What goes around..

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna kunne sagtens holde denne Raphael fuldt beskæftiget i hans arbejde som hendes undersåt. Hun nægtede ganske enkelt at betegne ham som en slave, for det var virkelig alt for nedladende selv i hendes øjne. Det var måske hvad hendes kære far på tronen ville kalde dem, men det var noget som hun nægtet! Principielt, så prøvede hun at gøre alt for ikke at ligne den mand. Der var jo faktisk heller ikke nogen i rebellernes landsby, som faktisk vidste, at hun var datter af den mand som ødelagde deres land, og det var bestemt heller ikke noget som hun havde nogen intentioner om at skulle fortælle dem nogensinde, hvis hun ellers kunne være fri! Angrebet var nu heller ikke noget som kom helt bag på hende, men at se ham svinge et sværd på den måde og når hans krop var så ødelagt at se på som den var, så havde hun bestemt heller ikke regnet med, at han var vant til kamp på denne her måde. Sammen med hende, så ville han blive nødsaget til at slå ihjel, selvom det var for en bedre sag. Det var i alle fald det som hun selv måtte trøste sig med, for hun prøvede virkelig bare at falde og finde til rette i Imandra, vise Inkarno hvor grænsen måtte gå og så tage det hele derfra, selvom det jo var tydeligt at den mand ikke var andet end direkte egoistisk!
For nu, så ønskede hun egentlig bare at komme lidt hjem igen. Hjem i hendes telt, hjem og smide lidt af alle hæmninger og bare slappe af, for hun skulle skam nok sørge for, at han ville få nok at lave, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet! Turen igennem skoven, var noget som kunne se ud til at være langt mere stille nu, eftersom de allerede havde været i kamp, så var det åbenbart også de eneste som havde turde at bevæge sig så langt ind i skoven som dette. Ayaks rygte løb jo omkring her, selvom det var en mand som de havde på deres side, og at han var næsten fuldkommen harmløs, så var det bestemt heller ikke noget som hun ville sige videre, for det var jo noget som tydeligt måtte virke til deres egen fordel, og det var i den grad også noget af det som hun måtte være tydeligt tilfreds med, for det gav dem da langt mere ri end det som de havde haft længe nu. Hun skævede ganske kort over sin ene skulder og mod ham. At han gik lige bag hende og faktisk var i stand til at følge hende og hendes tempo, så var det bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod som sådan, for det beviste skam også for hende, at han faktisk ønskede at tage med hende, også selvom hun var fremmede for ham, som det jo også måtte være gengældt den anden vej, så sagde hun bestemt heller ikke noget til det. ”Vi er fremme i løbet af ganske kort tid..” afsluttede hun stilfærdigt, som var der ikke sket noget som helst. Så snart de kom til byen, så ville han nok se en ganske anden side af hende, men det var vel noget som var til at overkomme? Hun var jo nødt til at være den som havde hovedet klart og var som den fødte leder. Hun ledte Raphael med sig igennem skoven, og inden længe, så kunne de se de første spor af den store landsby. Den var jo faktisk også ved at være temmelig stor efterhånden.

//Out

[raphael]

At blive kaldt for en slave, prostitueret, tjener, elsker, beskytter eller træl kom for Raphaels vedkomne ud på et. Han var ligeglad med om folk fandt det som nedladende ord eller om det var heroiske ord, for han nød sit job, han nød det at være andre underdanig og kun fordi at han ikke rigtig kendte til andet. Det var sådanne jobs han havde taget hele sit liv, han var ligeglad med hvordan hans herre var, om han eller hun var en hård og nådesløs person, eller en som var retfærdigt og faktisk behandlede ham ordentligt og ikke udnyttede ham. Han var vant til lidt af hvert og var utrolig tilpasningsdygtig, så uanset hvordan denne Tiyanna måtte være, så var han sikker på at han nok skulle blive en behjælpelig hånd, for hun virkede selv til godt at kunne bruge lidt hjælp, hvilket han hellere end gerne ville, nu hvor han var på flugt fra sin egen herre, så det var faktisk et lykketræf at han havde fundet hende.
At de så skulle blive angrebet, så Raphael kunne vise hvad han faktisk var i stand til var noget som et sted også måtte.. glæde ham? Så kunne hun da se at han også kunne finde ud af at svinge et sværd, hvilket hun vel også godt kunne bruge? Hun havde jo faktisk selv sagt at hun godt kunne bruge lidt af det hele, da han havde remset det op som han havde beskæftiget sig med tidligere, men.. betød det også elsker? Det ville han jo nok finde ud af med tiden, men hun virkede til at være en god herre, hun virkede retfærdigt, sandfærdig og så ikke ud til at nedgøre ham for hans valg i livet, selvom han faktisk var ligeglad med om hun fandt det ynkeligt eller noget lignende, for så længe hun ville være hans herre, så var han tilfreds, om hun så ville presse ham så hårdt at mange nok ville knække sammen, så ville han gøre sit bedste, desuden så gjorde en udfordring ham bestemt intet!
”Javel Ma’am,” svarede Raphael adlydende og alligevel fast, så hun var sikker på at han ikke klynkede, men fulgte hende trygt i hælene, for han havde intet imod at gå lidt, netop fordi at han var i en god form. Han var udholdende og selvom han havde levet et liv som en undersåt hele sit liv, så var han utrolig dygtig og havde mange talenter indenfor forskellige punkter, så at undervurdere ham var ikke en god ting, hvilket tydeligt også blev vagtens død. De isblå øjne fulgte hendes skikkelse, som hun gik foran ham, selvom han også var opmærksom på om der hvilede nogen i baggrunden, som ville angribe, for nu hvor der allerede havde været et baghold, så kunne der jo sagtens komme et til. Han fulgte hende blot med sig til landsbyen, og jo tættere de kom på, jo mere kunne han se spor fra den og det var tydeligt at den lå godt gemt inde i skoven.

//OUT