With my last breath..

[pharrel123]

Måske denne mand var varylv, men der var ingen tvivl om at han også havde styr på sine ting, for Pharrel havde måske undervurderet ham en smule, hvilket han ikke burde have gjort! Men nu hvor han vidste at denne mand havde en masse tricks i ærmet, så måtte han jo bare lede efter den åbne passage, hvor han så kunne slå til og han tøvede virkelig heller ikke med det! Han ville dræbe denne varyl, når chancen bød sig, for han var skam klar over at han ikke stillede træskoene denne dag! Måske han selv ville falde i krig, i kamp eller på den ene eller anden måde, men han vidste at han ikke ville dø denne dag, for det nægtede han! Han havde endelig fået posten som horrorernes leder og det var en plads, hvis krav han også ville leve op til! Han havde svoret troskab til Jaqia og det var noget han holdt! Han ville dræbe denne mand, for de mange gerninger og det forræderi som han havde gjort! Hans ravgule øjne faldt på varylen, som han sigtede med armbrøsten mod ham. Han var ikke bange for en sølle pil! Måske den kunne dræbe ham, men en lille pil var ikke hurtigere end ham! Han fnøs til mandens ord, hvilket var noget som han ikke kunne være enig i, for han tabte ikke, det nægtede han! Måske det var ham som sad i suppedasen i øjeblikket, men det kunne hurtigt ændre sig! Netop fordi varylen gav ham den åbne passage. Han fnøs let. ”Du skulle bare vide.” Han smilede overlegent, som manden trykkede på aftrækkeren, hvor han så sølvpilen skyde imod ham. Han forsvandt, hvor han dukkede op bag varylen. Han trak den ene hånd tilbage, hvor det lignede at han skulle til at slå, selvom det dog ikke var hans hensigt, han ville gøre noget der var langt værre! Han slog sin hånd imod mandens ryg, dér hvor hjertet pumpede, som hans intention var at flå hjertet ud på ham. Han ville dog ikke rive hjertet ud med det samme, men holde om det, få manden til at lide.

[shade]

Shade betragtede manden lettere triumferende. Manden havde undervurderet ham og nu var han endt herude på det dybe vand hvor han ikke kunne bunde, for Shade havde ham på kornet, han kunne skyde ham ned, flå pilen igennem mandens hjerte så hurtigt som man kunne nå at blinke! Og det var præcis hvad han havde tænkt sig at gøre! Han var en koldblodig morder, måske denne mand havde vampyr i sig, men det havde han bestemt også selv, ligesom han også havde isdæmon og de befandt sig på hans hjemmebane! De var omgivet af sne, is og kulde, noget som kun gjorde ham stærkere! Måske vampyrer ikke kunne fryse, men han kunne betvinge isen, hvilket gjorde ham til sejrmesteren! Noget fangede dog hans opmærksomhed, skønt det dog var for sent opdaget. Det overlegne smil på horrorens læber, var noget som næsten gjorde ham en smule usikker, han nåede dog ikke at gøre noget, da han så hvordan sølvpilen skød mod manden, som forsvandt, så pilen satte sig fast i jorden. Det stivnede i ham, da han mærkede hvordan hånden brød igennem hans hud, igennem hans knogler og krop, for at gribe fat omkring hans hjerte, der begyndte at slå hurtigere. Han blev pludselig stakåndet, hvor hans krop begyndte at skælve ganske let. Han havde undervurderet mandens fart og nu fik han så også konsekvensen at føle. Han sank en klump, hvor han mærkede hvordan blodet flød ud af hans krop ligesom hans livsenergi. Han hostede kort, hvor han tilmed hostede blod op, hvor han mærkede hvordan kræfterne forlod hans krop. Tanken om at han skulle dø og så til denne mand, var noget som han måtte forbande langt til helvedet! Han bed tænderne sammen, ligesom hans mandelformede øjne kneb sig en smule sammen, for det gjorde forbandet ondt!

[pharrel123]

Nok denne mand kunne kaste bomber efter ham, måske denne mand kunne betvinge isen, måske denne mand kunne skyde Pharrel ned med en pil, men det ændrede virkelig ikke på denne mands skæbne! Denne mand ville dø denne nat og det skulle han nok sørge for! Han havde måske vampyr i sig, men han var langt stærkere og hurtigere, nemlig fordi han også var blevet bidt af en varulv. Han var udholdende og derfor gjorde denne pil ikke den største skade imod ham, skønt pilen var af sølv, hvilket var ham en svaghed, men det var ikke nok til at stoppe ham og det skulle han nok bevise! Han smilede triumferende, da hans hånd brød igennem varylens krop, hvor hans hånd greb fat omkring mandens hjerte, som måtte pumpe i hans egen hånd. Han trak overlegent på smilebåndet. ”Du burde ikke undervurdere din overmand, varyl,” hvislede han køligt, som han klemte en smule om det pumpende hjerte, hvor han tydeligt kunne mærke at manden var ved at dø. ”Desuden.. havde du regnet at du ville slippe med alle de forræderiske ting som du har gjort? Så kan du godt tro om igen, for kan du mærke dette?” Han klemte hårdere omkring mandens hjerte, imens smilet bredte sig på hans læber, ”det er lyden af dit hjertes sidste desperate forsøg på at holde dig i live, og nu skal jeg nok gøre en ende på din smerte.” Smilet falmede, som han flåede hjertet ud af brystet på manden, inden han blot kastede hjertet væk. Han vidste at denne mand ikke ville afsløre hvem lederen var for denne vampyrorganisation, men han var sådan set ligeglad, han kendte til det med snigmord og spionage, for det havde han jo selv arbejdet som, så det kom ham ikke ligefrem som en overraskelse. Derfor måtte denne mand jo nøjes med sin straf, som var døden..

[shade]

Måske Shade havde haft manden på kornet, men han havde tilsyneladende undervurderet mandens hurtighed og generelt hans race, hvilket han så også kom til at mærke sig af nu! Han mærkede hvordan manden klemte omkring hans hjerte, hvilket fik ham til at bide tænderne sammen og stønne smertefuldt. Det gjorde for pokker da ondt! Han lyttede til mandens ord, selvom det var en smule anstrengende for ham at fokusere, for det eneste han kunne tænke på, var at han havde fejlet, at han nu gik døden i møde og det var en tanke han virkelig ikke kunne have! Han vidste at han ville dø på et tidspunkt, men han havde ærligtalt ikke regnet med at det ville blive denne nat. Han trak vejret stakåndet, som han ikke sagde noget til mandens ord, for han kunne ikke rigtig få ordenen over hans læber. Han stivnede i hele kroppen, da han hørte mandens sidste ord. Han skulle virkelig dø? Han nåede kun lige at brumme kort, inden han mærkede hvordan hans hjerte blev flået ud af hans bryst, gennem hans ryg, hvor mørket slog ind over ham, ligesom kulden. Hans krop faldt livløst til jorden, hvor han vendte det hvide ud af øjnene. Hjertet var væk, hans krops kilde til at kunne leve, blot for at gå døden i møde, før han endda kunne nå at gøre noget, noget som han kun kunne fortryde, men nu var alt for sent, hans liv var ovre.

//Out

[pharrel123]

Pharrel så blot til, som den døde krop faldt livløst til jorden. Intet skrig – desværre, men han havde ikke ligefrem regnet med det, for han kendte trods alt til lejemorders og snigmorders liv, for det var det liv som han selv havde levet. Det var det erhverv han havde haft, inden han var blevet horrorernes leder. Og som leder, havde han automatisk svoret troskab til dronningen af Dvasias, til Jaqia, som han havde lovet at hjælpe med at finde bagmændene for denne organisation, han havde fundet den mand som havde sprunget Castle of Darkness i luften, selvom det virkelig også havde taget utrolig lang tid! Men han havde opsporet ham og nu havde han tilmed dræbt ham, givet ham det som han havde fortjent med den udåd som han havde gjort. Han betragtede liget ganske let og med de kyniske øjne, inden han valgte at dreje om på hælene, for at komme væk fra Vulkanen – varylernes opholdssted. Han gik roligt hen til kappen, som han slyngede omkring den nøgne overkrop og de flossede bukser, inden han trak hætten over hovedet, så den igen skjulte ham fra omverdenen. Han gjorde en hurtig bevægelse inden han forsvandt ud i mørket, som én der gik i et med skyggerne.

//Out