Silent in the darkness..

[Deleted]

Mørket havde lagt sig over Manjarno. Alt var stille, foruden blæsten som måtte trænge ind mellem bygningerne og hive småsten og de tørre vildfarne blade med sig. Himlen var helt mørk, da månen var skjult bag de mørkegrå skyer, hvor det var tydeligt at regnen snart ville falde. Dette var dog ikke noget som Derick tog sig af, for han havde slet ikke koncentration til at holde fokus på få ting af gangen. Det eneste han kunne tænke på, var den evige sult som han endnu ikke havde fået stillet helt. Efter at den vampyr var kommet forbi og havde omgjort ham til vampyr, så var det hele gået ned af bakke for ham. Han havde været på vej til Procias mod kongeslottet, hvor han vidste at Elanya ville være, for hun havde jo selv fortalt ham at hun ville besøge sin søster, selvom han godt havde hørt om Keischas død, dog følte han intet for det, for han havde ikke engang kendt tøsen, desuden sagde alt i ham at det var godt at hun var død, for hvem ville ikke have at Procias’ dronning faldt? Den eneste han ikke ville have skulle falde var Elanya, for hun var den eneste han kunne tænke på og som han bare havde lidt følelser tilbage for, for efter han var blevet vampyr, var alt gået ned af bakke, han kunne ikke styre sine følelser, han kunne ikke styre sin styrke og hurtighed og han kunne slet ikke styre sin sult! Efter han var blevet omgjort, så havde han knap kunne tænke på andet end at få stillet sin sult og takket være den ring Elanya havde givet ham, så kunne han også færdes ude i sollys, selvom det klart var bedst at jage om natten, når mørket var faldet på. Han sad i øjeblikket på taget af teateret i Manjarno, hvor han blot ventede på at forestillingen var forbudt, så han kunne få noget at spise, bare tanken om at få noget blod i sig fik hans tænder til at løbe i vand! Han blev dog siddende tålmodigt, selvom han allerede var begyndt at trippe en anelse, for han kunne mærke i hele sin døde krop at folkene var ved at strømme ud af de to store døre.

[nicolas]

Denne aften gik for Nicolas vedkomne ud på at nyde en aften i teateret i Manjarno. Hvordan vejret så ud udenfor pt. vidste han ikke, selvom at der havde været noget overskyet, da han var gået hen til teateret. Han havde for en gangs skyld fået lidt fri for alle sine forretninger og selve kasinoet passede jo fint sig selv, for det kørte som smurt, så han havde endelig fri denne aften og det var bestemt også noget som han ville udnytte! Han var selvfølgelig ikke kommet alene, da han havde selskab af denne smukke, unge, blonde kvinde, som sad ved hans side. Han bar fint tøj som altid, for det var kun passende, når man også skulle fine steder hen. Han bar sin høje hat, sin stok og sad med hvide handsker på hænderne, så han rigtigt måtte ligne en fin gentleman. Han var skam ikke bange for at vise sig frem, for ja, han lignede nok en snobbet herre, selvom at det venlige smil sagde noget andet, for han var bestemt ikke snobbet, han var gavmild, han var god og han fandt sig bestemt ikke højere hævet end andre bare fordi at han havde penge, for det var desuden også penge som han selv havde skaffet med tiden! Og lang tid havde det jo faktisk taget ham, men han var også kommet derhen hvor han gerne ville være. Han klappede og var en del af bifaldet, da teaterstykket var slut, for han tog den blonde kvinde under armen, da han begyndte at følge med menneskemængden, for at komme ud af teateret. Han snakkede med kvinden og var lettere fraværende om hvad der skete rundt omkring ham, for det eneste han regnede med, var at de skulle hjem til ham i lejligheden ovenover hans kasino, så det at faren måtte lure i natten var slet ikke en tanke som havde slået ham, selvom at det jo nok burde. Han førte ham selv og kvinden ind i den mørke gyde, som var en genvej for at komme hen til kasinoet, for jo hurtigere de kom derhen desto bedre var det jo.

[Deleted]

Hvor lang tid der var gået, vidste Derick ikke, for hvor mange dage, hvis ikke uger der var gået siden han havde set Elanya sidst vidste han ikke, for der behøvede ikke kun at være gået nogle uger, men faktisk måneder siden han havde set hende sidst, for han havde virkelig mistet sin tidsfornemmelse efter at han var blevet vampyr, men han skulle jo også leve til evig tid, så det undrede ham ikke. Han talte ikke dagene, for de betød jo intet for ham, og det føltes alligevel kun som var det i går at han var blevet omgjort, men det vidste han til gengæld at det ikke var, så hvor længe der selv var gået siden han var blevet omgjort, var ham også ukendt.
Det sitrede i hele Dericks krop, som han nærmest kunne fornemme at folkene var på vej ud af teateret, for hans super gode hørelse fortalte ham at folk var ved at klappe, hvor han kunne høre deres tunge og små skridt for at komme ud derfra. Der var mange folk derinde og han kunne lugte at der var mange forskellige racer. Han var dog ligeglad med hvilken race de var af og hvilken race han fik til aftensmad, så længe han bare snart fik noget! De mørke øjne faldt på de mange personer der væltede ud af teateret som en stor buffetmiddag for hans vedkomne, hvor han egentlig bare ventede på at nogle var dumme nok til at gå ind i en gyde tæt på, så han kunne overrumple dem og få stillet sin sult. Han rejste sig ganske let, da han så nogle længere henne gå ind i en gyde, inden hans blik faldt over et lille par der gik ind i en gyde tættere på, hvor det per automatik blev dem som han udvalgte. Han sprang væk fra taget fra teateret, for at lande på et af husenes tag. Hans mørke øjne faldt på menneskerne dernede, hvor han kørte sin tunge langsomt over hans læber som han betragtede dem sultent. Han sprang ned fra taget og landede nede i gyden hvor han gemte sig i skyggerne.

[nicolas]

Hvad der ventede Nicolas for natten, var slet ikke noget som han vidste, for hvem kunne spå fremtiden? I hvert fald en utrolig mægtig og god troldmand, men hvorfor skulle det være tilfældet? Desuden så gik han også ud fra at det var en god nat som ventede ham, for han havde selskab af denne unge, dejlige og charmerende kvinde, hvis selskab han ikke kunne andet end at nyde, så det var ikke fordi at han ville tro at det ville gå dårligt for sig, tværtimod, og hvem ville dog tænke på noget ondt og grumt i sådan et dejligt øjeblik? Det at de blev iagttaget var slet ikke noget som han havde lagt mærke til, for han lagde ikke rigtig mærke til noget foruden denne kvinde ved hans side, som han slap en munter latter til samtalen. Det var rart at komme lidt ud med nyt selskab, selvom han ikke rigtig gik ud fra at han som sådan ville se hende igen, for det var vel bare et engangsshow? Sådan som det næsten altid var. Vampyren som havde holdt øje med dem fra det sekund de var kommet ud af teateret, var ikke noget som han havde lagt mærke til heller, og at de blev forfulgt var ikke engang en tanke som strejfede hans sind på noget tidspunkt, han fortsatte bare ind i gyden, som de alligevel snart var ude af, for hvorfor ikke tage den korteste vej hjem? Specielt når det var i hans hjem at det hyggelige først ville ske. Som vampyren hoppede ned bag dem og gemte sig i skyggerne, så han kort til siderne fordi han mente at han kunne høre noget, men da han ikke kunne se noget som helst, gik han ud fra at der intet var, for der var helt stille, i så fald kunne det jo have været et lille dyr der smuttede over jorden, han gav sig derfor helt hen til kvinden igen, som havde vundet hans fulde opmærksomhed.

[Deleted]

Sulten var virkelig blevet intens for Dericks vedkomne, han var ikke længere bare sulten, men følte sig virkelig udhungret! Et sted hadede han den følelse! Men det føltes til gengæld fantastisk godt når man fik tilfredsstillet den sult, så han igen kunne holde sig, for han var ved at få rander under øjnene, så han så ufattelig træt ud, øjnene var blodrøde som tegn på den sult han følte. Han vidste godt at en omgjort vampyr krævede meget blod, for de havde jo selv fået suget alt deres ud af den vampyr de var blevet angrebet af, så de var nød til at få alt det blod skaffet tilbage og når de så havde det, så kunne de igen slappe lidt af og kun få føde en gang om ugen og til tider først senere, men det var virkelig ulideligt til at starte med, for det føltes virkelig som om at man aldrig blev mæt!
De blodrøde øjne hvilede intetsigende og stirrende på parret der var kommet et godt stykke ind i gyden. Tungen gled endnu engang og fraværende over hans bløde læber der havde fået en mere rosa farve, som han var blevet helt ligbleg. Han havde ingen farve tilbage i den ellers så smukke muskuløse krop, for kroppen var jo så godt som død, nu hvor han var blevet vampyr, det havde dog også skaffet sine fordele, for han havde fået sin styrke tilbage, sin udholdenhed og sin hurtighed, så det var jo nærmest kun plusser ved det hele! Som manden så til siderne forholdt han sig helt i ro, hvor han ikke så meget som trak vejret, for det var ham jo ikke engang nødvendigt. Han listede sig tættere på dem, som et rovdyr på jagt, og da han var tæt på nok sprang han mod dem i en kraftig hvæsen, hvor han slog sin ene knytnæve mod mandens tinding for at få ham til at gå ud som et lys, inden han greb kvinden om livet og borede sine tænder i hendes pulsåre, hvilket fik hende til at skrige.

[nicolas]

Eftersom Nicolas havde sikret sig at der ikke var nogen – eller det havde han da i hvert fald gået ud fra – så havde han igen sluppet opmærksomheden på omgivelserne for at vende sin fulde interesse mod kvinden igen, som gik trofast ved hans side. Han holdt hende tæt, som deres arme var flettet sammen, så de gik side om side i samme tempo, med kursen på vej ud af gyden og ind mod midten af byen hvor hans kasino lå. Tanken om at han aldrig kom til at se sit kasino igen, var slet ikke en tanke der havde slået ham på noget tidspunkt, for i sådan et godt selskab og sådan en god nat, så skulle der virkelig meget til at ødelægge den! Foruden at vejret nok ikke ligefrem var det bedste, for det var allerede begyndt at smudske en anelse, hvilket også var grunden til at de havde sat farten en anelse op, for det skulle ikke undre ham at det snart ville begynde at øse ned.
Hvæset som lød bag dem, fik Nicolas til at vende sig om, selvom at han ikke nåede andet end at få et glimt af mandens ansigt, da alt blev sort for hans vedkomne, som en kraftig smerte slog ind over hans hoved, hvor han blev mødt af svimmelhed, inden alt gik ud for ham. Han faldt til jorden, som han var besvimet, hvor han ikke gjorde noget end at ligge helt stille. Skriget som lød fra den blonde kvinde han havde med sig, var slet ikke noget som han ænsede på nogen måde, for han lå i sin helt egen verden. Han kunne dog høre stemmer, imens en masse billeder susede forbi hans øjne, kaotiske billeder, der fløj så hurtigt forbi ham at han ikke engang kunne nå at se hvad de gik ud på, for uden at de var helt mørke og grå, som denne aften måtte være.

[Deleted]

Der var ikke nogen tvivl om at Derick var en vampyr, for han bar ikke rigtig nogen klæder som dækkede hans krop som sådan. Efter han var blevet omgjort var hans tøj enten gået i stykker, det havde også været fyldt med blod og så det at det havde været udsat for vind og vejr og vejret havde ikke ligefrem været det bedste for tiden. Han bar ingen trøje, så man havde frit udsyn til den bredskuldrede muskuløse overkrop, hvor de bukser han havde haft, var flosset og ødelagte, fyldte med mange af hans ofres blod, og han havde ikke engang tal på hvor mange han havde dræbt efterhånden. Han skulle bare have stillet sin sult og så var han virkelig ligeglad med hvem som måtte lade livet for det! Det var bare at befinde sig på det forkerte sted det forkerte tidspunkt.
Som Derick havde fået grebet fat omkring kvinden og trykket hende helt tæt ind til sig, havde han boret tænderne i hendes hals, hvor han med det samme, helt grådigt og længselsfuldt sugede hendes blod til sig uden at skænke hende en tanke. Hendes blod var virkelig udsøgt! Men det var hvem som helst blod jo sådan set for hans vedkomne. Manden som var gået i gulvet, tog han sig ikke af, for det var ikke hans tur endnu! Kvindens skrig, døde ganske let ud, jo mere han tog af hendes blod, for han tog også af hendes livsenergi og gjorde hende dermed helt afkræftet, så hun endte helt slap i hans favn. Han sugede til der ikke var mere tilbage, så kvinden endte med at være et helt udtørret, umennskelig slankt lig med det hvide vendt ud af øjnene. Han lod tungen stryge over hans blege læber, for at fange den sidste dråbe blod, inden han vendte sig mod manden, imens han skødesløst kastede kvinden fra sig. Han bukkede sig ned for at tage fat i manden og for at gå i gang med ham derefter.

[nicolas]

Det sortnede fuldstændig for Nicolas, da han mærkede det hårde slag imod hans tinding, hvilket havde fået ham til at gå ud som et lys. Han havde slet ikke været forberedt på et bagholdsangreb, så han havde slet ikke nået at gøre hverken til eller fra. Hvad der skete med hans ledsager, kunne han slet ikke høre, selvom han opfangede en mumlen selvom at det blot var en genlyd af kvindens skrigen, som roligt døde ud. Han lagde ikke mærke til, da vampyren kastede kvinden bort, hendes død eller noget som helst andet, da han befandt sig i sin egen lille verden. Hovedet gjorde ondt og hvis det ikke var fordi at han lå bevidstløs på jorden, så havde en kraftig hovedpine slået ind over ham, for det dunkede i hans tindinger specielt der hvor han var blevet slået.
Nicolas var blot helt slap, da vampyren tog fat i ham, for at hive ham ind til sig, da det var ham som stod for tur. Han glippede let med øjnene, som han var ved at komme til sig selv, fordi det at vampyren hev ham op, gjorde at han blev rusket i, selvom han stadig var ufattelig svimmel og smerten skød pludselig ind over hans hoved i form af en kraftig hovedpine, hvilket fik ham til at knibe øjnene sammen og komme med en utilfreds brummen. Han ænsede ikke rigtig vampyren, da han først lige skulle finde ud af hvad der for pokker skete. Han spærrede dog øjnene forskrækket op, da han så sin ledsager der lå helt død og nærmest måtte minde ham om en zombie, hvor han næsten prøvede at skubbe sig bagud og væk fra hende, selvom at han ikke kom nogen vegne, da vampyren havde fat i ham, som han roligt vendte de honningfarvede øjne imod. Hvad der skete, vidste han ikke, men blodet, de blodrøde øjne, det hele sagde ham at det ikke var noget godt, og dog forholdt han sig helt rolig, for.. hvorfor skulle han være bange?

[Deleted]

Endelig kunne Derick få stillet sin sult! Eller for nu var den stillet, for det skulle ikke undre ham at den snart ville komme igen, men det at få to fluer på et smæk, var virkelig fantastisk for hans vedkomne! De blodrøde øjne faldt sulten på manden, for han var virkelig ligeglad med om at det var en mands eller en kvindes blod som han skulle have, for det smagte virkelig lige godt i hans øjne, blod var blod og han måtte indrømme at en mands blod måtte mætte mere, for han var større og dermed også med mere blod i sig. Han greb hårdt fat om manden, som han trak ham ind til sig. Det var åbenbart et fint par, så hvem ville komme til at savne dem? Verdenen var et egoistisk sted, så det skulle ikke undre ham at de kun tænkte på dem selv.
At manden blev forskrækket måtte næsten more Derick, selvom at han ikke rigtig gjorde mere ud af det, for han var optaget af at få stillet sin hunger, der altid hvilede så dybt i hans indre, for det var næsten pinefuldt at skulle gå rundt og være så pokkers sulten hver dag! Han så direkte ind i mandens honningfarvede øjne, da han slikkede sig for munden igen, som hans tænder var ved at løbe i vand, jo tættere han trak manden på sig og dermed kunne lugte hans blod langt bedre. Uden nogen hensyn eller nogen chance for at give manden en pause, borede han sine sylespidse hjørnetænder i mandens pulsåre ligesom med kvinden, hvor han begyndte at suge det tykke og lækre blod i sig, som faldt tungt til hans mave. Han stoppede ikke med at suge, han gav ikke manden en chance for at komme væk eller komme til kræfter, da han blot ville have stillet sin sult og det var der ingen som skulle stå i vejen for! Jo mere slap manden måtte blive, desto mere fast holdt han mandens krop ind til sin egen, så han var sikker på at få det hele med sig, så intet blod gik til spilde!

[nicolas]

At aftenen skulle ende på denne måde, var slet ikke noget som Nicolas havde regnet med, og et sted var det jo næsten trist at dette blev den sidste nat som han ville se, og det var ikke engang en skyfri himmel med udsigt til de smukke stjerner, nej det var overskyet og det var allerede begyndt at regne en anelse mere, så det gjorde hans sorte hår helt vådt, for hatten havde han mistet, ligesom med stokken da han var gået i gulvet, selvom at det nu ikke gjorde ham så meget, det eneste han var ked af, var at han skulle lade livet allerede, for nu gik det hele jo så strålende, men på den anden side kunne han ikke være mere tilfreds end det som han var, for han havde virkelig udrettet en del i hans liv, han havde klaret sig selv på egen hånd og han var kommet så langt som han var takket være ham selv, så han kunne selvfølgelig ikke være mere stolt og tilfreds over hans egen indsats som han var i øjeblikket. Det var bare ærgerligt at han ikke fik chancen for at gøre de sidste ting i hans liv, som han endnu ikke havde udrettet, men livet var ikke altid fair, det var ikke altid retfærdigt, så meget havde han da regnet ud.
Jo mere vampyren måtte tage af Nicolas’ blod, desto mere svag måtte han blive, hvor han endte mere og mere slap i mandens favn, selvom at han tydeligt kunne mærke at vampyren ikke gav op, for han ville åbenbart have det hele. Han bed tænderne sammen, nægtede at klynke, hvor han forholdt sig helt tavst, indtil han blev så svag at han ikke kunne holde øjnene åbne længere, hvor han måtte give efter og lukke dem i, så han blev omgivet af mørket. Han tog sin sidste indånding, inden han åndede lettet og ud for en sidste gang, inden han så et lys komme ham i møde, blot for at alt blev helt stille og tavst for hans vedkomne, hvor han endte helt slap og dermed død i mandens favn.

//OUT

[Deleted]

Jo mere Derick måtte tage af mandens blod, jo slappere blev manden selvom han selv blev mere mæt. Hans øjne var gledet i, for at han kunne nyde det, hvor han denne gang tog det stille og roligt så det også mættede bedre. Som manden endte helt slap i hans favn, kunne han tydeligt mærke at det var ved at være ovre, hvor han også kunne mærke at de var ved at slippe op med blodet, for desværre varede det ikke ved i al evighed, så han kunne ikke få stillet sin evige sult, selvom han tydeligt kunne mærke på sin egen krop at han var ved at få blod og næring nok til sig.
Derick trak hovedet til sig, som han havde suget den sidste dråbe blod til sig, hvor manden endte helt indtørret som kvinden, hvor han denne gang lagde manden ned ved siden af kvinden, inden han betragtede de to lig. Hans øjnene var ikke nær så røde som de havde været, hvilket betød at han var ved at få stillet sin store sult som omgjort vampyr, med andre ord kunne han snart søge til Procias, for at opsøge Elanya, som han længe havde tænkt på. Hun var altid det første han tænke på, når han havde fået stillet sin sult, næsten som om at han ikke kunne tænke på andet end hende og så sin sult. Han vendte blikket mod sin finger, hvor den magiske ring sad og beskyttede ham imod sollyset, inden han vendte blikket op mod regnen, som det var begyndt at øse ned. Han lukkede øjnene mærkede regnen slå imod hans ansigt og krop, som skyllede blodet af ham, inden han så frem for sig. Det var rart med lidt regn! Han gjorde en hurtig bevægelse for at forsvinde ud i skyggerne, så han igen bare kunne vente på at sulten igen dukkede op, så han igen kunne få den stillet.

//Out