Merry Christmas!

[Liya Daimond Diamaqima]

Rygterne var endt med at nå selv Liya, også selvom hun havde nægtet at tro et eneste ord, før Nathaniel I sit brev, selv var gået til bekendelse. Tilliden var blevet brudt, og den tanke gjorde umådelig ondt, udelukkende fordi han altid havde været den mand, som hun havde set på som så anderledes, den eneste mand foruden Kimeya, som hun nogensinde havde stolet på. Hendes krop skælvede ind mod hans favn, lyden af hans stemme og måden han holdte om hende på, måden hun kunne følge hans bryst bevægelser, når det hævede og sænkede sig, var noget der måtte få hende til at falde lidt til ro. De sidste par uger, havde Liya tærret på sin krop, energien havde været holdt flaskt i live, og nu hvor pulsen endnu engang måtte dale, og hendes krop stille synke hen, så gik det op for hende, hvor ekstremt udmattet hun i virkeligheden måtte være, også selvom hun lige havde brudt flere timer på søvnen, selv på denne juelaften. De glade stemmer kunne høres nedenunder, og her lå hun, med en vejrtrækning der kun afslørede hendes mange tårer og den indre kamp hun faktisk måtte kæmpe, nu hvor hun lå i hans favn igen. De mørke lokker dækkede mere eller mindre hendes ansigt, hun puttede sig ind mod hans bryst, indåndede hans duft, som ikke mindst havde været savnet. De slanke fingrer lukkede sig om hans klæder, hun holdte fast i frygt for at han ville forsvinde igen, om ikke andet så ville hun hvile ved ham blot disse minutter. Hvordan turde han overhovedet at tage den chance? Tankerne fór rundt i hendes sind, det var umuligt at sortere, og det gjorde ondt og ikke mindst forvirrede hende. Hun rystede svagt på hovedet, og sukkede tungt, i et forsøg på at holde hendes vejrtrækning nogenlunde lige. Varmen fra dynen var hende i den grad en stor hjælp, hun puttede sig godt under den, og ind til hans muskuløse krop. Af en eller anden grund, virkede han blot mere muskuløs end hun huskede ham, men det måtte vel være tiden? Hans undskyldning fik det til at skælve. Ikke af ubehag – langt fra. Det var ord som hun havde ventet på at høre, alt dette var en scene som hun end ikke havde turdet drømme om ”Jeg vil ikke have at du skal gå” hviskede hun stille, og med en næsten grådkvalt stemme, som havde hun blot været en lille pige, der nu søgte hendes fars trøst, efter nattens mareridt. Kroppen var blevet slappere, de mange tårer havde udmattet hende, og nu lå hun op af ham, og måtte næsten allerede sige sig at sove. Selvom det allerede var en smule fjernt, så hørte hun hans ord. Hun ville gerne ned, det havde hun lovet Cecilaya også selvom lysten også først var kommet nu, julen var jo ikke rigtigt noget specielt for hendes eget vedkommende, hun havde aldrig fået en gave, eller et stort måltid, eller for den sags skyld haft en familie at dele den begivenhed med, så for hende var det ligemeget. Tankerne trak hende væk til et andet sted, lod udmattelsen tage hende, og selvom det ikke var meningen, var hendes krop blevet helt slap, som hun nu måtte sove tæt op af den mand som var vendt hjem. Hvilken bedre gave kunne man tænke sig..?

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel var virkelig ked af, at det var sådan at Liya havde formået at tolke hans brev, for han havde virkelig arbejdet frygtelig længe med hans mange formuleringer, for det havde heller ikke været nemt på nogen måde overhovedet. Han havde aldrig nogensinde ønsket at skulle gøre hende så ondt som det han havde gjort, det havde aldrig nogensinde været hans egen hensigt! Han vendte blikket stille mod hende. Han ønskede virkelig at beskytte hende og han ønskede at passe på hende og det var noget som han altid havde gjort det. Lige nu ønskede han bare at hun skulle falde til ro. Slappe helt af, så de også kunne komme lidt ned til de andre, for det var jo trods alt også juleaften, men han ønskede også at vise hende, at han stadig var der for hende, hvis det var noget som hun ønskede selvfølgelig. Han var slet ikke i tvivl om, at Liya var den kvinde som han skulle dele resten af sit liv med – den rest som var til overs om ikke andet, for han måtte ærligt erkende, at han havde glemt alderen med tiden. Det var jo heller ikke fordi at han orkede at fortsætte med at tælle. Hendes mange tårer afslørede hende temmelig hurtigt for ham og han ønskede ikke at hun skulle have det sådan. Sådan som hun klamrede sig fast til ham, fik ham bare til at smile. Det var også tydeligt for ham selv, at hun ikke ønskede, at han skulle gå nogen steder. Han foldede armene roligt over hendes ryg på dynen, så hun også kunne mærke, at han stadig var der og at han ikke ville gå nogen steder, for det var noget af det sidste som han ville. Han lænede sig stille ned mod hende, hvor han kyssede hendes pande ganske blidt. ”Jeg går ingen steder, min kære..” Han hævede let den ene hånd, for at lukke den omkring hendes ved hans tøj, så hun også kunne mærke ham helt fysisk – At han virkelig var der. At hun faldt mere og mere til ro, var jo så noget som han til gengæld godt kunne mærke, hvilket gjorde ham glad. Han havde nu alligevel troen på at det hele nok skulle ordne sig for dem, og specielt nu hvor hun vidste, at han stadig var der. Han stod med en større forklaring i form af et problem, men det var noget som han nok skulle tage når den tid ville komme, det var han godt klar over i den anden ende. Han strøg hende roligt og stille over ryggen, for at lulle hende i den gode og behagelige søvn. Han ønskede hende virkelig kun det bedste og kunne han levere det, så gjorde han det da selv med den største glæde! Han blev siddende der sammen med hende. Han lukkede ikke så meget som et øje, for han ville være der i tilfælde af, hvis hun skulle ende med at vågne igen af den ene eller den anden grund. Han vogtede over hende. Han vogtede over den kæreste skat i hans liv.

[Deleted]

Som Jared havde ønsket det, så havde Elanya også valgt at søge ovenpå og pleje sig selv lidt for en gangs skyld, selvom det slet ikke var en tanke som hun brød sig meget om overhovedet. Hun vidste udmærket godt, at det var juleaften, at det var Cedrics fødselsdag, så havde hun slet ikke formået at skulle finde nogen som helst form for ro til at skulle kunne nyde det ligesom alle andre. Hun havde taget i bad, udelukkende fordi at han havde bedt hende om det, men.. hvad pokker skulle hun tage på? Hun havde regnet med, at hun skulle stå i køkkenet hele aftenen, så var hun jo trods alt heller ikke i vejen for nogen af de andre så de også var i stand til at skulle nyde en jul sammen og med det sammenhold som hun slet ikke regnede med at skulle blive en del af det. Julen havde jo igen aldrig haft nogen decideret stor betydning for hende, så det var heller ikke noget som kunne komme bag på nogen i det store og hele vel? Hun havde smidt sig på sengen og kun med håndklædet omkring sin slanke krop. Hun havde til dels formået at græde sig selv i en søvn. Hun havde jo heller ikke regnet med at Jared skulle opsøge hende i køkkenet. Ikke efter det som spalten havde formået at skrive om hende, for det var virkelig noget som gjorde ondt. Bare den tanke at man blev beskrevet som en prostitueret, var virkelig noget af det værste ved det hele og nu håbede hun vel bare at falde til ro? Blive ladt alene og bare komme igennem højtiderne på den samme måde som hun altid havde gjort det. Ren var hun blevet, alt den duft af mad var heldigvis væk nu frem for sådan som den havde været før. Ikke fordi at det vel kunne komme bag på nogen i det store og hele. Søvnen var til dels urolig, den vækkede hende igen og igen og lod hende falde hen igen og igen, så lige nu, så lå hun og stirrede ind i væggen. Det var jo heller ikke fordi at hun havde noget pænt som hun kunne tage på som sådan. Hun ville jo egentlig bare have fred, også selvom hun havde lovet Cecilaya så skræmmende meget her til aften, så havde hun ingen anelse om hvordan pokker hun skulle overholde det hele. Gaverne var endt under træet og igen, så regnede hun faktisk ikke med at nogle dernede var til hende. Julen var vel også mere for børnenes skyld? Sådan havde det da om ikke andet været siden Gabriel og Celina var født dengang for så mange år siden. Hun sukkede dæmpet, tørrede sine tårer væk endnu en gang og trak puden tilbage godt ind i hendes egen favn. Hun kunne høre dem nedenunder, sådan som de måtte more sig. Hun havde hørt Liya skælde Nathaniel ud, for så at det hele var blevet helt stille og roligt, så alle var vel mere eller mindre gået til ro med tingene som de var? Hun følte sig bare så ekstremt malplaceret, og det var heller ikke fordi at den tanke var speciel hyggelig, men igen, sådan havde julen jo også altid været for hende. Hun vidste ikke hvor længe at hun havde ligget der, men kunne hun bare få den fred som hun havde prøvet at få netop ved at tage køkkentjenesten i aften, så var det vel det sidste sted som hun havde at søge til? Hendes eget værelse?

[Deleted]

Maden duftede efterhånden i hele huset. Jared havde været så heldig, at Cayla var kommet tidligere end forventet, og det var lykkedes hende at overtage maden, inden han selv ville ende med at brænde det hele på. De fleste var kommet. Camille havde tydeligvis fået øje på Moniqe, han kunne direkte høre hendes glædeshvin. Faktisk havde han aldrig været særlig glad for den kvinde, måske hun var stærk men hun var alt for nysgerrig, Faith havde det trods alt ikke fra fremmede. Selv havde han været rundt at hilse på, både til Junior, Enrico og Noelle, som han i øvrigt var ganske overrasket over at se og selvfølgelig Destiny og Fabian, der også havde meldt deres ankomst. Der ville blive masse af familie, til at fejre denne aften ikke mindst var det jo også Cedrics fødselsdag, en tanke der kun fik ham til at smile. Det lidt dystre blik søgte rundt. Der var stadig ingen spor af Elanya og det var timer siden, han havde sendt hende op? Han sukkede næsten opgivende. Den kvinde var den mest umulige...! Frustreret gled hånden gennem håret. Måske de havde deres problemer, men det kunne han virkelig ikke lade gå ud over familien og ikke mindst Cedric, det ville være synd at skulle mangle bedstemor. For et kort øjeblik stod han blot i den summende samtale, og tænkte sig om. Det var vel kun en ting at gøre? På vej ud mod trappen, strøg han blidt Cecilaya over håret, hun lod end ikke til at lade sig mærke af det, hun var selvfølgelig tralvt optaget af, at se hvilke gaver som lå til hende under træet, og indtil videre virkede hun yderst tilfreds. Faith var selfølgelig ikke kommet ned endnu. Nathaniel og Liya heller ikke, men deres støj var på ingen måde blevet hørt, snakken nedenunder havde overdøvet det. Netop neden for trappen, stod en større pakke. Han tog den op i favnen, med et lettere usikkert smil. Den var blevet færdig til tiden, men hvad nu hvis den ikke måtte passe hende? Eller behage hende? Det var trods alt længe siden, han han havde været tvunget til at gøre sig umage, med en kvindes gave. Roligt begav han sig op af trappen, også selvom det ikke var nemt, for den store kasse som mere eller mindre måtte dække hans syn. Der var stille. Faktisk var det rart med ro i hovedet,f or det var der ikke meget at hente af nedenunder. Der var en smule uforstående summen inde fra Faith og Kimeyas værelse, han var blot glad for at have hende tilbage, og han måtte faktisk bede til at Kimeya ville overleve, selvom han bestemt ikke var en mand af bønner. Jared stoppede op uden for hendes dør. Normalt ville han være brudt ind, sneget armene omkring hendes liv, og indåndet hendes søde duft. Desværre så var det noget han havde frasagt sig retten til, så han var tvunget til at finde den almene høflighed og respekt frem. Endnu engang gled hånden usikkert gennem det mørke hår, der på starten af aftenen havde været pænt redt, men nu stod ud til alle sider som altid. Han bankede roligt på, også selvom det var med faste slag.

[Deleted]

Elanya havde virkelig bare brug for ro efterhånden og det var kun noget som hun kunne søge ovenpå. Det var slet ikke hendes mening, at skulle ødelægge Cedrics fødselsdag, for han fortjente virkelig at have hele familien samlet, men det var virkelig bare for.. akavet for hende, at være så tæt på Jared. Han havde måske frasagt sig retten til at skulle lade armen snige sig om hende, men hun vidste så sandelig også godt, at det var noget som hun selv havde formået at skulle ødelægge i den anden ende. Maden duftede, det kunne hun da tydeligt fornemme, hvilket også var noget som havde fået hende til at slappe af. Hun havde stået nede i køkkenet siden fanden fik sko på her til morgen, så hun var allerede voldsomt træt. Hun ville finde det akavet, at skulle sidde der sammen med alle andre. Alle sad der i par også selvom hun måtte håbe, at Kimeya ville kunne nyde aftenen i aften, om ikke andet, så sammen med Faith, for hun havde udmærket godt hørt dem begge to. Nathaniel og Liya var allerede faldt godt til ro igen, og så var det bare den mulighed, at kunne få lidt ro i hovedet. Hun havde brug for at komme af med de tanker og det kunne hun bare gøre, når hun var alene! At Jared ville søge til hende, var slet ikke noget som hun havde regnet med.. det gavnede vel bare dem begge, hvis hun holdt afstand? Ligesom Derick havde ønsket? At hun bare skulle blive langt væk fra ham og som han selv havde sagt; Så håbede han jo at han aldrig ville se hende igen. Så skulle hun da nok sørge for, at det aldrig blev en realitet! Et svagt suk brød hendes læber, som hun lagde hænderne over hendes hoved. Det gav hende virkelig en frygtelig hovedpine! Det gibbede helt i hende, som hun kunne høre, at der blev banket på døren. Hvem ville da søge mod hende på denne tid og så nu, hvor hun kunne høre, at alle var ved at være kommet? Hun kunne høre de mange lykønskninger til Cedric, hvilket bare måtte få hende til at smile. Hun kunne ikke være andet end stolt af knægten og alt det som han havde gjort, for det var virkelig noget ganske særligt, også set i hendes øjne, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om. Ganske forsigtigt, så valgte hun at sætte sig op. Dynen trak hun let over det blottede bryst, som håndklædet gled ned omkring hendes liv. ”.. Ja?” svarede hun stille. I sig selv, så havde hun allerede en anelse over hvem som måtte stå på den anden side af døren, hvilket ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende selv, det var helt sikkert. Håret var fugtigt, hun var vasket som han havde bedt hende om og det var jo heller ikke fordi at man kunne sige, at hun havde haft noget valg. Den evne som han havde som en mental-dæmon havde hun nærmest tvunget hende. For ikke at glemme, at hun ikke ville komme mere i vejen for ham end det som hun allerede havde gjort det. Bare alene tanken omkring det, var noget som måtte sætte den skyldfølelse i hende endnu en gang! Afventende blev hun siddende, også selvom hun allerede nu, var temmelig sikker på, at det var Jared som måtte stå på den anden side af døren. Det kunne jo heller ikke være andre?

[Deleted]

Det var efterhånden længere tid siden, at Elanya var endt med at gå ovenpå, end det som Jared egentlig brød sig om. Hun havde været i et direkte elendigt humør siden han var kommet, hun virkede så ligeglad med højtiden, den smukke jul, hvor børnene løb glade nede om træet, og talte deres gaver. Det var hendes barnebarns fødselsdag, og hun sad heroppe? Der gik selv hans grænse, specielt så meget som han selv måtte holde af denne familie. Hans favn var fuld af den store kasse. Det havde bestemt ikke været nemt, men han ville selv mene, at han havde gjort sig et godt fund. Han kløede sig i håret, og så ned af den tomme gang. Han kunne høre mumlen inde fra Faith og Kimeya. For et kort øjeblik overvejede han, om han bare skulle droppe det, vende om og gå nedenunder, inden hun ville åbne døren. Han lod de mørke øjne glide fra døren og til trappen, og for hvert sekund der gik, blev hans egne hjerteslag kraftigere *For helvede* bandede han i det indre og rystede på hovedet. Han ville skænke kvinden, som havde formået at fange hans interesse på den måde, en julegave, og han var allerede nu ved at stikke halen mellem benene? For et kort øjeblik, måtte han virkelig tage sig selv i nakken, for ikke ende med at sparke hårdt til væggen, og tiltrække alles opmærksomhed. At hun rent faktisk havde været i bad, som han havde bedt hende om, det var ikke ligefrem noget han havde regnet med, men han ville heller ikke bare bryde ind på hendes værelse, specielt ikke med den længsel, som han konstant måtte sørge for at holde i kort snor. Visse ting var heller ikke nemme, end ikke for en mental dæmon af hans kaliber. Lyden af den melodiske stemme, fik ham til at trække en anelse ubevidst i mundvien. Han svarede hende ikke med det samme, men drev istedet for væk i hans egne tanker for flere sekunder, før han endnu engang rettede blikket mod døren foran ham ”Jeg håber ikke du sov” mumlede han en anelse strengt. Det var ikke ment som et ”I så fald er jeg ked af at jeg vækkede dig” men istedet for et ”Jeg håber ikke at du vælger søvnen frem for familien”.. Det var selv noget han kunne høre, han sukkede tungt og slog panden mod døren. Det begyndte faktisk at blive en anelse tungt i armene, det var heller ikke fordi, at den var direkte let ”Du har været heroppe for flere timer, Ela. Er du klar til at gå med ned?” hans tone var rolig, men afventende. Når han selv blev nervøs, var det ikke svært at høre, at han var leder blandt en race, og vant til at uddeligere ordre hver eneste dag ”De andre er kommet” fortsatte han roligt. Nedenunder, var det tydeligt at høre, hvor begrejstret Camille var for hendes børnebørn, sammentidig med, at der ikke kunne herske tvivl om at Moniqe var i huset, hendes stemme var ikke en man kunne undgå. Det var en glædelig aften, og han fandt det kun trist, at Ela ikke så nogen grund til at deltage i den.

[Deleted]

Det forvirrede virkelig Elanya med alle de følelser som hun brændt inde med og specielt når Jared måtte være i nærheden af hende! Hun kunne virkelig ikke have, at hun havde så lidt kontrol over situationen og det som skete omkring hende. Det var nok det som var det værste når det kom til jul og andre højtider. Hun havde ikke styr på andet end det som faktisk måtte foregå nede i køkkenet og lige nu.. ja, Jared havde jo praktisk talt smidt hende ud af den trygge havn som hun havde haft; Arbejdet fra morgenstunden, hvor hun kun i korte perioder havde underholdt Cecilaya en smule. Det var nu ikke noget som hun mærkede sig meget af lige netop nu. At vide, at det var Jared som måtte stå på den anden side af døren, var jo heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende overhovedet. Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst, som hun nærmest måtte klamre omkring hendes dyne. Det var så sjældent at hun formåede at give efter for søvnen – det var normalt udmattelsen som gjorde det for hendes vedkommende. Hans strenge stemme, var ikke noget som hun brød sig om. Hun vidste godt, at hun slet ikke burde ligge der, som hun gjorde det, men det var her hun kunne slappe bare en anelse af, og det var noget som hun virkelig havde brug for efterhånden. ”N-nej, nej,” sagde hun stille. Hun lod hånden glide igennem hendes hår, som hun vendte blikket stille mod døren. Det var jo heller ikke fordi at han kom ind, hvilket faktisk også måtte gøre ondt, for hun ønskede ikke at gøre noget direkte forkert, men.. her valgte hun det desværre bevidst. Hun knugede en anelse mere omkring dynen, hvor hun bare nikkede. Hun kunne godt høre at der skete en masse nedenunder, selvom hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle gøre eller hvad hun skulle sige. Hun ønskede bare at grave sig ned, hun ønskede bare at komme så langt væk som det var hende overhovedet menneskelig muligt, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun lukkede øjnene. ”J-jeg er ikke engang kommet i tøjet, Jared..” Hun vendte blikket mod døren. Det var nu heller ikke fordi at hun ønskede at skulle gøre ham mere vred end det som han allerede måtte være på hende, men hun havde bare brug for at finde ud af det hele selv! Hun havde ikke brug for hans hjælp eller noget i den stil, for hun ønskede ikke at komme ham mere i vejen end det som hun allerede havde været. Hun ønskede ikke at ødelægge alle andres juleaften, så.. det var vel bedst hvis hun bare blev væk? Eller blev i sit køkken, så hun kunne sørge for, at det hele gik som smurt derfra? Der kunne hun jo trods alt heller ikke gå helt galt for hende. Hun rejste sig forsigtigt. Hun havde ikke fundet tøj frem eller noget som helst. Hun havde virkelig ikke lyst til at gå ned og deltage i de festligheder, for hun delte virkelig ikke den glæde med nogen som helst.

[Deleted]

Jared var bestemt heller ikke dum, han var udemærket klar over at det forvirrede Ela, nøjagtig ligeså meget som det måtte forvirre ham selv. Han ville ligeså bryde sine principper, og være en mand uden ærlighed, hvis han forsøgte at påstå, at han ikke havde overvejet at blive borte, men på en aften som denne, med hele familien samlet, med sjæle han skyldte mere end hans eget liv, så måtte han vælge blot at bide det sure æble, for ikke at snakke om, at Cedric var som en søn for ham, og måtte fylde år i aften. Han kunne ikke være andet end stolt af ham! De mørke øjne direkte stirrede på døren, som forventede han næsten at kunne se igennem den. Panden hvilede mod det hårde træ. Hvordan formåede den forbandede kvinde, at gøre ham så pokkers nervøs!? Familien var ankommet. Cecilaya var helt oppe at køre, og alligevel spurgte hun gang på gang til hendes bedstemor. Den stammende tone, var som en direkte lussing. Det var jo heller ikke fordi han ønskede at gøre hende usikker, men han var en konsekvent mand, og han var både vred og frustreret! Han tog luften i lungerne, og trak vejret dybt. Det sitrede i ham, efter at gå ind, men det var ikke længere hans ret, og han ønskede heller ikke at forstyrre hendes privatliv. Nysgerrigheden drev ham. Han havde aldrig før lystet at træde ind i hendes sind på den måde, og det ville være ham nemmere, end at blinke, og alligevel så ville han ikke snage. Ganske roligt, tog han æsken under armen, sådan var den lettere at bære. Det havde taget ham udemårlige mængder af tid, blot for at vælge den rigtige, og han var end ikke sikker på, at hun ville kunne lide den, det var lang tid siden, han havde givet gaver til andre kvinder end Fith, og det i sig selv, var en helt anden side af en helt anden sag. Hendes ord, fik ham til at stivne. En varme bredte sig i hans indre. Hvem kunne bebrejde ham at det gav ham de helt forkerte billeder? Blikket gled i, det var ikke det rigtige tidspunkt at tænke de tanker om hende, men for et par sekunder, turde han sværge, at han følte hendes silkebløde hud, under hans ru fingrer. Han sank en fast klump ”Tag noget tøj på, og sig til når jeg kan komme ind” påpegede han roligt. Tonen var langt mere streng, han forsøgte af alle veje, blot for at nå hende, også selvom han ikke kunne trække den på nogen måde. Hvis hun da bare ville stoppe med at lyde som om, hun frygtede ham! Han kastede blikket mod æsken. Den ville passe hende perfekt, det vidste han, hvis hun overhovedet ville tage imod hans kærlige gave. Familien kunne ikke undvære ham til jul, det ville han ikke tillade, så foretrak han faktisk selv at smutte frem for at hun skulle mangle i det selskab, hvor man behøvede hende, specielt nu hvor Camille også var ankommet, den kvinde enten elskede eller foragtede man, ham selv.. han havde endnu ikke taget en beslutning, men han vidste at specielt ikke Cedric ville undvære hende.

[Deleted]

Elanya var virkelig forvirret! Og det at Jared kom til aften, var bestemt heller ikke noget som gjorde det langt nemmer for hende på nogen som helst måde overhovedet! Hun vidste godt at hun burde være nede ved familien og bare.. nyde en flot juleaften, selvom det ikke bare var noget som hun kunne gøre sådan uden videre, for nemt det var det i den grad heller ikke, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke! Hun ville faktisk hellere ligge oppe i sengen og bare knuge om dynen på hendes eget barnebarns fødselsdag. Tanken gjorde ondt, også fordi at hun vidste at det var noget så frygtelig forkert, men hvad pokker skulle hun da stille op med alt dette? Hun vidste det virkelig ikke og så var det jo bare nemmere at skulle trække sig væk fra situationen og det var jo også noget af det som hun gjorde i øjeblikket. At Jared så valgte at opsøge hende på værelset, var slet ikke noget som gjorde det et hak bedre for hendes vedkommende! Hun knugede omkring dynen som hun trak omkring hendes skikkelse. At han blev på den anden side, viste vel også bare, at… han ikke var så interesseret igen? En tanke som i den grad også måtte gøre noget så frygtelig ondt, selvom hun uden problem bare valgte at acceptere det. Hun vidste godt, at dette var hendes egen skyld helt og holdent, selvom det bestemt ikke var noget som gjorde tanken bedre på nogen måde overhovedet! Det var jo heller ikke fordi at hun havde noget som han ikke havde set før, så.. han kunne vel også bare komme ind? Hun rystede på hovedet. Hun kunne jo lige så godt bare få denne konfrontation overstået og helst så hurtigt som muligt, i stedet for at fortsætte med at udsætte det! At han stod og snakket til hende igennem døren, var nærmest også noget som hun ville definere som direkte upersonligt og det var bestemt heller ikke en følelse som hun brød sig meget om i det store og hele, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun stirrede på døren, som hun ventede at den skulle falde i gulvet i løbet af de næste sekunder, selvom der slet ikke skete noget som helst. Hans ord var en direkte ordre. Hun bed sig svagt i læben. ”.. Okay..” svarede hun blot stile, som hun tvang sig op på benene. Det var jo heller ikke direkte fordi at hun havde kjoler eller noget som var i pæn stand. Det var jo alt sammen på slottet i Procias, så.. hun havde vel kun den som hun havde gået i mere eller mindre hele dagen? Ellers havde hun en som lignet den, som ikke var dækket i fedt fra julemaden. Hun endte dog med at hoppe i den, rettede tøjet til. Mest af alt så kunne hun ligne en tjenerinde eller noget i den stil, for hendes tøj var bestemt ikke fint og flot som så mange andres måtte være. Hun vendte blikket mod døren, som hun trak vejret ganske dybt. Det var vel.. nu eller aldrig? ”Du.. du må godt komme ind nu..” Armene lagde hun stille omkring sig i det som måtte minde om en selvomfavnelse mest af alt. Hun havde ligget meget alene siden spalten var komet ud og hun vidste udmærket godt, at hun ikke kunne kaste skylden hen på nogen som helst denne gang – det som hun jo faktisk ellers altid havde gjort. Denne gang stod hun virkelig selv som den store syndebuk.

[Deleted]

Jared havde virkelig overvejet at forblive væk, også selvom det at side I drypstenshulen med papirarbejde, og et glas whiskey foran sig, ikke ligefrem lød som den bedste made, at fejrer denne højtid på. Det havde i den grad heller ikke været en let beslutning, men Jared havde også måttet opgøre med sig selv, at han skyldte denne familie alt, og desuden så ønskede han at tilbringe en så hyggelig stund med dem, som Juleaften, hvad end det skabte et indre kaos for ham selv, han var trods alt ikke mental dæmon for ingen ting, han kunne lukke af. Blikket forblev på døren, mens hånden ligeså måtte hvile på dørhåndtaget, dog uden at trække i det. Dette var hendes værelse, og han var fats besluttet på ikke at krænke hendes privat liv, desværre var det ikke længere en ret han bar med sig overhovedet, det var ikke for at være hverken upersonlig eller uhøflig, hun havde intet som han hverken ikke havde set eller rørt, hver lille del af hendes silkebløde hud, bar et strejf af ham. Lyden af sang brød for en kort overgang hans fokus. De var allerede igang med at synge for Cedric. Hans mine forblev fast, også selvom der meldte sig en samvittighed over, at han ikke var nede til at synge med, det var trods alt som en søn for ham, desuden så manglede der en anden meget vigtig kvinde... Ela. Han sukkede, og rystede på hovedet næsten opgivende. Han forsøgte virkelig at dæmpe sig, ikke at give hende ordre, men hvis der var nogen der formåede at sætte hans tålmodighed på prøve, så var det i den grad hende! Tålmodigt stod han for døren og ventede, også selvom pakken var begyndt at føles en anelse tung. Intet ord forlod hans læber, istedet forsøgte han at lytte på, både hvad der skete nede i stuen, hvor festlighederne foregik og så inde bagved den dør, som han måtte blokere, med den yndige kvinde som det værelse måtte rumme. At han kunne blive ved med at tænke sådan! Han følte sig en anelse lettet, da hun endelig bad ham om at komme ind. Han nikkede for sig selv, og tog en dyb indånding, før han endelig trak i håndtaget og lod døren glide op. Værelset lignede sig selv. Ligeså oprytteligt, og med sengen redt.. Det havde den ikke været, i den tid hvor hans tilstedeværelse havde været aktuel. Blikket faldt mod hende. Hendes hår var vådt, og hun duftede i den grad ren, men kjolen genkendte han fra køkkenet, alligevel valgte han ikke at kommentere den, istedet lade blikket glide i hendes. Døren gik i bag dem. Jared kløede sig en anelse nervøst i nakken ”Du burde ikke sidde heroppe” startede han i et ynkeligt forsøg på at forhindre hendes næsten frygt for ham, også selvom dette var noget han havde givet udtryk for, mere eller mindre hele aftenen. Gaven rakte han endnu ikke frem, men lod den istedet forblive under armen. Hvor vidt han var velkommen, det var stadig ikke noget, som han havde fået svar på. Stilheden var slående, Jared måtte erkende at det føltedes en kende akavet. Det var mange år siden, at den bløde side af ham havde meldt sig, men det var kommet på det senste, og et sted så måtte han havde det! ”De er ankommet” meddelte han roligt. Der var alligvel noget hæst over hans tone. Selvom han virkelig gjorde et forsøg, så selv i Jareds øjne, så lød det umådelig ynkeligt.

[Deleted]

Det var jo heller ikke fordi at Elanya ville kræve at Jared skulle blive i hulerne med sit arbejde, da han var en stor del af denne familie og det var jo noget som hun vidste. Det havde hun jo fundet ud af, da hun havde stået på døren første gang, og det som hun havde set, var en mand som havde ondt, en mand som stresset og faktisk måtte være døden nær. Hun klandrede ham ikke for at møde op her. Nej, det var noget som hun klandret sig selv for, for hun havde slet ikke retten til at reagere som hun gjorde, ved at tage afstand til familien og specielt fordi at Cedric også havde fødselsdag. Den knægt var jo efterhånden blevet så stor og det var første gang at man kunne sige, at hele familien var samlet og så meldte hun ud på denne her måde? Hun vidste udmærket godt, at det ikke var noget som hun kunne tillade sig! Det var bare for.. svært? For svært når han var i nærheden af hende, hvilket altid efterlod hende med en mindre hjertebanken, en varme og de helt forkerte tanker som slet ikke hørte hjemme nogen steder og specielt nu hvor hun ikke havde retten til dem. Han havde meldt pas når det kom til hende, hvilket hun nu heller ikke kunne gøre andet end at acceptere i det store og hele, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så havde hun jo heller ikke noget andet valg end det. Hun blev stående i den samme kjole som før, da hun faktisk ikke havde noget andet at gå i. de flotte kjoler som hun havde haft dengang, var jo efterladt på slottet eller gået i stykker på andet vis. Sådan var det jo når man var i et hjem fyldt med unger, selvom hun slet ikke havde noget imod den tanke! Slet ikke! At han så endelig måtte komme ind, var ikke noget som gjorde det meget bedre! Hendes hjerte slog fast og en anelse nervøst mod hendes bryst, hvor hun bare lod blikket hvile på ham. Tankerne for igennem hendes sind, alt det som de jo faktisk havde lavet herinde og alt det som hun kunne mindes den dag i dag, for det var bestemt ikke så lidt overhovedet. Det var jo faktisk meget. Som han åbnede døren, så kunne hun også fint høre, at de var begyndt at synge for den kære Cedric nede i stuen. Igen, så var hun faktisk ked af, at hun ikke kunne være der! Gaven under Jareds arm, var nu ikke noget som hun lagde mærke til som sådan. Det var hans blik. ”Det ved jeg godt,” sagde hun stille og bed sig let i læben. Skulle han nu give hende en røvfuld også for den? Hun vendte blikket stille mod vinduet i stedet for, hvor hun lod armene falde omkring hendes egen krop. Hun lukkede øjnene og trak vejret dybt. ”Det kan jeg godt høre, Jared.. Jeg.. jeg kommer ned lige om lidt.” I sig selv, så var det en løgn. Hun havde mest af alt lyst til at skulle.. løbe.. Løbe og bare komme væk, for det var slemt nok, når han var der! Hun lod en hånd løbe igennem det lange hår, næsten en nervøs handling, men hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre. ”Du går glip af festlighederne.. Gå du bare ned.” Hun vendte blikket endeligt mod ham endnu en gang. Det var ikke fordi at hun ville afvise ham og skubbe ham væk. Det gjorde bare ondt, når han stod der og så tæt på hende som han nu gjorde det!

[Deleted]

Jared var ganske klar over, at dette bestemt ikke kunne være nemt for hende. På trods af alle de mænd, som havde været en del af hendes fortid, og som nu åbenbart længtedes efter, at blive en del af hendes fremtid, så lod det rent faktisk, til at hun holdte af ham? Eller var det blot fordi hun følte sig flov? At blive kastet fra en mand som ham, ikke fordi han ville være egoistisk eller noget, men han var en mand der havde lidt at prale med, det kom han jo heller ikke uden om! Hun skulle dog heller ikke tro, at dette var nemt for ham. Faith’s familie, havde været hans eneste nogensinde, og han var villig til at give alt for alle der var en del af den, også hende, men at udstå fra en så vigtig højtid, blot fordi hun ikke kunne befærde sig, og være proffessionel, det nægtede han simpelthen! Jared betragtede hende med en fast mine. Ud af øjenkrogen, kunne han se at det hele lignede sig selv. Sengen var redt, hvilket nok var det som nagede ham mest, udelukkende fordi minderne selv hang i lokalet, han havde været tæt på en kvinde, og for første gang siden Malena, havde han virkelig nydt det. Faktisk havde det været første gang, hvor han kunne tænke på Malena, uden at føle det dybe stik i brystet af sorg og længsel. Elanya havde åbnet hans øjne, ladet ham indse at hun var død for mange år siden, og at han måtte give slip, og hun havde gjort det uden ord, faktisk mindedes han slet ikke, at have nævnt hans afdøde hustru for hende, hun havde kurreret ham for en sorg, og efterladt en følelse, som han havde savnet og som han nu måtte foragte, udelukkende fordi, de var dukket op for en kvinde, der var langt ude for hans rækkevidde. Hun var afvisende, det var det første der gik op for ham. Han hævede et øjenbryn, og så en kende forundret på hende ”Godt” svarede han kortfattet. Hendes ord og hendes følelser så var så modsigende. Han behøvede end ikke, at fylde hendes sind, for han kunne føle hvordan hun måtte have det, og han vidste at hun løj, hun ville ikke komme ned lige foreløbrigt. Hjertet hamrede fast, han sukkede direkte opgivende ”Jeg forstår at du er vred på mig, Ela og det bebrejder jeg dig ikke for. Jeg prøver ikke at tvinge dig ned for min skyld, men for din families.. for vores families. Dit barnebarn har fødselsdag for pokker, Ela!” udbrød han en anelse fast, men dog med en rolig tone. Den kvinde formåede virkelig at sætte hans tålmodighed på prøve, det var helt sikkert! Hånden gled frustreret gennem håret, mens tankerne måtte farer igennem hans sind. Burde han gå? ”Bare lad værre at lyve for mig, det er nytteløst” mumlede han opgivende, mere for sig selv, end det direkte ville være henvendt til hende. Hun var ikke en kvinde, der var let at finde ud af, og han var træt af at se hende have så ondt af sig selv, mange andre kvinder, døjede med større problemer end mænd, og de klarede sig forrygende!

[Deleted]

Jared havde aldrig nogensinde fortalt Elanya omkring hans forrige. Det var faktisk slet ikke et emne som de var kommet ind på og hun havde virkelig heller ikke troen på at der skulle ske noget yderligere herfra. Hun var ikke sur på ham, for det havde hun da slet ikke nogen grund til når det var hende selv som havde lavet de mange fejl! Hun holdt faktisk utrolig meget af ham, om han så ville vedkendes det eller ikke, så vidste hun jo godt, at hun havde utrolige mærkelige måder at skulle vise det på! Mange fra hendes fortid ønskede nok at være en del af hendes fremtid, men.. hvis det var sådan her at det skulle være, så ville hun faktisk hellere leve alene. Hun ønskede ikke at såre flere, at knuse dem, deres ry og deres rygte, for det var noget af det sidste som hun ville. Hun blev på sin plads og med blikket hvilende på hans skikkelse. Han gjorde hende nervøs og det var bestemt ikke fordi at man kunne sige, at hun måtte være bange for ham, for det var hun bestemt ikke! Hun vidste bare ikke hvordan hun skulle gribe sagen an og det var det som var hendes problem. Hun var her faktisk sjældent, så det at holde værelset rent, var nu ikke det største problem. De smaragdgrønne øjne hvilede på hans skikkelse. At hun faktisk havde hjulpet ham det sidste stykke forbi den kvinde som han selv havde holdt som den eneste ene, var slet ikke noget som hun vidste. Hun rystede stille på hovedet til hans ord. ”Jeg er da slet ikke vred på dig, Jared.. Det.. det er jo bare.. mig..” Hun bed sig svagt i læben og rystede så på hovedet igen. Hun havde da absolut ikke nogen grund til at skulle være sur på ham? Han havde jo trods alt intet gjort, andet end det som alle de andre også havde gjort? At skubbe hende væk? Sige at han ikke ville have noget med hende at gøre? Ikke fordi at det var nyt for hende, for det var noget som hun var blevet fortalt mere eller mindre igennem hele livet. Hendes far ville jo heller ikke have noget med hende at gøre dengang, han havde jo endda sendt hende væk fra slottet dengang hun havde været helt lille, de mange mænd i hendes liv havde jo alle vendt hende ryggen, så det var jo egentlig ikke noget som hun ikke var vant til fra før af. Hun skubbede de tanker ud af hovedet, det var jo heller ikke fordi at det var hende en hjælp at skulle tænke i de baner. Hun gled stille ned på sengen, hvor hun stille satte sig og med hænderne samlet i skødet. ”Jeg ved da udmærket godt, at mit barnebarn har fødselsdag, Jared! Jeg har ikke stået i køkkenet hele dagen for ingenting!” endte hun en anelse mere frustreret. Hun var bare ved at være træt af at blive mødt af modstand og forhindringer hele tiden! Det var jo heller ikke fordi at man kunne sige sig, at hendes liv måtte være nemt på den ene eller den anden måde, for det var det bestemt heller ikke! ”Jeg skal nok komme ned, okay?” Hun vendte blikket direkte mod ham og endnu en gang søgende for en forståelse. Det var ikke fordi at han var et problem; igen så var det hende og det var også det som hun noget så brændende ønskede at skulle få frem! ”Undskyld..” endte hun dog med en mere dæmpet stemme. Hun ønskede virkelig ikke at blive råbt mere af end det som hun allerede var på grund af alt dette, desuden ønskede hun ikke at blive uvenner med nogen.. specielt ikke ham.

[Deleted]

På trods af at, han og Ela havde været i noget man nærmest kunne beskrive som et par, så var de aldrig kommet ind på Malena. For hans vedkommende, havde det været et umådeligt ømtåleligt emne, indtil hun var endt med at dukke op, og alligevel så havde han aldrig kunnet få sig selv til at fortælle omkring, den kvinde som lå begravet med halvdelen af hans sjæl. Et sted ville han måske nu, have ønsket at de havde haft talt om deres fortid, når det kom til mænd og kvinder, for det lod jo tydeligvis til, at der havde været mange i hendes, mænd som lod til, ikke at være så meget fortid, som han ellers havde håbet. Dette var ligeså akavet for ham, som det var for hende, og hun var ikke den eneste der ikke følte sig særlig bekvemt ved det, han stod for pokker på hendes værelse, og vidste ikke hvad han skulle gøre med sig selv, han var vel bare bedre til at tackle den slags, fordi det var sådan han altid havde levet? Denne gang, ville han så ikke undskylde eller indfinde sig med det, for dette var bestemt ikke hans skyld, og han nægtede at være hendes andet valg, ikke med de følelser, der var begyndt at blomstre i hans sind, og som endnu engang formåede at nedbryde hans forsvar. Det var bestemt ikke hans rygte, det skulle komme an på. Han kløede sig en anelse usikkert i nakken, mens et dyr kæmpede for at blive lukket ud, den vrede og frustration, havde han gennem flere uger, formået at bygge op. Det gjorde det langt fra bedre, at han direkte kunne spejle hendes nervøsitet, i den stammende tone, og det blik der så på ham, som om han var bøhmanden, der netop var kravlet ud af hendes skab. Han rystede opgivende på hovedet ”Jeg kan føle din vrede og frustration, hvad end den er vendt mod mig eller dig selv, Ela. Jeg vil bare minde dig om, at dette ikke er min skyld, og din familie bør ikke straffes for, at vi ikke kunne kontrollere vores tanker og følelser, og at selv samme endte galt” måske det var strenge ord, men de var sande, og hans tålmodighed var ærlig talt ved at være brugt op, så måtte han vel fodre hende med en ske. Det frustrerede ham, at det var ikke kun ham, men også dem han måtte holde af, der skulle tage konsekvenserne af hendes valg, og han havde ikke stukket hende i ryggen, faktisk ville han selv mene, at han havde gjort hvad han kunne for at holde hende beskyttet, det var hende der havde forkastet ham! ”Det er ikke and eller en skål grød der gør forskellen, Ela. Det er tilstedeværelsen af det, som alle i der her hus prøver at give til deres afkom, og som ingen af os nogensinde har fået, og du gør det ikke nemt, ved at sidde her og dvæle” han trådte tættere på, og betragtede hende med en streng mine, mens armene roligt lagde sig over hans bryst. Han rystede på hovedet ”Gør hvad du vil, jeg er træt af at forsøge” han trak på skuldrene, som et tydeligt tegn på ren overgivelse, han var trods alt ikke hendes far.

[Deleted]

Elanya kendte absolut ikke noget som helst til Jareds fortid, omkring hvad der var sket for dem og hvorfor at de var som de var. Det var jo heller ikke fordi at hun var sur på ham fordi at han havde valgt at skubbe hende fra sig, for det var faktisk alt det andet som ville have forundret hende i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun havde ikke været decideret åben og forklaret ham det, det var skam også noget af det som folk ikke vidste om hende; At hun ikke var den eventyrprinsesse som hun måtte blive fremstillet som på denne her måde, men at hun faktisk måtte være en tryghedsnarkoman, som have det bedst med at sidde hjemme. At han jo så til gengæld kunne føle alt det som hun måtte brænde inde med, var nu heller ikke noget som hun sådan direkte måtte sige noget til, for det var skam bare sådan at det nu måtte være, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke noget som hun kunne gøre ved det. Hun sukkede dæmpet og bed sig selv i læben, om det jo så var noget som hun ville erkende eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at hun ønskede at skændes med ham. De havde nærmest fungeret som et par og se på dem nu.. nu stod de og snakket som de knapt nok kendte hinanden! Hun vendte blikket ganske kort mod hendes hænder som nærmest var dækket i sved. Det gjorde hende nervøs at han stod der på denne her måde, for det var slet ikke sådan at hun var vant til at skulle stå overfor ham, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan. Hun vendte blikket stille ned mod sit eget skød igen og med et svagt suk. Hun knyttede næverne let. ”Du behøver ikke stå der og belære mig med hvis skyld, at det er, Jared. Jeg ved udmærket godt at det er min,” afveg hun kortfattet. Det var ikke fordi at hun ville skændes med ham på den ene eller den anden måde. Hun måtte vel bare lære, at det slet ikke var meningen at hun skulle have en mand i hendes liv? Ikke fordi at det ikke var noget som hun var vant til, for alle havde vendt hende ryggen på den ene eller den anden måde. Hun klandrede dem ikke efterhånden, for hun havde fundet ud af, at det var helt og holdent hendes egen skyld. Hun vendte direkte blikket mod ham ved hans ord. En ting var at hun vidste, at det var hendes skyld, men at hun skulle belemres med det på denne her måde, var kun noget som måtte gøre hende langt mere irriteret, og det var heller ikke fordi at det var nemt nok som det nu måtte være i forvejen. Hun rystede frustreret på hovedet. ”Hvad kræver du af mig, Jared? Jeg prøver da for pokker at gøre det så godt jeg kan! Det er virkelig heller ikke nemt!” Hun lod hænderne vandre igennem det fugtige hår med en tydelig frustration, for det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig meget om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun sukkede dæmpet og så ned mod sine hænder. ”Du har dit liv og jeg har mit.. Som det altid er endt med, så… forhold det sådan.. Så skal jeg nok lade være med at gøre mere skade end det som jeg allerede har gjort..” vrissede hun med en mindre sammenbidt stemme. Det gjorde ondt, men lige nu.. Hun ville ikke have ham tæt på og så alligevel.. Det var virkelig frustrerende!