|
Post by maggie on Apr 17, 2011 13:17:31 GMT 1
Alene den tanke om at Julien havde været så tæt på at kyle hende ud, var nu ikke noget som Maggie ønskede at skulle tænke mere på. Tanken var hende temmelig skræmmende, for hun havde brug for ham.. Hun elskede ham virkelig, og det var end ikke noget som sagde så lidt! Måske at hun var en dum og simpel varyl, men det var heldigvis den vampyr som stod stærkest i hende, og det var det som automatisk gjorde, at hun havde brugt livet til nu, på at finde sin eneste ene og hun var slet ikke i tvivl om, at det måtte være den mand, hvis arme hun måtte hvile i nu. At blive hvilende i hans favn, havde hun bestemt heller ikke noget imod, hvor hun bare valgte at blive liggende, også som han rakte over hende, kun for at trykke hende tættere på sig bagefter. Det var virkelig noget af det som hun havde savnet allermest! Hun vendte blikket mod ham. ”Udmærket.. Hvis du er så sikker?” endte hun stilfærdigt. Når han havde det som han havde det lige for nu, så ville hun hellere end gerne gøre det for ham. Han havde brug for det og hun var temmelig sikker på, at det glas slet ikke måtte være nok. Hånden lagde hun stille mod hans bryst, som hun bare kunne nyde, at han endnu en gang måtte være der for hende. Hun var sikker på at hans onkler nok skulle hjælpe ham med det hele, stå der til at råde og vejlede ham, ellers skulle hun sgu da nok komme efter dem, hvis det endelig var det! Hun havde brug for at blive bekræftet af ham – at vide, at hun endnu måtte være god nok, for det var slet ikke den følelse som hun havde siddet med igennem det sidste lange stykke tid, men det var jo bare sådan at det nu måtte være, når alt endelig måtte komme til alt. Hun lukkede øjnene, som han strøg over hendes kind og igennem hendes hår, for det var rart. Hånden som hun selv havde ladet søge ned mod hans ædlere dele, var noget som selv fik hende til at smile noget så frygtelig uskyldigt. Han havde ikke lært lektien? Hun var ikke en vampyr for ingenting. For mange, så var det dyr jo trods alt også et bæst uden lige, så var det jo bare sådan at det nu endelig måtte være. Hun smilede let for sig selv, og tydeligt med en stor tilfredshed. Hun satte sig en anelse op, så hun næste endte med at skulle ligge over ham, og uden at smilet forlod hendes læber. ”Du har ikke lært? Så må jeg jo vise dig det,” hviskede hun sigende mod hans øre. Der skulle to til tango og denne leg, var i den grad også noget som hun med lethed kunne følge ham i! Hånden som strøg hendes inderlår, var noget som næsten måtte få hende til at spænde i form af en sitren, for hun kunne ganske enkelt ikke lade være med det. Det var rart.. det var rart, at det var hans hænder som måtte vandre over hende og ikke enhver andens som hun jo havde været ude for. Det sagde jo lidt sig selv, når man bare.. vandret rundt omkring i Dvasias. Det var jo en meget dum idé. Hun bukkede sig let frem, som hun bed ham let i øreflippen. ”Og.. hvordan skal jeg få dig til at lære det, kæreste?” hviskede hun nærmest som en opfordring. Hun havde meget på lur som hun kunne gøre brug af. Det var noget som han nok temmelig hurtigt skulle finde ud af.
|
|
|
Post by julien on Apr 18, 2011 10:05:56 GMT 1
Julien havde ikke været den bedste til at være der for Maggie i den sidste uges tid, men han havde slet ikke kunnet finde nogen koncentration og han havde haft brug for at tænke det hele igennem, selvom at Maggie faktisk klart havde været en stor hjælp. Han var en utrolig stolt vampyr, og han var tilmed blevet leder, og derfor var han ikke just typen som åbnede op og snakkede løs om sine følelser, hvilket Maggie også burde vide efterhånden, for han var sådan set ligeglad med hvem det var, han nægtede at blotte sig fuldstændig. Han var slet ikke typen der plejede at blive berørt på den måde, men når man mistede sine forældre på et splitsekund, når de ellers havde været i ens.. ja hele livet, så var det noget som påvirkede en utrolig meget. Af den grund, havde Maggie stadig hjulpet ham en del, netop ved at gøre hans sind klart ved at lægge hans fokus over på noget andet, nemlig hende. Han havde været tæt på at smide hende ud, eller han havde jo faktisk smidt hende ud, men han havde været tæt på at miste hende for altid og han måtte indrømme at han virkelig var glad for at hun var blevet, for ellers havde han da slet ikke haft nogen tilbage! Hans to onkler var jo ikke just nogen han talte særlig tit med. Han vidste dog at både Demitri og Valerio ville hjælpe ham og stå til rådighed, for han havde jo allerede snakket med dem. Dog ville han i øjeblikket ikke tænke på Ordnen, nej han ville kun tænke på Maggie og bekræfte hende som hun vel efterhånden havde brug for? ”Nej.. jeg klarer mig,” svarede han stilfærdigt. Måske at blodet ikke havde været nok til at mætte ham, men hans sult var stillet for nu, desuden så ville han gerne bruge sin tid på hende i stedet for at tænke på sig selv. For han havde jo også lovet at han ville hvile, men det kunne han jo altid bagefter? Det skæve og lettere udfordrende smil hvilede på hans læber, til deres lille sensuelle leg. Han lod hende blot sætte sig en anelse mere op, så hun nærmest måtte ligge ind over ham, hvor hendes hviskende tone mod hans øre, fik det til at sitre i hele hans muskuløse krop. Det var utroligt så blød hun kunne gøre ham! Men det var jo faktisk også det som han nød. Han mærkede dog tydeligt, hvordan hun måtte spænde i låret, da han lod en finger stryge over den kolde og dog bløde hud. Han bed sig let i den bløde underlæbe, som hun bed ham i øreflippen, for at holde sukket tilbage, for han nægtede at lade hende vinde! Han trak roligt hovedet til sig, for at vende blikket mod hende, hvor det udfordrende smil ikke falmede det mindste. ”Mm.. ved at vise mig det naturligvis,” svarede han stilfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. Han lod let sin tunge stryge lokkende og forførende over hans egne læber, nærmest som om at han bad om et kys, alt imens han lod hånden trække ganske let op i hendes kjole, for at hånden var i berøring med hendes hud hele tiden. Han lod roligt hånden stryge over hendes bagparti, for at fortsætte op langs hendes side, som han i et langsomt og pirrende tempo, begyndte at trække den af hende.
|
|
|
Post by maggie on Apr 23, 2011 20:27:23 GMT 1
Maggie vidste udmærket godt, at Julien slet ikke var typen som blotlagde sig helt, men hun håbede vel stadig på, at det ville være nemmere, nu hvor det jo faktisk var hende som ønskede det af ham? Hun betvivlede ikke, at han var hendes mage for livet. Det var bare den mavefølelse som sagde hende, at dette var den mand som hun aldrig nogensinde skulle give slip på og det var i den grad også det som hun ville kæmpe for at holde. Ingen anden skulle have lov til at have ham, hvis hun ellers kunne blive fri for det! Det var hendes og hun delte ham bestemt ikke! At fjerne hans fokus, var noget som hun kunne gøre med lethed. Tvinge ham til at blive så vred på hende, at han fyrede det af som han havde gjort; Netop ved at smide hende ud. Nu lå hun der, i deres seng og med ham ved sin side, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det. Om ikke andet, så set i hendes øjne. Hun elskede ham, ordene havde gjort hende rolig, så nu havde han også set hvilken virkning, at de jo faktisk også måtte have på hende. Onklerne var der, men det var jo ikke det samme som forældrene og selvfølgelig havde det også påvirket Maggie, men.. det var vel bare ikke det samme for hende, men hun ville nu alligevel ønske, at han ville åbne helt op for hende? Nu hvor de også havde været sammen så længe, og forhåbentlig ville fortsætte med det i frygtelig mange år fremover? Vel til hun en dag ville blive gammel og grå og hendes krop ville give efter, udelukkende fordi at man heller ikke kunne sige, at hun havde den fulde udødelighed på sin side? Ikke fordi at det var en tanke som hun tænkte meget over lige nu. Lige nu var det Julien som fyldte det hele ved hende og det eneste som faktisk måtte have en betydning som sådan. Hun trak vejret dybt, som hun endte med at sætte sig ovenpå ham og med et ben på hver side. Hånden lod hun vandre stille over hans bryst og med det samme stille smil på læben. ”Pas nu på med hvad du ønsker dig, Julien,” hviskede hun mod hans øre. Sandt som det var sagt. Hvis han ønskede at hun viste ham det, så gjorde hun det i den grad også. Som han måtte lade hånden glide mod hendes lår, hvilket resulterede i en noget så frygtelig sitren, så gjorde det hende bestemt heller ikke noget overhovedet! Som han måtte rive ganske let og stille op i hendes kjole, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod, for det var hende også et syn som kun han skulle have lov til at nyde af. Hun smilede let, som hun begyndte at knappe hans skjorte op. Dette var bestemt også en leg som hun kunne følge ham i. Hun smilede let, som hun lænede sig frem og lod læberne møde hans, også mest for at holde ham selv en anelse beskæftiget. Hun ønskede hans bekræftelse, nu hvor hun har skulle undvære det igennem så forbandet lang tid og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre hvis hun da ellers var i stand til at blive fri for det. Hun fik roligt knappet skjorten op, kun for at lade hånden vandre over hans faste mave og hans fremtrædende og faste bryst. Hun elsket det.. det var noget som hun kunne huske og det var noget af det som hun altid havde nydt.. den mest trygge favn som hun nogensinde havde kunne sidde i.
|
|
|
Post by julien on Apr 23, 2011 23:26:05 GMT 1
Det var virkelig alt for lang tid siden at Julien havde været Maggie tæt. Der var godt nok også en grund til det, desuden var det jo heller ikke fordi at hun havde opsøgt ham, selvom han havde sagt at han ikke gad, at forstyrres, men hvor tit overholdt hun overhovedet hans ’ordrer’? Mange gange var hun ligeglad, fordi hun ønskede hans selskab og skulle han være ærlig kunne han godt have brugt hendes selskab for nogle dage siden! Det var dog hendes fortjeneste at hans sind var blevet klart igen, at hans mange menneskelige følelser ikke påvirkede ham, for han bar jo også selv formskifterblod i sine årer, noget som han havde fra sin mors side af, selvom at han jo faktisk var i stand til at lukke af for alle sine følelser, men det var ikke så let, når det var de menneskelige følelser der blev påvirket af ting, men nu hvor Maggie havde fået ham til at tage sig sammen igen, så var det ikke så svært at lukke af for følelserne igen, og i øjeblikket gad han slet ikke at skænke sin far eller mor en eneste tanke, nej han ville kun tænke på Maggie, bekræfte hende, som han vidste og kunne mærke på hende at hun måtte længtes efter. Han smilede sigende til hendes hviskende ord mod hans ører, hvor han blot lod hende tage plads overskrævs på ham, så hun havde et ben på hver side af hans krop. ”Jeg tvivler på at mit ønske er så farligt igen,” svarede han i en lavmælt og drilsk tone. ”Eller vil det virkelig føre mig ud på dybt vand, hvor jeg ikke kan bunde?” spurgte han tilføjende, som han blinkede drilsk til hende, uden at det morende smil måtte falme det mindste. Hånden der begyndte at knappe hans skjorte op, havde han ikke det mindste imod, for han lod hende blot. Han ønskede selv at trække den videre og det var vel egentlig også der at de var på vej hen? Desuden vidste han at hun ønskede sin bekræftelse, en bekræftelse som var hans pligt at give hende og som han kun ønskede at give til Maggie, for hun var den eneste kvinde som betød noget for ham, den eneste han ville gå så langt med overhovedet, hvilket hun jo altid havde været. Han selv fortsatte med at trække hendes kjole umådeligt langsomt af hendes krop, for at trække tiden ud og selvfølgelig for at tirre hende den del mere, for nok var det lang tid siden, men han havde virkelig al tid for øjeblikket, så han følte virkelig ikke for noget hastværk. Desuden var ordnen nød til at holde lidt lav profil i det næste stykke tid, plus at alle også lige skulle falde til, specielt ham, for han var gået fra arving til leder og han havde ikke ligefrem regnet med at det ville ske så hurtigt! Men det betød intet for ham i øjeblikket. Det var kun Maggie han ville have. Han løftede ganske let overkroppen, så de næsten sad bryst mod bryst, uden at han brød kysset på nogen måde, for det kunne han ikke få sig selv til, hvor hun med lethed kunne trække skjorten af ham, inden han lagde sig tilbage igen, hvor han selv trak mere op i kjolen så han blotlagde hendes brystparti, inden han brød kysset, for at trække kjolen helt af hende, så de næsten lå lige afklædte.
|
|
|
Post by maggie on Apr 24, 2011 16:07:31 GMT 1
Et sted kunne man godt sige at Maggie havde reageret på den måde, som hun havde gjort det, netop fordi at nok havde været nok for hendes vedkommende. Ikke fordi at det var noget som man skulle tage fejl af. Hun manglede ham og hun savnede ham, selvom det nu ikke var nogen som helst former for ord, som hun kunne finde på at fortælle ham, for det var jo heller ikke fordi at hun ville stå der som en eller anden svækling af den slags, det var helt sikkert. Hun havde fået ham på andre tanker, så det var også noget som hun kunne være storslået tilfreds med, og det var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til i det store og hele. Det var måske en hård måde, at hun havde fået ham til at tage sig sammen på, men pointen var vel også, at det havde virket? Nu kunne de sidde der som det hun havde savnet, hun havde manglet hans bekræftelse, hun havde manglet, at han sad og lå og holdt om hende, var sammen med hende, for det eneste som hun havde gjort, det var jo at efterkomme hans ønske om at få fred. Hun smilede let tilfredst. Dette var sådanne stunder som hun i den grad også havde savnet! ”Åh, bare vent og se,” hviskede hun sigende mod hans øre, for det var virkelig bare noget som gjorde det hele så langt mere underholdende end alt det andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret stille og dybt. Et sted så var hun jo stadig til dels afhængig af skidtet. Det stille smil hvilede stille på hendes læber. Hun elskede ham virkelig som intet andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, og det var heller ikke noget som hun ville skjule for ham. Hun ønskede ham tæt på! Som hun fik knappet skjorten op, lod hun hænderne vandre over hans flotte overkrop. Det var bestemt heller ikke fordi at han havde noget som helst, at skulle lægge skjul på, og så var hun jo selvfølgelig bare glad for, at det var hende, som havde den fulde ret til dette udsyn. Kysset brød hun, som kjolen måtte forlade hendes krop, hvor hun endte næsten blottet for hans blik. Hun vendte blikket roligt mod ham og med det tydelige glimt i øjet. Hun ønskede at mærke ham og denne gang skulle det så sandelig også være helt tæt på. ”Dit ønske er mig en farlig befaling.. Er du sikker på, at det er hvad du ønsker dig?” Hånden lod hun vandre stille og roligt langs hans buksekant og med det samme tydelige glimt i øjet. Hun ønskede at trække den videre og det at mærke ham tæt på igen. At mærke at det var ham som måtte være der og ikke en eller anden som havde gramset på hende igennem den sidste uges tid, for det havde virkelig irriteret hende i det store og hele! Hun lænede sig roligt nedover ham, hvor hun ganske roligt lod en finger danse lige på indsiden af buksekanten og med den samme drilske mine. ”Ønsker du da mere af det her?” hviskede hun sigende direkte mod hans øre. ”Nu er det bare dig og mig..” Hun lod tungen vandre fra hans øreflip og nedover hans kind og hals, for at skænke den et roligt og blidt kys. Hun vidste selv helt præcist hvad det var at hun ville have og det var også sådan at hun altid havde været. Han kendte hende vel også så godt?
|
|
|
Post by julien on Apr 25, 2011 19:47:56 GMT 1
Det eneste som Julien måtte fortryde ved denne aften, var det at han havde været tæt på at smide hende ud, for det var da det sidste som han ønskede! Han elskede virkelig Maggie højere end noget andet og han vidste godt at hun havde brug for hans tid, for ham alene uden at de blev forstyrret. Desuden burde han også fokusere på det som han havde i stedet for det som han havde mistet, det var da i hvert fald det som var gået op for ham. Han havde mistet sin far og han kom ikke tilbage, hans mor havde endelig taget flugt til den mand hun elskede, og hun kom højst sandsynligt heller ikke tilbage igen, så han havde kun Maggie, og han ønskede heller ikke at miste hende, for så havde han virkelig mistet alt! Jo han havde sine onkler, men det var jo ikke ligefrem fordi at han havde sets så meget til dem igen! Han kunne dog godt huske sine torturtimer nede i kældrene sammen med Demitri, en stund han et sted savnede, men det var vel egentlig kun for at få udfyldt det tomrum han følte af at have mistet sin far? Han fnøs morende til hendes ord, hvor det var lige før at han skulle til at slippe en latter, selvom at det dog ikke skete. ”Min befaling er ligefrem farlig for dig?” gentog han morende, hvor han rystede smilende på hovedet af hende og hendes ord. ”Vi kan da også bare stoppe?” spurgte han stille og blinkede lettere uskyldigt til hende, som han lod hovedet søge ganske let på skrå. Ønskede hun ikke at trække den videre, så skulle hun da heller ikke tvinges til det, selvom at han allerede nu kunne læse i hendes blik at hun ønskede at mærke ham helt tæt på, for han kunne tydeligt læse hendes længsel og hendes begær, hvor han ikke selv havde mærket noget begær i over en uge, for det var godt nok lang tid siden at han havde været hende tæt, men han havde også været ramt af en dyb og forfærdelig sorg, så han havde ikke kunnet fokusere på alt dette, og nu hvor han lå der, så kunne han godt holde ud at trække den lidt længere, bare for at drille hende og tirre hende lidt mere. Han lod sin tunge stryge overvejende over hans læber, imens han betragtede hende eftertænksomt, selvom det var tydeligt at hun fik tændt begæret i ham, ved hendes handling, som hun lod sine fingre danse ved indersiden af hans bukser, hvilket gav ham et helt sug i maven af det rene behag. Han var helt sikker på at han ønskede mere! Han bed sig svagt i den bløde underlæbe, næsten for at holde et suk tilbage, hvor han nikkede ganske let. ”Mhm,” mumlede han dæmpet, uden at han tog blikket af hende. ”Men jeg tror mere.. at spørgsmålet er..” Han lod sin ene finger stryge hende ned over den bløde mave, inden han lod sin egen finger følge hendes trussekant, nu hvor han havde fået fjernet hendes kjole og smidt den fra sig på gulvet. Han lænede sig tættere på hende, så hans mund var ude for hendes ene øre. ”Om du ønsker mere af dette?” endte han stilfærdigt og i en sensuel tone, hvor et kækt smil gled over hans læber. Det sitrede helt i hans krop, da hun lod tungen stryge over hans øreflip, nedover hans kind og videre over hans hals, hvilket fik ham til at slippe et halvkvalt støn, som han havde prøvet at holde det tilbage, selvom at det var ham umuligt!
|
|
|
Post by maggie on Apr 27, 2011 21:12:41 GMT 1
Maggie kunne bestemt heller ikke gøre noget andet end bare at acceptere tingene som de måtte være. Han havde bedt om den fred som hun havde skænket ham, men det faktum at han havde smidt hende ud, for så at lukke hende ind igen, var noget som et sted faktisk også måtte lette ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun hørte til her og sammen med ham. Det var bare den fornemmelse i hendes indre, som sagde, at hun for intet i verden, måtte give slip på den mand som hun måtte være overfor! Intet! Med alt det som han havde mistet på denne måde, så kunne hun faktisk godt forstå hans måde at handle på. Det var bestemt ikke bare ham som måtte føle lysten og begæret, ofr det gjorde hun i den grad også selv, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende. Nu hvor han måtte bestemme på dette sted, så vidste hun godt, at hun var ham underdanig på denne her måde, selvom det var noget som ikke gjorde hende det mindste. Hun smilede let for sig selv. ”Er det da noget som du har lyst til at stoppe, Julien?” spurgte hun sigende og med en rolig og hviskende stemme. Det var i alle fald noget af det sidste som hun ønskede lige nu! At Julien kunne tænke på lidt andre ting, var så sandelig også noget som virkelig måtte glæde Maggie noget så frygtelig voldsomt, for hun havde i den grad også brug for ham. Hun ville dog ikke være krævende og specielt ikke i denne stund, nu hvor hun vidste, at det var sådan at han havde det, så var det også noget som hun virkelig ønskede at skulle hjælpe ham igennem, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende. Hun var slet ikke vant til at skulle tage hensyn på denne her måde, men det var jo heller ikke fordi at hun havde meget andet valg, for hun ønskede virkelig ikke at miste ham! At han ønskede mere, var noget som var så tydeligt at læse i hans blik, hvilket morede hende, så var det i den grad også gengældt! Hånden som han lod vandre langs hendes trussekant, var noget som fik hende til at dirre og sitre som aldrig nogensinde før, for det var virkelig savnet og det var noget som kun skænkede hende en frygtelig tydelig længsel! Hun lukkede øjnene stille, som hun endte med at ligge næsten fuldkommen stille. Hun trak vejret ganske let og dirrende, som også den dirren måtte gå i mere eller mindre hele hendes krop, for det var virkelig en dejlig fornemmelse! De røde øjne faldt endnu en gang til hans blik og hans skikkelse, som hun slet ikke kunne se andre steder hen. Det var hende bare umuligt. Maven trak hun ganske svagt sammen i en ren og skær behag, for det var virkelig intenst! Hun lod hånden vandre let og stille mod hans bryst og roligt resten af vejen ned, selv uden at tage blikket fra hans eget. ”Og jeg ved, at ud heller ikke ønsker at skulle stoppe det.. Har jeg ikke ret?” hviskede hun saligt mod hans øre. Ikke fordi at hun kunne lade være, for hun ønskede ham med sig, og så skulle det i den grad også være absolut hele vejen! ”Jeg ved at du vil have mig..” hviskede hun ind mod hans øre med en rolig og hæs hvisken. Hun vidste, at det var noget som kunne drage et væsen som ham.
|
|
|
Post by julien on Apr 29, 2011 21:09:56 GMT 1
Nok at Julien ikke var meget for at tale om sine følelser og hvordan han havde det, ikke engang med Maggie, men det havde han jo faktisk heller ikke behov for, for Maggie vidste hvad der skulle gøres for at få ham på andre tanker og selvom at hun virkelig havde gjort ham rasende og vred, så havde hun faktisk også fået ham på andre tanker, fået klaret hans sind, så han igen ikke tænkte så pokkers uklart, men faktisk kunne tænke på andre end hans miserable liv, for ja han havde mistet sin far, men han havde jo også godt vidst at det var det som skulle til før han selv kunne blive leder, medmindre hans far var trådt af for at lade Julien komme til, men det havde han ærligtalt tvivlet på ville ske, eftersom at hans far altid havde gået så meget op i sit arbejde, det var jo lige før at han havde været mere gift med arbejdet end med hans egen mor, men nu hvor hans mor også var kommet videre og var taget hen til den mand som hun ville have, så kunne det vel egentlig også være ligegyldigt? Begge hans forældre var væk, nu kunne han for alvor godt mærke hvilket ansvar der måtte hvile på hans skuldre, for han havde jo en hel orden som nu var hans, som han havde overtaget efter hans far, selvom at han i øjeblikket hellere ville stille det ansvar som han havde overfor Maggie, for det manglede han efterhånden, fordi det var så pokkers lang tid siden. Han smilede næsten noget så muntert til hendes ord, for han vidste at hun ikke ville have det stoppet! Han rystede ganske let på hovedet. ”Jeg burde faktisk sove i stedet for at ligge her med dig,” svarede han stilfærdigt og blinkede drilsk til hende. Løgn var det jo faktisk ikke engang. Nok en vampyr ikke havde brug for søvn, men normalt var en vampyrs krop vant til at hvile om dagen fordi de skulle være i ly for solen, og det var en vane som aldrig ville forlade hans krop om han så kunne vandre ude i sollyset eller ej, og derfor havde hans krop også brug for den hvile nu hvor det var så lang tid siden sidst, men nej, han ønskede ikke at stoppe og derfor kunne hans krop sagtens vente med den hvile. Hånden der vandrede over hans bryst og videre ned over hans muskuløse krop, var noget som han nød og havde manglet noget så frygteligt! Han havde savnet hendes kærtegn og berøringer, for det var så lang tid siden at han havde set det mindste til hende og nu hvor de måtte ligge her, hvor intet var dem forbudt længere, så ville han virkelig også udnytte det! Han kunne dog ikke lade vær med at smile til hendes ord, som hun påstod at hun vidste at han ikke ville have det til at stoppe og at han ville have hende, selvom at hendes påstand jo faktisk også var rigtig, for han ønskede hende helt tæt på, ellers havde han heller ikke været i færd med at afklæde hende, som han ganske langsomt og pirrende trak ned i hendes trusser for at blotlægge hende helt, hvor han selv endnu bar sine bukser, som hun kun havde fået fjernet hans skjorte. ”Mh.. er du nu også sikker på det?” spurgte han roligt og lettere drilsk, som han bed hende pirrende i den bløde øreflip.
|
|
|
Post by maggie on Apr 30, 2011 15:13:32 GMT 1
Julien var virkelig en meget, meget indelukket af slagsen, også overfor hende, hvilket Maggie virkelig var træt af, men hun accepterede det og slog sig fint til ro ved tanken om, at det jo bare var sådan at han måtte være, og så var der jo ikke direkte noget som man kunne gøre ved det. Det var jo bare en af de små ting som man måtte tage med, men det vigtigste var jo netop det faktum, at de fungerede sammen, selvom det var forfærdelig længe sidst? Ikke fordi at der var noget at sige til det, for det var jo trods alt bare sådan at det nu måtte være i den anden ende, selvom det i sig selv, kun var en tanke som hun måtte hade, for hun hadet når hun var nødsaget til at gøre ham sur, for at få ham til at lytte. At få ham til at lytte og det at få ham på andre tanker, netop ved at appellere til hans vrede, var nu heller ikke noget som hun var meget for som sådan, men det var jo trods alt heller ikke fordi at hun havde meget andet valg når alt endelig skulle komme til alt, så hun havde jo ikke rigtigt noget andet valg vel? Hun var nu bare glad for, at se lidt af den Julien som hun kendte og som hun elskede.. den eneste mand som havde skænket hende den følelse af at være i live og den eneste som skulle have lov til det! Det muntre smil gled let over hendes læber. Hun havde fået mad i ham og hun havde fået ham til sengen, så var hun i den grad også tilfreds, for selv en vampyr havde brug for hvilen, så meget vidste hun da udmærket godt. Hun hævede hånden og strøg den roligt mod hans kind og uden at tage blikket fra ham. ”Man kan sove når man bliver gammel,” hviskede hun stille mod hans øre. ”Desuden.. hvis du hellere vil sove..” Hun lod knæet ganske roligt vandre langs hans inderlår og selv uden at skulle fjerne blikket fra ham på nogen som helst måde overhovedet. ”… så skal jeg da nok gå,” hviskede hun stille. Der skulle to til tango og denne leg var i den grad også noget som hun kunne følge ham i uden de største problemer, for hun kendte hans områder og hun kendte hans punkter, hvilket kun gjorde det hele langt mere underholdende end noget andet, for hun havde virkelig manglet at skulle have ham tæt på sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. At han blotlagde hende helt, var noget som kun fik hende til at smile ganske let. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule på den ene eller den anden måde, for det var jo også bare sådan at det nu endelig måtte være. Hun smilede let for sig selv. Dette var jo også et syn som han stod som den eneste med retten til at se, hvilket hun nok skulle sørge for! Hun betragtede ham sigende og selv uden at smilet forlod hendes læber på noget tidspunkt. ”Jeg har aldrig påstået, at jeg ikke ville..” påpegede hun sigende, som hun førte hænderne ned af hans stærke og faste mave og ned til hans bukser, som hun roligt begyndte at åbne. Hun havde ikke travlt og det at trække tiden ud, ville vel også bare pirre ham noget mere? Hvilket i den grad kun måtte gøre det hele langt sjovere, også for hendes del.
|
|
|
Post by julien on May 7, 2011 21:29:27 GMT 1
Julien ønskede ikke nogen konflikt med Maggie, specielt ikke efter alt det som han lige havde mistet; mere eller mindre hele sin familie. Han vidste godt at han havde Valerio og Demitri, som han klart også ville komme til at støtte sig op af, for han vidste godt at han ikke ville kunne styre en hel orden for sig selv, når han slet ikke er vant til sådan et stort arbejde. Jo han havde været leder for sin egen lille orden, da hans far havde haft organisationen, men det havde også kun været en bande på 6-7 stykker, nu er det for flere tusinde vampyrer! Alle hvis behov som han skulle tilfredsstille og det vidste han slet ikke om han var i stand til! Men han vidste at hans onkler ville støtte ham, hvilket han bestemt også var utrolig glad for, for han havde jo heller ikke styr på papirarbejdet, som hans far altid havde lavet, for det havde altid været så utrolig kedeligt! Og det vidste han jo at Valerio var god til og både ham og Demitri havde tilbudt Julien deres hjælp og det var bestemt også en hjælp som han var glad for! Men Valerio og Demitri havde aldrig rigtig sådan set stået ham så tæt, for de havde jo også altid været optaget af deres arbejde, hvor det mere var hans far der havde taget sig af ham, da han var blevet ældre, for han var trods alt arving, og skulle han være ærlig? Så savnede han pludselig sin fars nærvær utrolig meget, lige såvel som han gjorde sin mors. Men han var ingen lille dreng mere. Han var en voksen mand, som måtte til at forsørge sin egen familie, som bestod af Maggie. Og han nægtede at fejle som hans far havde gjort! Han ville give sig den nødvendige tid til Maggie, som han gjorde i øjeblikket, for nok han var kommet sig igen – takket være hende – men derfor ville han sætte hende i første række for en gangs skyld og ordnen i næste. Hendes hvisken mod hans øre, hendes drillende ord og hendes knæ mod hans inderlår var alt sammen noget som pirrede ham og fik det til at sitre i hele hans muskuløse krop! Ingen tvivl om at han virkelig havde savnet hende! Han vendte blikket næsten stift og utilfredst mod hende ved hendes ord, hvor han greb hendes om hagen med den ene hånd, som han skænkede hendes læber et blidt kys. ”Du bliver lige her, gør du!” hviskede han sagte og blinkede drilsk til hende. Måske han havde brug for hvile, men de vidste begge at han ikke ville hvile før han havde fået det som han ville have, en tilfredsstillelse som de begge måtte ønske, derfor ønskede han ikke at gå, ligesom han også vidste at hun ikke ville gå. Han betragtede kort hendes nøgne krop, som han havde fået hende helt blotlagt, hvor han ikke kunne være mere tilfreds med synet, et syn som kun tilkom ham! Han var den eneste der måtte se hende på denne måde, for andet tillod han virkelig ikke! Han tog roligt fat i dynen, som han trak over deres kroppe, så han var sikker på at det kun var ham der havde det smukke udsyn af hendes krop, selvom døren godt nok var låst. Han lod hende blot trække tiden ud, hvilket kun appellerede til hans savn og længsel efter hende, for det gik pludselig op for ham, hvor længe siden det sidst var at han havde mærket hende og været sammen med hende.
|
|
|
Post by maggie on May 8, 2011 9:02:49 GMT 1
Maggie vidste udmærket godt, at Julien havde mistet mere eller mindre det hele, og selvfølgelig var det også noget som gjorde hende direkte bekymret. Hun havde stået ved hans side, endda risikeret at han smed hende ud, men hvad gjorde man ikke for den mand som man elskede? Hun ønskede at hjælpe ham, hvis det var hende muligt og hun vidste også godt, at hans onkler var af den samme mening. Nu var hun endnu en gang rolig, også fordi at hun kunne fornemme på ham, at han havde det på helt den samme måde, så var der bestemt heller ikke noget som hun skulle klage over, det var da helt sikkert. Nu kunne hun da genkende lidt af hendes egen Julien igen, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun manglede ham og hun savnede ham, også selvom han var så tæt på hende, som det han måtte være lige i dette øjeblik. Hun sendte ham et næsten morende smil, for reaktionen ved hendes ben op langs hans eget inderlår, var tydeligt at han måtte nyde af. Hånden som greb omkring hendes kæbe, hvor han bogstavelig talt måtte stjæle det ene kys, uden at hun havde nogen mulighed for at skulle følge med, så tog hun bare imod det. ”Havde du virkelig regnet med, at jeg ville lade dig ligge her alene?” spurgte hun sigende, dog med det tydelige smil på læben. Det var da noget af det sidste, som hun kunne finde på, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede! Hun ville faktisk gerne være sammen med ham, nu hvor hun langt om længe havde fået muligheden for det. Træt var hun selv, men det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at tvinge ham til at hvile.. hun ønskede ham tæt på, på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han var i den grad også den eneste som skulle have lov til at se hende på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Det var jo ham som hun måtte elske og som den eneste som hun ville lade komme så tæt på hende af hendes egen frie vilje. Hun betvivlede på ingen måde, at han måtte være hendes mage for livet! Bukserne fik hun stille åbnet, som han havde valgt at trække dynen om dem. Døren var låst, de havde hinanden for en gangs skyld, så det var jo selvfølgelig kun noget som gjorde det hele så meget bedre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak dem stille af ham, skubbede dem af med et let og elegant arbejde med fødderne, så han selv måtte ende lige så blottet som hende selv. Hun lagde sig roligt tilbage i sengen og med blikket hvilende på ham. Nu ville hun lade kroppen snakke for sig, for det var det savn og det var den længsel som hun måtte føle. Hun ønskede bare at have ham tæt på! Armene lagde hun stille omkring hans nakke, idet hun trak ham tættere til sig, kun for at lade læberne møde hans endnu en gang. Hun havde manglet ham og hun savnede ham i den grad endnu. Det at have ham så tæt på, var virkelig alt for længe siden sidst! Den ene arm gled roligt ned omkring hans bryst og mave. Han havde tabt sig igennem det sidste stykke tid, det kunne hun da godt mærke, men hun agtet dog at få ham tilbage på højkant igen. Det andet bekymrede hende virkelig for meget til alt andet.
|
|
|
Post by julien on May 8, 2011 21:03:02 GMT 1
At ligge her alene sammen med Maggie, var noget som Julien ville nyde det til det måtte ende, for det var nøjagtig det som han manglede efterhånden. Han havde ikke indtaget noget i en hel uge, faktisk lidt længere end en uge, hvor han heller ikke havde fået noget søvn eller hvile, hvilket hans krop jo også havde brug for. Nu havde hun fået lidt blod i ham, selvom at det tydeligt ikke var nok, men det var nok for nu, hvor han altid kunne tage noget senere hen, ligesom hvilen, for nu ville han nyde at være sammen med Maggie bekræfte hende og mærke hendes egen bekræftelse, hvor han ville nyde at være hende tæt. Hun kendte hans punkter bedre end nogen anden, selvom det bestemt også var gengældt, men han nød nu også når hun tirrede ham, pirrede ham, trak det hele ud, for det fik ham til at længes efter hende, hvor det altid kun blev langt bedre, når hun endelig lod ham komme tæt på. De dybbrune øjne hvilede sensuelt i hendes, hvor det var tydeligt at se at han havde lyst til at trække den videre, hvor det var tydeligt at se længslen, en længsel som han følte efter at mærke hende, hende og ingen andre, for han ønskede ikke nogen anden tæt på sig! Han smilede skævt til hendes ord. ”Overhovedet ikke, for.. når det kommer til stykket.” Han begyndte at skænke hendes hals en række lidenskabelige og intense kys, ”så ønsker du nøjagtig det samme som mig.” Et selvsikkert smil gled over hans læber, selvom at det ikke var at se, eftersom hans ansigt var gemt væk ind mod hendes slanke hals, som han fortsatte sine kys. Han lod hende blot trække bukserne af ham og underbukserne med, så han endte med at ligge lige så blottet som hende selv, nemlig fuldstændig splitterravende nøgen, selvom at dynen måtte skjule deres kroppe fra omverdenen, så de frit kunne nyde hinanden uden at blive forstyrret. Han lod hende blot trække ham tættere på sig, hvor han lagde sig mere om på siden, hvor hans egen hånd måtte glide ned over hendes krop, som den fulgte hendes smukke former, hvor han virkelig nød at være hende så tæt! Han tog ganske roligt plads mellem hendes ben, hvor det ikke var svært at se hvor han ønskede at trække den hen, og det var lige så tydeligt at hun måtte ønske det samme. Han spredte blot hendes ben, som han fulgte hende i kysset og gjorde det mere intenst, inden han valgte at forene sig med hende, hvor varmen, nydelsen og begæret måtte skylle ind over hans krop.
Som akten blev færdig, hvor de begge var endt med at nå klimaks, trak Julien sig ud af hendes fugtige og varme indre, som han lagde sig om på ryggen ved siden af hende. Det føltes hedt, selvom at han ikke kunne svede, for han var trods alt vampyr og dermed havde en død krop, selvom han følte sig mere end levende. Han lagde sig roligt om på siden, med hovedet i den ene hånd, hvor de dybbrune øjne faldt til hendes skikkelse, som han roligt løftede sin ene hånd, som han strøg blidt over hendes kind og fjernede hendes blonde lokker fra hendes smukke ansigt. Han lænede sig frem og skænkede hendes læber et blidt kys. ”Jeg.. elsker dig,” sagde han i en lavmælt og dog sandfærdig tone, skønt den også var prøvende, for han havde kun sagt det en eneste gang, og det havde været da hun havde været ved at forsvinde ud af hans liv tidligere denne aften. Og nok var han ikke meget for ordene, men.. det var jo bare sandheden.
|
|
|
Post by maggie on May 10, 2011 18:32:20 GMT 1
Maggie var udmærket godt klar over, at der var gået skræmmende lang tid siden, at hun havde mærket ham så tæt på, så det var virkelig, virkelig bare en dejlig fornemmelse som intet andet overhovedet, for det var virkelig.. befriende på en mærkværdig måde. Hun vendte blikket stille mod ham og selv med det stille smil på læberne. Her behøvede de skam ikke at benytte sig af det talende ord, for deres behov, deres længsel og kroppens reaktioner var vidst tydeligt noget som måtte tale for sig selv. Hun dirrede let ved hans kys, hvor hun mere end villigt havde valgt at skulle blotte halsen for hende, for det var virkelig noget af en intens fornemmelse at skulle sidde med, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Hun smilede let. ”Du kender mig desværre for godt,” påpegede hun sigende, som hun lod hænderne let vandre over hans blottede krop. Det var virkelig noget af det bedste som hun vidste af, for der var ikke noget som kunne gøre hende mere rolig end dette. Hvis det havde været muligt, så havde hendes hjerte hamret mod hendes bryst, hvor det jo faktisk til tider, nærmest måtte føles som det skete, udelukkende fordi at hun jo ikke var helt vampyr, men.. meget af det måtte ligge i hende og det var noget som hun i den grad også var glad for. Hun lukkede øjnene let, lod kysset fortsætte, som hun også lod ham berøre hende på denne måde, for det var virkelig noget af det bedste som hun vidste af. Benene spredte hun glædeligt for ham, så han kunne komme ordentligt til. Et sted så følte hun spændingen stige, for det var virkelig forbandet lang tid siden, at hun havde haft ham så skræmmende tæt på! Det var jo helt utroligt, hvor meget man egentlig kunne savne sådan noget her! Som han valgte at forene sig med hende, mærkede hun varmen sprede sig ud i hver en tænkelig del af den kolde krop. En tur igennem det rene paradis.
Som akten blev færdiggjort, så efterlod det hende med en følelse af det at være storslået tilfreds. Hun vendte sig stille om på siden, så hun kunne kigge på ham og direkte i blikket. De lette strøg over hendes kind, fik hende kun til at lukke øjnene. Hun lod hovedet søge stille mod hans hånd, hvor hun dog alligevel måtte se på ham, som han skænkede hende de store ord. Ikke fordi at det var noget som hun nogensinde havde regnet med at høre fra hans læber, så var det kun noget som fik hende til at smile. Normalt var det slet ikke ord som hun ville høre fra hans mund af. ”Jeg elsker også dig, Julien,” gengældte hun med en rolig og stilfærdig mine. Hun mente det skam og hun håbede da, at hendes handlinger også ville bevise det hele for ham, for det var da det vigtigste af det hele, også for hendes del. Hun lagde sig roligt tæt ind mod ham, hvor hun lagde hånden stille mod hans bryst, som hun strøg ganske roligt og ganske let. ”Du burde hvile,” påpegede hun sigende, dog selv med en træthed i stemmen. Hun kyssede stille hans mundvig, som hun roligt lagde sig godt ind mod hans beskyttende og gode krop. For hende, så var det jo trods alt her, at hun kunne finde den tryghed. ”Så kan du få blod, når du har hvilet..” Hun ønskede ham jo egentlig også kun det bedste. For hendes vedkommende, så var det virkelig også noget af det vigtigste i denne her verden – det var at han havde det godt.
|
|
|
Post by julien on May 14, 2011 14:15:32 GMT 1
Det at Julien endelig kunne give sig hen til Maggie var noget som han virkelig havde savnet og noget som han virkelig havde længtes efter, for det var jo ufattelig lang tid siden at det var sket sidst! Han havde nu også savnet at mærke hende så tæt på sig, for han havde virkelig savnet generelt at have hende ved sin side, for han havde jo ikke set hende op til det som svarede til en hel uge, hvis ikke længere! Han elskede hende virkelig, selvom at de ord aldrig forlod hans læber, første gang havde været da hun havde været på vej væk tidligere denne dag og anden gang var nu hvor de lå her, for han vidste at han havde gjort en masse for at bevise det overfor hende med sine handlinger, for han havde altid været der for hende, han havde altid støttet hende og han havde altid lyttet til hende hvis hun havde noget på hjertet, han havde altid sat hendes behov før hans egne, så han havde vel bevist at han holdt af hende? Han smilede stille som hun dog alligevel gengældte ordene, selvom at hun ikke havde behov for det, for han vidste godt at hun elskede ham, det havde hun for længst bevist over for ham, så han vidste også at hendes ord ikke bare var tomme, men at hun også mente dem, hvilket faktisk måtte gøre ham glad. Han lod hende blot hvile ind mod ham, for selv det havde han savnet. Han trak roligt dynen godt op omkring dem, så de kunne nyde hinanden uden at de skulle blive forstyrret, for hun havde jo faktisk også låst døren, så han tvivlede på at nogen ville komme ind. Han løftede sin ene hånd som han strøg blidt over hendes kind, alt imens han fjernede nogle af hendes blonde lokker, inden han lænede sig frem og skænkede hendes pande et blidt kys. At hun ville have ham til at hvile kunne han for en gangs skyld godt gå med til, for det var jo faktisk lang tid siden at han sidst havde gjort det og han var virkelig udmattet og træt efterhånden! Han nikkede roligt til hendes følgende ord, hvor et kærligt og dog træt smil gled over hans læber, som han lagde sig til rette i sengen med hende ind til sig, for han nægtede at give slip på hende! Han tog imod hendes kys mod hans mundvig, som også fik ham til at smile en anelse bredere, for han havde virkelig savnet hendes omsorg, hendes kys, hendes kærtegn og generelt bare hendes selskab! ”Udmærket, så hviler jeg,” medgav han roligt, som han roligt lukkede øjnene, hvor han blev omgivet af det betryggende mørke, hvor han ikke havde behov for at se på hende for at vide hvordan hun så ud, for han havde allerede et billede af hende indprentet i hans sind. Han strakte sig kort, inden han lagde sig godt til rette, hvor han vidste at hun ville være det første han ville se, når han igen slog blikket op, for han vidste at hun ikke ville vige fra hans side af. Der gik ikke særlig lang tid, inden han mærkede hvordan udmattelsen og trætheden måtte overmande ham, så han faldt ind i en dyb søvn, en søvn som han ikke havde givet efter for den sidste uges tid, men som han endelig kunne falde ind i, for det var efterhånden også nødvendigt for hans vedkomne.
//Out
|
|
|
Post by maggie on May 14, 2011 18:20:31 GMT 1
Ordene i sig selv var bestemt heller ikke nok for Maggie, selvom Julien havde brugt år på at vise hende, at det jo faktisk var noget som han måtte mene, så var det også derfor at de ord var noget som gik hende direkte i hjertet, for det var virkelig noget af det bedste. Hun var slet ikke i tvivl om at hun havde fundet sin mage for livet og det var vel også derfor at hun var så bekymret på hans vegne? At han kunne være så hård ved sig selv, var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig synderlig meget om, men det var nu heller ikke fordi at hun havde noget som helst at skulle kunne gøre ved det, for hun kunne eller skulle da heller ikke blande sig, for det havde hun absolut ingen ret til overhovedet. Hun vidste at han mente de ord, også fordi at handlingerne havde vist det for hende på forhånd.. Hun lagde sig stille ind mod ham og puttede godt ind til hans krop, for der fandtes virkelig ikke noget bedre for hendes vedkommende, hvilket i den grad også var noget af det bedste af det hele. Hun lukkede øjnene stille. Han var altid der for hende, han havde altid sat hendes behov foran sine egne, men at det så skulle påvirke ham så meget, var det som i den grad også måtte bekymre hende noget så frygtelig voldsomt, for hun brød sig slet ikke om den tanke. Hun ønskede at hjælpe, selvom hun vidste, at han nok aldrig.. kom til at åbne helt op for hende? Af grunde som hun slet ikke kunne forstå sig på, men det var nu bare noget som hun måtte acceptere. Det var jo heller ikke fordi at hun havde noget andet valg, og så bare stille sig tilfreds med det som hun kunne få. Hun ønskede bare ikke at miste ham og det håbede hun da, var gået lidt op for ham her til aften, for ellers havde hun da slet ikke reageret som det hun havde valgt at gøre det. Netop ved at gøre ham så vred, lade ham afreagere også selvom det var gået ud over hende, for han havde jo bogstavelig talt smidt hende ud. Strøgene mod hendes kind, fik hende let til at lukke øjnene og med det stille smil. Han havde brug for hvilen nu og det samme havde hun, for hun havde ikke rigtigt hvilet oprigtigt siden dødsfaldet havde ramt den kære familie. Hun ønskede bare at vise ham, at hun endnu stod der, for hun havde bestemt heller ikke nogen intentioner om at stille træskoene lige foreløbig! ”Godt, min kære..” hviskede hun stille og med en dæmpet stemme tæt mod hans øre, idet hun lagde sig roligt og tæt ind til hans krop, indåndede hans duft, hvilket altid havde været noget som havde formået at gøre hende så frygtelig rolig og det havde i den grad også den effekt på hende i øjeblikket. Nu hvor hun havde formået at få sin vilje – endnu en gang, så var hun da også fuldkommen tilfreds. Det var vel heller ikke fordi at hun kunne være andet, var det? Hun lukkede øjnene stille, som hun lagde hånden mod hans bryst, lagde sig godt til rette og ind mod hans krop, idet hun selv måtte give efter for en tiltrængende hvile – at det jo så var ved hans side, var jo så noget som gjorde det hele så meget bedre end nogensinde før, hvilket vel heller ikke var noget som sagde så lidt.. det savn som hun havde siddet inde med, havde virkelig været ekstremt!
//Out
|
|