Christmas is time for love and joy

[Deleted]

Elanya kunne endnu en gang fint formå at skulle falde til ro og det var virkelig også en tanke som måtte glæde hende noget så frygtelig voldsomt, for det gjorde godt at vide, at Derick ville vedkendes hende igen som han altid havde gjort. Tungen strøg stille over hendes læber, hvor hun let måtte vende blikket i retningen af ham. Han virkede så frygtelig sikker i sin sag og selvfølgelig, var det jo også noget som måtte smitte af på hende selv. Hun havde virkelig kæmpet så skræmmende mange gange, så man kunne ikke just sige, at hun var født under en heldig stjerne, for det var da noget af det sidste som hun kunne sige sig, at skulle være. Hun nikkede stille til ham. Hun stolede på ham, det var noget som hun altid havde gjort, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt, når det endelig måtte komme her til stykket. Hun trak vejret dybt. ”Du lyder jo så sikker i din sag,” bemærkede hun stadig med en anelse usikkerhed i stemmen. Det var ikke fordi at det var noget som gjorde hende usikker som sådan, men alene den tanke om at han var den som skulle holde hende ved godt humør, var ikke noget som hun brød sig om. Ikke efter alt det som hun jo faktisk havde gjort overfor ham, så var det noget som virkelig kun måtte efterlade hende med en større skam end det som hun havde båret på frem til nu.
Elanya havde altid fundet en utrolig stor tryghed i Dericks favn. Selvom han havde haft en anden tøs ved sig, så havde det også været den favn som hun havde søgt til på denne måde, det var end ikke noget som man skulle tage fejl af, for hun elskede det virkelig. Hun elskede at ligge der sammen med ham, selvom det havde været hende noget så skræmmende forbudt, netop fordi at Denjarna havde ventet på ham fra den anden side. Hun rystede på hovedet og med et stille smil på læben. Hans ord gjorde det jo heller bedre for hende på nogen måde overhovedet! Hun slog ham mildt mod brystet, for det var heller ikke fordi at hun ville gøre ham ondt på nogen måde overhovedet! ”Du må da ikke sige det!” endte hun tydeligt forlegen. Hans ord og hans komplimenter, var jo selvfølgelig noget som hun var glad for, for det gjorde hende glad, at det jo var sådan at han måtte se på hende, frem for sådan som han havde formået at fremstille det før i tiden ved deres forrige møde. Hun ønskede slet ikke at tænke på det mere! Hun vendte blikket stille ind mod hans favn, hvor hun næsten måtte gemme sig. Hun var beskeden og hun vidste det godt, men den rødmen var slet ikke noget som hun brød sig om. Det var pinligt og det var flovt! ”Når.. alle andre ser på mig som.. avisen har fremstillet mig, så ved du slet ikke hvilken betydning det faktisk måtte have for mig at vide, at du stadig ser på mig på den måde.” Hun vendte blikket stille mod ham. Selvom hun var ærlig, så var det jo stadig noget som gik hende på. Rygtet havde altid haft en stor betydning for hende, men det var heller ikke noget som hun kunne skjule. De mange år som dronning havde desværre efterladt de mange spor ved hende på denne måde, netop fordi at rygtet og hendes omdømme var så forbandet værdifuldt. ”Folk ser på mig med det blik, Derick. De ser mig som avisen fremstiller mig,” hviskede hun næsten hjælpeløst. Det var nok en trøst uden lige, at han så anderledes på det, men igen, så var det vel bare hans vrede som havde ramt hende sidst? Hun puttede godt ind til ham. Det var og blev hendes trygge og gode havn.

[Deleted]

Det var vidst ikke helt forkert, hvis man sagde at Elanya ikke var født under en heldig stjerne, for med alt det som hun havde oplevet igennem sit liv, så var det ikke så underligt at hun følte sig så opgivende. Han forstod dog hendes smerte, specielt fordi det var hendes ry som det gik mest ud over og naturligvis også hende som person, for folk fik den forkerte opfattelse af hende, men det var så heller ikke den samme verden de levede i som dengang, tiderne havde ændret sig utrolig meget og med tiden, så havde folket også forandret sig. De troede på hvad de fik at vide, også selvom det var rygter, det var vel også derfor han havde lagt op til slåskamp dernede tidligere? Det var afskyeligt at se folket på den måde! Og han ville gøre alt for at lave om på det! Han ønskede bare ikke at se hende så langt nede, for hun havde fortjent noget at smile af, specielt i denne tid. Han strøg hende blidt over kinden og trak svagt på skuldrene. ”Burde jeg ikke være sikker? Det skal nok gå,” fastholdt han sikkert, hvor han blot nikkede bekræftende mod hende, inden han smilede opmuntrende.
Derick slap en munter latter, da hun slog ham mod brystet, inden han greb omkring hendes hånd med hans egen, hvor han smilede noget så lumsk til hende. Han vidste godt at hun rødmede let og det var helt fascinerende at hun kunne rødme så let, selvom.. det var kært. Og den røde farve gav hende desuden også liv, så den klædte hende faktisk kun! ”Du nyder det jo alligevel!” endte han med et skævt smil, hvor han klemte blidt omkring hendes hånd, inden han blinkede drillende til hende. Han lod hende dog bare gemme sig ind mod hans favn, hvor han lod sin ene arm glide omkring hendes krop, så han kunne trykke hende blidt ind til sig og gemme sit ansigt, hvilket fik ham til at ryste smilende på hovedet. Han kyssede hende blidt på håret, inden han så en smule eftertænksomt ud i luften. ”Tja.. det hvad jeg mener, kan vidst ikke betyde så meget igen..” endte han tænkende. ”Især ikke i forhold til alle andres meninger,” indskød han roligt, hvor han trak svagt på skuldrene. Det var jo ikke fordi hans mening kunne gøre det bedre. Han strøg hende blidt over håret og videre ned over ryggen, inden han skænkede hendes pande et blidt kys. ”Så ved de bare ikke hvilket smukt syn som går dem forbi,” endte han med et træk på skulderen. Folkets mening var egentlig ligegyldigt, for de så ikke den rigtige Elanya.

[Deleted]

Elanya var udmærket godt klar over, at hun aldrig havde været blandt de heldigste født på denne jord. Uanset hvad hun havde gjort, så var det aldrig nogensinde gået i hendes retning, hvilket faktisk var noget som måtte frustrere hende. Det gik hende på og det var i den grad også noget som havde været med til at forme hende som den hun var den dag i dag. Folk havde allerede for så skræmmende mange år siden, haft det syn på hende og nu hvor sladderspalten havde valgt at bringe det frem på denne måde, så var det jo kun blevet så mange gange værre end det som det var nødvendigt for hendes del. Hun lukkede øjnene stille. At vide, at Derick havde set på hende på den samme måde, var nok det som havde gjort mest ondt, for bare alene den tanke om, at hun var skyld i, at det var gået ned af bakke for ham, var noget som gjorde ondt på hende. Det efterlod hende med en frygtelig ubehagelig samvittighed. Og hun hadet virkelig den fornemmelse! ”Tja.. det er jo mig. Det er jo aldrig gået som jeg ville,” påpegede hun næsten forsigtigt.
Elanya brød sig slet ikke om at skulle rødme på den måde, som det hun gjorde det! Hun vendte blikket stille mod ham, som han havde valgt, at skulle tage omkring hendes hånd. Ikke fordi at det gjorde hende det mindste lige nu, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket mod ham. ”Siger hvem?” spurgte hun med en klart drillende stemme. Hun nød af det, selvom det var tydeligt at hun ikke brød sig meget om at skulle sidde med den fornemmelse af, at være fuldkommen varm indvendig, for det satte sig i den rødmen i hendes kinder, og hun kunne virkelig ikke fordrage det! Hun var en gammel dronning, hun burde da kunne tackle det efterhånden? Selvom det tydeligt ikke så sådan ud! Og hun følte det virkelig bare som en tydelig og stor frustration! De mosgrønne øjne faldt stille til hans blik, ikke mindst en anelse overrasket til hans ord. Betød intet? Selvfølgelig var det noget som betød noget for hende! ”Din mening betyder frygtelig meget for mig, Derick.. Du er nok den som kender mig bedst.” Hun vendte blikket igen stille mod hans bryst. Hun følte at tingene kom forkert frem og hun var bange for, at støde ham bort fra sig. Kysset mod hendes pande, var kun noget som fik hende til at smile, for det gjorde virkelig godt. Det var.. rart at blive anerkendt, på en eller anden måde. ”Du beskriver mig som var jeg noget frygtelig unikt,” påpegede hun næsten med en forsigtighed, da hun vendte blikket mod ham igen. Selvfølgelig var det en meget rar fornemmelse at skulle sidde igen med, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Det.. det betyder meget for mig,” tilføjede hun tydeligt forlegent.

[Deleted]

Alt det som Derick havde kaldt hende, det som han havde sagt til hende, var noget som han virkelig måtte fortryde noget så bitterligt! Han holdt af hende, det havde han altid gjort og det som han havde sagt, sådan som han selv havde fremstillet hende – som avisen – var ikke noget som han havde ment! Det var vreden som havde talt i ham, fordi han var blevet grøn af misundelse, han var blevet såret og bare tanken om det var noget som fik det til at stikke ubehageligt i hans bryst, for han hadede den tanke! Han forstod sig ikke helt på hendes handlinger, mange af dem gjorde han ikke, men andre fandt han forståelser for, og sådan havde det faktisk været hele vejen igennem, men det var egentlig ikke særlig svært at regne ud når man faktisk kendte hende. Hun var hvad man kunne kalde for en tryghedsnarkoman, så meget vidste han da, og når det kom til stykket, så ønskede han hende også kun sikker, for bare tanken om at hun var i fare eller i vanskeligheder på nogen måde, var noget som var ham virkelig dræbende! Når det kom til stykket, så ville han jo altid stå der for hende, han nægtede at lade hende i stikken! Han lod sin ene pegefinger følge hendes kæbeparti ganske let, inden den sneg sig under hendes hage, så han kunne vende hendes blik mod ham. ”Du skal bare på rette vej, Ela.. så skal det hele nok komme til at gå godt for dig,” svarede han roligt hvor han smilede beroligende til hende. Han lød ret sikker, for det var også hvad han var, han var nemlig sikker på at det hele nok skulle gå for hende! Det hele gjaldt vel egentlig bare om tid? En dag ville hun sikkert finde en mand der altid ville være hende tro, som ville komme hjem hver aften og give hende den anerkendelse hun havde brug for, en mand som kunne leve op til hendes forventninger og som altid ville være der for hende, som kunne få hende til at føle sig feminin, som kunne give hende følelsen af tryghed og beskytte hende, og han ønskede virkelig kun at se hende lykkelig, især i denne tid, for det var mere end tydeligt at hun kunne bruge nogle omkring hende, nogle som ikke havde i sinde at svigte hende. Og siden hun var sådan en tryghedsnarkoman, så ville det bedste for hende vel at finde sig den mand som hun altid havde drømt om? Hendes ridder på den hvide hest? ”Det kan jeg da læse i dit blik,” hviskede han drillende, inden han blinkede ganske let til hende. Han vidste at hun nød af hans komplimenter, selvom hun hadede at rødme op, men i hans selskab skulle hun ikke være bange for at ligne en tomat, for hun så kun lige så smuk ud som altid! Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han ikke kunne lade vær med at smile til hendes ord. Hans mening betød noget for hende? Det glædede ham faktisk! Selvom det også kun forværrede hans samvittighed, da han jo havde fremstillet hende på en forfærdelig måde! ”Jeg er kun glad for at kende dig bedst,” svarede han med et skævt smil, hvor han strøg hende blidt over håret. Han nød virkelig hendes selskab! Han lod hånden falde under hendes hage, så han kunne løfte hendes blik og se direkte ind i hendes smaragdgrønne øjne. ”Du er mig unik Elanya.. og det har du altid været!” Han nikkede kun bekræftende for at understrege sine ord, for han kunne ikke finde på at lyve overfor hende!

[Deleted]

Elanya havde nu ikke noget imod, at Derick havde kaldt hende alt det som han havde gjort det, for hun vidste, at det var fortjent. Mange hvisket om det i krogene og selv hendes nærmeste havde fyret den af – Som Derick og Jared. Det gjorde forbandet ondt at tænke på, også selvom hun vidste, at det var hendes egen skyld. Hun ville ikke tænke mere på det.. Hendes rygte var ødelagt allerede for mange år siden, selvom dette ikke direkte kunne sige sig, at have gjort det nemmere for hende, at skulle klare sig. Selvfølgelig gjorde den tanke noget så frygtelig ondt, men hvad pokker skulle hun da kunne gøre ved det? Hun bed sig svagt i læben. Mange kunne fremstille hende som de lystede, men lige deres mening, var nu den som havde slået hårdest. Hun var en tryghedsnarkoman, hun elskede at blive holdt om, holdt trygt og beskyttet af en anden mand, for det var virkelig ikke hendes mening, at skulle lege med nogen som helst. Alene den tanke omkring det, var noget som gjorde forbandet ondt! ”Det er lettere sagt end gjort, Derick,” påpegede hun næsten forsigtigt. Det var ikke fordi at hun ville have ham til at råde hende igennem livet på denne måde, for det var så sandelig heller ikke hendes mening! Hun holdt virkelig af ham og det var noget som hun altid havde gjort, selvom det aldrig havde fået lov til at komme til udtryk. At finde en som ville vedkendes hende, ville ikke blive en nem opgave for hende, sådan som det måtte stå lige for øjeblikket, og det var noget som hun allerede måtte være ganske så klar over, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Ikke nu hvor hun havde påtaget sig rygtet som prostitueret og endda den type som bare hoppede og legede med den ene og den anden. Det var slet ikke hende som person, men det var vel ikke noget som man bare kunne gå ud og prædike om ude på gaden? De ville jo ikke tro på hende uanset.. specielt ikke hvis han var ved hende, som det han var nu. Hun måtte desværre erkende, at hun ikke rigtigt havde troen på den ægte kærlighed mere og specielt ikke efter det som hun nu også måtte sige sig, at være tvunget til at skulle slås med, ikke fordi at det vel kunne undre nogen som helst? Hvem ville da være sammen med en dum og naiv prostitueret som hende? Hendes ridder på den hvide hest, havde redet direkte forbi hende.. ladet hende ligge i en vejkant uden at skænke hende et blik. Hun var ikke ung mere.. hvorfor ville nogen i det hele taget kunne finde hende attraktiv på nogen måde? Det var da heller ikke noget som gav nogen som helst mening overhovedet! Han kendte hende som en af de bedste og det var også det som gjorde, at det var langt nemmere for hende, at skulle åbne op for ham bare sådan uden videre, for det havde hun heller aldrig nogensinde været særlig god til.. det var vel også tydeligt? Derick var så til gengæld også den som kunne formå at læse hende som havde hun været en åben bog! Ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget, for det at åbne op for ham, var noget som hun faktisk ønskede sig. At lade ham komme helt tæt på, selvom mange af hendes handlinger nok ikke var af den slags som han kunne sætte sig ind i. ”Hold da op!” endte hun tydeligt forlegent. For hendes del, så fik det hende jo bare til at rødme endnu mere! Hun kunne da snart ikke rødme mere, så rød i ansigtet som hun måtte være allerede og hun måtte ærligt erkende, at det faktisk var noget som hun måtte hade og elske på samme tid! ”Så unik kan jeg da umuligt være..” mumlede hun ned mod dynen og ind mod hans favn. Hun var tydeligt forlegen!

[Deleted]

Det som Derick havde fyret af, vidste han godt ikke havde været fortjent, for måske Elanya ikke kun havde søgt til ham, men han kunne jo heller ikke bebrejde hende, for de var jo ikke et par, havde de været et par, så havde det været noget helt andet! Men det var de ikke, de havde bare gjort som de havde plejet, så han kunne jo faktisk ikke sige noget til at hun søgte til andre mænd, men hvorfor skulle den tanke så genere ham så meget som den gjorde? Bare tanken fik det til at stikke ubehageligt i hans bryst, så han næsten følte for at stikke noget igennem det, for at stoppe den.. smerte som det påførte ham. De mørke øjne faldt roligt til hendes skikkelse, som han betragtede hende ganske let. Han ønskede dog ikke at stå i vejen for hendes lykke, for med alt det som hun havde været igennem, med alle de mænd som havde svigtet hende, så havde hun faktisk fortjent at finde lykken og den ægte kærlighed, en mand som ville vælge hende for den hun var og som så hende for den hun var, ikke fordi hun havde været den tidligere dronning og det derfor ville få en omtale i aviserne. Han forstod dog ikke hvordan folket kunne se på hende på den måde som de gjorde, fremstillede hende som en simpel prostitueret, for hun havde virkelig været den bedste regent Procias nogensinde havde haft – i hvert fald hvad han havde hørt, men nogle i blandt folket måtte vel endnu have tro på hende? Sådan var det jo mere eller mindre altid. Og de som havde levet på Elanyas tid, de vidste også hvilken god dronning hun havde været, de kendte hendes sande jeg og derfor kunne han ikke tro at alle ville fremstille hende på den måde, han kunne ikke tro at der ikke fandtes en mand derude som ville elske hende for den hun var, men på den anden side skulle hun jo også elske den mand. Han lænede sig frem og skænkede hendes kind et blidt kys, inden han strøg hendes blonde lokker væk fra hendes ansigt. ”Det ved jeg godt min kære.. men jeg er sikker på det nok skal gå,” hviskede han i en blid tone mod hendes øre. Han var virkelig sikker! Hun fortjente lidt medgang i sit liv! Folket var tosset hvis de ville tro på den avis frem for hende selv! Desuden.. hvordan kunne man hade og fremstille noget så smukt på sådan en grusom og grim måde? At hun blev helt forlegen og rødmede helt op, hvor han tvivlede på at hun kunne blive mere rød i hovedet, så kunne han heller ikke lade vær med at slippe en munter latter. Det var virkelig utroligt så meget den kvinde kunne rødme! Men på den anden side, det klædte hende og han kunne virkelig ikke andet end at finde det kært, skønt hun nok ikke var af samme mening som ham. Som hun puttede sig ind mod hans favn for at gemme ansigtet, slap han en munter latter, hvor han trykkede hende tæt ind til sig. ”Hold nu op Ela! Du er smuk når du rødmer, som rosen, ikke?” Han sendte hende et muntert og næsten helt så kærligt smil. Han trak hende med op at ligge i sengen, så hun kunne lade hovedet falde mod puden, inden han trak dynen over hendes krop som han puttede hende under. Han kyssede hendes pande blidt. ”Du burde hvile dig,” hviskede han i en kærlig tone. ”Og jeg.. burde søge til det andet værelse,” tilføjede han roligt, hvor han smilede overbærende til hende. Han havde jo bestilt to, for han ønskede ikke at gøre det hele værre, end hvad det var i forvejen!

[Deleted]

Elanya var nu af en ganske anden mening, når det kom til de mange ting som hun havde fået kylet direkte i hovedet – Det var noget som hun havde fortjent, det var noget som hun havde kastet på sig selv, netop ved de ting som hun havde gjort. Det ærgrede hende bare, at folk kunne have det syn på hende, men var det deres mening, så havde hun ikke rigtigt noget andet valg end at skulle acceptere det i den anden ende. Den tanke i sig selv, var noget som faktisk måtte gøre ondt, men hvad pokker skulle hun da kunne gøre ved det? De ville ikke vedkendes hende, de hviskede om hende i krogene og der alene, så var hun nærmest helt sikker på, at det nok aldrig ville blive bedre. Desuden.. nu hvor de rygter var ude, hvordan skulle hun så finde en som i det hele taget ville se på hende som den hun var? Og den som hun også er blevet til med årenes løb? Det var jo heller ikke fordi at hun følte sig som noget særlig stort eller noget forhenværende stort såsom en dronning af den kaliber, for.. hvad nu hvis folk også havde haft synet på hende på den måde også dengang? Det var jo også tanker som havde fæstet sig med tidens løb, uanset hvor ondt det jo så faktisk måtte gøre, så var det ikke noget som hun kunne skjule mere. Det gjorde virkelig ondt at skulle tænke i de baner. At Derick havde fået tænkt det hele igennem og faktisk tillod hende at ligge der i hans favn, var noget som gjorde godt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han var den hvis favn, hun altid havde været i stand til at skulle finde nogen tryghed i, og det var virkelig rart som intet andet overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lukkede øjnene stille. ”Du virker bare så sikker.. Hvordan kan du være så sikker?” Hun forstod det ikke. Hun havde givet så mange chancen og alle havde de skrottet hende i den anden ende. Det var faktisk skræmmende få gange, at det var hende som havde vendt dem ryggen. Det var sket to gange – David og Legacy. Det var nok de to som hun kunne skamme sig mest over i den anden ende! At han kaldte hende for sin kære, var faktisk noget som virkelig måtte lette hende, for det var virkelig en dejlig fornemmelse på alle måder endda. Hun trak vejret dybt og med et svagt suk. ”Tja.. du har jo selv set dem dernede.. det er jo lige så slemt derude.” Hun vendte de smaragdgrønne øjne stille mod ham, hvor hendes mine var næsten fuldkommen hjælpeløs. Hun havde brug for den hjælp og hun havde brug for den støtte, men den var bare ikke til at kunne finde nogen som helst steder! Han gjorde hende rolig og det var virkelig bare en kanon stor hjælp også for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om.”Hold da op!” endte hun med en mere munter stemme. Igen havde han formået at redde hendes humør uden at hun egentlig vidste hvad det var at han gjorde helt præcist. Det var selvfølgelig noget som hun var glad for.. Virkelig glad for, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han puttet hende under dynen, havde hun nu på sit vis, ikke det mindste imod. Det var faktisk rart at nogen i det hele taget var villige til at tage sig bare en smule af hende. Hun vendte blikket mod ham. Han ville gå? Et sted forstod hun ham jo også godt.. Desuden ønskede hun heller ikke at gøre tingene værre for ham end det som de måtte være allerede. ”O-okay,” endte hun stille. Hun blev bare liggende under dynen, hvor hun lagde sig godt til rette. ”Jeg vil heller ikke ødelægge det yderligere..” tilføjede hun dæmpet, hvor hun let måtte trække på skuldrene. Et sted ønskede hun slet ikke, at han skulle gå.

[Deleted]

Nok lød Derick utrolig sikker i sin sag, men det var også fordi at han var utrolig sikker! Han kunne selvfølgelig bare fyre en masse peptalk af overfor hende, love hende guld og grønne skove og ja egentlig bare lyve overfor hende, men hvorfor skulle han? Han havde aldrig løjet overfor hende, foruden ved deres forrige møde, hvor han havde fremstillet hende på samme måde som alle andre, selvom.. han havde sagt alle de ord i den rene vrede. Han havde ikke ment dem og nu kunne han så bare fortryde at de nogensinde havde forladt hans læber, for han forbandede virkelig sig selv for det! Han strøg hende ganske blidt over håret og fjernede hendes bløde blonde lokker, inden han betragtede hende ganske let. ”Hvordan jeg kan være så sikker?” gentog han roligt, hvor hans hoved søgte ganske let på sned, uden at han veg de mørke øjne fra hendes smukke ansigt. Han lod en finger søge under hendes hage, så han kunne vende hendes blik op mod ham, hvor han sendte hende et kærligt smil. ”Fordi Elanya.. jeg har levet i utrolig mange år efterhånden og altid har jeg set folk der har fundet den ægte kærlighed – eller i hvert fald er gået fra en dårlig tid til en god tid – det samme skete for mig. Jeg var usynlig indtil den dag jeg mødte dig,” forklarede han roligt, hvor han lod hånden under hendes hage, søge op mod hendes kind, som han strøg ganske blidt. ”Og det samme vil ske for dig en dag, Ela,” forsikrede han hende, hvor han smilede varmt til hende. Han lænede hovedet ned over hende, hvor han skænkede hendes pande et langtrukkent og dog blidt kys, inden han trak hovedet en anelse til bage igen, så han endnu engang kunne betragte hende. ”Igen.. det hele skal nok gå,” lovede han i en hviskende tone. Han vidste godt at det hele var et kaos, men selv et kaos kunne man finde en vej igennem og det samme skulle nok ske for Elanya også! Han ville om ikke andet hjælpe hende igennem det hele! Han trak svagt på skuldrene til hendes ord. ”Tja.. så må jeg jo give hele omverdenen et lag tæsk, som jeg gjorde dernede,” svarede han drillende, inden han slap en munter latter. De kunne vel ligeså godt lette stemningen i stedet for at være så.. deprimerede? Han var dog igen sikker på at det hele nok skulle gå og lykkedes for hende! Han betragtede hende, som hun puttede sig under dynen, selvom han blev liggende tæt ind til hendes krop uden på dynen, hvor han lod en finger følge hendes ansigtstræk. ”Det er ikke dig der ødelægger det yderligere Ela.. bliver jeg er det mit eget valg, og jeg har ikke lyst til at gøre ondt værre,” forklarede han roligt. Der var dog noget i ham som forbød ham at forlade værelset. ”Medmindre du ikke tør sove selv i frygt for at nogen skal springe ind ad døren,” tilføjede han drillende, ord der egentlig havde forladt hans læber uden nogen form for mening, men det var vel fordi han havde lyst til at blive? Han hadede når hun skulle sætte den følelse i ham! Og dog.. nød han den, han savnede den følelse som hun formåede at fylde hans krop op med. Så varm.. så blid.. så.. fristende. Skete der overhovedet noget hvis han blev? Folket så jo alligevel sort på dem i forvejen, så.. det var vel umuligt at gøre ondt værre?

[Deleted]

Elanya havde ligeså vandret på denne jord igennem rigtig mange år, og aldrig nogensinde havde hun formået at få den ære af at opleve en lykke som faktisk måtte tilsmile hende. Selvfølgelig følte hun sig velsignet med det som hun selv havde fået til verden i form af hendes mange børn, og nu hvor det faktisk var muligt for hende at snakke og kommunikere med de fleste uden at det endte ud i en kæmpe krig, så var det jo kun en bonus – De havde fundet en kærlighed, den havde hun aldrig fundet og nu hvor tingene stod som de gjorde, så var hun slet ikke så sikker på, at hun nogensinde ville finde den. Hun var allerede overbevist om, at hun skulle finde et liv i ensomhed og så var det så sandelig også hendes egen skyld helt og særdeles! Blikket vendte hun stille mod ham ved hans ord. Han virkede bare så sikker og hun kunne vel heller ikke gøre andet end at håbe? Håbe på at hendes prins på den hvide hest, ville dukke op før eller siden og være hende den hjælp, som hun havde brug for? Af alle mænd som havde haft bare det mindste betydning i hendes liv, så var han den eneste som stod igen. Hun havde virkelig været bange for, at han også var mistet efter deres forrige møde. Hun ville aldrig tilgive sig selv, om det var endt med at blive tilfældet! Aldrig nogensinde! ”.. Tror du virkelig?” spurgte hun stille, hvor hun ikke kunne lade være med at smile. Kysset mod hendes pande, fik hende bare til at lukke øjnene. Derick havde hun altid formået at åbne sig for. Hendes fristed havde han altid været, og specielt i hendes kaotiske liv, for det havde virkelig været fuldstændig kaotisk! At han havde valgt at pakke hende godt ind under dynen, havde hun nu heller ikke noget imod, og at han havde valgt at lægge op til, at dette var ved at ende, så var hun slet ikke meget for det, for.. hun ønskede at han skulle være der sammen med hende, holde om hende og holde hende tryg som han havde gjort til aften. Hun rystede stille, dog smilende på hovedet. Han formåede da også altid at løfte hendes humør! Altid! ”Min lille stærkmand,” påpegede hun med et mildt grin. Hun prøvede vel bare at finde sig ordentlig til rette i denne situation, selvom det bestemt heller ikke var hende en nem opgave på nogen måde. Hun var vant til alvor.. og hun var virkelig ved at være så træt af det! Hovedet lagde hun stille ind mod hans bryst. Hun ønskede virkelig ikke at han skulle gå! Hun bed sig svagt i læben. Hun vidste at hun ikke var videre populær, så.. hvorfor skulle de springe ind af døren? ”Hvis.. Hvis jeg nu siger, at.. at jeg ikke vil have at du skal gå?” spurgte hun stille. De smaragdgrønne øjne vendte hun stille mod ham, og ikke mindst en anelse spørgende. Hun nød at han lå der, hun nød at ligge og lytte til hans ord, uanset hvornår på dagen det jo så end måtte gøre. Han var og forblev virkelig hendes bedste ven og det havde han også altid været! Hun skulle lige til at hæve hånden, selvom hun tog sig selv i det, og lod den falde ind under dynen igen, hvor hun lagde den tæt ind mod sin egen krop. ”At jeg vil have, at du skal blive her.. sammen med mig?” tilføjede hun mere dæmpet. Hun ønskede ikke at det skulle lyde forkert, selvom det var svært at undgå.

[Deleted]

Derick vidste godt at Elanya ikke ligefrem var den som havde været mest heldig i sit liv, men han var nu sikker på at hun nok skulle finde sin eneste ene, eller.. måske ikke sin eneste ene, men han var helt sikker på at hun nok skulle finde en som ville elske hende for den hun var, som kunne se bort fra hendes titel, som kunne få hende til at slappe af, få hende til at føle sig tryg, han var helt sikker på at hun nok skulle finde sig en kær, som hun kom til at dele resten af sit liv med, om det så var den eneste ene eller ej, for han vidste at måske de befandt sig i en anden tid, men der var endnu gode folk tilbage i verdenen, så der skulle nok være én til hende også. Han kunne ikke garantere hende det, for han var måske alkymist, men han kunne ikke se ind i fremtiden, så han kunne kun plante et håb i hende og ikke mere, dog var han sikker i sin sag! De mørke øjne betragtede hendes skikkelse ganske let, imens et mildt smil hvilede på hans læber. Han nød at være sammen med hende, som han altid havde gjort, så der var intet forandret, han havde skam ikke tænkt sig at lade hende i stikken, for så var han ikke bedre end nogen anden mand som hun havde mødt, som havde svigtet hende i den sidste ende og det havde han virkelig ikke lyst til! De havde været bedste venner siden de havde mødt hinanden, dengang i Dødens Dal, hun var den første der havde set ham, og efter han havde mødt hende, så var det hele faktisk gået ret for sig, han havde fundet kærligheden – troet, at han havde fundet sin eneste ene, Denjarna, men han havde taget fejl, derfor troede han ærligtalt ikke helt på det med den eneste ene, for.. hvordan skulle man vide hvem det var? Der fandtes mange gode mennesker ude i verdenen, som ville passe godt til én, som man ville kunne elske, så hvordan skulle man vide hvem af dem som var ens eneste ene? Lige det troede han ikke på, men han havde skam tro på selve kærligheden og derfor var han sikker på at Elanya nok også skulle finde en som ville elske hende. Han nikkede sikkert. ”Jeg ved det,” rettede han hende lettere selvsikkert, hvor han smilede stolt. Hun skulle nok finde en som ville elske hende! Det hele skulle nok gå. Han slap en munter latter til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet. ”Jeg er da ikke bare stærk.. jeg er den stærkeste!” svarede han selvsikkert, hvor han kort spillede med musklerne, inden han endnu engang slap en munter latter. Det var sjovt, som han altid formåede at finde ro, kunne slappe af i Elanyas selskab, for.. de var aldrig alvorlige længere af gangen, der var altid noget som lettede stemningen, som gjorde at de drillede hinanden, teede sig som tåber og nogle gange som børn! Men han nød det virkelig også. Hun havde altid været hans sjæleven og han ville virkelig ikke være hende foruden! Det kunne han ikke. Han vendte blikket lettere overrasket mod hende, som hun spurgte om han ville blive, eller mere forslog det. Skulle han blive? Det kunne vel egentlig ikke gøre ondt værre? Skaden var jo sket, folk troede jo alligevel at.. ja, fordi de var gået sammen op. Han strøg hende blidt over kinden, imens han sendte hende et varmt smil. ”Nu hvor du ikke kan undvære mig, så.. vil jeg gerne blive,” svarede han stilfærdigt og dog med en drillende undertone. ”Nogle skal jo holde monstrene væk, som gemmer sig under sengen,” tilføjede han drillende.

[Deleted]

Det var virkelig ikke fordi at Elanya ønskede at stå der som en stor lyseslukker, men så uheldig som hun havde været, det rygte som hun havde taget på sig, selvom det slet ikke var noget som hun brød sig om, så var der vel heller ikke nogen som ville kunne elske hende for den hun var? Det var en forestilling som hun havde gjort sig, for der var vel ikke noget særligt ved hende? Et sted kunne man vel snildt sige, at hun var fuldstændig opgivende? Hun havde prøvet, hun havde ladet folk komme tæt på, og hun var virkelig bare dolket ned og vendt ryggen, samt det som var værre, så hun ville ikke mere. Hun nægtede at gøre det mere nu! At Derick så måtte være så overbevist, var vel også fordi at han havde det på en lidt anden måde end det som hun havde? Ja, hun havde svinet ham til, men det var jo ham som var fremstillet som et offer, frem for det modsatte. Han var en mand som så mange kvinder ville drømme om at kunne kalde for sin, så han kunne med lethed finde nogen derude, så meget var hun da klar over i den anden ende. Man kunne vel egentlig ikke rigtigt klandre hende for noget? Lige nu ville hun bare have lov til at klamre sig til det som hun havde at holde fast i fra den fortid som hun faktisk kunne anse som noget lykkeligt – det var ham. Han havde altid været der og var noget af det eneste som faktisk stod igen. ”Det er godt, at nogle er så sikre,” sagde hun stille. Det var ikke fordi at hun ikke ønskede at tro på det, for det gjorde hun virkelig. Det var bare.. svært? Hun havde jo aldrig fået lov til at opleve noget som man kunne kalde for lykke som sådan. Den havde været ekstrem kortvarig hver gang! Var der noget galt med hende? Var hun for kedelig? Var der andre som var mere spændende? Var hun for gammeldags? Hun vidste det virkelig ikke! Han formåede altid at skulle hæve stemningen! Altid! Han fik hende til alt smile, selvom hun virkelig følte for at græde i stedet for – ligesom i øjeblikket. Hun nikkede. ”Den stærkeste af de stærkeste,” medstemte hun. At han spillede med musklerne, var kun noget som måtte få hende til at grine. Det var i sig selv, sjældent, at hun gjorde det nu om stunder, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt. Han ville blive der med hende, hvilket hun i den grad også måtte sige sig, at være meget glad for, for.. hun ønskede ikke at ligge der alene. Det var ikke fordi at hun ikke kunne eller turde, men.. hun følte det bare bedre når der lå en ved siden af, ellers lå hun praktisk talt søvnløs til hun blev for udmattet til at holde sig vågen. Hans strøg over hendes kind, fik hende til at sitre og lukke øjnene ganske blidt. Selv smilet var ikke til at tage fejl af, for igen så formåede han virkelig at løfte hendes humør, som han altid gjorde! At han gik med til at blive, var samtidig også noget som gjorde hende glad – ikke mindst også lettet. Hun lagde sig tæt ind mod ham og lod hovedet søge mod hans bryst. ”Det er jeg glad for,” sagde hun med et stille smil på læben. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham. Juleaften var nok ikke så traditionel som den altid var, men Derick var der.. så blev det virkelig også det hele værd.

[Deleted]

Det var virkelig forståeligt at Elanya var omgivende, når det kom til det at skulle finde lykken, for Derick vidste godt at hun havde prøvet mange gange, for det var hendes mange børn jo også et levende bevis på! Han forstod derfor godt hvis hun ikke ønskede at prøve mere, for hun havde været udsat for en masse allerede, hun var blevet dolket, fået den kolde skulder, så hun stod med det hele om og om igen, meget var hændt hende og hun havde mistet hver mand som hun havde været sammen med, så enten måtte hun være forbandet, når det kom til kærlighed, eller også havde hun endnu bare ikke fundet den rette, der håbede han virkelig på det sidste, for han ønskede hende virkelig kun lykkelig, hun havde fortjent at få en chance for at kunne slå sig ned og denne gang helst for evigt, med en mand som ville elske hende, holde af hende for den hun var og som ville ligge her i Dericks sted og gøre hende tryg og sikker, for det var præcis hvad hun havde brug for. Han var dog kun glad for at han endnu kunne være hende behjælpelig, for han tillod ikke at deres venskab blev ødelagt, han havde kendt hende i så frygtelig mange år, at han bare ikke kunne give slip på hende, han kunne ikke være hende foruden! Han holdt af hende.. utrolig meget endda. Han smilede til hendes ord, hvor han strøg hende blidt over kinden. ”Jeg ved godt at det er svært at tro på Ela.. men hvad med at give det tid? Det er jo ikke ligefrem fordi du har noget at tabe,” svarede han opfordrende, hvor han sendte hende et kærligt smil. Lige præcis hvad hans egne planer skulle gå ud på i dette nye liv, var ham virkelig ukendt, men det var vel bare at tage det som det kom? Han kunne ikke rigtig gøre noget andet. Det glædede ham virkelig kun at han kunne få hende til at smile og grine lidt igen, for det var også hvad hun havde brug for i øjeblikket. Hun havde brug for denne trygge base, hun havde brug for at få løftet humøret op, hun havde brug for at kunne komme på andre tanker og der hjalp han hende gerne! Han smilede lettere stolt og hoverende til hendes ord. ”Nemlig! Ingen kan klare mig!” svarede han selvsikkert og slap en hovmodig latter, skønt det dog kun var for sjov, for alle havde sin overmand, det havde han jo også selv haft førhen. Han var dog bare glad så længe han endnu kunne formå at gøre hende i godt humør. At hun valgte at putte sig ind til ham, var noget som fik ham til at smile bredt. Han lod den ene arm søge omkring hende, så han kunne trykke hende blidt ind til sig, inden han skænkede hendes hår et mildt kys. ”Men du burde nu ikke sove med tøjet på Ela.. så fryser du bare i morgen tidlig,” svarede han stilfærdigt, som han vendte blikket ned mod hende igen. Han ønskede jo heller ikke at hun skulle risikere at blive syg, selvom det vel var en overdrivelse? Han havde jo altid lagt til den overbeskyttende type, specielt ved dem som han holdt kær. Han burde måske ikke ligge herinde hos hende, men han vidste at det gjorde hende tryg og så sov hun vel også bedre? Dog gjorde han det også fordi han faktisk selv havde lyst til at blive, for han ønskede ikke at gå.

[Deleted]

Det var virkelig ikke fordi at man kunne sige at Elanya ikke havde prøvet, for det havde hun virkelig! Det var jo ikke bare fordi at de mange børn var et resultat af det, men også de mange gange hvor hun faktisk havde lukket de mange mænd ind i hendes liv, prøvet at lade dem blive en del af hendes, for så at se dem forsvinde igen bare sådan uden videre. Nogen var forsvundet med en god grund og andre havde hun selv kylet ud, så det var ikke fordi at hun have forsøgt på noget som helst. Derick var noget af det bedste som var sket hende. Hans venskab var noget af det mest værdifulde som hun længe havde været ude for og sjovt nok, så var det også noget af det eneste som faktisk formåede at holde tilbage fra den tid, så selvfølgelig var det noget som havde alverdens af en stor betydning for hende. Derick virkede bare så sikker i sin sag om at der også måtte være en til hende derude, selvom hun ikke var helt sikker selv. Der var vel ikke nogen som ville have noget at gøre med en som hende? Hun var vel heller ikke noget særligt mere? Det var måske at være ekstrem selvkritisk, men.. sådan var hun jo desværre og hun vidste det udmærket godt. Hun trak svagt på skuldrene. ”Jeg er gået fra det som folk kalder den største dronning igennem Procias’ historie til en betegnelse af en prostitueret, Derick. Jeg taber jo stadig på det den dag i dag,” forklarede hun videre. Jovist det var hendes egen skyld, men.. Det var virkelig heller ikke nemt at finde ud af for hendes del! Blikket gled endnu en gang stille mod hans bryst og med et svagt suk. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, for hun ønskede virkelig heller ikke at fortsætte med de mange skænderier, for det gavnede da bestemt heller ikke nogen af dem på nogen måde! Hun var vel bare bange for at miste ham for alvor? Som hun havde været da de havde stået ansigt til ansigt sidst, hvor han direkte havde bedt hende om at forlade hans liv, og hun så havde gjort det? Lige nu havde hun bare brug for noget som hun var i stand til at genkende og det var her. Det var her hun nu havde skaffet sig en ny tryg havn, da det også var den eneste mand i hendes liv som faktisk aldrig nogensinde havde vendt hende ryggen – hvis man så væk fra deres forrige møde om ikke andet. Hun blev liggende tæt ind mod ham, som han selv havde valgt at putte hende ind under dynen. Det var også nu at hun for alvor kunne mærke at trætheden faktisk måtte komme. Selv for hende, så var dette også den mest perfekte jul som hun længe havde oplevet, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt, for hun havde i den grad også oplevet skræmmende mange! Hun lukkede øjnene for et kort øjeblik, inden hun vendte blikket mod ham. Han formåede virkelig at lette en stemning og det var noget som hun i den grad også var noget så frygtelig glad for i den anden ende! Virkelig! ”Pas nu på med hvad du siger, Derick,” påpegede hun med et svagt grin. Hun rystede let på hovedet og lod hånden glide over hans ene overarm. Muskler var der mange af! ”Tja.. Jeg har oplevet bedre,” hviskede hun med en klart drillende mine. At han var bekymrede for hende, var kun noget som fik hende til at smile mere, også selvom hun vidste at han havde ret. Hun nikkede stille og satte sig forsigtigt op. ”Det.. det er jo rigtigt nok.” Hun vendte blikket stille ned af sig. Derick lagde ikke anden mening i det, så meget var hun klar over. Hun fik stille kjolen bakset af ved at trække den over hovedet og lagde den ved siden af sengen. Den ekstrem tynde underkjole var så det eneste som faktisk skjulte hende.

[Deleted]

Måske man ikke ligefrem kunne kalde dette for en normal jul, for Dericks vedkommende, men bare det at Elanya var her, så var den virkelig perfekt! Perfekt til det sidste! Han vidste dog godt at det nok heller ikke var den jul som hun selv måtte ønske sig, for det var vel sammen med familien? Det undrede ham så bare at hun ikke var hjemme hos Faith og Kimeya, for han kunne da forestille sig at de ville holde en jul – de havde trods alt børnene at tænke på. Dog måtte han indrømme, at han faktisk var glad for at Elanya var søgt ud, for så havde han aldrig fået lov til at gøre det godt igen, så havde han aldrig stået over for hende, så de kunne tale det hele igennem fra forrige møde, for han fortrød det virkelig noget så bitterligt! Han havde aldrig rigtig vendt hende ryggen, det gjorde han først den dag, han for alvorlig gik ud af hendes liv og han håbede ærligtalt at det ikke skete, for han nød at være sammen med hende. Han holdt utrolig meget af hende og han ønskede også at være den eneste som stod fra hendes fortid – som han gjorde i øjeblikket – det gjorde han ikke, hvis han valgte at vende hende ryggen – noget som han virkelig ikke kunne få sig selv til. Hans hoved søgte ganske let på sned til hendes ord, hvor han lod sin hånd stryge hende ganske blidt over hendes overarm. Det var tydeligt at hun ikke havde håbet, men han håbede da at hun engang ville blive overbevist om at han havde ret, for han håbede inderligt på at hun måtte finde lykken. ”Jeg synes du er smuk. Jeg finder dig unik, og.. jeg ved at du er en fantastisk kvinde Elanya, det er en side som du bare må overbevise folk om, og ikke tage dig af deres sladder, for du er bedre end dem,” svarede han sandfærdigt, hvor han skam mente sine ord til det sidste, for i hans øjne var hun ligeså smuk som den første nat han havde set hende, hun var lige så unik og speciel, som den sidste juvel på Jorden ville være. ”Alle møder nedtur engang imellem, men det behøver ikke at skulle stoppe os, min kære..” Han strøg hende blidt over kinden, inden han lænede sig frem og skænkede hendes mundvig et blidt kys, blot for at lade sin pande falde roligt mod hendes, så han havde udsigt til hendes smukke smaragdgrønne øjne, der mindede ham om den smukke og prægtige skov, som den store eng en varm sommerdag, hvor man havde lyst til at smide sig i det bløde græs og ikke rejse sig igen. ”Du er fantastisk,” hviskede han i en dæmpet og dog ærlig tone, som han sendte hende et varmt smil, inden han blinkede let til hende, næsten for at muntre hende lidt op, for det var da tydeligt at alle rygterne måtte gå hende på – selvom han også forstod hende og det var jo så også en grund til at han havde lagt op til slåskamp dernede, hvor hun havde syet ham. At hun tog omkring hans overarm, fik ham næsten til at spænde helt automatisk, hvor hendes berøring fik det til at sitre. Han slap en munter latter til hendes ord. ”Du ved da bedre end nogen anden at der ikke findes den person der er stærkere end mig,” pralede han hoverende, inden han smilede selvsikkert til hendes. Han puttede hende blot under dynen igen, som hun fik smidt kjolen, hvor han tog hendes kjole og lagde den ned på gulvet igen. Han lænede sig frem, strøg håret væk fra hendes ansigt, inden han skænkede hendes pande et langtrukkent kys, blot for at stryge hende over kinden. ”Min lille baby,” hviskede han drillende, som et muntert smil gled over hans læber.

[Deleted]

Man kunne bestemt ikke kalde dette for en traditionel jul, men det var jo heller ikke fordi at Elanya var vant til at holde jul generelt. Hun sad normalt alene et eller andet sted, ellers var hun der sammen med børnene og så til at de ville kunne nyde det, selvom hun sad der med en stor maske på, for det var ikke fordi at hun havde fundet det hyggeligt nogensinde.. det havde været stressende, det havde været hårdt og det havde været falskt fra ende til anden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lukkede øjnene stille og vendte blikket så igen stille mod ham og ikke mindst med en lettere spørgende mine. Det var vel også tydeligt at hun havde valgt at give op? Hun havde prøvet at lukke op for dem som havde formået at fange hendes interesse og dem som faktisk gik rundt med det ønske at skulle hjælpe hende, selvom det var gået galt gang på gang, og det var noget af det værste som skete hende… og det var gang på gang! Han forstod hende, og det var virkelig også noget af det bedste ved det hele, det var end ikke noget som hun ville skjule det mindste for hendes del. Hans ord var noget som direkte gjorde hende mundlam. Hun kunne jo ikke tåle det og han vidste det jo godt! ”Umiddelbart er du den eneste som ser på mig på den måde..” Hun trak let på skuldrene og med den voldsomme dirren. Det gjorde ondt at tænke på, men det var jo heller ikke fordi at hun havde noget andet valg? ”Jeg er bedre end dem? Jeg er da ikke et hak bedre.. De ser jo sådan på mig nu,” forklarede hun dæmpet og bed sig svagt i læben. Hendes eget omdømme var noget som altid havde haft en meget stor betydning for hende, for det havde det jo altid været, ikke fordi at det var noget som man skulle tage fejl af overhovedet. ”Jeg tror aldrig at jeg har mødt en optur som jeg kunne.. smile af.” Hendes stemme var dæmpet, en anelse forsigtig, men det var nu bare sådan at det nu måtte være, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun sukkede dæmpet og rystede på hovedet. Nu måtte hun da holde op med at være så negativ hele tiden, for det ville hun da slet ikke få det mindste ud af overhovedet! Hun betragtede ham stille. Han formåede altid at få hende gjort munter og det var noget som hun virkelig også kun måtte sige sig at være glad for. hun kunne altid smile når hun var sammen med ham, så det var heller ikke fordi at det gjorde hende noget, for det var hende en lettelse uden lige, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt! Hun grinte let og lagde sig tæt ind mod ham som hun havde fået kjolen af. Måske at hun var ved at komme op i alderen, men det var jo trods alt heller ikke fordi at hun havde noget at være skuffet af på nogen måde. ”Jeg tror at livet som alkymist har gjort dig en anelse for selvsikker,” påpegede hun med en næsten morende stemme, hvor hun himlede let med øjnene i ren og skær morskab, for det var virkelig noget af det bedste, som hun længe havde oplevet. Hans kys mod hendes pande, hans strøg mod hendes kind, det var alt sammen noget som helt automatisk måtte gøre hende rolig. Hun trak vejret dybt, hvor hun vendte blikket mod ham. ”Baby? Baby!?” Hun slap et let grin, hvor hun prikkede ham i siden med den samme uskyldige mine, som hun lagde sig tæt ind mod ham. Her var hun da tryg og i sikkerhed og hun nød af den følelse.