Hvem der?

[michael]

han så surt på hende og trak sit sin dagger "hold din kæft kvinde... kryp? fornuft?" sagde han og gik hen imod dem begge "hold din tæves mund ellers blir det hendes død... i kender ingen vampyrer gætter jeg mig til... vi tar alt personligt... hvad hvis hun siger det til den forkerte?... det vil blive det sidste hun gør" sagde han mest for at hjælpe hende til at vare sin mund overfor en vampyr med temprement, han så på altair med avorlige øjne, han håbede da han havde lidt forstand tilbage til at give ham ret, hvad hvis hun var alene

[altair]

Altair gav slip på hende og vente sig vrædt mod Michael "var din mund og tænk over hvad du siger måske siger hun det også kun fordi jeg er her fordi hun stoler på jeg kan beskytte hende mod alt i den her skov og ja det kunde blive hendes død vis hun var alene men nu er hun ikke alene og du holder dig langt væk fra hende" sagde Altair vrædt og hårdt til Michael Altair var helt oppe og køre inden i lige nu så Michael skulle virkelig til at passe på med hvad han sagde og gjorde nu for det værste der kunde ske nu var at Michael fik sagt noget meget forkert for så kunde han være helt sikker på Altair meget hurtigt ville angribe ham og det ville komme til at gøre ondt på Michael Altiar gik lige mod Michael "det kan godt være folk syntes i er en smuk race og i selv mener i er hævet over os andre men det er der ikke ret meget fornuft i jeg har stadig ikke mødt en eneste af din slags som har været fornuftig og og det har jeg stadig ikke for du ved virkelig ikke hvilke kræfter der lige bag en varulv når den virkelig er blevet pisset af" sagde Altair koldt og hårdt han stoppede op lige for and MIchael igen og var klar det kamp vis det var det han ville havde

[lia]

Først gispede Lia let, hun så så bare koldt på Michael og rystede på hovedet, nok opførte hun sig ikke helt fornuftigt, for han havde ret, havde hun været alene blev det hendes død. Nu var det sådan at hun ikke var alene, mest af alt sagde hun det jo også til Altair ikke ham. De skarpe sanser vampyrer betod af havde hun helt glemt om, hun havde kun mødt en vampyr før ham og han havde været flink. Det var her hun gjorde noget uforventet og stilte sig op som en kvinde, noget der langt fra lignte hende. Hun stilte sig lige mellem dem og så strengt på dem begge.
"Jeg ved godt jeg ikke er jeres mor, men for pokker da! Tag jer lidt sammen og køl ned begge to! Jeg gider ikke til at hidse mig op på grund af mænd, forstået?!" Sagde hun ret højt og skrapt, hun så på dem begge med et hårdt og koldt blik. Det var ved at være ret irriterende med dødstrusler og så videre, hun havde brug for at se verden ikke at være her med en vampyr som skabte sig og en varulv der ikke rigtig opførte sig anderledes. Altair havde det med at miste sit temperemente, men det måtte hun jo lære ham lidt om, ellers kom han til at skulle slå en del ihjel, for mange på overfladen var provokerende og lige til at slå. Det havde hun da lært.

[michael]

han så på dem begge og følte sig truet af den måde altair kom tættere på og kiggede ham lige ind i øjnene mig løftede sin dagger, han så på lia og syntes hun var underlig at høre på, han så på altair igen og var klar til at hugge hvis han kom tættere på, han kunne ikke li det med at han hele tiden var så nærgående

[altair]

Altair stod og så irreteretpå Lia "hvad laver du Lia jeg prøver på af forsvare dig du gør det ikke lige frem nemmer for mig" sagde Altair og så på Michael og tænkte dig lidt om han ragte hånden frem til michael "fred ?" sagde Altair spørende med en letter venlig stemme Altair ville godt gøre Lia glad og det var den eneste grund til Altair ville slutte fred med Michaela for normalt ville han bare være røget lige i synet på ham

[lia]

Det var klart de begge syntes hun opførte sig besynderligt og nej hun gjorde det ikke lettere, men heller ikke svære. Det eneste hun ville frem med var at hun var træt af alt sådan noget vold og mord, det skulle være slut i hendes nærhed, hun gad det ikke. Lia smilte varmt da hun så Altair's hånd, hun trådte tilbage og ventede spændt på Michael's reaktion. Hun håbede den var nogenlunde positiv for hun orkede ikke mere slagsmål.

[michael]

han så dumt på den hånd der kom frem og havde mest lyst til at hugge den midt over, han så på hende og hun gik et skridt tilbage, han var ikke sikker på hvad han havde i tankerne "først står du og sviner mig og min slægt til på den groveste måde?... og nu vil du slutte fred?... er du okay?" spurgte han og var irreteret over den måde han opførte sig på, den var ikke normal, var han gak i hovedet eller hvad var der med ham?

[altair]

Altair trak sin hånd til sig "ja jeg har det helt fint jeg prøver bare på at gøre min veninde glad og ikke andet" sagde Altair med en rolig stemme han så på Micheal med et roligt blik og viste ikke hvad hans næste træk ville være men vis det var et angrib ville Altair være klar på at forsvare sig ogikke andet han ville ikke slås med Micheal ikke efter det Lia havde sagt

[lia]

Det var måske lidt svært at forstå hinanden, Lia mente det hele bare var en stor misforståelse af ord som blev slynget ud i forsvar. Mænd skulle jo vise sig på en eller anden måde. Så tog hun fat i Altair og smilte roligt, hun kiggede på Michael med det samme smil, måske en smule varmt. Kærlig var hun, når hun først var kølet ned, så var hun flink overfor alt og alle og tilgav de fleste.
"Tak Altair." Sagde hun så med en varm og blid stemme, det var hendes bedste ven! Og ingen skulle tage ham fra hende, hun havde jo ikke haft så mange venner før ham. Måske var de begge underlige og derfor kunne de så godt sammen? Uanset hvad så var Lia i hvert fald lykkelig for endelig at have fået en ven, hun havde ganske vidst mødt andre hun gerne ville være venner med, men Altair var den bedste.

[michael]

han så på dem begge med et skævt smil, han vidste ikke helt hvad de havde gang i men hvis de var ude på noget var han klar på alt, han så lidt frem og tilbage på dem og havde ikke et ord at sige til dem, det var bare dyrbart luft, han så lidt rundt før han hørte noget knække langt væk, som en gren eller kvist, han så på dem og vidste han var den eneste der kunne høre det, han var den eneste med så gode sanser