Dragged into the darkness..

[Deleted]

Hvad denne mand helt præcist var ude på, vidste Derick virkelig ikke, for han undrede sig over, hvorfor han ikke bare kunne lade ham gå? Hvorfor han absolut skulle have sin kamp, for han havde egentlig bare mest af alt lyst til at tage til Procias og finde Elanya, for han vidste jo at hun ville opsøge sin søster, for at finde ud af hvordan hun havde det, det var jo hvad hun havde fortalt ham sidst de havde været sammen og han havde fortalt hende at han også ville opsøge hende der, så det var der hans kurs lå, men det så til gengæld ikke ud til at det ville ske lige foreløbig, hvilket var noget som virkelig måtte irritere ham! Han kneb øjnene fast sammen til mandens ord. Gøre hans liv til et rent mareridt? Det skulle han da i så fald nok sørge for ikke ville ske! Selvom han dog havde sine bange anelser, som kun blev bekræftet, da manden førte sit hoved tættere mod hans hals og blottede sine sylespidse hjørnetænder. Han ville omgøre ham til vampyr! Og det skulle bestemt ikke ske igen! Nok havde han savnet det at kunne lukke af for sine følelser, men han måtte bare leve med at være menneskelig, desuden.. hvad ville Elanya ikke sige, hvis hun så ham som vampyr? Det var så også grunden til at han hamrede løs på ham, med sine store, kraftige vinger, der kom én efter én som piskeslag fra den lange pisk, der kløvede igennem luften.
Derick åndede næsten lettet op, da han sprang væk fra ham, hvor hans vinger allerede havde fået lavet et par sår på manden, dog hvilede der intet smil på hans læber, for han ville egentlig bare gerne have det hele overstået, så han kunne komme til Procias og møde Elanya, for han så virkelig kun frem til at se den kvinde igen! Han sprang let tilbage, da han kunne se at den sorte energikugle blev sigtet mod hans ben, selvom den ramte jorden – at det så var meningen vidste han ikke. Han lagde godt mærke til støvet der hvirvlede op, hvor han ikke brugte lang tid på at lægge to og to sammen. Han spredte sine sorte vinger som han begyndte at baske med, for at få støvet væk, selvom han kun nåede at se at manden var væk, inden han mærkede det hårde slag mod hans baghoved, hvor han faldt ned på knæ og brummede svagt.

[ryan]

Ryan betragtede blot Derick, som han gik i hans fælde, sprang bagud og da det var for sent faldt til jorden, fordi han blev slået i baghovedet, dog havde Ryan ikke slået hårdt nok til at han ville besvime eller dø af det, for det kunne han jo faktisk godt. Han løftede den ene fod, som han sparkede direkte ned i Dericks ryg, for at få ham helt ned at ligge på maven, hvor han gik rundt og stillede sig ved hans side, hvor han med vilje trådte ham på den brækkede ham, imens et kynisk smil gled over hans læber. Han ville høre ham skrige af smerte! Et nærmest sindssygt glimt gled over hans øjne, ved synet af at han havde fået ham ned at ligge. Han lod hovedet søge ganske let på sned, imens det kyniske smil hvilede på hans læber. Han havde pralet om at han havde været en stor og mægtig vampyr, jamen han gad da godt at se ham være vampyr én gang til! Han satte sig ned på hug ved hans side, inden han lod hånden taget fat i hans hår, for at løfte hans hoved ganske let, så han kunne betragte hans ansigt. ”Jamen dog, jamen dog.. det må være ynkeligt for dig at blive nedfældet af din gamle race? Jeg troede ellers du havde erfaring nok til at vide at du ville tabe?” spurgte han hånende, inden han slap hans hoved, som han rejste sig igen. Nu hvor han fået brækket hans ene arm og fået ham ned at ligge, så måtte han jo også hellere sørge for at han ikke kunne så ham med sine vinger igen. Han stillede sig over ham, med et ben på hver side, inden han greb fat i hver vinge, selvom det var med lettere besvær, da de baskede til hver side, men han fik dem dog! Han bukkede sig let ned, som han havde sat en fod i mellem vingerne, for at gribe fat i midten af vingeleddet. ”Dette kommer til at gøre ondt,” hvislede han i en kold tone, som han begyndte at trække vingerne af ham, først gjorde han det næsten stille, for at få skille vingerne fra ryggen smertefuldt, og da han kunne mærke at de var godt stramt ud, rev han til, for at rive dem af.

[Deleted]

Derick havde virkelig lyst til at rive hovedet af sig selv, da han havde været så dum at gå i mandens fælde, for det kunne han vel have regnet ud? Han skulle have slået omkring sig i stedet for at vifte støvet væk! Nu var han så faldet på knæ, hvor han tog sig let til hovedet, som han ømmede, hvor det stadig blødte fra hans det andet sår. Han kunne snart ikke holde fokus mere, med den hovedpine han måtte have. Sparket mod hans ryg, fik ham til at falde ned på maven, hvor han kom med kort støn. Han knyttede den friske hånd ganske let, selvom han blev mødt af en ny smerte, hvilket fik ham til at skrige op af smerte, for det at han trampede på hans brækkede arm, var noget som virkelig gjorde ondt, så det brændte i hele hans krop! Han trak vejret letter hyperventilerende, da han fjernede foden igen, hvor han med en anstrengt brummen, vendte blikket mod ham, da han løftede hans hoved. Han knurrede ganske let ved hans ord, selvom han ikke nåede at sige noget, inden hans hoved blev slået ned i jorden igen. Han trak vejret anstrengende, hvor han lyttede til hans ord. Han havde ikke kræfter til at rejse sig, som smerten i hans hoved og arm var for stor til at han magtede at gøre noget ved det. Han prøvede at vendte blikket mod ham, da han trådte over ham med et ben på hver sin side af hans krop, hvor han godt kunne regne ud hvad han skulle til nu og det tillod han ikke! Han baskede vingerne og prøvede at slå ud efter ham, selvom han ikke rigtig kunne se noget. Han bed tænderne hårdt sammen, da det lykkedes manden at få fat i hans vinger, hvor han allerede dér vidste hvad der ventede ham, hvor manden ikke engang havde behov for at sige at det ville gøre ondt, for så meget kunne han da regne ud! Han bed tænderne hårdt sammen, som han knyttede sin friske hånd, hvor han nærmest blot ventede på at mærke smerten. Han kneb øjnene sammen, da han begyndte at trække i hans vinger, hvor han godt kunne mærke, da de blev strakt helt ud, hvor han mærkede sveden melde sig på hans pande, imens hans hjerte begyndte at hamre mod hans bryst. Han udstødte et højt skrig af smerte, da han valgte at rive vingerne af ham, hvor han aldrig havde følt en smerte lignende!

[ryan]

Ryan kunne tydeligt mærke Dericks bankende hjerte, der måtte slå hårdt og fast imod hans bryst, for Derick måtte vel vide hvad der ventede som det næste? Et hoverende og kynisk smil hvilede på hans læber, som de dybblå øjne betragtede Derick ganske let. Det var virkelig som sød musik i hans ører, da han skreg af smerte, som han havde trådt på hans arm, hvor han virkelig ikke kunne gøre andet end at fryde sig over det! Han ville have ham til at føle smerte, pine ham lidt, inden han ville omgøre ham til vampyr og gøre hans liv til et helvede. De baskende vinger var han ved at være godt og grundig træt af, så nu var det på tide at fjerne dem, så han var mere eller mindre helt hjælpeløs. Han tog ordentligt fast og blot strammede grebet, så han ikke ville kunne trække dem til sig. Det hører ham skrige endnu engang, var noget som virkelig var sød musik i hans ører! Han rev blot til, for at skille vingerne fra resten af kroppen, hvor han ikke betvivlede at det måtte gøre ondt, inden duften af blod nåede hans næse. Han smed roligt de store sorte vinger skødesløst fra sig, så de landede på jorden bag ham, inden han vendte blikket ned mod Derick igen, hvor han lavede en grimasse, som hans ryg var smurt ind i blod. ”Det må godt nok gøre ondt!” endte han i en hånende og ironisk tone, som han satte sig ned på hug, lod en finger stryge over det åbne sår, inden han slikkede blodet i sig. Nok var han en mand og alkymist, men det smagte nu godt af den grund, stærkt blod! Han greb fat i Dericks ene skulder, inden han rev ham op at stå og tvang ham op ad væggen, imens et hoverende smil gled over hans læber. ”Klar til lidt mere smerte?” spurgte han morende og med det kyniske blik hvilende på ham. Han mindede ham mest om en storkludedukke. Han drejede hans hoved til siden, som han blottede tænderne og lod sin tunge glide over hans spidse tænder. ”Jeg vil simpelthen nyde at omgøre dig,” svarede han koldt og slap en kynisk latter.

[Deleted]

Dericks hjerte slog hårdt og hurtigt imod hans brystkasse, hvor hans tanker ikke rigtig kunne kredse sig om en bestemt ting, da de kørte rundt i hovedet på ham, som aldrig før. Smerten var ulidelig, hvor han vidste at det kun var begyndelsen og at der ventede mere, for han havde skam regnet ud at han var ude på at omgøre ham til vampyr, hvilket han dog ikke helt var enig i. Der var måske visse ting som han savnede ved at være vampyr, men der var bestemt også de ting som han faktisk var glad for at være sluppet af med. Som levende behøvede man ikke at dræbe uskyldige, for at få stillet sin sult, der kunne man nøjes med fast føde, desuden så føltes det faktisk rart at være levende, selvom han dog til tider godt kunne have brugt det at lukke af for følelserne, ligesom da han havde været inde i det firkantsdrama, hvor Elanya havde rendt fra mand til mand, selvom hun havde givet ham hele historien, hvilket han så også valgte at tro på, for meget af det som sladderspalten havde skrevet havde ikke været sandt, såsom det at hun skulle have været gift med Jared, hvilket hun da havde fortalt ham havde været en løgn, og det kunne han så også kun være glad for, selvom han da ikke håbede at han var den næste i rækken, men.. det fandt han vel kun ud af ved at prøve? Han lå på jorden og rystede ganske svagt, som han havde fået revet vingerne af, hvilket var noget som gjorde forbandet ondt! Hans vejrtrækning var blevet lettere anstrengt, hvor han lavede en grimasse, som han lod fingere røre ved det åbne sår, hvor han brummede af smerte og anstrengthed. Det gjorde for pokker da ondt! Han trak vejret dybt, selvom det ikke helt gik som han ville det, for det gjorde ondt bare at trække vejret! Han nåede ikke at gøre det store, inden han blev klynget op ad væggen igen, hvilket gjorde ondt i hans ryg. Han var helt slap i kroppen, som smerten havde paralyseret ham. Han vendte træt sine øjne mod manden igen, hvor han trak vejret anstrengt. ”Du kan.. gå ad helvedet til!” vrissede han fast, som han slog sin friske hånd imod ham, med de sidste kræfter han havde.

[ryan]

At Derick var blevet svag, var noget som Ryan tydeligt kunne mærke, specielt også på den måde hans krop måtte reagere, selvom at det nu heller ikke undrede ham, for det at få brækket sin arm, slået hovedet ind i væggen og derefter revet sine vinger af, var nok noget som måtte tage på kræfterne, specielt fordi han også mistede meget blod – blod som han selv kunne lugte noget så tydeligt, hvilket fik hans mund til at løbe i vand! Måske han foretræk blod fra kvinder, men lige Dericks blod var stærk og garanteret også utrolig nærende, men sådan var det jo med de stærke typer, så til tider var en mands blod faktisk godt at få, desuden så ville han jo også ødelægge mandens liv ved at omgøre ham til vampyr, for han ville tro at det var så lang tid siden at han havde glemt hvordan det var? Det var da om ikke andet, så den tanke han gjorde sig, hvor han faktisk håbede på at det hele ville give bagslag, så Derick ville ende med at miste kontrollen og blive det monster, som så mange beskyldte vampyrer for at være, fordi at han ikke kunne styre sig selv. Det lumske smil gled over hans læber ved den tanke alene, som de dybblå øjne betragtede hans ansigt, da han holdt ham oppe ad væggen. Han smilede let til hans ord, som ikke rørte ham det mindste. ”Tro mig.. jeg befinder mig allerede i et helvede,” svarede han stilfærdigt. Han så godt Dericks slag, hvor han greb fat om hans hånd med den frie hånd, inden han maste hans knytnæve med sin egen vampyriske styrke. ”Ah-ah.” Han smilede selvsikkert, som han maste mandens hånd lidt ekstra, imens de dybblå øjne fik et kynisk skær. ”Står du stille bliver det mindre smertefrit, men.. det burde du jo allerede vide med alle de uskyldige som du har dræbt, ikke sandt?” spurgte han sigende og med et morende glimt i blikket, som han blottede de sylespidse hjørnetænder endnu engang, inden han lænede sig frem og satte tænderne nådesløst ned i hans hals, hvor han sugede blodet til sig i et langsomt tempo, for at gøre det mere smertefuldt for ham, hvor han sørgede for at der ikke var en eneste dråbe der gik til spilde.

[Deleted]

Det at få brækket sin arm, slået hovedet ind i væggen – flere gange og også ned i jorden, var noget som gjorde forbandet ondt, men han havde nu aldrig prøvet noget så smertende som det at få revet sine vinger af, for det havde gjort ham helt paralyseret af smerte, så han ikke kunne bevæge sin krop det mindste, foruden sin friske arm, selvom det kun lige var med nød og næppe for det gjorde pokkers ondt! Han kunne vel have sagt sig selv at det ville gå sådan, når han lagde sig ud med en vampyr og når han ikke holdt hovedet koldt men lod sig blive distraheret af de mange tåbelige tanker? Det var jo så kun fordi at han nærede en frygt for at han ville være den næste i rækken af mænd hos Elanya, for det havde han ikke lyst til, han elskede hende og ønskede kun at gøre hende lykke, at få en reel chance, men hvorfor skulle hun ikke give ham det? Han kendte hende jo, gjorde han ikke? Hvorfor det var at han pludselig tvivlede på hende vidste han ikke, selvom at det var denne mands skyld, for han havde ikke tænkt på fortiden før han var dukket op og revet op i det hele igen, hvilket var noget som han var noget så frygtelig træt af! De mørke øjne kneb han fast sammen, som manden måtte mase hans næve, hvor det selvfølgelig kun lige manglede at få den sidste del han kunne bevæge knust. Han knurrede let af smerte, hvor han kneb øjnene helt sammen, imens han lagde hovedet tilbage mod væggen, som han prøvede at hive den til sig. Han vendte blikket mod manden ved hans ord, hvor han skulede dræbende imod ham. ”Jeg skal nok finde dig og dræbe dig!” hvæsede han fast, for han skulle nok gøre det af med ham! Han trak vejret lettere dirrende, som han igen blottede sine tænder, egentlig var det utrolig ironisk, for han havde selv dræbt så mange uskyldige og nu skulle han selv blive offer for det? Så fandt han da ud af hvordan det føltes. Han lukkede øjnene fast sammen, da han mærkede tænderne gå igennem hans hud og begynde at suge hans blod og livsenergi til sig.

[ryan]

At høre Dericks ord, fik Ryan til at slippe en hånlig og næsten noget så hysterisk latter, for det måtte virkelig more ham noget så gevaldigt! Han ville komme efter ham og dræbe ham? Han var væk inden denne mand ville nå at vågne igen, så det at han kom med sine tomme trusler var noget som virkelig måtte more ham! Men på den anden side vidste han ikke om han faktisk ville leve sit liv med at opsøge ham, men det ville da være spild af tid, så meget kunne han da sige! Han fik andre ting han skulle tænke på, når han engang blev forvandlet, hvilket han nok skulle få at se. Han rystede opgivende på hovedet af ham. ”Tro mig.. Derick.. du vil få andet at bruge din tid på, skal du se,” svarede han stilfærdigt, som et kynisk smil gled over hans læber. Han var sikker på at det var så lang tid siden at Derick havde været vampyr, at han ikke kunne huske hvad det egentlig måtte indebære, så det skulle ikke undre ham, hvis han mistede besindelsen og kontrollen og faktisk startede med at gå amok, indtil han fik stillet sin syrlige sult efter blod, et syn han desværre ville gå glip af, men bare tanken om at vide det, var noget som virkelig måtte fryde ham noget så gevaldigt!
Som Ryan havde fået sat tænderne i ham, begyndte han at suge blodet ganske langsomt i sig, hvor han tydeligt kunne mærke at det måtte gøre noget så frygteligt godt, for det var virkelig en god næring! Stærk blod, som faldt tungt til hans mave, så han næsten var bange for at han ville blive mæt inden han fik hans krop tømt, det var også grunden til at han begyndte at suge hurtigere og mere grådigt til sig, for han ville helst ikke ende mæt, inden han nåede at få tømt ham helt for blod, for ellers kunne han ikke omgøre ham men kun dræbe ham, selvom det vel også kunne være ligegyldigt så? Det skulle i hvert fald ikke stoppe ham af den grund! Han sørgede for at holde ham godt op ad muren, hvor han holdt ham fast, så han ikke kunne bevæge sig, imens han blot tog for sig af det udsøgte og stærke blod.

[Deleted]

Det havde nok været dumt at Derick at spille så hovmodig, for han havde kun gjort denne vampyr endnu mere opsat på at prøve kræfter, hvor han var blevet så rasende at han var blevet blind af vrede, hvor han nu hang her op ad væggen, for han havde ikke engang kræfter til at holde sig oppe, så det måtte manden selv sørge for, hvis han da ønskede hans blod – hvilket han vidste at han ville og tanken var ikke ligefrem behagelig, for han måtte indrømme at tanken om at blive vampyr ikke ligefrem var tiltalende, for han ønskede ikke at blive til et blodsugende monster endnu engang, for han var lige blevet vant til at være levende, nu hvor han var kommet tilbage efter døden som alkymist, desuden så vidste han jo heller ikke hvad Elanya ville sige til det, hvilket da nok var det værste af det hel! Kunne han overhovedet vise sig i Procias, som vampyr? Det blev han jo nød til, for ellers ville han jo ikke kunne finde ud af det med Ela, som sikkert ville prøve at hjælpe ham, og tanken om at han faktisk ville blive vampyr, var noget som fik det til at løbe ham koldt ned over ryggen, for det var ikke en tanke som behagede ham på nogen måde!
Tænderne der borede sig ned i Dericks hals, var noget som gjorde ondt i sig selv, hvor det føltes underligt at være selve offeret, for det havde jo altid været ham som havde bidt andre, dræbt uskyldige, selvom det var en blodtørst som han havde været glad for at slippe af med og nu skulle han igennem det igen? Nu forstod han da endelig det udsagn om at man skulle passe på med hvad man ønskede sig, for det kunne sgu godt gå opfyldelse! Det at manden begyndte at suge langt hurtigere og grådigere, var noget som gjorde ondt, hvor en svimmelhed også måtte slå ind over ham, som han følte at han næsten skulle besvime, selvom at han nægtede at besvime! Dog blev hans krop kun mere og mere svag, som den også blev mere og mere udmattet, hvor hans hoved blot sank mere ned, da han ikke havde kræfter til at holde det oppe lægnere.

[ryan]

Det var ved at være enden på dette møde, så meget kunne Ryan da fornemme, og han havde vundet. Derick havde ikke været den største modstander igen, for nok var han erfaren, hvor det næsten undrede ham at han var gået i alle disse små fæller som han havde sat, for man skulle vel tro at han var klogere end det? Medmindre han virkelig havde et ønske om at blive dræbt, omgjort eller noget lignende? Det tvivlede han på, så måske han bare ikke havde været heldig denne aften? Det skete jo, men hvad pokker, han fik sin morskab ud af det, hvilket han ikke ville have spoleret på nogen måde! Han kunne godt mærke at Dericks krop blev svagere og svagere, hvilket var noget som kun måtte glæde ham, for det betød da at han var ved at bukke under, selvom han vel heller ikke rigtig kunne gøre noget ved det, for han var allerede afkræftet af alle de pinsler og smerter som Ryan havde sat ham igennem, hvor alle hans skrig var noget som han havde nydt! Som sød musik i hans ører! Han lukkede let øjnene, som han slugte blodet i sig, hvor hans sug kun blev mere grådige og hurtigere, for det smagte virkelig godt! Han stoppede ikke med det, gav ham ikke en pause på noget tidspunkt, for det skulle være langtrukkent og smertefuldt for ham, han ønskede at påføre ham smerte til det sidste!
Som Dericks krop blev mere og mere svag, var Ryan nød til at bruge sin krop til at holde ham oppe, selvom han gjorde det uden det mindste besvær, for som vampyr var det ikke så svært igen, det var som at holde et lille barn oppe, der ikke kunne gøre den mindste modstand. Han tog den sidste dråbe, hvor han hørte hvordan Dericks hjerte måtte begynde at dø ud, og da det holdt op med at slå, greb han fat i ham, lagde ham ned på jorden, hvor han satte sig på hug. Han strøg kort tungen over læberne, inden han bed hul på sit eget håndled, som han satte for Dericks mund, så han kunne indtage noget af hans eget kolde og døde blod, for at påbegynde Dericks forvandling.

[Deleted]

Jo mere vampyren tog af Dericks blod, desto svagere måtte han blive, for det var virkelig intenst! Det gjorde ondt i hele hans krop, selvom den var ved at blive helt følelsesløs, så han kunne snart ikke mærke smerten mere, men det var vel egentlig fordi at han var ved at gå døden i møde.. igen? Han frygtede ikke døden, for den havde han mødt utrolig mange gange efterhånden, faktisk var hans dødens hævner, men.. mon ikke det ville blive ophørt, hvis han gik døden i møde endnu engang? Et sted var det vel egentlig det som han håbede på? For det job, var noget som ville fraholde ham fra Elanya i længden og det vidste han godt og han ønskede ikke at hun skulle være sammen med en morder, men.. hvordan ville han ikke blive som vampyr? Han frygtede faktisk for det værste, for det var utrolig mange år siden at han sidst havde været vampyr, selvom han havde været vampyr det længste af hans levetid, det var jo trods alt også derfor at han var så gammel som han måtte være det. Han sank klumpen som måtte sætte sig i hans hals, selvom at det også var den sidste bevægelse han kunne huske at han gjorde, inden han gik ud som et lys i en besvimelse, for han havde mistet for meget blod, så der ikke kom noget op til hans hjerne, hvor hans hjerte kæmpede for fulde hammer – selvom det var forgæves – at få blodet pumpet ud i hele hans krop, men så hurtigt som Ryan måtte tage af det, så havde han ikke en eneste chance for at få nok blod igen. Han mærkede ikke at han gik døden i møde, for han var allerede gået ud, så det at Ryan tog den sidste dråbe af hans blod, hans hjerte der måtte gå i stå, for at han kunne gå døden i møde, var ikke noget han ænsede det mindste, heller ikke det at han blev lagt ned, lagde han mærke til, hvor han ikke kunne gøre noget, det eneste positive, var det at hans smerte var stoppet, for han kunne ikke længere føle noget som helst.

[ryan]

Det gjorde bestemt ikke Ryan noget, at han havde fået Derick ned at ligge så hurtigt, for det havde faktisk været underholdende at påføre ham denne smerte, at nå så hurtigt ind til ham, for han havde faktisk hurtigt fundet hans ømme punkt, hvilket tilsyneladende havde været hans lille kæreste, hvis det da var det som hun måtte være. Han kendte dog selv til det med det besværlige forhold, for helt præcist hvor han og Leah havde stået vidste han ikke, nu kunne det desuden også være ligegyldigt, for han var virkelig træt af at prøve at gøre hende glad, prøve på at stille hende tilfreds, når det alligevel var en umulighed, han var faktisk træt af at de altid skulle ende ud i et skænderi, selvom de utroligt nok altid endte med at være fuldkommen rolige og være helt tætte på hinanden, noget som han jo faktisk nød. Et sted skulle man tro at en sensuel dæmon var den helt rette type for en type som Ryan, for han havde selv sine behov som han skulle have stillet ofte, så et sted var de vel egentlig et perfekt match? Nu kunne det jo så være ligegyldigt, for han var virkelig færdig med at gøre alt efter hendes pibe! Hun gad ham ikke, så kunne det bestemt også være ligegyldigt! De dybblå øjne faldt på Dericks krop, som han havde lagt ham ned, hvor han blot lod ham indtage nok af sit eget blod, så han ville blive omgjort til vampyr. Hvor længe det ville tage, vidste han ikke, men han vidste at processen ville blive smertefuld, noget som han kun kunne fryde sig over selvom han desværre ikke ville opleve det, for han havde ikke tid til at blive. Han lod blot Derick indtage nok af hans blod, inden han trak håndleddet til sig og betragtede ham ganske let. Nok havde han været død, men et menneskes krop ville altid fungere kort tid efter døden, inden den ville falde helt hen og det var i den tid, at man skulle give offeret sit blod. Han rejste sig roligt, hvor han smilede selvtilfredst, inden han stak hænderne i lommerne, for at vende ryggen til Derick og gå ud af gyden. Han havde haft sin sjov, selvom han endnu bar et raseri i sit indre, som han nok skulle få sluppet ud på den ene eller den anden måde!

//OUT

[Deleted]

Det at dø endnu engang, var ikke noget som Derick frygtede, for som levende vidste han også godt at han ville gå døden i møde endnu engang, men af den grund var han alligevel glad for at han havde fået en chance til, for så havde han da fundet ud af hvor han havde stået med Elanya og det var noget som han virkelig var taknemmelig for! Det var så alligevel træls at han skulle gå døden i møde endnu engang, selvom han desværre ikke havde kræfterne til at forhindre det, for begge hans arme var smadret, den ene mere end den anden, hans vinger var blevet revet af og nu blev han drænet for blod, hvor han ellers havde været paralyseret af den smerte han havde følt. Blodet som han måtte indtage var noget som hurtigt måtte påvirke hans krop, som nærmest måtte gå i krampe, selvom at han ikke vågnede for han var endnu ikke ved bevidstheden, da hans hjerte ikke havde fået blodet tilbage, hvilket han heller ikke kunne eftersom han var vampyr og hele hans system var gået i stå.
Der gik flere timer, som Derick lå i den mørke gyde, hvor ingen havde passeret ham, og havde de, så var de gået forbi hurtigt uden at se sig tilbage, for han var endt med at blive helt bleg i huden. Hans krop, var endnu i kramper, som den var i gang med forvandlingen, hvor den også var i færd med at heale alle hans sår og brækkede arm, selvom det tog lang tid, men kroppen kom stille og roligt igennem processen.

Da Derick slog blikket op igen, var det dag, og takket være den ring som han havde fået af Elanya kunne han gå i sollyset, for den beskyttede trods alt vampyrer imod det, en ring som hun havde givet ham helt tilbage fra dengang de havde været unge. Alt føltes forandret, selvom.. han kunne endnu huske visse følelser, specielt de følelser som han følte for Elanya, for det var de stærkeste følelser han var ejer af. Dog følte han en anden stærk følelse; sult. Han hørte mange høje lyde og kunne lugte så mange forskellige dufte, hvilket alt sammen måtte gå ham på nerverne og forvirre ham. Han trak sig ind i gydens skygge, da han hørte et kærestepar komme ind i gyden, for at nyde hinanden og komme væk fra mængden, dog blev dette også det sidste de så til hinanden, idet Derick kastede sig frem og henlagde dem i et stort mørke. Et mørke som de ikke ville vågne op fra igen.

//Out