Ensomt igen!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det måtte næsten lette Gina, at skeletterne endnu engang faldt til jorden. Dog efterlod det stedet med en umådelig stilhed, der næsten forekom mere skræmmende end det havde været før, at døden var endt med at gå på jord. Et sted havde det alligevel været en smule underholdende. Den fortvivlede tone påvirkede hende. Det var synd, at han skulle miste det sted han hørte til, men de forbandede blodsugere, ville ende med at slå ham ihjel ”Det er jeg ked af” hvad pokker skulle hun sige? Hun var født og opdraget som en dvasianer, og det at skulle føle med andre, var ikke hendes stærkeste side, specielt ikke siden Ilario havde valgt at forlade hende uden så meget som et ord. Det var alt sammen fortid nu. Hænderne foldede sig foran hende, hun betragtede ham intenst, med hovedet en anelse på sned ”Du skal endelig ikke undskylde” hun viftede med hånden som for at understrege hendes ord. Han var ikke den eneste der ville påvirkes af dette, men hun var blot vant til at indse kendsgerningerne. Blikket gled rundt i mørket, der stank ikke, med andre ord var de ikke i nærheden i øjeblikket ”Ikke her” påpegede hun blot stille, og trak på skuldrene. Hun havde virkelig ikke den mest fjerne anelse.

[Deleted]

Shalio stod og kiggede op, på den helt mørke og stjernefyldte himmel. "Hvis de ikke er her... Så kunne jeg måske, lægge fælder for dem! Måske kunne jeg få jagtet dem ud" sagde han med et stort smil på læberne. Han overvejede det lidt igen og rystede på hovedet. "Chancerne for at jeg ville overleve det ville ikke være specielt store" mumlede han og kom med et tungt suk. Han måtte finde ud af hvordan han kunne blive, måske kunne han aftale noget med dem. Desværre var de nogle bæster, allesammen så de ville sikkert bare drikke hans blod. Han rystede stille på hovedet og så lidt på hende. "De sagde at de arbejdede på en kro ikke frøken?" spurgte han og smilte til hende. "Har de så måske hørt dem sige at andre var velkommen?" spurgte han stille. Man kunne se håbet i hans røde øjne. Shalio så lidt på resterne af knoglerne og smilte lidt "selvfølgelig skal jeg undskylde min opførsel, jeg på ikke ligge mine problemer over på dem. Desuden har jeg også lært at man altid skal undskylde hvis man gør noget forkert" sagde han og smilte til hende med et kort nik, som understregning på at han mente hvad han sagde.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Shalio var virkelig en mærkværdig mand, hun betragtede hans næsten drømmende blik mod den stjernefyldte himmel, og kunne ikke lade være at morer sig lidt ved hans ord. I det store og det hele, så havde det været en god plan, hvis ikke det havde været fordi at vampyrene var i et enormt overtal ”De er vampyrer i overtal, kære Shalio. Dette vil vblive deres, vi må nøjes med den anden kirkegård” der var væmmelse i hendes tone, hun direkte afskyede de forbandede blodusgere! Det lettede hende en anelse at han ligeså var lidt realist, det ville ikke være muligt at holde dem borte fra stedet. Hænderne foldede sig roligt foran hende, hun lo blidt ”Nej det ville de nok ikke” medgav hun. Blikket gled ligeså mod den smukke nat. Gården var så gammel, der var ikke nogen der ville sørge over de som lå her længere, i modsætning til den anden kirkegård, så helt fortabte ville de da heller ikke være. Et kort øjeblik måtte hun tænke sig om. hUn hørte meget på baren, men det var ikke ligefrem sådanne ting, der som oftest faldt hende for ører, lige når det kom til vampyrer, så forsøgte hun at holde sig så langt væk som det var overhovedet muligt. En anelse undskyldende rystede hun på hovedet ”Jeg arbejder på en bar mere end en kro..Men jeg er bange for, at det ikke er sådanne ting de drøfter” hun bed sig en anelse i læben. De sørgelige knoglerester for hendes fødder,var ikke nær så skræmmende længere, faktisk så de en anelse morsomme ud. Gina himlede en anelse med øjnene, det kunne ikke være sandt, at der fandtes en så høflig mand som ham i Dvasias, det var om ikke andet, aldrig noget hun havde set før ”De er velopdragen” en tanke slog ind. Hun betragtede ham en anelse indgående.. Måske hun kunne bruge en sådan mand?

[Deleted]

Shalio grinte lidt og nikkede kort til hendes svar "du har helt ret... Jeg ville blive revet fra hinanden, men faktisk ville det næsten være bedre end at miste det her sted... Jeg har levet her hele mit liv" sagde han stille og sukkede tungt. Han grinte over hendes bemærkning "tjo... De er da også meget høflig frue" sagde han og nikkede venligt til hende som tak. Han lyttede til hvad hun sagde om kroen og nikkede stille. "Det er helt ok, det var ikke så vigtigt" mumlede han og smilte kort. Han så lidt rundt "vi kunne godt flytte til en anden... Men de vampyrer har ikke fortjent så dejligt et sted! De burde straffes allesammen" mumlede han lidt irriteret. Men han blev rolig igen da den lette aftenbrise kølede hans kinder, så de blev lidt røde.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Shalio måtte uden tvivl holde af dette sted, det kunne hun da tydeligt forbnemme, hvis han var villig til at blive flået, blot for at holde på det ”Det gør mig ondt, Shalio. Hvis det er nogen hjælp, så kan du skabe ligeså store minder på kirkegården der ligger foran” hun trak svagt på skuldrene. Om ikke andet, så forsøgte hun da at gøre ham i lidt bedre humør, også selvom det ikke direkte lod til at. Gina lo og rystede en anelse opgivende på hovedet ”Frøken” rettede hun. Det var ikke fordi hun direkte ville være fornem, men hun var ikke gift ”Der er ingen mand, så det er frøken” hun sendte ham et lidt beskedent smil. Gina kunne ikke sige sig mere enig, enhver vampyr fortjente at straffes, de havde skadet hende før, som de ville ende med at skade så mange andre, de fortjente ikke dette sted, selvom det retmæssigt var deres, det var trods alt endda deres grave ”Hvis det kunne være nogen hjælp så... kunne jeg bruge en ekstra hånd i baren?” det var ikke ofte, at hun direkte måtte tilbyde en fremmede et arbejde, men hvis det kunne mundre ham op, og desuden så var hun nu sikker på, at baren ville have godt af et lidt høfligt præg, og et forbillede med manére.

[Deleted]

Shalio rømmede sig lidt og smilte drillende "jeg tror ikke på at du er uden mand, det er du alt for smuk til" sagde han glad og rykkede lidt tættere på hende. Han tog forsigtigt hendes hånd og smilte. "Jeg vil da med glæde arbejde på kroen... Men jeg har altså også et andet arbejde som lejemorder" mumlede han og så lidt ned. Han sukkede tungt og fortrød inderligt at han havde sagt det. Knoglerne var begyndt at synke ned i jorden. Shalio smilte glad og grinte lidt. "Måske kan jeg angribe uden at være der" sagde han lumskt og så hurtigt rundt efter om der blev luret på dem.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Hovedet søgte let på sned, hun lod fingrene glide igennem de ravnsorte lokker, med det stille smil på læben. Det var ikke første gang hun ahvde hørt den, og hun vidste at det ikke ville blive sidste, efter alt var Shalio alligevel en mand ”Jeg er kræsen” påpegede hun blot med lettere uksyldig mine og trak på skuldrene. Der havde skam været en mand... for mange år siden, en mand der havde været skyld i hendes enorme had til vampyrer den dag idag. Uden et ord havde han været væk, lige som hun gav sig hen til ham, og nu var han kun en fortid hun end ikke gad at skænke en tanke. Hvad ikke slog hende ihjel, gjorde hende så sandelig stærkere. Det at han næsten skammede sig over hans job, måtte kun få hende til at le. De var i Dvasias, og han frygtede at hun ville droppe ham, fordi han var legemorder? Det var ikke fordi hun ligefrem havde gættet, at en mand som ham ville være på det spor, men hva. Hun slog ud mod luften og dermed også hans kommentar ”Dette er Dvasias kære Shalio, en lejemorder skræmmer mig ikke bort” der var et glimt i hendes blik, det var skam sandt. Hurtigt var han igang igen. Gina himlede blot med øjnene og rystede på hovedet.

[Deleted]

Shalio betragtede hende lidt og begyndte så at grine højt. Efter kort tid tøvede hans latter hen, og han sendte hende et smil "men du skal bare vide... Hvis en dag alle mænd dør, så vil jeg stadig være i live for dig" sagde han. Shalio opfangede kort hendes himlende øjne. Der kom et dybt suk. "De må virkelig undskylde at jeg er sådan oppe og køre, men det er bare fordi at det er utrolig lang tid siden at jeg har snakket med en kvinde som dem" sagde han og smilede. Shalio var kørt lidt ned og var begyndt at slappe meget af i hendes nærvær. Aften vinden blæste beroligende og månen stod højt på himlen. Alt var begyndt at blive mere roligt hen af aftenen, på den mørke kirkegård.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Ginas latter blandede sig med Shalios. Hun kunne godt lide hans tanker, hun kunne godt lide hans pludselige udbrud, de var morsomme, og det fik hende til at le. Det var lang tid siden hun havde leet som hun gjorde i øjeblikket. Havde det ikke været fordi, at hun var vant til de ord så mange gange i løbet af en aften, så ville det have fremanet en rød farve i de ellers halvblege kinder ”Det fik jeg huske” svarede hun med et smil. Det var som om at sten var blevet løftet fra hendes skuldre, hun tænkte ikke over hendes bekymringer når hun stod der og snakkede med ham, det var rart, selvom det selvfølgelig ikke var noget hun sagde højt, hun var trods alt dvasianer med alt hvad det måtte fører med. Hendes mine blev hurtigt undskylende. Det havde bestemt ikke været hendes mening, at det skulle tolkes som et dårligt tegn ”Det er ikke fordi du er oppe at køre, Shalio.. Jeg morer mig faktisk” hun trak på skuldrene, og lod hænderne folde sig foran sig, mens smilet var falmet en smule. At lade paraderne falde på den måde var livsfarligt på dette sted ”Men har vi en aftale på kroen imorgen aften, så?” hendes blik var nærmest håbefuldt, hun kunne godt bruge bare lige en ekstra hånd til, og hun var sikker på at kunderne ville elske ham!!

[Deleted]

Et stort smil bredte sig på hans læber, da han hørte hendes konstatering at hun morede sig. "Det glæder mig at jeg kan fornøje dem" sagde han og bukkede kort, som tegn på sin taknemmelighed. Der kom et let vindstød som tog hans hat med sig, idet han bukkede for hende. Hans blik flakkede hurtigt rundt efter den. Hans ansigtsudtryk blev for stund meget nervøst, indtil han opdagede den igen. Han samlede den hurtigt op, børstede den ren for støv og tog den roligt på igen. Han kom med et lettet suk, da hatten endnu engang trykkede omkring hans hoved. Han kiggede overvejene op på stjernerne, så det virkede som om at han tænkte over det. Han havde taget beslutningen lige da hun havde spurgt, men han ville ikke virke for ivrig. Efter et vindblæs' betænkningstid nikkede han til hende. "Vi har helt sikkert en aftale imorgen, men jeg bliver nød til at prioritere mit arbejde som lejemorder. Men jeg vil stort set være i kroen det meste af tiden" sagde han med et kæmpe smil på læberne. Han var utrolig glad for hendes tilbud, at hun overhoved gad at tænke på det var nok til at gør ham glad. Han ville gerne gøre noget for at vise sin glæde for hendes tilbud, men siden de kun lige havde mødt hinanden så vidste han ikke hvad han skulle gøre. Han begyndte at overveje det, mens han betænksomt så op mod de klarer stjerner.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Shalio fornøjede hende I allerhøjeste grad, hvilket var en sjældenhed på disse kanter “Det glæder i den grad også mig” hun nejede lidt som gestus til hans bukken, ikke så meget i ren høflighed, for den slags ting var ualmindeligt svært at lærer i Dvasias, mere blot for at spille med. Hovedet gled på sned, hun betragtede ham med intense øjne, han var nervøs og hun kunne fornemme det, hvilket i sig selv formåede at gøre hende utryg. Hun måtte dog erkende, at af en lejemorder at være, så lod han ikke til at være særlig frygtindgydende, eller for den sags skyld skarp, men skindet kunne trods alt også bedrage. Gina fnes og rystede på hovedet. Det var blot hatten der frembragte den nervøsitet? Den mand havde sin charme, men hun var så også klar over, at det var den type mand, hun var tvunget til at være påpasselig med, Ilario havde også haft sin charme. Ganske forsigtigt trådte hun tættere på, han var begyndt at sætte hatten ordentlig på, hun tog fat om den, og trak ordentlig ned over hans hovedet, med et lille skuldertræk, og et rystet smil. Vinden åndede hende i nakken, det gav hende et gys, der rullede hele vejen igennem hendes krop ”Det er værdsætter jeg umådelig, Shalio, og selvfølgelig vil jeg have forståelse for dit andet erhverv” hendes eget blik var gledet mod den smukke nattehimmel, med de klare stjerner, der vinkede ned til dem. Den ekstra hånd på kroen, og så med en mand af hans kaliber, det ville hun i den grad ikke sige nej til!

[Deleted]

Shalio vendte blikket mod hende, da hatten blev trukket ned over hans øjne. Et let grin kom kort over hans læber og han tog den forsigtet op over øjenhøjde. "Tusind tak for det, nu ved jeg at den ikke vil flyve væk igen" sagde han roligt og sendte hende et smil. "Hvad skal jeg egentlig lave på kroen? Skal jeg servere for folk eller hvad går det ud på?" spurgte han en smule spørgende. Han havde faktisk aldrig rigtig lagt mærke til, hvad dem der arbejde på en kro faktisk lavede. Nu hvor han tænkte over det, så kom han faktisk ikke så tit på kro. Han var mest af alt en enspænder, men han elskede når folk kom på kirkegården så han kunne snakke med dem. Måske ville det at arbejde på kroen, hjælpe ham med at komme ud fra kirkegården. Vampyrene havde alligevel overtaget den og det var nok håbløst at prøve at få den tilbage. Men måske ville det bare være en begyndelse på et nyt socialt liv. Hvis det skulle være, så kunne han starte med det samme. Men han måtte nok vente en dags tid før kroen åbnede. Et kæmpe smil bredte sig på hans læber, fordi han var så glad over at hun ville have ham til at arbejde der.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Gina lo blidt med ham, og trak på skuldrene med en direkte uskyldig mine, nu ville den ihvertfald ikke flyve væk en gang til ”Det var så lidt” påpegede hun, og strøg de mørke lokker bag ørene. Han nysgerrighed fandt hun kun charmerende på sin helt egen måde, han var den mest mærkværdige mand hun nogensinde havde mødt, og hun blev kun mere overbevist om det, jo mere hun egentlig sagde det til sig selv. Gina tænkte sig om ”Primært skal du servere.. Sørge for at slagsmålene ikke bygger sig op, det sker som oftest kun de aftener, hvor der er mange kvinder til stede” svarede hun roligt. Det måtte være omtrendt det, selv stod hun for økonomien og for at handle varene, alt det praktiske med andre ord, hun kunne godt bruge en hånd ekstra, og hun var slet ikke i tvivl om, at kunderne ville elske ham! Kirkegården ville blive vampyrenes om de ville det eller ej, det var dronningens ord og Jaqias ord var lov, den havde hun lært på den hårde måde, hun ville ikke gå imod hendes ordre, det var helt sikkert! Det at se ham så glad, var for hende en glæde i sig selv, ikke fordi det var noget hun nogensinde var gået særlig meget op i, men selvfølgelig hvis havde været ham en hjælp, så var glæden kun på hendes side.

[Deleted]

Shalio sendte hende et smil "det lyder ikke som en svær opgave! Det kan jeg godt klare" sagde han glad og rejste sig. "Jeg er klar til at begynde med det samme chef!" sagde han glad og bukkede for hende. Han var utrolig glad for at hun ville give ham et arbejde, det kunne man tydeligt se på ham. Han var kun van til at arbejde for nogen meget kort, men det her kunne være hans vej til en hel ny måde at arbejde på. Han ville sikkert også lære mange mennesker at kende, og før han vidste af det ville han kende halvdelen af landet. Det var selvfølgelig utrolig overdrevet og langt at tænke, men det skadede jo aldrig at tænke stort. Han var helt tændt på opgaven som tjener, selvom han ingen erfaring havde. Han var stadig sikker på at det ville gå godt, for hvor svært kunne det være. Gina ville helt sikkert kunne lære ham et trick eller to, så han var helt sikker på at være i trygge hænder.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Gina foldede hænderne foran sig. HUn kunne ikke holde det lille smil tilbage. Det var ikke et direkte hårdt job, det var mest fysisk, det var trods alt Dvasias. Hun trak svagt på skuldrene for sig selv. "Det lyder strålende!" påpegede hun ærligt. Af ren og skær høflighed nejede hun tilbage, som han bukkede for hende, og med et lille grin. Det var sjældent man mødte sådanne væsner i Dvasias, han lod ikke til at være direkte ond, og han virkede direkte flov over hans arbejde som lejemorder? Mærkværdig mand, hun glædede sig til at arbejde sammen med ham, lærer ham bedre at kende.HUn regnede end ikke med at han bar nogen erfaring, men det skulle de nok finde ud af, det var ikke det vigtige. "Så ser jeg frem til et samarbejde," ud i luften, lod hun som tog hun hatten af for ham, selvom det langt fra var ligeså elegant som han havde gjort det, lidt pinligt taget i betragtning, at hun var kvinden. Nå pyt, der var vel ingen grund til skam?