåede at skulle berolige hende. Hun rakte roligt hånden frem mod ham, som tydeligt tegn til at han skulle tage den, hvorfor spilde tiden? Natten ville trods alt ikke vare evigt.. Desværre i dette tilfælde.

[Deleted]

Shalio kunne mærke at hans kinder var ved at blive røde. Han sendte hende et smil og tog hendes hånd. Hvorfor også bruge mere tid på den kirkegård end nødvendigt. "Det lyder godt" sagde han og rejste sig, med lidt hjælp fra sine albuer. Hatten klædte hende faktisk, det var næsten ligefør den passede bedre til hende end til ham. Hvis hans forældre ikke ville blive helt vildt sure og sende ham til den anden ende af verdenen, så kunne han overveje at give den til hende. Hun var smuk nok i forvejen, men den hat gav hende lige lidt ekstra charme. Shalio nikkede kort "jeg kan næsten ikke vente til at vi kommer der hen!" sagde han glad og var på gransen til en høj latter af glæde. Han havde lige mødt hende og hun havde allerede tilbudt ham et arbejde! Det var ikke noget der skete hver dag. Han var utrolig glad for at have mødt hende, hun var nu noget helt specielt. Han ville beskytte hende, koste hvad de ville! Han vidste ikke helt hvorfor, men hans mave fornemmelse fortalte ham at det ville være en god ide. Hans mave snakkede ikke så tit til ham, så når den endelig gjorde, så lyttede han til den. Det gik stort set altid godt, når han gjorde det.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Gina fandt det næsten som en charme, at se en mand rødme. Det var lang tid siden, det overhovedet var lykkedes hende, og så bare ved at smile og være sig selv. Af en dvasianer at være, var han godt nok lidt af en særlig, men hun kunne godt lide, at han var lidt for sig selv. Smilet prydede hendes rosenrøde læber. Hun rettede en smule på hatten. Hun kunne faktisk godt lide dem, så hun havde intet imod at vogte den lidt for ham, når han nu bad hende om det, han gjorde hende trods alt lidt af en tjeneste, ved at takke ja til hendes tilbud om arbejde i baren. Hånden gled i hans. Hun kastede et kort blik mod dem, med et lille diskret smil. ”Jeg skal nok sætte dig ind i det hele. Jeg må dog erkende, at jeg ser mere frem til selskabet,” erkendte hun med et lille nik. Han formåede at få hende til at le, og det var lang tid siden, hun sidst havde hørt sin egen latter, om ikke andet så ville han være den perfekte ven! ”Hmm Shalio. Fortæl mig lidt om dig selv, kære.. Men vi går,” tilføjede hun, og begyndte roligt at gå ned af stien der i virkeligheden førte bort fra kirkegården. Hun ville gerne vide mere om ham, for det eneste hun kendte var jo hans navn og profession, hvilket virkelig ikke gav hende meget. Hun havde gode fornemmer omkring ham, også selvom man slet ikke burde stole på nogle i dette land, men helt ærligt.. manden virkede jo helt ufarlig, det kunne da umuligt gå galt? Undervejs tog hun sig selv i at lade tomlen stryge over hans håndflade, lidt diskret.. hyggeligt var det da!

[Deleted]

Shalio havde aldrig troet, at aftenen skulle have taget sådan en drejning. Han havde dog intet imod det. Det var faktisk en rigtig, rigtig god aften. Han burde fortælle sine forældre om, at han havde kysset en pige. Eller ved nærmere eftertanke, så ville det ikke ende godt. Det ville nok ende i, at de kom hjem, for først at udspørge ham. Når han så var blevet pint, af sine forældres spørgsmål ville han røbe hendes navn, hvorefter de ville overfalde hende med spørgsmål. Shalio var altid pinligt berørt over sine forældre, desværre mindede han utrolig meget om dem. Hvis man lige så bort fra, alle de pinlige ting de gjorde. Nu hvor han tænkte over det, var det underligt at ham og hans familie, var så glade og friske hele tiden, hvis man tænker på at de er necromancere. Han kunne nu godt lide tanken. Han havde nu også altid, været imod at følge alle andre angående stil. Da han kunne mærke hendes bløde hånd i sin, kunne han føle at kinderne blussede op, i en let rosenrød farve. Han havde nu altid været glad for piger, men han havde kun været på afstand af dem. Han havde intet imod, at være tæt på hende, faktisk havde han det rigtig godt. Han fulgte stille og roligt med hende. Han overvejede rigtig meget, hvad han skulle sige, om sig selv. "Erhm... Jeg er rigtig dårlig, til at præsentere mig selv" kom det fra hans læber. Han vidste stadig ikke hvad han skulle sige, men da hun strøg sin finger, over hans hånd, strømmede ideerne bare til ham. "Jeg bor alene i mine forældres hus, fordi de er ude og rejse rundt omkring. Jeg har altid været glad og løjerlig, men har aldrig rigtig haft kontakt med andre, fordi jeg som sagt er lejemorder og necromancer" efter at have gjort sætningen færdig, måtte han tage en dyb indånding, efter at han havde snakket så hurtigt. Da han havde fået pusten igen, fortsatte han "jeg er meget pigeglad, men jeg tror aldrig, at jeg har mødt en pige så smuk og sød som dig! Jeg er virkelig glad for gavmilde mennesker, derfor er det måske lidt dumt, at jeg hænger ud i Dvasias, men jeg kan ligesom ikke være andre steder, på grund af mit erhverv og min familie. Vi har hærget stort set alle steder i verden, men det er kun Dvasias der acceptere os. Desuden er hele min familie meget sympatisk og jeg glæder mig, rigtig meget til at arbejde med dig" sagde han og tog en dyb indånding igen. Han smilede til hende, efter sin lange talestrøm.