Dragged into the darkness..

[ryan]

At lægge sig ud med fremmede, var ikke noget som Ryan var bange for, hvem de var, store og mægtige krigere eller små sølle ofre, havde virkelig ingen betydning for ham, for han var ikke bange for at dø, som han ikke var bange for at lægge sig ud med nogle der var stærkere og bedre end ham, for det gjorde han altid og han havde tålt de høvl han havde fået, hvis det var sket, selvom han bestemt heller ikke var svag, for med den personlighed han havde, så kom han ofte ud i klammerier og kampe med andre, hvilket også gjorde at han var blevet god til nærkamp og selv kamp mod magi. Så hvem denne mand måtte være, var sådan set også fløjtende ligegyldigt for ham, for han havde været ligeglad hvis denne mand så havde været konge af Manjarno! De dybblå øjne hvilede fast og lettere hoverende på mandens skikkelse, som han havde fået ham tvunget op ad væggen, hvor han bestemt også holdt ham fast, for han skulle ikke risikere at denne mand brugte sine arme til at bruge sin magi for at kvæle ham igen og denne gang gøre det af med ham! Selvom.. døde han nu, så kunne det vel være ligegyldigt?
Ryan nåede ikke at gøre noget synderligt, inden han mærkede et hårdt slag af mandens vinge mod hans bryst, som tvang ham væk fra ham, for at blive tvunget op mod den væg der stod overfor dem. Han bed tænderne sammen og knurrede ganske let, uden at han veg blikket fra ham. Han greb omkring mandens vinge, for at prøve at få den væk, selvom han vendte blikket forundret mod ham ved hans ord. Havde manden været vampyrernes leder? Han hævede undrende det ene øjenbryn, som han betragtede ham ganske let, hvor han også lagde mærke til mandens sylespidse hjørnetænder. Et skævt og lumsk smil gled over hans læber. ”Jaså?” spurgte han sigende og med et udfordrende glimt i blikket. Denne mand havde været leder for vampyrerne? Det havde i hvert fald været før hans tid i så fald. ”Tage mig i agt?” spurgte han stilfærdigt. Denne mand var alkymist, men bar hjørnetænderne fra en vampyr, og de sorte vinger fra en dødsengel og så skulle han tage sig i agt for dette misfoster af en race? Han slap en hånlig latter, hvor han ellers blev stående op ad væggen. Dette var jo for latterligt! Men udmærket, hvis han skulle passe så meget på, så kunne han vel også ligeså godt finde ud af hvad denne mand egentlig var i stand til at gøre?

[Deleted]

Denne mands adfærd, var ikke noget som undrede Derick det mindste, bestemt ikke efter han havde set hvilken egoistisk verden de måtte leve i, for det var helt ekstremt, som folk kun måtte tænke på sig selv, der var end ikke den almene høflighed længere! Så at denne vampyr troede at han ejede det hele, undrede ham slet ikke, for det lå kun til en vampyr at være højrøvet, specielt i denne tid, så meget havde han da fundet ud af. Af den grund ville han ikke lade denne mand, tro at han ejede hele verdenen og kunne gøre hvad han ville, for han skulle bestemt nok sætte denne mand på plads, specielt fordi han havde startet det hele med vilje, nærmest som om at han havde et ønske om at komme i klammerier med nogen, eller måske havde et ønske om at dø? De mørke øjne hvilede fast på manden, som han havde fået ham tvunget op imod væggen og fået ham væk fra ham selv. Han blødte endnu fra sit hoved, efter at han havde fået det slået ind i væggen, hvor han derefter var blevet tvunget op imod den. Hvorfor denne mand fandt det så sjovt, forstod han ikke, for han kunne vel sige sig selv ved de ord at han ikke burde lægge sig ud med ham? Han havde en enorm erfaring indenfor kamp, for han havde levet i utrolig mange år, så det måtte denne mand vel også godt kunne regne ud? Han holdt manden hårdt oppe med sin sorte vinge, så han ikke gav ham nogen chance for at flygte, i så fald ville han blot gå til angreb, så det fik han ikke meget ud af, desuden så var han heller ikke ude på at skade nogen, for han ville egentlig bare passe sig selv og komme videre uden at blive generet af nogen eller selv chikanere nogen, men denne mand havde virkelig ødelagt det hele. Han flyttede vingen op mod mandens hals og holdt ham hårdere ind mod væggen ved latteren. ”Du tror måske ikke at jeg kan skære halsen over på dig, eller dræbe dig på andre smertefulde måder?” spurgte han stilfærdigt, imens han kneb øjnene en anelse mere sammen. Denne næsvished var noget som virkelig var ved at irritere ham! Han var træt af at folket skulle se ned på ham, specielt efter alt det med Elanya, hvor han var blevet beskrevet som et offer! Det var noget som han var utrolig træt af! Men hvad kunne han gøre ved det? Skulle han smadre og dræbe alle de som så ned på ham? Det fik han ikke det mindste ud af, han ønskede egentlig kun at folk ville lægge det hele bag sig, og også mest for Elanyas skyld, for den kvinde havde ikke fortjent det rygte!

[ryan]

Den store sorte vinge som måtte holde Ryan oppe, havde langt mere styrke end en normal mand, desuden kunne han tydeligt mærke på manden, at han ikke bare var en splejs, men at han også havde muskler, selvom at han aldrig ville kunne hamle op med en vampyrs styrke, på den anden side, så burde Ryan måske ikke undervurdere ham? Hvis han trods alt havde været leder for vampyrerne, så måtte han jo også have en stor erfaring med væsenet og derfor var det måske dumt at lægge sig ud med ham? Men hvad gjorde det egentlig? Døde han, så døde han og hvem ville så egentlig savne ham? Hvis Leah absolut skulle og kunne hygge sig med alle mulige andre, ville hun jo nok ikke engang ænse at han var væk. Han vendte blikket morende mod manden ved hans ord. Skære eller dræbe ham på et splitsekund? Gad vide hvor hurtig han overhovedet var, for det var måske ikke en særlig fed udtalelse til en vampyr. Det kække og noget så provokerende smil hvilede på hans læber, hvor han næsten blinkede udfordrende til ham. ”Skal vi lade det komme på en prøve?” Mere nåede han dog heller ikke at sige, før han mærkede vingen presse ham hårdere op imod væggen, hvor han skar en let grimasse, imens han flyttede hænderne mod spidsen af vingen, som var placeret mod hans hals, for at prøve at holde den en anelse væk, så han kunne bevæge hovedet. Han så tænkende på manden, som noget gik op for ham. ”Vent lige lidt.. jeg tror faktisk at jeg har hørt om dig,” svarede han eftertænksomt, som han let pegede mod ham. ”Du er den Derick der har kæresteproblemer med den forhenværende dronning Elanya, har jeg ikke ret?” spurgte han kækt og med det noget så hånende smil på læberne. Kvinder var ikke andet end problemer, så meget havde han da selv fundet ud af, det var også derfor at han aldrig bandt sig og nu hvor han havde gjort det, så mærkede han sig også kun tydeligt af det, selvom han var ligeglad, for han nægtede at binde sig specielt ikke efter det lille nummer hun havde lavet! Han var færdig med hende, og hvis Derick – hvis det da var ham – dræbte ham, så gjorde manden ham kun en tjeneste!

[Deleted]

Denne mand var virkelig noget så provokerende, næsten som om at han faktisk bar inde med et ønske om at dø? Ikke fordi det var noget problem, for det kunne Derick snildt ordne, hvis han ikke tog sig sammen og snart stak af, men hvorfor skulle han gøre det? Manden troede jo tilsyneladende at han ejede det hele, så han ville jo nok ikke smutte før han havde fået det som han ville have? Hvad det så end var. De mørke øjne hvilede fast på ham ved hans kække ord, for han havde bestemt ikke noget imod at prøve kræfter med andre, specielt ikke når det var med sådan en opblæst nar, som denne mand måtte være! Han næsten knurrede af irritation, hvor han ikke slap ham på noget tidspunkt med sin vinge, som forblev ved mandens strube og holdt ham oppe mod væggen. At manden så genkendte ham fra avisen af, var noget som næsten måtte gøre ham endnu mere irriteret, selvom.. mange havde vel efterhånden hørt de forbandede rygter? Hvad han og Elanya helt præcist måtte være, vidste han ikke, men han elskede hende og han vidste at hun elskede ham, for det havde hun jo selv fortalt ham. De havde lagt kortene på bordet endnu engang og afsløret deres følelser, selvom.. de ikke decideret var kommet videre, men de var jo så også nød til at tage det så stille og roligt, fordi at hun havde det rygte, og for at få folket til at tænke på noget andet i mellemtiden. At denne mand så havde hørt om ham via de vandrehistorier, var noget som så ikke ligefrem gjorde det bedre eller hjalp på hans humør det eneste. Han slap manden ganske let og bakkede nogle skridt bagud. ”For det første er hun ikke min kæreste, for det andet, så vedkommer det ikke dig og for det tredje advarer jeg dig en sidste gang om at lade mig være,” svarede han spidst, som han betragtede manden ganske sagte. ”Min tid som vampyr er fortid, men af den grund er jeg skam ikke faldet af på den, desuden bærer jeg ikke et ønske om at dræbe dig, så.. lad mig være!” vrissede han indædt og lettere irriteret, nu hvor manden virkede til at være faldet til ro og bare morede sig over ham – som alle andre også gjorde!

[ryan]

At Ryan faktisk havde læst om denne mand i avisen – han havde bare tilfældigvis læst om ham vel? Ikke fordi at han fulgte så meget med i landene og da slet ikke i det royale, men det at den gamle dronning var vendt tilbage, var alligevel noget som havde overrasket ham, desuden så havde han jo ikke bare læst det i avisen, men også hørt om det i krogene, for folk havde jo talt, kvinden havde jo trods alt leget rundt med tre mænd fra Dvasias, Lestat, som også havde været vampyrernes leder – den mand kunne han til gengæld godt huske, for Derick var før hans egen tid, så var der jo Derick selv, som han kort havde læst om – en gammel flamme eller noget i den dur? Og så var der jo Jared, den forholdsvis nyere kendte dæmon, der var blevet stedfortræder for Faith. Og det så ud til at det måtte gå denne mand på, selvom.. hvor sjovt var det også at blive set ned på af alle? Blive set som et sølle offer, når man førhen havde været en respekteret og stor mand? Det kække smil forblev på hans læber, for det måtte virkelig more ham, selvom.. inderst inde ventede stormen bare på at bryde løs. Han greb sig let til halsen, som han valgte at slippe ham, hvor han vendte blikket undrende imod ham? ”Du vil ikke slås?” spurgte han i en hæs tone, som han kneb øjnene lidt sammen, hvor han var tydeligt utilfreds med svaret. Han havde engang været leder for vampyrerne, en ædel race og så ønskede han ikke engang at sætte en rapkæftet vampyr på plads som ham? Det var ellers lige det som Ryan ønskede at få ham til! Han fnøs kynisk. ”Du kommer og prædiker om hvilken stor mand du engang har været, at du har været leder og så vender du ryggen imod mig som en værre kujon?” spurgte han stilfærdigt som han rettede sig op. ”Hvor patetisk! Hvad er der? Fordi kæresten var dig utro med en anden mand? Tilmed en dæmon?” spurgte han kækt og lettere udfordrende. Han selv var fuldblodsvampyr og tilmed med warlockblod i sig, så det var klart at han var en af den forfængelige type, han havde jo faktisk set ned på Leah til at starte med fordi hun havde været dæmon, selvom synet havde ændret sig på hende med tiden.

[Deleted]

Derick var ved at blive træt af denne mand, for det eneste han ønskede sig var at passere uden nogen komplikationer, for han skulle op til Procias’ slot, hvor han ville møde Ela, for han ønskede at vise hende at han elskede hende, at hendes kærlighed var gengældt og at det var hende som han ønskede at være sammen med, men denne mand kom da virkelig også kun i vejen, han var provokerende, og det var kun tydeligt at denne mand prøvede på at provokere ham ud i en kamp, men hvorfor skulle han gøre det? Det var godt nok fristende at sætte denne mand på plads, vise ham at han lagde sig ud med den forkerte, men han vandt jo ikke noget på det selv. At manden så havde hørt om avisen, Elanya, Jared, Lestat og ham selv var noget som næsten gjorde det hele så meget værre, for det var noget som han ikke længere ønskede at tænke på og nu valgte manden at rippe op i de gamle sår? Han havde endelig lige fået det hel redt ud med Elanya og så skulle dette ske? Han bed tænderne sammen, stoppede op og drejede hovedet for at vende et fast og advarende blik mod manden. Hvis han bare nævnte Elanya ville han gå amok! Hun havde været igennem nok efterhånden, så hvornår fattede folk at de skulle lade det dumme emne ligge? Han prøvede dog at slå koldt vand i blodet. Han vendte sig om, som han nævnte at Elanya havde været sammen med en dæmon, for det vidste han udmærket godt og det var ikke noget som denne mand havde behov for at genopfriske hans hukommelse med! ”Ti stille! Du ved ikke hvad du taler om!” vrissede han med en fast og høj stemme, som han tog et faretruende skridt imod manden. Om han så skulle kvæle denne mand til døde igen, så gjorde han virkelig det, for han var måske en tolerant mand, men han fandt sig virkelig heller ikke i alt! Og det skulle denne mand da nok finde ud af, om det så var på den hårde måde eller ej!

[ryan]

Det var kun tydeligt at Ryan var kommet ind på et ømt punkt, typisk med kvinder, de skulle altid gøre mænd så bløde og patetiske, selvom at det vel også var hvad Leah havde gjort med ham? Han var dog færdig med en tøs, for han gad ikke finde sig i mere fra hendes side af, desuden var hun umulig at stille tilfreds! Hun havde altid noget at klage over og hvis hun hellere ville have den anden mand, jamen så måtte hun jo vælge ham! Han kunne jo være ligeglad! De dybblå øjne hvilede kækt på manden, for det så endelig ud til at han havde nået ind til ham, hvilket kun gjorde det hele så meget bedre for hans vedkomne! Han smilede blot ved mandens ord. ”Jamen, jamen, jamen.. det ser ud til at det er ømt punkt jeg har ramt, hva’?” spurgte han stilfærdigt og morede sig allerede gevaldigt over det, hvilket var noget som han ikke lagde det mindste skjul på, for hvorfor skulle han? Han prøvede jo trods alt på at provokere denne mand, så han ville bestemt ikke ligge fingrene imellem, for nu havde denne mand pralet og prædiket om hvor god og mægtig han var, så kunne han bestemt også få lov til at bevise det, for ellers var han bestemt ikke overbevist! Manden havde muligvis været vampyrernes leder og havde en større erfaring end Ryan selv, men det betød jo ikke at han var bedre end ham. Han gjorde let en gabende bevægelse. ”Nårh ja.. sådan er det jo når man bliver forelsket i en luder,” svarede han stilfærdigt som han trak svagt på skuldrene, som betød det ingenting, selvom det kun var for at pisse manden mere af, for det var tydeligt at Derick måtte have følelser for Elanya. På den anden side så kendte Ryan jo lidt til følelsen, for Leah var jo faktisk selv prostitueret, selvom han prøvede at få hende væk derfra og han havde også muligheden for det, men nu gad han hende virkelig ikke mere, kunne hun ikke styre sine lyster, hvorfor skulle han så forsøge det?

[Deleted]

Denne mand var virkelig ved at gå over stregen, så meget kunne Derick godt mærke, for han kunne tydeligt mærke at bægeret var ved at falde over, om det så var smart eller ej, men han nægtede virkelig at lægge ører til folk der hånede Elanya, for så skulle han bestemt nok stå op for hende! Desuden så fandt han sig ikke i denne mands opførsel, for han havde skubbet til ham, kylet ham ind i en væg, så han havde slået hul på hovedet og nu vovede han at nedgøre Elanya? På trods at han for kun et kort øjeblik siden havde været ved at dræbe manden, ved at kvæle hans livsenergi? Denne mand var virkelig kun tåbelig at lægge sig ud med ham, for han var virkelig på nippet til at dræbe ham! Han fnøs kortfattet, som manden påstod at han havde ramt et ømt punkt, selvom det vel også var sandt? Det hele var ham faktisk et ømt punkt, for det første havde det knust ham at vide at hun havde været sammen med en anden mand, for det andet havde han det dårligt med alt det som han havde sagt til hende, hvor han bare ønskede at lægge det bag sig og nu valgte manden så at rive det hele frem igen? Det gjorde ham virkelig vred! Han blev lettere stiv i ansigtet, som manden kaldte hende for en luder, hvor han knyttede næverne fast og slog blikket ned. Nu var det virkelig nok! Han vendte de mørke øjne lettere rasende imod ham. ”Nu tier du stille!!” råbte han i en rasende tone, som han i en hurtig bevægelse rakte hånden ud mod ham i det han prøvede at fange mandens chakra, så han igen kunne kvæle hans livsenergi, hvor han denne gang ville pine ham til døde! Han havde virkelig fået nok af mandens næsvished, for han var ikke andet end højrøvet og han gjorde kun omverdenen en tjeneste ved at tage livet af ham! Så kunne han da i hvert fald ikke genere flere. ”Jeg piner dig ihjel gør jeg!” hvæssede han fast og lettere morende, for han ville simpelthen nyde at høre manden skrige sine sidste ord i smerte!

[ryan]

Det var kun tydeligt at Ryan var ved at nå godt og grundigt ind til Derick, for han kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtigere og hårdere imod hans bryst, hvilket kun fik ham til at smile frydende, et smil som han bestemt heller ikke lagde det mindste skjul på. Han skulle nok få Derick pisset godt og grundigt af, for han savnede virkelig lidt morskab, hvilket han kun kunne få, hvis han fik ham til at angribe, så det var kun tydeligt at det også var det som han gik efter. Han smilede blot triumferende, som han kunne se at hans ord havde ramt ham hårdt, for det var virkelig pletskud! Han begyndte dog også at lægge mere nøje mærke til hans bevægelser, for han skulle nødig gå i samme fælde sidste gang. Derick var alkymist, så meget kunne han lugte og så havde han jo også set det, så havde han også sine store vinger, som han havde mærket mod sin strube, så der var selvfølgelig visse ting han skulle være mere opmærksomme på end andre, for han betvivlede ikke at Derick var en dygtig mand. At han var blevet gjort rasende fik blot Ryan til at trække på smilebåndet, for han kunne godt mærke at det var ved at bryde løs, og det passede ham helt glimrende. Han bed sig dog mærke i de sidste ord; han ville pine ham i ihjel? Jamen hvis det var på den måde de skulle til at lege på, så ville det ikke gøre ham det mindste! For det var den leg han var specialist i! Måske han bare skulle ødelægge hans liv i stedet for at dræbe ham? Se hans verden smuldre i grus? Det var jo faktisk det som var sjovest. Han lagde dog godt mærke til at Derick løftede hånden, for mon han ikke skulle til at kvæle ham igen? Og det skulle han bestemt ikke nyde noget af! Nok havde Derick været vampyr, men det var han ikke og derfor var han heller ikke hurtigere end Ryan, som i en hurtig bevægelse endte bag Derick, hvor han greb omkring mandens arm, tvang den om på ryggen for at rive hårdt op – og derved brække armen.

[Deleted]

Om denne mand bare var ude på ballade eller om der var en dybere mening bag det hele, vidste Derick virkelig ikke, for manden virkede ikke til at have genkendt ham til at starte med. Manden var ikke beruset – for der skulle trods alt meget til for at drikke en vampyr under bordet, han virkede bare irriteret og det skulle så gå ud over den første og bedste som han fandt? At det så lige var Derick som det skulle gå ud over, var noget som måtte irritere ham, for han gad ikke selv disse barnestreger! De mørke øjne hvilede fast på manden, hvor han mærkede hvordan blodet blev pumpet ud i hans krop, for han var virkelig rasende! Han ville dræbe denne mand og sætte en stopper for hans liv, for det var kun tydeligt at han legede med ilden og det skulle han bestemt også komme til at finde ud af at det ikke var smart, specielt ikke når den ild var Derick, for manden havde virkelig kommet ind på det forkerte emne og det skulle han nok få at føle! Han nåede dog ikke at fange hans chakra, inden han forsvandt, hvor han tydeligt mærkede hans greb omkring hans ene arm, hvor han ikke selv var hurtig nok, inden han blev mødt af en voldsom smerte i armen, hvor den høje knæklyd ikke ligefrem gjorde det bedre. Han skreg kort af smerte, som han mærkede hvordan hans arm blev brækket, inden den faldt slapt ned mod hans side. Han ville dog ikke lade manden vinde, så han slog sin store sorte vinge ud imod manden, i håb om at den ville få ham væk, for han skulle nødig komme tættere på og også få brækket andet ved ham, som ville koste hans liv! Han nægtede simpelthen at falde nu! Og specielt ikke til denne sølle vampyr, som var højrøvet og troede at han ejede det hele. Han knyttede den anden hånd ganske let, inden han kort vendte blikket ned mod sin brækkede arm, som blot hang slapt og dinglede, og det gjorde forbandet ondt! Han gjorde let en grimasse, som han så mod manden endnu engang, dette skulle han virkelig få bestalt!

[ryan]

Den brækkende lyd der måtte nå Ryans ører, samt Dericks smertefulde skrig, var noget som fik ham til at smile af fryd, for det gik jo helt præcis som han ville have det! Han havde fået provokeret manden til at angribe ham, selvom han også var spændt på at se hvor ’mægtig’ han måtte være, for det var jo det som han selv havde prædiket om, af den grund ville han dog ikke tage nogen chancer for selv en mand som Ryan tog sig i agt, for han betvivlede ikke at Derick var dygtig på sit område, men Ryan selv ville da med glæde bevise at en vampyr kunne klare sig imod en magikyndig, foruden at han jo selv også havde magiske tendenser, for han havde jo warlockblod i sine årer, dog var hans magi ikke nær så stærk som en warlocks måtte være det. Han frydede sig dog for længe over den brækkede arm, for han nåede ikke at reagere på mandens vinge, som han mærkede slå imod hans bryst og ansigt, hvor han blev slået tilbage. Han lod sin håndryg stryge mod hans kind, inden han så på den, hvor der var noget af hans blod, selve vingeslaget havde følt som et piskeslag mod hans ansigt. Det var dog kun en lille sprække som var kommet frem, som hurtigt ville heale sig igen. Han knurrede let, selvom et morende smil alligevel måtte glide over hans læber, for han kunne virkelig ikke lade vær med at finde det noget så komisk. Manden havde virket så opsat på at komme væk, men var blevet fordi Ryan var kommet ind på det forkerte emne. ”Jeg tager måske fejl? Din lille kæreste er måske ikke en luder? Jeg vil tilmed vædde med, at hun i øjeblikket er sammen med en anden mand,” svarede han stilfærdigt og med et kækt smil om læberne, som han rettede sig op igen, uden at han så væk fra manden, for han ville bestemt heller ikke dumme sig, ved at være uopmærksom, selvom han faktisk var ude på at pisse denne mand fuldstændig af, og det var vel også ved at lykkedes rigtig godt for ham? Han kunne jo selv høre på manden at han var rasende.

[Deleted]

At manden frydede sig over den brækkede arm, var ikke noget som undrede Derick på nogen måde, for han ville jo tydeligvis få ham op at køre, hvilket desværre også havde lykkedes ham, for Elanya var ham et utrolig ømt punkt, specielt når det kom til alt det andet, for han vidste jo godt selv, hvordan det måtte gå hende på, hvilket han også godt forstod, og derfor ønskede han heller ikke selv at skulle komme ind på det, for han var træt af at høre på folkets sladder, desuden var denne mand ikke den eneste der havde bragt det på banen og han var ikke den eneste der ville komme til at bøde for det, for han havde allerede før slået flere til plukfisk, fordi de havde nævnt Elanya i den samme sammenhæng som denne vampyr havde. At manden så nævnte Elanya igen, var noget som virkelig måtte gøre ham rasende som aldrig før! Han knyttede den raske hånd, så det endte med at hans knoer måtte blive helt hvide. At han så nævnte at hun var sammen med en anden mand, det.. kunne han ikke tro på, kunne han? Han havde jo faktisk ikke været sammen med hende i et stykke tid og han vidste jo godt hvilken tryghedsnarkoman som hun var. Hvad nu hvis hun var gået tilbage til Jared eller Lestat? En klump begyndte at samle sig i hans hals, som en knude måtte samle sig i hans mave. Nej.. hun havde jo selv fortalt ham at hun elskede ham, så hvorfor skulle hun det? Sandheden var.. at han inderst inde var bange for at han var den næste i rækken, at han bare blev udnyttet og så kastet væk, som hun havde gjort med alle de andre mænd, foruden dem som havde kastet hende væk. Men.. han burde vel kende hende godt nok til at vide at det ikke var tilfældet? Han tog sig let til hovedet, alle de tanker og følelser forvirrede ham virkelig! ”Hold mund..” hviskede han i en dæmpet og vrissende tone, inden han vendte blikket dræbende mod ham. Han gjorde nogle hårde bask med vingerne, som han fløj direkte imod manden med fuld hammer. ”Hold din kæft!” hvæssede han kraftigt, som han drejede i kroppen, så hans ben blev vendt mod manden, som han sparkede hårdt imod, for at tvinge ham op ad muren med fuld kraft.

[ryan]

Det så ud til at Ryans ord havde ramt plet endnu engang, hvilket kun måtte få ham til at fryde sig noget så gevaldigt. Selvom.. han egentlig bare ville få det hele overstået, han prøvede mandens kræfter af ja, men det betød sådan set heller ikke noget hvis han vandt eller døde, for hvem ville egentlig savne ham, hvis han forsvandt? Leah havde tilsyneladende sin nye mand, som hun endda selv havde lagt op til det hele, men hun kunne også være ligegyldig, for hun betød intet for ham! Eller var det egentlig en løgn? Han vidste jo godt hvilke følelser det var at hun havde sat i ham, selvom han ikke forstod at lige netop hende havde påvirket hans følelser så meget, en sølle sensuel dæmon, der var dvasiansk prostitueret. Utroligt at det lige var hende som han skulle nære de følelser for, men hvad betød det egentlig? Han var en enspænder, eller det havde han været indtil han havde mødt Leah, hvor han faktisk havde opsøgt hende jævnligt, foruden at der jo altid var gået lang tid mellem deres møder, og de var altid endt ud med at skændes, så hvorfor beklagede han sig egentlig? Han var glad for at hun var væk! Han vendte blikket mod Derick, hvor smilet var falmet igen ved tanken om Leah, for den tøs kunne virkelig ødelægge en masse for hans vedkomne. Han blev dog lidt ufokuseret, hvor han først vendte blikket mod Derick da det var for sent, hvor han mærkede sparket mod hans bryst. Han blev sparket direkte ind i muren, hvor han derefter mærkede Dericks fødder mase ham op imod væggen, så han mistede pusten, og blev ramt af en hård smerte i fronten, hvor han knurrede ganske let og lavede en grimasse af smerte. Hvis det var sådan de skulle lege, så udmærket! Han vidste at han ikke kunne nå Derick med armene, så i stedet for skød han en sort energikugle direkte mod mandens bryst, hvor han var parat til at angribe ham og tvinge ham op ad væggen, hvis kuglen ville ramme ham, han var bestemt heller ikke selv dum med sin magi!

[Deleted]

Kunne det virkelig passe at Elanya ville bedrage Derick også? At han bare var den næsten i rækken? Det kunne han da ikke tro, sådan var hun slet ikke! Han måtte ikke tænke i de baner, så meget skyldte han hende trods alt! Han vendte opmærksomheden mod sin lomme, han kunne mærke at den var der endnu og han ville give hende den, netop som et symbol på at han elskede hende, det var jo også derfor at han ikke havde opsøgt hende endnu, selvom.. det måske havde været dumt at vente så længe? Var han gået noget før, så var han aldrig stødt på denne mand, og så var det aldrig gået galt. Han måtte ikke tvivle på hende nu, for han vidste at hun ikke ville vælge en anden mand frem for ham, eller.. det håbede han da om ikke andet på, for hvis hun gjorde så.. havde han da intet tilbage at leve for. Det var hendes skyld at han var kommet tilbage og hun havde endnu elsket ham, som han også elskede hende, så.. hvorfor skulle hun vælge en anden? Men hvorfor ville knuden så ikke gå væk? Det var vidst på tide at han opsøgte hende, for han ønskede ikke at være mere fraværende end højst nødvendigt. De mørke øjne hvilede rasende på manden, som han fik ham tvunget op ad væggen, hvor han lige skulle til at trække mandens chakra og livsenergi ud af ham og denne gang gøre det af med ham, idet han blev ramt af den sorte energikugle, som ramte ham lige i brystet, hvor han faldt bagud, selvom han ikke nåede at ramme jorden, inden han mærkede mandens kraftige tag og hvordan han blev klynget op mod væggen endnu engang. Han vendte blikket fast mod ham og stønnede kort af smerte, som han kort mistede pusten, da hans ryg ramte den hårde væg, hvilket var en bevægelse som også gik ud over hans brækkede arm, som sveg forfærdelig meget! Han slog ud efter vampyren med sine vinger, for han skulle ikke blive det næste offer, han skulle ikke have denne mand tæt på sig igen, for han vidste skam godt hvad en vampyr var i stand til!

[ryan]

Nok var Ryan vampyr og derfor udholdende, men derfor var det ikke ensbetydende med at han ikke kunne mærke smerte, for det kunne han skam godt! Og det kunne han skam også, når han med fuld kraft blev tvunget op ad væggen i et spark, for det gjorde ondt! Men derfor skulle han nok få bugt med denne mand og han havde besluttet sig, han ønskede ikke at dræbe ham men simpelthen gøre livet surt for ham. Hvem kunne elske en vampyr? Så han ville skam omgøre ham og så måtte de jo se hvorvidt hans lille kæreste ønskede sig en vampyr som hvert øjeblik det skulle være kunne blive bidt og dræbt på stedet. At den sorte energikugle ramte ham i brystet, var noget som fik hans ansigt til at lyse op i selvsikkerhed triumfering, hvor han gjorde en hurtig bevægelse og tvang manden med fulde kraft op ad den modsatte væg, hvor han smilede hoverende. ”Ved du hvad? Jeg tror jeg vil gøre dit liv til et rent mareridt,” fortalte han med den kolde og dog morende undertone, som de dybblå øjne hvilede fast og kækt på ham.
Ryan lænede sig frem, hvor han blottede de sylespidse hjørnetænder, selvom at han dog ikke nåede at gøre så meget, inden han blev ramt af de mange vingeslag, som slog ned på hans krop som var det piskeslag, han slap Derick med en hvæsen, som han træk sig væk fra ham, hvor han nærmest for at beskytte sig selv, holdt hænderne op over hovedet. Han gjorde et kraftspring bagud, inden han hvæsede kraftigt af ham. Han vurderede hurtigt sine muligheder, inden et skævt og lumsk smil gled over hans læber, hvor han skød en energikugle mod Derick, dog var denne sigtet mod jorden foran ham, så støv ville blive hvirvlet op i luften, hvor han gjorde en hurtigt bevægelse, for at ende bag ham, hvor han samlede hænderne, for at slå dem kraftigt imod Dericks baghoved, ikke for at få ham til at besvime, men for at få ham til at falde omkuld, han var dog påpasselig med vingerne, for dem ville han helst ikke blive ramt mere af, for det gjorde ondt! Hans krop havde allerede få sår af dem!