Kanten.

[mourn]

Sted: udkantet af Skoven i nord, (lige ved siden af vampyr kroen).
Omgivelser: ingen udenfor, men en ung nat med mange timer foran sig endnu.

Mourn gik roligt ud fra skoven, han kiggede sig roligt omkring og kunne ikke se andet end starten af byen, og kroen i udkanten af den, han kunne se utrolig godt, da hans syn var som en drages, hans nuancer var bare nedtonede undtagen de røde, og det gav et ifølge ham, sjovt syn på verdenen. #kan du se noget Igneel?#, han stod roligt og ventede på svaret fra sin drage, som fløj højt oppe på himlen, #nej Mourn, jeg kan ikke se nogle soldater, men pas på, natten er ung, og ligeså er vi#. Mourn smilede roligt til sig selv, og travede lidt videre, han var ude for at se om der var fjender på gærde, han var som man sagde, en spejder lige for tiden, der var ikke mange slag med Imandra for tiden, de holdt sig mest for sig selv. En kølig vind slog mod Mourn, og hans hår rykkede let med i vinden, hans hånd rørte let på det sværd han bar, det var det eneste våben han havde, og det eneste der beskyttede ham, da han havde ladet rystningerne ligge hjemme, han havde kun sine skulder plader på, men de gav ikke særlig meget beskyttelse i en voldsom kamp. Mourn var dog ligeglad, og ville fortsætte en smule videre, han ville ikke ind på kroen, men bare holde øje med, da det var et af de steder hvor Dvasias kunne samle en truppe kriger vampyrer uden at Imandra ville få det af vide, og de kunne alligevel godt postere som en trudsel, derfor var Mourn på disse kedelige observations opgaver engang imellem, da han på Igneel var en af de krigere der flyttede sig hurtigst.

Igneel fløj oppe på de kølige natte-vinde og slog med sine kraftige vinger for at holde sig i luften, han hadede dette land, det lugtede af råddenskab og blod, alt for meget blod, og specielt på de små blod drikkende uhyre der var i nærheden, men han vidste dog godt at hans sjælefrænde kunne forsvare sig selv, ganske fint uden Igneel til altid at forsvare ham. Han vendte sig om og kiggede ned på det sted hvor Mourn gik, og klukkede en smule over at se sin partner trave afsted, han forstod ikke hvordan nogle ville vælge at trave i stedet for at flyve frit som han gjorde! Det var virkelig en gåde for Igneel, og det var nok en af de få gåder som han aldrig ville få besvaret.

[Deleted]

Sunny sad inde på kroen sammen med alle sin danse piger, de hade en tøsse aften på kroen. hun sad i tæt siden jens og en tæt siden hvid skjorte med høje støvler på, hun hade håret til at hænge løst, mens hun lytte til deres snakken og nippe til et glas vin. hun rejste sig dog og gik uden for, mens hun tog sin kappe på. hun så rundt i mørket og strakt sig, hun gik så ind i skoven der kunne hun være i fred og måske finde en lille godbid vis hun var heldig, hun træne tit sin dans i skoven der kunne hun træne i fred og synge unden nogle hørt hende selv om hun sang smukt ville hun helst synge for sig selv, hun gik lidt ingen hun stoppe i en lille lysning hvor hun smed kappen og strakt ud før hun begyndt at danse og svinge kroppen i imponere bevægelser mens hun nynne en smule, men selv om hun lave noget var hun på vagt hele tiden.

[mourn]

Igneel, var både den der først så og hørte Sunny, han kunne hurtigt lugte blodet, og hans tanker fandt Mourns hurtigt, #pas nu på Mourn, hun er alene, men det er stadig en vampyr,# han var bekymret for Mourn, han havde det med at rode sig ud i en masse mærkelige ting, og altid når Igneel ikke kunne hjælpe, men det kunne han i denne situation, men Mourn foretrak tit at gøre ting alene, det var god træning, og det vidste Igneel godt.

Mourn vendte om og jokkede tilbage til skoven igen, han nåede ind i den, og satte langsomt vejen mod den lysning som han vidste der var en kvindelig vampyr i, han var dog forsigtig overfor hende, hun var sandsynligvis hurtigere end ham og en smule stærkere også, så hans eneste fordel, var Igneel, og hans magi!!, han nåede til han kunne høre hende, og kort efter kunne han også se hende, han stoppede op og kiggede roligt ind i lysningen, #ligner ikke en soldat eller spion! Tror bare jeg venter for nu#.

[Deleted]

Sunny forsatte med at danse mens hun virkelig lag sin energi i at danse og få det til at se godt ud, hun var jo danser på slotte. hun lag ikke mærke til nogle stod og kigge på hende, hun hade travlt optage af sin dans og sang, efter at have danse intens i lidt tid stoppe hun og strakte kroppe og satte sig ned i det blød mås og lod øjne glid rundt og se området efter liv. hun skimte noget bag et træ og roligt sag hun med en blid stamme, "hvem står der og lur på en kvinde der træner" hun rejste sig igen og samle sin kappe op igen og gik langsomt hen mod træet, hun kunne efter hånden se mere og stoppe en lille halv meter væk, "hvorfor står du og lure på mig" spurte hun roligt.

[mourn]

Mourn smilte og gik ud i lysningen, hans vejrtrækning var ganske rolig, han smilede venligt til hende, "jeg beundrede bare dine smukke bevægelser! jeg håber ikke jeg forstyrre dig for meget?" han så spørgende på hende, og han mente skam hvad han sagde, selvom Igneel ikke kunne lide hendes lugt, så syntes Mourn nu det havde været umenneskeligt smukt, han ville ihvertfald aldrig kunne danse så godt som hun gjorde det var sikkert.
Igneel lod sig svæve over lysningen, han var parat til at hjælpe Mourn hvis det blev nødvendigt, samtidig med han tjekkede efter om der kom nogle andre blodsugende uhyrer ud fra kroen, men indtil videre virkede alt under kontrol, hvilket virkelig løftede Igneels humør, intet hårdt arbejde endnu, eller mourn der skulle beskyttes!!