Forsyninger

[Deleted]

Det var ikke just fordi de solrige dage gjorde alle i godt humør. Greg MaxLaqcinés var en mand man sjældent så smile overhovedet. Om det så var en varm sommer dag eller en efterårs dag med storm og styrtende regn. Det gjorde ikke meget forskel overhovedet. Lige nu var foråret så småt på vej til at træde frem igennem vinterens kulde der langsomt tog mere og mere af. Men selvom det måske gjorde mange i forårs humør med kærlighed i luften og alt det så holdt Greg sig altid mere eller mindre for sig selv medmindre han fik besøg af folk der skulle bruge hans hjælp. Selv der kunne han være uetisk og lidt af et røvhul i manges øjne. Sagde sin mening uden at tænke over om det mon stødte personen han skulle tilse.
Dog var i dag en dag han tilbragte længere inde i byen nemlig på markedet hvor han skulle købe nye ingredienser til sine mange eliksirer og i det hele taget også daglig varer, da han jo skulle have mad og drikke til at leve på. En mørke brun skjorte bar han på sin overkrop i dag. Lidt løst og dermed en smule afslappet i det og de enkle, men dog komfortable bukser passede godt til. Som altid havde han den velkendte stok ved sin side og selvom folk flyttede sig for en krøbling som han jo var så kunne han godt finde på, at daske lidt til nogen hvis de ikke kom hurtigt nok væk efter hans mening. Dog var han respekteret for sin læge kunst hvilket jo ikke ligefrem fik folk til, at kunne lide ham, men han var som han var. Kom frem med de haltende skridt hvorpå kun stokken holdt ham stående.

[theis]

Gabriel var taget til Apterta city som han så tit gjorde, for at finde ud af hvordan det stod til i landet, men samtidig for at se om han kunne opsnappe noget information omkring Dvasias. Han var jo trods alt Hærføren for Provias, og han var nød til at vide hvad der foregik så han ville kunne stoppe det, eller sende hæren ind for at stoppe dem. Det sidste blev dog sjællendt brugt af ham, da han aldrig var glad for vold. Han havde i dagens anledning skjult sine vinger som alle engle kan, men ud over det havde han fjernet alle muliglige spor om hvem han var, ved at farve sit ellers blondte hår sort med aske, og gnuppet asken ind i huden for at blive mørkere i huden. Det eneste i hans ansigt som ville kunne få folk til at finde ud af hvem han var, var hans ekstreme blå øjne. Han havde en gammel lusset kappe på, med en hætte som var trukket godt ned over hovedet, og samtidig havde han en brunlærred bluse på, samt brune lærred bukser. Selv hans støvler virkede gamle og mølædte. Men trods hans påklædning, var der engang imellem et glimt som ikke passede ind. Det var glimtet fra når solen ramte sølvknuppen på hans sværd som hang ved hans hofte, det var et fornemt våben, som langfra passede til den måde han gik klædt, hvilket også forklarede hvorfor det var at han prøvede at skjule det under kappen, det lykkedes også meget godt, men når han tog et for langt skridt eller drejede om et hjørne, kom den sølvknuppen med de to engle vinger alligevel til syne og sendte et glimt ud. Hans mølædte støvler gav nogle hule dunk som han kom gående langs markedet, hans udklædning gjorde at de fleste overhovedet lagde mærke til ham, og dem som gjorde gik ud fra at han var en tyv og gemte deres værdisager væk. Gabriel gik over til en af boderne og lod som om at han kiggede på varene, dog blev han hurtigt gennet væk fra boden af ejeren, som sikkert gik ud fra at han ville stjæle noget, ikke at Gabriel nogensinde kunne finde på at gøre den slags, han ville nok nærmere efterlade nogle penge, dog uden at ville tage noget for det. Mens Gabriel gik gennem markedet, lagde han mærke til en mand med en stok som virkede i et dårligt humør, han slog hvertfald efter folk der ikke kom afvejen hurtigt nok. Gabriel fulgte ham med blikket og fulgte så efter ham, måske kunne han finde ud af noget ved at følge efter ham. Han drejede hurtigt rundt på hælen hvilket et kort øjeblik fik sværdet til at sende en kaskade af lysglimt fra toppen af sværdknuppen, da denne fangede solens lys, før Gabriel fik det dækket til igen og begyndte at gå efter Manden med stokken.

[Deleted]

Det var ikke fordi Greg ikke kunne bære sine ting selv. Ikke alt måske, men det var for besværligt at bære tunge varer på lang afstand og derfor fik ham sendt det ud. Det betalte han så ekstra for, men han satte så også pris på at der overhovedet var nogen der endnu turde nærme sig hans hus. Han lagde til en start ikke mærke til overhovedet, at en havde vendt rundt og var fulgt efter ham. Han var selv stoppet op ved en bod med urter og grønsager og stod og så på nogen. Han spiste rimelig sundt og hvis bare varerne var i orden så ville han godt spise det. Han brummede lidt og så på et bundt med rødder og ejeren havde allerede fundet den sædvanlige kurv frem som Greg fik sine varer leveret i. Han lagde nogle bundter i af urter og rødder og udvalgte nogle grønsager også og takkede manden; dog uden smil af nogen art. Men i det mindste lød hans tak ikke som om han havde trådt i en mudder pøl. Eller værre.
Han gik lidt længere hen og fandt noget kød som han også fik lagt i en kurv. Han købte som regel de samme steder fordi han kendte kvaliteten og vidste de havde det meste af alt det han skulle bruge. Og fordi der ikke var nogen problemer med udlevering. Endnu. Med nye skulle man bruge tid på at diskutere og undersøge ting. Og det var ikke altid han fandt det lige morsomt. Han havde nogle aftaler i eftermiddag så han skulle helst gerne være tilbage der. Dog var det jo stadigvæk formiddag så han havde tid nok at løbe på endnu. Men tiden kunne hurtigt være gået og det vidste han udmærket alt for godt. Han takkede en til og gik så lidt væk fra boderne og mere ud mod gadens midte og gik videre til sit næste stop.

[theis]

Gabriel fulgte stadig efter manden med stokken, og stoppede op lidt fra ham hver gang han stoppede. Han fik sendt nogle misbilligende blikke fra stort set alle folk på markedets, for dem lignede han jo et udskud, en ussel tyv som havde valgt et offer at gå efter, men samtidig ville de ikke blande sig, da man jo aldrig vidste hvad en tyv kunne, eller hvad en tyv var for den sags skyld. Grundet alt baladen som var i procias efterhånden, var det aldrig til at sige om det var gode eller onde væsner som var på færre og desvære var det alt for tit onde væsner. Gabriel trådte endnu et skridt tættere på manden for at kunne hører hvad denne sagde hvis denne sagde noget, det var jo altid smartest at finde et individ som virkede forhadt af alle, men samtidig respekteret, da disse individer ville have nemt ved at snakke over sig, og hvis denne mand vidste noget, og snakkede over sig havde Gabriel tænkt sig at hører det hele. Dog da han gik tættere på gik en mand ind i ham, og fik slået kappen til side så hele sværdet, som var stukket i en smuk sort læderskede, med sølvtråde som dekoration, kom til syne et øjeblik. Gabriel skyndte sig at dække sværdet til og skyndte sig lidt væk derfra, hvorefter han endnu engang bevægede sig ind på livet af manden. Han var vidst bare i gang med at handle, men det var jo også når man handlede, at man snakkede mest om rygter, så det gjorde Gabriel intet. Han Kom nu tæt nok på til at kunne se hvad manden havde i sin kurv. Det var dog ikke det der intersserede ham synderligt, men han kunne alligevel ikke lade være med at lade de meget klare blå øjne glide over indholdet, det kunne jo være noget som var værd at undersøge hvad var, dog at det bare var noget kød og nogle urter lod han i stedet blikket hvile på manden, fange hver eneste af hans bevægelser og hvis han ikke kunne hører hvad der blev sagt, så mund aflæse manden.

[Deleted]

Stoppene ved de næste par steder fik gjort at Greg endelig havde fået fat i alle de varer han stod og manglede og det hele ville komme senere på dagen så nu skulle han bare hjem. Men han fortsatte dig lidt med, at gå ned af markeds pladsen. Måske man jo faldt over noget nyt af en art som man måske ville have. Noget spændende af en art. Han havde ikke lagt mærke til det mini postyr af en art der havde været kort væk fra ham selv. Han havde jo ikke øjne i nakken af nogen art.
Han stoppede op ved en bod der så ny ud. Han havde ikke set den før her og han måtte lige kigge på det. Gjorde han altid med nye hvis de lå indenfor hans område og han støttede sig som altid til stokken med højre hånd og vendtre hånd undersøgte tingene. Der var nogle flere ting der han godt kunne lide. Nogle urter han havde svært ved at skaffe andre steder. Dog kom det værste nu. han så på den ældre kone der stod bag boden og snart stod de og dsikutere en smule halvhøjt om prisen og levering og alt det andet der skulle ordnes hver gang Greg valgte at starte en 'forretning' hos nogle nye boder. Dog endte det med han fik det som han ville have det. Før eller siden fik han knækket dem. En for en.

[theis]

Gabriel sukkede lettet da det virkede som om at Manden foran ham ikke havde lagt mærke til noget, og han troede kort at alt var fred i paradis før han begyndte at skændes den gamle kone ved boden. Gabriel som jo altid var meget venlig og hjælpsom af natur kunne ikke lade være med at gribbe ind, og han glemte helt hvordan han så ud og var klædt på. Han gik over ved siden af manden med stokken og kiggede på de mange varer før han igen kiggede på manden "Hvad sker der her, siden i skal være så højlydte, man kan jo ikke hører sig selv tænke" det var måske noget i overkanten at overdrive sådan. Han kiggede bare frem og tilbage mens diskutionen forsatte indtil at manden med stokken tilsyneladende vandt. Gabriel vendte misbilligende sine uhyggelig blå øjne mod Manden som for at sige at han ikke kunne være bekendt at betale andet end det kvinden ville have for dem, det var sikkert ikke nemt for en gammel kone som hende at få fadt på den slags urter, og så var det da klart at hun ville have hvad hun ville have for dem, og klart at hun gjorde så meget modstand da han tilsyneladende ikke ville give sig. Som han stod der og betragtede dem, gled håndtaget af sværdet frem endnu engang, det var det eneste problem med hans forklædning, kappen var ikke stor nok til at dække for det hele, og da slet ikke et langsværd som det han havde spændt ved hoften. Men i det øjeblik som han stod der tænkte han ikke synderligt over det.

[Deleted]

Faktisk var prisen for urterne ikke at diskutere. Det var prisen hun ville have for at levere, da hun tilsyneladende ikke gjorde den slags normalt. Men han kunne da vel for pokker ikke gå og slæbe på flere kurve og poser som nok ville svare til 10 mand?! Ikke nok med, at han kun havde en hånd, men selv med begge hænder ville det være ham umuligt. Han fik dog en passende pris for levering, for så langt skulle det jo heller ikke leveres og det var jo kun en kurv. Men han lovede hende, at hun nok skulle få det som passede til tiden det ville tage hende. Plus et afslag i priser for behandling, da han faktisk havde hjulpet hendes børnebørn flere gange kunne han se, da hun kaldte efter en dreng som havde været hos ham. Og han kaldte hende bedstemor så det måtte vel være hendes barnebarn. Først nu hvor forhandlingerne var lagt på plads så han på den fremmede, som der var kommet over. Han havde nok kun svagt hørt han havde sagt noget. Hvad det var vidste han ikke helt. Han havde haft svært ved og fokusere på meget andet end den gamle dame.
Han så lidt op og ned af ham og fik skam øje på sværdet der ikke så ud til, at være noget billigt nyttesløst møg. Han så op på hans ansigt igen og vendte sig lidt mere om mod ham og sukkede stille og rystede lidt på hovedet. Han var træt i benet der så småt var begyndt, at gøre lidt ondt. Sådan gik det altid når han gik længe og langt. Han gned lidt på de ømme muskler og så stille på manden foran sig igen. Sukkede udmattet og trængte stærkt til og sidde ned. "Jamen dog..det er ikke tit man ser så smukt et håndværk på en tilsyneladende jævn mand...Kan du gøre mig den tjeneste og vise mig hen til en bænk? Benet tager livet af mig hvis jeg ikke snart får hvile i det igen.." Hans ord var nok temmelig venlige, men ikke ligefrem fordi han smilede, men han var da heller ikke uhøflig. Ikke som han tit kunne være det, men lige nu trængte han bare til, at sidde ned og få benet gjort klar igen.