Hungry for your blood

[Deleted]

Mørket var faldet på og henlagde Manjarno i en stor skygge, og som mange var bekendt med, så kom nattevæsnerne med mørket, hvor det ikke altid var smart at være ude på, for man kunne jo hurtigt ende det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og det at rende ind i Derick ville virkelig være at komme på det forkerte sted. Hans krop var endnu i færd med forvandlingen, da hans tænder kun lige var kommet ud, så i de dage det havde taget, havde han ikke kunnet få stillet sin sult, selvom han havde prøvet og allerede havde slået et utal af uskyldige folk ihjel. Det frustrerede ham at han ikke kunne få stillet sin sult, hvor han ikke rigtig havde styr over sine kræfter. For flere tusinder af år tilbage, blev han født som en vampyr, hvor han tilmed endte som vampyrernes leder, men med alle de dødsfald han havde oplevet, så var han endt i mange forskellige skikkelser, med mange forskellige racer, hvor hans seneste race havde været alkymist. Han var stødt på denne højrøvede vampyr, som var endt med at omgøre ham og manden havde haft fuldstændig ret; hans liv var endt i et stort kaos. Han havde været på vej mod Procias, men han kunne ikke vise sig sådan her, og specielt ikke med den sult som han måtte føle. Han havde prøvet at få styr på sig selv, vinde kontrollen men det havde virkelig ikke lykkedes ham! Takket værre Elanya var han endnu i live, for hun havde skænket ham den ring, som beskyttede ham imod sollys, da han havde været alkymist havde effekten selvfølgelig være unødvendig, for der havde han jo allerede kunnet bevæge sig ude om dagen, men nu hvor han var vampyr, så ville han dø og ende som en bunke aske, hvis han ikke havde denne ring. Hele dagen var gået på at drikke af folks blod, for nu havde han endelig fået de sylespidse hjørnetænder, som han i den grad også ville gøre brug af! Han befandt sig i byen, i øjeblikket sad han som en høg oppe på et af husenes tag, hvor han kiggede ned på de mange folk, hvor han blot ventede på at der var én der var dum nok til at gå ind i gyden. Et smil passede hans ellers så blege læber, da han fik øje på den kvinde, som ville skyde genvej ind gennem den mørke gyde, hvor han sprang ned og landede lydløst på jorden, hvor han skjulte sig i skyggerne. Han lavede kort larm, for at gøre kvinden opmærksom på at der var nogen der, selvom han var forsvundet med det samme igen. Han gjorde en hurtig bevægelse, så han endte med at dukke frem lige foran hende, hvor han smilede grumt, inden han satte tænderne i hende, for at drikke af hendes ellers så udsøgte og lækre blod, som måtte falde tungt i hans mave. Han lukkede øjnene, som var malet helt røde af den sult han følte, blot for at nyde øjeblikket og den udsøgte smag!

[noro]

Noro var som en af de få gange taget ind til byen om aftenen, det var ikke fordi at han havde et job han skulle tage sig af, for han tog sjældent jobs i Manjarno fordi folk ville kunne finde ud af hvem han var. Men det ændrede dog ikke på at han havde sit kamp udstyr på sig, for han vidste jo udemærket at der var en hel del væsner som ikke ville ham det bedste, især ikke når han mødte dem om natten. Noro havde egentlig ikke vidst hvad han ville da han kom til byen, så derfor bevægede han sig bare ude på gaden, stille og roligt. Det var også derfor at han lagde mærke til kvinden som gik ned af gyden men før han nåede at indhente hende og stoppe hende blev hun fanget af en vampyr. Noro havde intet udestående med vampyrer så da han så at vampyren allerede havde fanget hende og var igang med at stille sin sult lænte han sig bare op af muren mens han betragtede sceneriet foran ham. Hvad mange måske ville finde klamt eller skræmmende fandt han blot naturligt, det var også derfor han ikke valgte at flytte sig nu hvor han stod hvor han stod.

[Deleted]

Sulten havde hvilet i Derick mere eller mindre fra det sekund han var blevet omgjort, til denne dag hvor hans sylespidse hjørnetænder endelig havde vokset ud. Utroligt at han selv skulle opleve Dødens Kys, eftersom det altid havde været ham som havde angrebet uskyldige og havde omgjort dem, hvor han nu selv havde oplevet den smerte og transformering og den gjorde virkelig én sulten! Manden som kom ude ved gaden ænsede han ikke på noget tidspunkt, som han var optaget af at sluge kvindens blod i sig, hvor han ikke lod en eneste dråbe gå til spilde, for det smagte simpelthen for godt, desuden var han sulten. Kvinden nåede knap at gøre noget, inden hun gik ud som et lys i en besvimelse, blot for at gå døden stille og roligt i møde jo mere han tog af hendes blod. Hendes krop blev helt bleg, den blev tynd, jo mere han måtte tage, hvor hendes hjerte langsomt og stille måtte dø ud, så hun til sidst mindede om et råddent og indtørret lig, der vendte det hvide ud af øjnene. Derick trak sig ganske let, hvor han nærmest måtte ånde lettet ud, som han havde fået stillet sin sult.. for nu, for der gik nok ikke lang tid inden han ville kunne mærke den i sit indre, hvor den blot ventede på det næste offer. Blodtørsten var noget som både måtte skræmme ham, men han nød det virkelig også, for det smagte utrolig godt! Han lod tungen stryge over de blege læber, hvor det først da han slap kvinden og havde betragtet hende kort, at han hørte mandens hjertebanken og vejrtrækning. Han drejede hovedet og så tilbage mod manden, der tilsyneladende havde betragtet hele sceneriet, han gjorde et kort hvæs, så de sylespidse hjørnetænder blev blottet, hvor han drejede hele kroppen så han stod med fronten imod ham, imens de røde øjne faldt på mandens skikkelse. ”Hvem er du? Har du ikke noget bedre at give dig til?” spurgte han i en lettere vrissende tone, som var lettere advarende, imens han tog et faretruende skridt imod manden. Hvem eller hvad han var, vidste han ikke, men blodet lugtede da i hvert fald udsøgt som alle andre folks også måtte gøre det, og det var virkelig frustrerende når man prøvede at beherske sig, men hele tiden kunne høre hjerterytmer og lugte folks blod!

[noro]

Selvom synet foran ham ikke var det mest lækre eller hyggelige at se på, reagerede Noro ikke på noget tidspunkt, og hvad endnu der var endnu mærkeligere, var at han bare kunne stå og se sådan noget uden at hans hjerterytme eller åndedræt ændrede sig. Det var stadig lige så roligt som det havde været til at starte med. Da liget begyndt at blive tyndere på grund af manglen på blod rullede han bare med øjnende over hvor langtid det kunne tage for en vampyr at stille sin sult, det ville da være langt nemmere at gøre det hurtigt, og så ville man også kunne få mere blod over en aften. Noro fulgte blot hændelsen med blikket rettet mod det med et ligegyldt blik, og da liget af kvinden så til sidst faldt til jorden trådte han ud fra muren igen "Fik du stillet din sult?" spurgte han samtidig med at han knækkede sin nakke lidt da han var blevet stiv af at stå som han havde gjort. "Hmm jeg er ingen, og jeg er alle, men jeg kan ikke se hvad det kommer dig ved? Og for at være ærlig nej så har jeg ikke noget bedre at tage mig til, end at irretere en eller anden Blodtørstig vampyr" Noro kiggede forsat på Vampyren foran ham uden at noget i ham ændrede sig, og hans blik var så koldt at de fleste ville tænke sig om før de overhovedet nærmede sig ham.

[Deleted]

Det at tømme et fuldvoksent menneske for blod, var noget som tog sin tid, selvom en vampyr så sugede af fulde kraft, af den grund var der ikke gået mere end nogle minutter, før Derick havde tømt kvinden for blod, for et selvtilfredst smil gled over hans læber ved synet af den døde kvinde, der ikke så nær så attraktiv ud som hun havde gjort da hun havde været levende. At denne mand så havde betragtet hele sceneriet, var noget som egentlig måtte undre ham, for hvem ønskede at tirre en sulten vampyr yderligere? Desuden var det jo heller ikke fordi at det var noget kønt syn at se et menneske blive til et indtørret lig, men denne mand virkede rolig over det, hvor hans blotte tilstedeværelse var noget som virkelig måtte gå Derick noget så frygtelig meget på, for han var ikke ligefrem i humør til selskab, skulle han være ærlig? Så ville han helst være alene, så han ikke generede nogen eller selv blev generet, for hans lunte var utrolig kort, specielt når hans psyke var så ustabil som den måtte være i øjeblikket. Han lod de røde øjne betragte manden med et lettere dødt blik, så han næsten selv måtte ligne et dødt lig, der godt nok stod op. Et kynisk smil krusede over hans læber ved mandens spørgsmål, selvom han undlod at svare. Han havde slet ikke fået sin sult stillet ordentligt endnu, det var faktisk det som han prøvede på. Han gabte højlydt til mandens ord, inden han selv kørte hovedet fra side til side, så det gav to store knæklyde. De røde øjne varslede kun at det var tåbeligt at komme ham for tæt, for det var et tegn på sult, på hunger. At han ligefrem sagde at han ville irritere ham, var noget som gjorde Derick sur, hvor han knyttede sine to blege næver, inden han knækkede alle fingre som han havde, næsten som om at han varmede op til en kamp. ”Det vil være tåbeligt at prøve kræfter af med mig, svans,” vrissede han kortfattet, hvor han skam mente sine ord, og næsten for at give manden en chance for at vende om og passe sig selv, for han var virkelig ikke i humør til flere klammerier!

[noro]

Noro var ikke som et hvert andet mennesker. For at være ærlig var han ikke engang et menneske, han var en Avatar, og ikke blot en normal Avatar men deres leder. Og hvad mere var, så var han trænet snige og lejemorder, han arbejde med døde mennesker hver nat, så at se en vampyr tømme en kvinde var ikke noget nyt for ham, når man levede det meste af sit liv om natten, blev man vant til det syn. At vampyren foran ham, blev irreteret over at han stod der, var ham uendelig ligegyldigt, han følte ingen frygt fra Vampyren, og han regnede ikke med at han ville have svært ved at vinde over denne, det betød dog ikke at han bare ville kaste sig ud i kampen. Da Vampyren foran ham knækkede sine knoer, slog en hårdt vind ind mod ham, som for at advarer ham om at det ville være meget dumt at prøve at skade noro. Da han blev kaldt en svans brød et farligt glemt frem i Noro's øjne, hvorefter han danede en ildkugle i sin hånd, som han kastede efter vampyren, dog ikke for at skade ham, men for at vise ham at han ikke ville være sådan en svans som Vampyren mente han var. Noro lod derefter endnu en hård vind farer frem mod vampyren, i et forsøg på at afskrække denne fra at ville angribe Noro. For Noro havde virkelig ikke lyst til at skulle slå nogen eller noget ihjel i aften, men hvis han blev tvunget til dette ville han uden problemer giver ham kamp til stregen.

[Deleted]

Hvad denne mands ærinde var, vidste Derick ærligtalt ikke, men en ting var sikkert; mandens tilstedeværelse måtte irritere ham noget så grueligt, specielt hans ord, som blot havde bekræftet det. Han blottede tænderne ganske let, som var sammenbidte, hvor hele hans ansigtsudtryk kun varslede af vrede, hunger og sult. Hans sind var ikke så stabilt, da han først skulle til at vænne sig til at være vampyr. Den hårde vind der pludselig opstod, fik Derick til at stille sig i en dybere og længere stand, så han stod bedre fast, hvor han holdt armene op foran hovedet, så han ikke blev ramt af småsten. Der skulle dog langt mere end en vind til at puste ham omkuld! Faktisk var den noget så forfriskende, næsten som om den.. klarede hans sind og tanker? Hans hoved var et stort virvar af kaos og frustrationer, og det hjalp ikke ligefrem på hans humør. Han rettede sig op igen, som vinden afdæmpede, hvor det kun var tydeligt at denne mand måtte være noget hen af en dæmon; vinddæmon? Da ildkuglen derefter dukkede op i hans hånd, gik det op for ham at han ikke var dæmon, men avatar, medmindre han selvfølgelig var en dæmon af flere, både vind- og ilddæmon. De røde øjne hvilede dødt på manden. Han ville slås? Jamen, så kunne han da bare komme an! Han undgik snildt ildkuglen, for han var trods alt vampyr og de var trods alt kendt for deres hurtighed. Han begyndte roligt at gå imod manden, hvor hans skridt ikke blev langsommere på trods af den hårde vind, der endnu engang kom imod ham, desuden stod de inde i en gyde, så det var begrænset hvor hård vinden kunne blive. Han var allerede ved at være godt og grundig træt af denne mand! Han så mod siden, hvor han greb fat i en jernstang, som stod op ad væggen, sammen med en masse andet skrammen, inden han kastede jernstangen med fuldkraft og fart imod manden, som havde det været et spyd.

[noro]

At vinden i første omgang ikke rørte ham, og han ligeledes flyttede sig fra Ildkuglen sukkede Noro bare, det skulle nok bliver sjovt, han havde håbet at det bare ville være nok at skræmme ham, eftersom at Noro ikke gad kæmpe. Men den vampyr var virkelig ikke særlig glad, så der var ikke noget andet at gøre. Noro flyttede sig hurtigt fra jernstangen som var blevet kastet mod ham som et spyd, før han med et suk løftede armene ud til i siden, i en circkle rundt om ham, dukkede der nogle kugler op, kugler som bestod af ild, vind, vand, jord og is. De 5 elementer som det var muligt for Avatarer at benytte sig af, men det var kun lederene som havde evnen til at kontrolere alle 5 elementer. Selvfølgelig havde han ligesom alle andre et hovedelement, men at han kunne kontrolere resten som bi elementer var et klart tegn på at han var lederen af avatarene, hvis man altså vidste hvad en Avatar var. Noro åbnede øjnene efter noget tid, og sendte alle kugler afsted med høj fart mod vampyren. På intet tidspunkt forlod de den cirkel de havde formet, rent faktisk så snorrede kuglerne rundt samtidig med at den fløj afsted så de formede en hel flere farvet cirkle. Allerede mens kuglerne fløj afsted, havde Noro sendt nogle kaste knive direkte mod Vampyren, de var bare skjult bag ved de cirklende element kugler.