endnu en dag gået

[Deleted]

Natten var begyndt at ligge sig over Imandra, og icthan var rejst længe den dag o sad lige nu på en træstub og drak et glas vin omkring ham gik nogle skeletter som tjekkede skoven ud for farer selvom farer ikke lige var det Icthan bekymrede sig mest om.
Icthan sippede lidt til den røde vin med et lille smil "hmm det var nu et vidunderligt blodsprøjt idag " sagde han stille og så hen imod den store bøddel økse som han brugte på arbejdet den var stadig en smule blodig og det mindede lidt om om den vin han drak.
Skelleterne var bevæbnede alle sammen og beskyttede icthan som sad i midten.
Et lilel kedsomheds gab kom fra icthan og han så på to af skelleterne " i to der dans for mig i uduelige dukker " skelleterene kunne ikke andet end blot at adlyde deres herre's ønske

[annwfn]

Arawn Dagda og en mindre gruppe af hans livvagter - Zombier, tidligere krigere, gik gennem skoven, rettere sagt sneg de sig, selv zombierne holdt mund, ingen kropsvarme steg fra nogen af dem, ikke engang Arawn Dagda, ikke en kvist knækkede på trods af disse zombier normalt larmede som bare pokker, dog gjaldt dette bare om at bruge den rigtige besværgelse for at få disse zombier til ikke at larme, 9 var de i alt med Arawn Dagda.
Arawn lagde mærke til et bål, og en fyr på en træstub... Fyren rejste sig og gik over mod sin økse. Der var blod på øksen. Fyren drak også et eller andet? Arawn Dagda besluttede sig for at bevæge sig ind i lejren fra østsiden, det tog dog heller ikke lang tid at få de vagter der stod der gjort "tavse" for evigt.
Arawn Dagda stillede sig et par meter bag manden, med sine soldater.
"Jeg tror at de er på fremmed grund. Er de faret vild i skoven? Ved de ikke at den vrimler med rebeller? Rebellerne er nok ikke de mænd, de allerhelst vil rende ind i en mørk aften som denne, fremmede." sagde Arawn Dagda.

[Deleted]

Icthan så hen imod den unge mand som så respektløst tiltalte ham og brød sig egentlig ikke om den slags tiltale, men gjorde dog intet udover at smile da han så dem *en necromancer dette her skal nok blive interessant * tænkte han roligt og Icthan havde været i branchen i mange år og frygtede i den grad ikke en klam mod andre necromancere " Hvad skulle jeg dog frygte her jeg er blot en simple hårdt arbejdende gammel mand der prøver at slappe af og desuden knægt er det ikke den rette måde at tale til en aldrende mand på " Sagde icthan roligt og gik hen og satte sig med øksen i hånden og begyndte roligt at slibe den med en sten han tog frem fra sin lomme.
Skelleterne så udtil at ville andgribe men forholdte sig dog rolige "hvorfor sætter de dem ikke ned og tager et glas vin istedet for deres fremfusende adfærd" spurgte Icthan nu roligt.

[annwfn]

"Jeg mener ikke det er uhøfligt at tiltale en fremmed De, tvært imod har jeg altid lært at det er den korrekte form for tiltale, De vil måske kaldes deres majestæt? For det kalder jeg Dem ikke." forklarede Arawn Dagda, det kunne godt være at Arawn Dagda så ung ud, men en mand der havde over 210 års erfaring med necromanti? Man skulle ikke undervurdere Arawn Dagda, for han var god til det han lavede rigtig god.
Arawn løftede bare et øjenbryn da den "ældre" mand tilbød ham vin, fandme nej, Arawn havde ikke brug for at drikke denne alkoholske drik, som alligevel intet godt gjorde, Arawn kunne godt drikke, men så var det sammen med nogen han stolede på såsom Carcass, ikke en tilfældig fremmed der tilbød ham vin, fyren havde sikkert blandet et eller andet i.
"Jeg er desvære ikke specielt tørstig, så jeg har ingen trang til at nyde Deres alkoholske drik." svarede Arawn pænt, mens tankerne pludseligt flød til hans hjerne om hvordan han kunne torturere denne fremmede necromancer, og derefter dræbe ham for evigt, et ondt smil gled frem på Arawns læber, dog kunne dette ikke ses takket være hætten.

[Deleted]

Icthan drak roligt lidt af vinen uden så meget som værdige manden noget der mindede om et seriøst blik "hør her knægt jeg gider ikke ballade lige nu så hvis de har et problem bedes de have det med en anden da jeg desværre er optaget af andre langt vigtigere ting" sagde han stille med et lille smil og sleb øksen til den var helt perfekt "det vigtigste for en bøddel er at hans værktøj er som det skal være" sagde han roligt og ville aller helst gøre kort process med manden men havde dog en lille fornemmelse at han ville kunne bruge ham "Nå jo knægt jeg er Icthan Illhujac søn af mørket, og de er " sagde han roligt og Icthans skelletter var begyndte at dukke frem i skoven han havde som regel mellem 10 og 15 krigere og så selvfølgelig 5-6 tjenere plus underholdningen så alt i alt var der vel omkring 20-25 lig der vandrede rundt på Icthans befaling dog havde icthan efterladt sin vogn ve3d skovens grænse da det ville vær upraktisk med en heste vogn mit i skoven .

[annwfn]

"Jeg er ligeglad med hvad De vil, de er det forkerte sted, og også på det forkerte tidspunkt, jeg kan gå nu og komme tilbage med hundrede krigere, eller De kan trække dem og der vil ikke ske noget. Med mindre de jo selvfølgeligt er ude på ballade, men De skal vide at selvom det endeligt lykkes dem at dræbe mig, så er der andre der nok skal sørge for at De bliver dræbt. Har de forstået?" spurgte Arawn Dagda og frygtede egentligt ikke fyren på trods af han havde 25 skeletter, for Arawn havde 8 zombier, og zombierne havde rustninger, gode stærke rustninger, i hvert fald i forhold til disse skeletter.

[Deleted]

Icthan saa ikke imporneret på manden og sukkede bare og var ligeglad med hans trusler trods alt var han jo Icthan mørkets søn og forkæmper han skulle ikke finde sig i den slags fra en der tydeligvis ikke kunne handle på egen hånd men skulle have en leder til at styre det hele for ham "hvem er det du tjener og kom nu ikke med et eller andet pjat ellers skal jeg vise dig noget selv de færreste necromancere får lov til at se " sagde icthan roligt og vidste hvordan hans krafter skulle bruges han var trods alt en af de ældre necromancere og jo ældre man blev jo bedre blev ens styrke indenfor necromaciens ædle dog forbudte kunst .
Icthan vidste han ville kunne bruge denne mand tiltrods for at manden i sig selv ikke længere så ud til at kunne tjene hans formål men måske hans leder ville kunne sætte sig ind i Diplomatiens kunst "hør her unge mand før mig hellere til deres leder " sagde han stille og ville snart ikke acceptere mere af dette inkompetente møde.