Post by Deleted on Mar 1, 2011 8:43:12 GMT 1
At det forundrede hende, at han havde valgt at række det smykke mod hende, var noget som selv måtte få Fabian til at smile. Han var bare glad for at hun havde taget imod det, for det var ikke fordi at han ikke ville snakke.. han kunne bare ikke og havde ikke været i stand til det igennem skræmmende lang tid. Selvfølgelig var det jo bare noget som man vænnet sig til, men det var heller ikke fordi at det var helt nemt altid, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var helt sikkert. *Det er mig en glæde at møde Dem, Vera. Jeg er Fabian Dominas,* præsenterede han sig roligt. Hvorvidt om navnet sagde hende noget som helst, var jo noget som han ville finde ud af nu. Den gamle konge af Dvasias eller hærføreren i Manjarno, så et sted var det vel også en form af test. Dragen holdt han dog voldsomt godt øje med ud af øjenkrogen, for han turde virkelig ikke at ende med at tage chancen, for den ønskede jo at spise ham, så meget havde han da allerede fundet ud af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om og den tanke var faktisk noget som måtte skræmme ham et sted, hvilket i den grad heller ikke sagde så lidt. Det var ikke drager som man så mest til. Han havde vidst kun set en tidligere i hans liv. Han grinte lydløst. *Han bryder sig vidst ikke om mig,* konkluderede han med et svagt træk på skuldrene. Ikke fordi at det var noget nyt for ham som sådan. Det var ham.. bare normalt et sted.
