Christmas is time for love and joy

[Deleted]

Mange troede måske at Elanya havde leget rundt med de tre mænd, som det var beskrevet i avisen, men Derick vidste at det ikke var sådan at det hang sammen. Han var trods alt den som havde kendt hende længst og han vidste at hun havde søgt til dem for at få beskyttelse og tryghed – det var jo også hvad hun selv havde sagt. Han vidste at hun var en tryghedsnarkoman, for det havde hun jo været mere eller mindre hele hendes liv, det var vel også grunden til at hun havde skiftet så hurtigt, når det kom til mænd? Et sted havde han altid ønsket sig at tage chancen med hende, men meget havde også afholdt ham fra det. Dengang havde han haft Denjarna, Elanya havde været gift mere eller mindre hele tiden, hvor han ikke rigtig havde følt sig velkommen og så havde der været den simple grund at han ikke gad at være den næste mand i rækken, det var vel et sted også derfor han havde beholdt Denjarna? Hun havde været hans trygge base? Det var mange år siden og han stod nu alene, hvilket han et sted altid havde været vant til, i hvert fald i den tid inden han havde mødt Elanya og nogen af hans andre venner. Han ønskede ikke at skælde Elanya ud for sådan en bagatel, det var jo heller ikke fordi hun havde gjort ham noget, desuden betød hun meget for ham, så han ville gerne hjælpe hende videre. Han kluklo ganske let, som hun puttede sig ind mod ham og gemte sit ansigt mod hans favn, hvilket fik ham til at smile bredt. Han strøg hende blidt over håret, inden hånden tog turen hele vejen ned over hendes ryg, som han strøg ganske forsigtigt og dog kærligt. Han drejede hovedet og kyssede hende mildt på tindingen. ”Jamen så skal jeg nok tie stille.. men du skal bare vide at jeg mener det, hvert et ord,” endte han sandfærdigt, hvor han gik ud fra at hun vidste at han ikke løj, for det havde han jo sådan set aldrig nogensinde gjort, han havde været forvirret mange gange og sagt det forkerte, men han havde aldrig direkte løjet for hende. Han vidste dog at hun blot ville rødme mere op og ikke kunne tåle det, så han valgte at holde inde med komplimenterne, skønt han dog mest følte for at komplimentere hende hele natten. Hånden mod hans bryst fik ham til at slappe af, hvor hendes læbers berøring, næsten kunne få ham til at smelte – sådan føltes det i hvert fald i hans indre, hvor han slet ikke kunne stoppe sit hjerte fra at slå hårdt og hurtigt imod hans ribben og brystkasse. Han blev dog mødt af en mindre utilfredshed da hun valgte at bryde kysset, skønt han dog ikke stoppede hende, for han vidste jo et sted også godt hvorfor hun stoppede. Fingeren der hvilede under hendes hage strøg ganske blidt over hendes kind, imens han betragtede hende med et varmt skær i de mørke øjne. ”Du skylder mig ikke det mindste Elanya, kun af den grund at jeg gør det fordi du betyder meget for mig.. desuden ved jeg at du ville have gjort det samme for mig,” svarede han stilfærdigt, hvor han end ikke løj, for det ønskede han ikke når det kom til hende. Han smilede varmt, da hun hviskede at han havde reddet hendes jul, selvom det jo også var gengældt. Han nussede hende blidt i håret, hvor han lod hendes blonde lokker sno sig blidt omkring hans fingre. Et skævt smil krusede over hans læber ved hendes følgende ord. ”Det glæder mig,” svarede han med oprigtighed, selvom han dog godt kunne følge hende, for hvem ville ikke nyde at slappe af i stedet for at arbejde? Han drejede hovedet ganske let, hvor han næsten forsigtigt og prøvende lod sine læber møde hendes i et blidt og alligevel længselsfuldt kys.

[Deleted]

Elanya havde været en tryghedsnarkoman mere eller mindre igennem hele hendes liv og det var heller ikke noget som havde forandret sig det mindste overhovedet, sådan som det stod nu. De mange skift dengang, havde udelukkende været fordi at hun ikke kunne det alene. Hun gik fuldkommen i stå når hun stod med tingene selv og uden den form af opbakning som en mand måtte give hende. Det var jo heler ikke fordi at hun havde ment at skulle lege rundt med mændene, for det havde virkelig været det sidste som hun ville. Hun havde gjort Jared en tjeneste, Lestat var fortid og hun havde været som hun altid havde været overfor Derick, så det at hun var blevet fremstillet på den måde, var faktisk noget som havde skræmt hende, for det havde aldrig nogensinde været hendes hensigt! Det var slet ikke fordi at Derick havde været uvelkommen, men han havde haft sin trygge og faste base, hvilket hun heller ikke ville ødelægge, så det var vel bare næste mand i rækken som havde fået lov til at komme til? Ikke fordi at det var noget som hun kunne forandre for det var noget som hørte den mørke fortid til og hun vidste, at det heller ikke just var fordi at hun kunne gøre noget som helst for at forandre den og det var jo så bare sådan at det nu måtte være. Hun holdt forbandet meget af ham og dette var vel også en måde som hun kunne vise ham det på? Ved at åbne op for ham og faktisk også være helt ærlig omkring tingene? Hun rystede smilende på hovedet og vendte blikket mod ham. ”Det er jo det jeg ved,” påpegede hun med en rolig mine. Igen var hun fuldkommen rolig sammen med ham, for dette var virkelig den Derick som hun kendte og den som hun kunne huske, hvilket i den grad var noget af det som gjorde det hele til noget langt mere specielt. De uger hvor hun intet havde set til ham, havde hun jo også bare prøvet at opfylde hans ønske; At aldrig se hende igen, så hun havde holdt sig langt fra de steder hvor hun vidste, at han normalt ville opsøge. Nu hvor hun var glad for, at de var stødt ind i hinanden alligevel, for det havde virkelig formået at redde hele hendes jul og mere til! Hun nød hans strøg mod hendes kind, hvor hun blot måtte nikke til hans ord. Hun ville have gjort det helt samme for ham, hvis hun havde været i stand til det og hvis det blev nødvendigt. De smaragdgrønne øjne vendte hun stille og roligt mod ham igen. ”Jeg ønsker bare at gøre det bedste for folk.. selvom det ikke altid er den handling som dukker op.” Hun trak svagt på skuldrene. Sandt var det jo. Det havde aldrig været hendes mening at svine tre store mænd til på den måde, fordi at hun ikke kunne finde ud af tingene selv! Blikket fæstede sig stille til ham. Det glædet hende lige så meget, for dette var virkelig det hele værd.. At tilbringe julen med en som faktisk ville kendes ved hende, en som holdt af hende og som faktisk virkede til at ville passe på hende, så kunne hun også falde fuldkommen til ro igen og det var virkelig en meget behagelig tanke, følelse og fornemmelse, det var der heller ikke nogen tvivl om. Læberne som måtte møde hans egne, gengældte og besvarede mere end glædeligt hans kys lige så forsigtigt og lige så længselsfuldt, for det havde slet ikke været hendes ønske at bryde op i det forrige. Hun holdt af ham, ønskede ham tæt på. Noget af det sidste som hun ønskede, var at skubbe ham ud af hendes liv! Øjnene gled i ganske forsigtigt ,som hun lagde sig mere om på siden,så hun kunne komme tættere på ham. Også for at vise at det var ganske okay at han gjorde det, ellers havde hun da trukket sig den anden vej. Han var betydningsfuld for hende og langt mere end det som hun nogensinde ville være i stand til at beskrive det. Hånden hævede hun roligt og strøg mod hans kind. Ikke at hun kunne lade være, men han fortjente at vide det.. Hvor betydningsfuld han faktisk var for hende.

[Deleted]

Elanya havde aldrig nogensinde været i nærheden af at blive Dericks, måske det kunne have sket, især siden de begge havde været forelsket i hinanden, men dengang havde der altid været små bagateller, som havde holdt dem fra hinanden. Elanya havde været gift og han havde haft Denjarna, en kvinde som tilmed havde haft sine anelser omkring hans følelser for Elanya, så et sted havde han spillet på to heste, men hans hjerte var gået i hver sin retning, den ene ville være sammen med Denjarna og den anden halvdel ville være sammen med Elanya, på det punkt havde han virkelig været splittet! Mere end nogensinde før! Men han havde vel bare valgt det mest oplagte? Denjarna havde været hans kæreste, Elanya havde haft både mand og børn, Denjarna havde tilmed kommet fra Dvasias, hvor Elanya burde have været hans fjende, sådan som hun havde været dronning for Procias, han selv havde været leder for vampyrerne, så havde han valgt Elanya, så havde hans rygte været ødelagt, skønt hans rygte dengang ikke havde betydet så meget for ham, for når det kom til stykket, så ville han altid vælge ifølge hjertet frem for noget andet! Han ville altid sætte sine ønsker før han ville sætte sit ry. Når det kom til stykket, så betød hans ry egentlig ikke så meget for ham igen, det var jo længe siden han havde været vampyrernes leder, han var tilmed en hel anden race nu! Hans ry betød desuden ikke mere end Elanya, så meget havde han da fundet ud af på det sidste! Det var også derfor han havde stoppet hende hertil aftenen, for han ville ikke have at de skulle gå hvert til sit, han havde brug for hende, som han altid havde haft brug for hende! Han havde altid nydt hendes selskab, hun havde altid været hans fristed, han havde altid kunnet slappe af med hende! Det var bare noget som han ikke kunne give slip på så let. Han smilede et mildt smil til hende, imens hans mørke øjne betragtede hende ganske let. Det var dejligt at se at hun var faldet til ro igen, for han ønskede ikke at hun skulle være så urolig, specielt ikke når hun var sammen med ham! Han havde altid formået at gøre hende rolig, ligesom det også havde været gengældt, der var trods alt en grund til at han havde nydt hendes selskab, til at han var blevet forelsket i hende, for hun satte disse.. behagelige følelser i ham, som han ikke kunne beskrive med ord! Hun havde altid formået at få ham til at være godt tilpas, hvilket han også ønskede at få hende til. Han smilede skævt. ”Elanya.. du kan ikke hjælpe alle! Det er simpelthen umuligt,” svarede han stilfærdigt, hvor han smilede overbærende til hende, som han rystede smilende på hovedet. ”Det vil være umuligt at stille alle tilfredse, men kommer du i en svær situation, så ind i dig selv.. vælg med hjertet, det som du føler mest for, det som du mener er rigtigst,” tilføjede han roligt, hvor han ikke prøvede på at være bedrevidende eller belærende, men det var vel altid vigtigst at vælge med hjertet? Så meget havde han da selv lært. Øjnene gled ganske blidt i, som hun valgte at besvare kysset, hvor hans ene arm næsten per automatik sneg sig omkring hendes krop, for at kunne trykke hende tættere ind mod sin egen krop. Han gjorde kysset mere intenst, hvor han slap et svagt suk, som hun strøg ham over kinden. Måske han ikke burde, måske det ikke ligefrem hjalp på hendes rygte, men han kunne virkelig ikke lade vær! Han nød at være hende tæt – som han altid havde gjort. Han nød at give sig hen til hende og han havde faktisk ikke særlig svært ved det, for hun havde altid sat dette begær i ham, som havde gjort at han altid havde nydt øjeblikket, så længe det varede. Men et sted var det vel ikke okay mere? Han tog sig selv i det, hvor han ganske svagt brød kysset, inden han rømmede sig. Han lod tungen stryge kort over hans læber, for at fange eftersmagen af hendes bløde og varme læber. ”Vi.. du burde sy mit sår,” påpegede han lettere afvigende. Aftalen havde trods alt lyt på at hun skulle spise og derefter skulle han lappes sammen. Hans flækkede øjenbryn var dog holdt op med at bløde.

[Deleted]

Elanya vidste at Derick altid havde haft Denjarna, så var det heller ikke noget som hun havde ønsket at skulle splitte tilbage dengang. Tvært imod, så var det virkelig noget af det sidste som hun havde haft lyst til! Derick havde altid haft en ganske særlig betydning for hende, selvom de burde være fjender, så havde an været hendes fristed. Han havde været den som hun havde formået at være sig selv i nærheden af, og det var virkelig noget som hun var ham så frygtelig taknemmelig for, for det betød virkelig meget for hende. Respekten for ham, var noget som var tydeligt i hende og det var også derfor, at hun havde valgt at indfri hans ønske og undgået at støde på ham. Hun havde direkte holdt sig fra steder som hun vidste, at han normalt kunne finde på at opsøge, for han havde jo kun gjort det klart for hende, at han ikke havde ønsket at have hende i sin nærhed – Hårdt som det havde været ,så havde hun jo trods alt heller ikke haft noget andet valg end bare at acceptere det i den anden ende, selvom det ikke havde været nemt. Nu var hun bare glad for at han havde stoppet hende her til aften, snakket med hende om det og bare.. få begravet den stridsøkse, for hun hadet selv at være uvenner med ham, for det at svine ham til, havde aldrig nogensinde været hendes mening! Blikket gled mod ham. Han havde jo ret og det vidste hun jo udmærket godt. Hun trak svagt og skævt på mundvigen, idet hun trak på skuldrene. ”Alle forventer at jeg skal vælge rigtigt..” Hendes ord var mere en mumlen, for det havde været sådan mere eller mindre igennem hele hendes liv. Et sted så følte hun sig vel som en kæmpe fiasko? Tungen strøg let over hendes læber, inden hun svagt bed sig i underlæben. De grønne øjne vendte hun igen stille mod ham og med den tydelige usikkerhed i minen. Det var jo heller ikke fordi at Derick lød bedrevidende, for hun elskede at lytte til ham. Han var da en af de få som normaltset virket til at kunne forstå hende og det var i den grad også noget som gjorde hende noget så frygtelig glad. Hun trak vejret dybt. ”Det ved jeg godt, men.. det er ikke altid jeg ved, hvilket valg som er rigtigt,” påpegede hun stille og næsten med en forsigtighed, for sandt var det jo, det var heller ikke noget som uhn havde i tankerne at skulle skjule for ham. Hun havde vel brug for en guide eller noget i den stil, selvom det nu ikke var nemt for hende at indrømme?
At have Derick så tæt på sig, var virkelig noget af det bedste som Elanya vidste om. Det gjorde hende rolig, selvom hun vel altid havde været vant til at dette havde været så frygtelig forbudt dem imellem? Det var vel også derfor at hun gjorde det et sted? Fordi at det var spændende i og med, at det var så forbudt? Eller havde været vel at mærke? At han lagde armen omkring hende og trykkede hende ind til sig, havde hun bestemt ikke noget imod, hvor hun slet ikke formåede at få sig selv til at bryde kysset. Hun nød det virkelig. At han brød det, var som at tvinge hende væk fra den lyserøde sky og direkte ned til jorden igen. Øjnene åbnede hun ganske stille, som hun ganske kort, var bange for at hun havde gjort et eller andet forkert. Hendes hjerte begyndte næsten at skulle slå ubehagelig hurtigt mod hendes bryst, idet hun blinkede let med øjnene. Selv strøg tungen over hendes egne læber for at fange eftersmagen af hans. Hans flækkede bryn havde hun næsten glemt alt om! Blikket gled mod det. ”Åh.. J-ja.. Det burde jeg.. Det var jo det jeg skulle.” Hun bed sig svagt i læben, som hun ganske varsomt vred sig ud af hans greb, selvom det var hende frygtelig meget imod, for.. hun ønskede det jo slet ikke. Hendes ry var ødelagt fra før af, så det at ligge der og dele dette med ham, var noget som hun bare nød af, ikke mindst fordi at ingen trak i ham i den anden retning og væk fra hende igen, hvilket hun virkelig var glad for. ”Nål og tråd..” mumlede hun let for sig selv. Hun samlede let pegefingeren og tomlen og trak dem ganske let fra hinanden, idet at en lille og tynd nål viste sig mellem hendes fingre.

[Deleted]

Det var sjældent at Derick endte så langt ude med Elanya, for jovist, de havde kæmpet mod hinanden i en dødskamp, men de havde aldrig decideret skændes, ikke som deres forrige møde, hvor han havde skældt hende ud, råbt af hende, hvor han nu blot kunne fortryde det, men tingene gik vel først op for én når man tænkte ordentligt over det? Efter han havde gjort det ’forbi’ med Elanya, bedt hende om ikke at opsøge ham igen, så havde han også haft en masse tid til at tænke tingene igennem, så havde han haft en masse tid til at tænke det hele igennem, hvor det var gået op for ham, at han ikke ønskede at miste hende, for han havde brug for hende, som han altid havde haft! Han kunne virkelig ikke være hende foruden! Hun havde igennem tiden fået en abnorm betydning for ham, som gjorde at han ikke bare kunne bede hende om at holde sig væk! Eller han kunne bede hende om det, men det ville aldrig være et ønske der lå i hans hjerte! Han nød desuden hendes selskab og uanset hvad han havde med hende, så ønskede han virkelig ikke at miste det! Det havde han jo egentlig aldrig ønsket. Han vendte de mørke øjne mod hende, hvor han betragtede hende ganske let. Han løftede sin ene hånd som han strøg ganske blidt mod hendes kind, imens han lyttede til hendes ord, uden at han veg blikket fra hende, hvor han betragtede hende lettere fraværende og næsten i en tranceform, for hun fangede ham virkelig! Hendes smukke øjne, de bløde læber, den bløde og perfekte hud, hendes flotte, lange, blonde hårpragt, hele hendes smukke ansigt var noget som han ikke kunne tage øjnene fra, det var et ansigt som han ville huske til jordens undergang, det var et ansigt som han ikke kunne få ud af hovedet og som hjemsøgte ham i sine drømme, selvom han dog ikke ligefrem ville kalde det for at blive hjemsøgt, for han nød enhver drøm der omhandlede hende. Han lod sin tommel stryge ganske blidt over hendes varme og fyldige læber for at få hende til at tie. ”Jeg bad dig ikke om at vælge rigtigt, men med hjertet,” svarede han stilfærdigt. ”Mange vil nok ønske at du vil vælge dem, men igen; du kan ikke stille alle tilfredse, du kan ikke redde alle på Jorden, for det er umuligt! Og jeg ved at du førhen er blevet stillet i mange svære situationer, og når du så ender ud hvor du ikke ved hvad der er rigtigt eller forkert, hvad du egentlig ønsker dig mest, så kan du ikke gøre andet end at vælge instinktivt, prøve dig frem,” endte han roligt, hvor han lod sin tommel stryge hende blidt over kinden igen. Han ønskede ikke at se hende fortvivlet og forvirret, selvom at det jo var uundgåeligt til tider.
Det var ikke fordi at Derick ikke havde nydt kysset med hende, for det havde han virkelig! Men noget i ham stoppede det, og det var vel fordi han var bange for resultatet? Når det kom til stykket var det jo fordi han var bange for at det ville gå ud over ham selv i sidste ende. Han var vant til at det var dem forbudt, at Denjarna havde ventet derhjemme, at Elanya havde haft sine ægtemænd til at vente, så det at det pludselig ikke var så forkert, var en tanke som han skulle vænne sig til. Han lod de mørke øjne falde til hendes smaragdgrønne, hvor han bed mærke i det korte øjeblik hvor nervøsiteten hvilede i hendes blik, for måske han ikke var vampyr længere, men hvis der var noget han var blevet igennem de mange år han havde levet, så var det menneskeklog, han havde ikke svært ved at læse folks følelser, specielt ikke dem som havde stået ham nær i utrolig mange år, såsom Elanya. Han betragtede hende blot som hun satte sig op og tryllede nål og tråd frem. Han slog sig selv stille i panden med siden af næven, hvor han næsten følte sig dum! Men et fjols var og blev han vel? Et sted var han bare usikker på grundene til at hun ville være ham tæt, dele kærtegn og kys med ham. Han satte sig roligt op, hvor han vendte fronten og siden af hovedet mod hende, så hun kunne komme til. Han forholdt sig dog tavst, for han vidste ærligtalt ikke hvad han skulle sige.

[Deleted]

Elanya nød virkelig at være sammen med Derick når det endelig skete, såsom de gjorde det lige i øjeblikket, ikke fordi at det var noget som man skulle tage fejl af. Hun nød det, hun nød det at hun kunne slappe af igen som hun altid havde gjort det sammen med ham, ikke fordi at det var noget som hun ikke nød, for det gjorde hun virkelig. Det var dejligt med noget som var hende så velkendt som det var lige nu og det fik hende virkelig også til at slappe af, selvom det var den effekt som han altid havde haft på hende. Og det var i den grad også noget af det som gjorde, at hun følte det på denne måde. Han var slet ikke bedrevidende i hendes øjne, for det var faktisk bare.. rart at have ham at snakke med uden at han skulle ende med at hakke ned på hende af den ene eller den anden grund. Sidst stod hun dog stadig fast på, var hendes egen skyld helt og særdeles, for de mange menneskelige følelser, var vel også noget som løb af med ham, som det også gjorde det med hende? Hun havde dog bare aldrig nogensinde ment, at skulle gøre ham noget ondt, som hun heller ikke havde ment at skulle gøre ham noget som helst ondt, selvom det nu var endt med at blive således og det havde slet ikke været hendes mening! Hun kunne vel bare fortsætte med at undskylde overfor ham, for hun fandt da aldrig nogensinde ud af at gøre noget som helst rigtigt, og det var noget som faktisk måtte frustrere hende noget så voldsomt! Hun sukkede dæmpet og rystede på hovedet. ”Det ændre ikke hvad folk faktisk har ventet, forventet og har krævet af mig igennem hele mit liv, Derick. Jeg ved da godt, at mange af mine valg har været i situationer som jeg selv har placeret mig i, men.. Det har aldrig været min mening at gøre nogen ondt.. Specielt ikke dig..” Hun bed sig let i læben. At handle instinktivt, var det som gjorde at hun stod i denne situation som hun gjorde i øjeblikket. ”Se hvor mine instinktive valg har ført mig? Flere unger.. flere ægteskaber og år i ren og skær ulykke..” Hun rystede stille på hovedet. Det var bestemt ikke noget som hun var stolt af!
At være så tæt på Derick, var virkelig noget af det bedste som hun kendte til! Nu hvor der heller ikke var nogen til at drage ham væk fra hende af – Ikke nogen Denjarna efter ham og ikke noget som hun som sådan skulle tænke på, men lige nu stod hu ni den situation, at hun slet ikke kunne vænne sig til tanken om, at dette pludselig ikke var så forbudt som det havde, så havde hun virkelig også nydt det. Følelsen af, at hun – igen havde gjort noget galt, var slet ikke en tanke som hun nød af, men det var nu det som hun sad med. Hun vendte sig mod ham, som hun igen havde skaffet sig nål og tråd. Det var ikke fordi at hun ønskede at gøre ham noget som helst. Og da slet ikke noget som ville gøre ham ondt på nogen måde! Hun satte sig ned ved siden af ham. ”U-undskyld..” hviskede hun stille, som hun med så rolige hænder som det var hende muligt, fik kørt tråden igennem nålen og vendte sig mod ham. Hun greb ganske varsomt omkring hans kæbe og vendte ham, så han sad helt perfekt for hende. ”Så.. d-du sidder bare stille.. Prøv i det mindste,” sagde hun stille. Hun sendte ham et varsomt og stile smil, som hun satte nålen til hans sår, idet hun ganske varsomt begyndte at sy. Hun syede tæt og fint, også for at undgå at det skulle gå op, for det ønskede hun ikke på nogen måde. Hovedet søgte let på sned, som hun forsøgte at skulle holde hænderne i ro, så hun kunne gøre det hele færdigt. Hun lagde nålen og resten af tråden ved sin side, som hun igen ganske stille tog fat i kluden for at stryge de sidste spor af blodet væk. Hænderne samlede hun forsigtigt i sit skød. ”Næsten så god som ny,” tilføjede hun med et skævt smil.

[Deleted]

Derick vidste godt at hun havde været igennem en masse og man kunne ikke ligefrem sige at hun havde været heldig, måske for små stunder, men i det lange løb havde hun faktisk været utrolig uheldig, når han tænkte over det, så havde hun jo faktisk aldrig fundet en mand som hun var blevet hos, hun havde jo faktisk altid skiftet mellem dem, men det var vel også kun fordi at hun endnu ikke havde fundet den rette? Hun havde ikke fundet en, som kunne beskytte hende, give hende den bekræftelse en kvinde havde brug for, opfylde hendes behov og ønsker, give hende en følelse som ingen andre kunne formå? Han vidste det ikke, for nu havde hun jo været sammen med utrolig mange mænd, så man skulle vel næsten tro at hun havde oplevet mange følelser? Nogle ægteskaber måtte da være bedre end andre? Han vidste det ærligtalt ikke, men det ragede stort set heller ikke ham og det var heller ikke noget som han ville spørge ind til, for han vidste at det plagede hende og han ville ikke gøre ondt værre! Især ikke når det kom til hende, desuden så var det jo også lang tid siden, hun havde fået et nyt liv, en ny chance, så det var vel også at begynde det hele på ny? Slette hele listen, skønt det dog ikke var gået så godt for hende, for hun havde allerede været tre mænd tæt, så noget forandrede sig vel aldrig? Det var vel egentlig kun det som han prøvede at overbevise sig selv om? Han rystede på hovedet til hendes ord med det morende smil på læberne, inden han lænede sig frem og skænkede hendes mundvig et blidt kys. ”Så må du bare blive bedre til at skue ind i dig selv, se fremad og forestille dig fremtiden og konsekvenserne ved dine valg, og derefter vælge det som du finder vigtigst og lykkeligst for dig selv,” svarede han stilfærdigt. Han smilede skævt til hende, hvor hans mørke øjne betragtede hende med et drilsk glimt. Han lænede sig frem, så han kunne hviske noget til hende. ”Men du har ikke et rovdyrs instinkter, så det er klart du vælger forkert når du vælger instinktivt,” hviskede han drillende, hvor han ikke kunne lade vær med at fnise ganske let. Han strøg hende blidt og beroligende over låret, tæt ved knæet, inden han klappede hende ganske let. ”Du skal nok lære det med tiden,” endte han roligt og smilede skævt endnu engang.
Det var ikke fordi at Derick ikke ville være Elanya tæt, men han satte sig altid disse tanker i sig selv, som om han prøvede at overbevise sig om at han ikke var god nok til hende, som om at han spillede sig selv et puds, for hun havde måske været forelsket i ham dengang, men meget var sket siden, så hvorfor skulle hun være det endnu? Men på den anden side, hvorfor skulle hun så kysse ham? Var det kun fordi det var hvad de var vant til? Han formåede virkelig at forvirre sig selv! Han rynkede let på brynene. ”Du skal ikke undskylde Elanya.. du har ikke gjort noget galt..” Hans ord endte ud i en tone der blot henkastede til at det var hans egen skyld. Han lod hende blot vende hans ansigt, for han ville heller ikke være hende i vejen, nu hvor det var hende som skulle sy ham. Han bed tænderne sammen, ligesom han også kneb øjnene sammen, da hun satte nålen i hans hud, hvor han gjorde en let grimasse, for det gjorde faktisk ondt! Men det skulle jo sys. Han prøvede at sidde så stille og også med hovedet, som det var ham menneskeligt muligt, for han ønskede ikke at være skyld i at det blev gjort forkert. Han vendte roligt de mørke øjne mod hende, da hun blev færdig. Han smilede skævt og blinkede let til hende. ”Takket være dig,” endte han med det muntre smil om læberne, inden han lænede sig frem og skænkede hendes mundvig endnu et kys, næsten som om han var bange for at ramme hendes læber.

[Deleted]

Elanya havde aldrig nogensinde været den heldigste født på denne jord og hun vidste det jo udmærket godt. Meget af det som jo så var sket, var hendes egen skyld og hendes egen fejl, hvilket hun var klar over, så var det heller ikke noget som direkte var hende nogen hjælp. Hun ønskede bare at gøre det rette, men folk forventede og de krævede så meget af hende, at det selv måtte blive alt for uoverskueligt også for hende, så var den virkelig også slem. Måske at hun havde været sammen med mange, men hvem ville ikke kræve en stærk konge ved siden af landets stærke og store dronning? Hun havde altid haft så skræmmende mange forventninger at skulle leve op til uden at nogen direkte havde valgt at skænke hende en tanke overhovedet. Hun havde brug for bekræftelsen, en som kunne behandle hende som en kvinde, en som kunne beskytte hende og passe på hende og bare være der som en mand nu skulle være og det var jo heller ikke fordi at nogen havde været det til nu. Ja, mange havde lovet hende guld og grønne skove, og det var jo så det som hun måtte bide i det sure æble, hvad det angik for øjeblikket, for nemt havde hendes liv bestemt heller ikke været. Hun vendte blikket stille mod ham og med den næsten usikkerhed. Efter det som var sket, så var hun virkelig bange for, at hun ville ende med at skulle gå forkert i byen hvad ham angik og det var noget af det sidste som hun ville. Hun havde allerede gjort mere end rigeligt og det var noget som hun var udmærket godt klar over i det store og hele. ”Jeg prøver, Derick.. Jeg prøver virkelig,” begyndte hun stille. Det var jo bare svært, når de var som en overfor hende og en helt anden når de var kommet tæt på hende. Hun vendte blikket stille ned mod sine hænder som hun svagt begyndte at fumle med – igen, så var det jo bare et tegn på at hun faktisk var usikker. Hans hvisken, var noget som måtte få hende til at smile – igen, så formåede han at gøre hende langt mere rolig end det som hun havde oplevet før og det var virkelig også en meget rar fornemmelse når det endelig måtte komme til stykket. Hun trak vejret dybt. ”Så må du vidst lære mig hvordan jeg gør det,” opfordrede hun med et stille og næsten så drilsk et smil på læben.
Det var slet ikke fordi at Elanya ville sige, at Derick ikke var god nok for hende, for hun følte i den grad at det måtte være omvendt. Hun havde haft livet i ikke så frygtelig lang tid og hun havde allerede påtaget sig rygtet som en prostitueret og en mandeelsker, det var jo heller ikke fordi at hun havde ment at gøre ham ondt, som det nu var endt med at blive i det store og hele. Hun skammet sig virkelig og det havde slet ikke været hendes mening! Hun ville bare hjælpe ham lige nu og bare.. have lov til at glemme det bare en smule, selvom hun vidste, at hun ville høre rygterne igen lige så snart at de måtte forlade værelset. At sy Derick sammen igen, var noget som hun gjorde fordi at han havde hjulpet hende – igen. Selvom det var noget som blev gjort med en svagt skælvende hånd, så prøvede hun virkelig at koncentrere sig. ”Er du nu sikker på det?” spurgte hun stille. Det var jo ikke fordi at han ikke havde overtalt hende før, for det havde han. Det var bare.. når det kom til stykket, så var hun vel bange for at gøre fejlene igen? Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at skubbe ham mere fra sig. Kysset som tilfaldt hendes mundvige, var noget som virkelig fik hende til at sitre og det var af behag! Hun kunne ikke lade være med at smile, hvor hun vendte blikket let forlegent ned mod jorden igen. ”Jeg har ikke gjort det vilde for dig, Derick.. Du tog de mange slag for mig, så er det bare retfærdigt, at jeg samler dig lidt igen.” Hun sendte ham et stille og næsten så forlegent smil, idet hun vendte blikket let ned mod sine hænder igen. Hun blev siddende og fumlede med hænderne, et sted af ren og skær usikkerhed. Tungen strøg hun let over læberne, blot for at fange den sidste smag efter hans. Selv den rødmen efter hans kys, var endnu ikke falmet.

[Deleted]

At Elanya ikke havde været heldig, når det kom til mænd, var noget som Derick var klar over, for havde hun fundet en hun havde elsket, som havde elsket hende i retur, så havde hun endnu været sammen med den mand, men hverken David eller Legacy havde holdt og senere hen var det jo Lestat, men efter alt dette kaos, så havde hun gjort klart at der heller ikke var mere med ham, så hun havde vel blot endnu ikke fundet den rette? Sin eneste ene? Det kunne også være hun ikke ønskede flere ægteskaber? Men på den anden side, så vidste han jo at hun var noget af en tryghedsnarkoman, hvilket hun jo allerede havde bevist, så mon ikke hun ønskede at finde sig den rette mand, der faktisk ville elske hende for den hun var? Det var næsten hvad han selv regnede med at hun ville. Hans blik faldt på hendes fumlende hænder, hvor det blot tydede på at hun var nervøs, for han havde jo godt lagt mærke til alle hendes tegn, alle hendes vaner, og denne var langt fra ny! For hun havde fumlet med sine hænder på samme måde tidligere på aftenen, inden han havde fået roet hende ned. Han lagde roligt sin ene hånd over hendes, hvor hans egen hånd var noget større end hendes egne. Han klemte stille om begge hendes hænder. ”Det ved jeg godt Elanya, alle vil fejle, det ved du bedre end nogen anden, men du ved også at man lærer af sine fejl. Du kan ikke gøre andet end at vælge, prøve dig frem, forestille dig hvordan hver situation vil være og derefter vælge hvad du vil,” svarede han stilfærdigt, hvor han sendte hende et beroligende smil. Han mærkede tydeligt hvordan hans hviskende ord gjorde hende rolig, hvor han let trak hovedet tilbage, så han kunne betragte det smil der gled over hendes læber. Han smilede tænkende over hendes ord. ”Jeg kan ikke hjælpe dig med at se ind i dig selv Ela.. det er en ting kun du selv kan formå,” svarede han stilfærdigt, imens han smilede opmuntrende til hende.
De mørke øjne betragtede hende ganske let og med et mildt og næsten så kærligt skær over sig. Derick ønskede ikke at hun skulle have dårlig samvittighed, desuden havde han ikke haft nogen grund til at blive sur, eller han havde sine grunde til det at han havde reageret som han havde gjort, men det var ikke ligefrem grunde man kunne sige at der var hold i, for hun var ikke hans eller omvendt, så han kunne ikke holde hende i kort snor, bede hende om at holde sig væk fra andre mænd, hvilket han egentlig heller ikke havde lyst til, for.. når det kom til stykket, så ønskede han virkelig kun at hun var lykkelig og han ville virkelig ikke stå i vejen for hendes lykke! ”Selvfølgelig! Du har intet gjort galt!” svarede han med en ærlig stemme, hvor han lod sin hånd gribe omkring hendes den ene, som han gav et blidt klem, blot for at forsikre hende det. Han kunne ikke lade vær med at smile stort, da hun rødmede, fordi han havde skænket hendes mundvig et kys, hvilket blot fik ham til at trykke blidt omkring hendes hånd. Han løftede den anden hånd, som han lagde under hendes hage, så han kunne løfte hendes blik og se på ham. Hans hoved søgte ganske let på sned. ”De slag var min egen skyld..” mumlede han let og sendte hende et bekræftende blik, inden han blinkede drillende til hende. ”Desuden..” begyndte han, som han lænede sig ind mod hende, hvor hun næsten var tvunget til at følge hans bevægelse, så hun endte med at komme ned og ligge, hvor han selv tog plads over hende. ”Du passer altid på mig,” bemærkede han med et skævt smil, hvor han løftede sin ene hånd og strøg hende blidt over kinden.

[Deleted]

Elanya ønskede bare at finde den fred og den ro som en familie kunne skænke hende, den tryghed som hun længe havde søgt, men som hun aldrig havde været i stand til at finde. David havde lovet hende guld og grønne skove, men når børnene var kommet – Endda noget som han havde ønsket sig, så var han forduftet som dug for solen. Legacy var kommet mange år senere og var endt med at lege omkring med hendes yngste datter og lænket hende fast til hendes følelser for ham mod hans liv. Det var simpelthen ikke noget som hun fandt sig i! Nok var hun naiv til tider.. frygtelig naiv til tider, men hun havde lært det nu, selvom det ikke havde været nemt for hende, så havde hun da om ikke andet, så prøvet bare en smule. At hun jo så havde fejlet gang på gang, var jo så en anden side af historien som hun ikke var særlig begejstret for. At han tog omkring hendes hænder, var noget som rev hende ud af den nærmere trancelignende tilstand og vendte blikket mod ham, næsten som var hun endt med at blive overrasket. Hun bed sig svagt i læben, også selvom hun vidste, at han jo faktisk havde ret. Han kendte hende bedre end det som nogen anden gjorde det, og det var heller ikke fordi at hun ikke stolede på ham, for hun havde altid betroet sig til ham og det ville nok heller ikke ændre sig som det stod lige nu. Hun trak vejret dybt. ”Bedre end nogle anden.. ja,” sagde hun stille og nikkede så stille til hans ord. Det var vel heller ikke helt forkert i hendes øjne. Hun rystede på hovedet og vendte blikket mod ham. ”Folk er anderledes overfor mig før jeg lukker dem tæt på, Derick.” Hendes ord var en klage et sted, en søgen for forståelse og med alt hvad det måtte indebære, for det andet gik hende virkelig på!
Derick havde altid formået at gøre hende så rolig som det han gjorde i øjeblikket, men det var også det som kunne formå at gøre hende en anelse usikker og specielt om hun ikke vidste om det som hun havde gjort, var rigtigt eller ikke. At han stadig holdt i hendes hænder, var noget som glædet hende, bare tanken om at han ikke skubbet hende væk på denne måde, var klart også noget af det bedste ved det hele. Hun trak vejret dybt og en anelse dirrende uden at hun vidste hvorfor. Det var vel bare at slå koldt vand i blodet, bide i det sure æble og fortsætte de uendelige kampe som havde foregået hele hendes liv? Hun holdt forbandet meget af ham og det var også derfor, at hun var så forbandet bange for, at hun havde gjort noget galt, for det var virkelig en ubehagelig tanke, følelse og fornemmelse. Hun.. elskede ham vel stadig et sted? Selvom hun ikke rigtigt kunne sætte en finger på lige hvad det var som gjorde det, men det var noget alligevel som stadig måtte drive hende mod ham. De smaragdgrønne øjne hvilede på hans skikkelse og med et svagt og skævt smil på læben. ”Du må jo bare lære at passe bedre på,” påpegede hun stille. Hun vendte sig mod ham, selvom hun nærmest måtte følge hans ønske, da han kom tæt nok på hende, så hun endte nede i sengen og med ham over sig. Hendes hjerte startet med at hamre let mod hendes bryst. Ikke just ubehageligt, tvært imod, så var det.. rart et sted og hun kunne ikke beskrive det! Den røde farve i hendes kinder, var slet ikke noget som man skulle skjule for ham. Det var hende helt umuligt! ”Nogen skal jo passe på dig, når du ikke selv kan,” påpegede hun med et stille smil på læben. Hun smilede langt mere sikkert nu hvor hun også var faldet helt til ro igen. Der skulle ikke meget til før hun blev usikker, men lige dette.. ”Du er og har altid været god ved mig, Derick. Jeg beskytter og passer på dem som jeg har kær og så godt som jeg kan,” tilføjede hun med et stille smil. Der var jo trods alt ikke nogen løgn i det. Det var ren sandhed.

[Deleted]

Derick vidste godt at Elanya havde haft et hårdt liv, derfor ønskede han heller ikke at lægge mere i deres forrige møde, det med at hun havde ’svinet’ hans rygte til, at hun havde ’leget’ med tre mænd, der alle bar et stort rygte. Det betød dog ikke noget længere, ikke noget betydeligt, for når det kom til stykket var han ligeglad, hans rygte var ikke vigtigere end hendes venskab, det var ikke vigtigere end hende. Han holdt frygtelig meget af hende, og nok mere end hvad han lige ville indrømme, men uanset hvad de var, så ville han altid beskytte hende med sit liv, han ville altid stå der for hende, han ville altid række hånden ud i hendes mørke for at få hende ud i lyset igen. Han ville gøre alt for hende, som han vidste at hun også ville for ham. Han smilede opmuntrende til hende, som hun vendte blikket mod ham, hvor det næsten havde set ud til at hun havde befundet sig langt væk, skønt hun dog havde lov til at tænke for sig selv, hun behøvede ikke fortælle ham alt, selvom han dog ville foretrække at hun fortalte ham hvad der nagede hende end at holde det inde i sig selv! Men han ville til gengæld heller ikke tvinge hende til at tale, for hun måtte gerne holde visse ting hemmelige for ham, hun behøvede ikke at fortælle ham alt. Han klemte blidt omkring hendes hænder, nu hvor han havde lagt sin egen over hendes, imens han smilede beroligende til hende. ”Tro mig Elanya.. alt skal nok lykkes for dig en dag,” svarede han lettere bestemt, for det var noget han var mere end sikker på! Hun skulle nok få det liv hun ønskede sig og med hendes drømmefyr, en mand som ville elske hende for den hun var, som ville kunne beskytte hende, som ville kunne få hende til at lægge den høje status på hylden for at lade hende være en kvinde, som ville få hende til at føle sig feminin. Hun var godt nok ikke dronning længere, men den status ville jo egentlig altid følge hende. Han nikkede roligt til hendes ord. ”Jeg forstår dig skam godt Elanya og det er kun fordi du har været dronning førhen, men.. tro mig, ikke alle vil se dig som den gamle dronning, mange vil også se dig for den du er den dag i dag,” svarede han stilfærdigt og smilede opmuntrende til hende.
Det var ikke fordi at Derick havde ønsket at trække sig tilbage, men.. det var vel bare.. akavet? Han ville jo heller ikke gøre ondt værre, ikke efter deres forrige møde, han ville desuden heller ikke fremtræde som dobbeltmoralsk, når det kom til hende, og så vidste han jo heller ikke hvor de stod, for.. de gjorde som de altid gjorde! Det var virkelig frustrerende! Han smilede drillende til hende. ”Du nyder jo at se mig i aktion og bagefter med ar,” svarede han drillende, som han blinkede ganske let til hende, inden han endte over hende, hvor han betragtede hendes smukke ansigt roligt. Han løftede en finger og strøg den blidt over hendes kind, inden den fulgte hendes ansigtstræk. Han betragtede hendes røde farve, som hun endnu engang måtte rødme op, selvom han dog kun fandt det kært. Han kunne dog ikke lade vær med at le kort til hendes ord. Han strøg hende blidt over kinden med hele sin hånd. ”Og du passer altid godt på mig.. jeg tror næsten du er min skytsengel,” svarede han med et drilsk glimt i blikket og dog et kærligt smil på læben. Han kyssede let hendes næsetip, inden han fortsatte sine strøg over hendes ansigt og hår. Han trak svagt på skuldrene til hendes følgende ord. ”Det er virkelig det mindste jeg kan gøre Ela,” svarede han sandfærdigt og sendte hende et varmt smil, ”det er jeg kun glad for at høre.. og lige såvel vil jeg beskytte mine kære og dermed også dig.”

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at hendes ellers så hårde liv, som oftest var hendes egen skyld. Hun havde været præget af uheld og ulykke lige siden hun havde været helt lille. Der var vel en grund til at hendes egen far havde smuglet hende ud af slottet dengang? For at hun skulle lære? Det havde bare ikke haft den ønskede effekt på hende, nej, det var først kommet så skræmmende mange år senere og det var vel også det som gjorde det hele for hendes del? At hun slet ikke kunne holde ud af, at skulle fejle på denne måde? Det var virkelig noget af det værste som hun nogensinde havde oplevet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun bed sig svagt i læben, selvom hun faktisk var ganske rolig igen og det var alt sammen takket være ham. Igen var det ham som havde kommet til hendes redning, revet hende op fra hullet af, og ladet hende komme ind i en favn, hvor hun faktisk var ønsket, hvilket i den grad også var noget som hun var noget så frygtelig glad for! Hun holdt forbandet meget af ham, selvom hun ikke rigtigt vidste hvordan pokker hun skulle vise det, uden at det ville komme forkert frem. Hun vendte blikket forsigtigt mod ham og ikke mindst.. spørgende et sted. Han havde oplevet lykken på en helt anden måde, end det som hun havde og hun misundte ham vel for det et sted? At have oplevet den mulighed for at opleve den på den måde? Hun sukkede indvendig. ”Tror du virkelig?” spurgte hun stille, hvor selv et stille smil måtte melde sig i hendes egen mundvige. Hun kunne da ikke lade være, når det var ham som hun måtte have i nærheden af sig og på denne måde. Han passet på hende og det var trods alt også noget som hun vidste, at han ville gøre! Det betød meget for hende.. Uendelig meget for hende.
At have Derick så tæt på sig, var noget af det som virkelig kunne få Elanya fuldkommen til ro. Hun troede på hans ord, de blev kun bekræftet af hans handlinger og det var noget som hun i den grad også var noget så frygtelig glad for i den anden ende. Det havde virkelig en uendelig stor betydning for hende! De gjorde som de altid gjorde, det var en tryg base for hende, for så var hun da bare en anelse mere sikker på hvor hun havde ham henne. Bare tanken om alt det onde som hun havde påført ham, så havde hun virkelig været bange for, at det havde været det sidste som hun nogensinde ville se til ham og den tanke i sig selv, var virkelig noget så frygtelig og forfærdelig, også for hendes eget vedkommende! Smilet bredte sig ganske svagt ved hans ord. ”Det giver da mig noget at pusle om,” påpegede hun med en let morende stemme. Sandt var det jo. Hun elskede at se nogen faktisk gå ind og forsvare hende, selvom hun ikke brød sig om det faktum, at de selv måtte komme til skade. Hun ville dog gerne pusle om ham. Han var noget yderst værdifuldt i hendes øjne og det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen måde overhovedet! At han kravlede over hende, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod. Hun nød faktisk af den omsorg som han kunne skænke hende på denne måde, for den var noget så frygtelig værdifuld også for hendes del. At vide, at hun faktisk havde en eller anden betydning for andre derude, end for den familie som ikke rigtigt tænkte på hende – Det var da sådan at hun følte det. Øjnene gled stille og roligt i ved hans blide og milde kærtegn. Det var virkelig en rar fornemmelse! Hun trak vejret dybt, hvor smilet bredte sig stort. ”Skytsengel ligefrem?” Hun åbnede de smaragdgrønne øjne ganske roligt igen. ”Er det ikke at overdrive bare lidt? Jeg passer på dig.. som du altid har passet på mig.” Hun nikkede sigende til ham, hvor hun hævede den ene hånd og strøg ham igennem håret. Hun trak vejret dybt. Hans kys til hendes næsetip havde efterladt hende med den nærmest permanente røde farve i ansigtet og hun kunne ikke gøre andet end at nyde af det! Hun vendte blikket forlegent væk, selv på trods af, at hun faktisk nød det. Hun vidste at han mente ordene og det var derfor hun reagerede som hun gjorde.

[Deleted]

De mørke øjne faldt ganske let til hendes skikkelse. Hun havde altid været så smuk i Dericks øjne, hun havde altid været så unik på sin egen måde, og selvom han egentlig burde have set hende som sin fjende, selvom han burde have set hende som en trussel mod Dvasias og burde have slået hende ihjel, så var han endt med at blive hendes ven og omvendt, så hvordan skulle han kunne gøre hende fortræd? Han nød virkelig hendes selskab! Det var noget som han altid havde formået, det var noget som han endnu gjorde den dag i dag. Han slap en let latter til hendes spørgsmål. ”Tror?” gentog han morende, hvor de mørke øjne fik et drilsk skær over sig. ”Det er da ikke noget som jeg tror, det er noget som jeg ved,” svarede han stilfærdigt og selvsikkert, hvor han blinkede drilsk til hende, inden han lod armen glide omkring hendes liv for at trække hende tæt ind til sig. ”Alt skal nok komme til at gå i den rigtige retning for dig igen, bare giv det tid,” svarede han roligt, hvor de mørke øjne roligt faldt til hendes smaragdgrønne. Han løftede sin frie hånd, hvor han let lod sin pegefinger stryge ganske blidt over såret, som hun havde syet sammen igen. Han kunne altid stole på hende, hun var der altid til at hjælpe ham, selvom det jo også var gengældt. Han ville gerne hjælpe hende, han ville gerne støtte hende og han ville altid stå der for hende! Hun betød utrolig meget for ham, uanset hvordan den dumme avis, så end fremstillede det! Han strøg hende blidt over ryggen, imens han trykkede hende ind til sig. Han nød at være hende tæt, det var noget som han altid havde gjort, desuden var det noget de altid havde været, når de havde været sammen førhen og det var svært at slippe den vane igen! Han kunne stadig ikke andet end at nyde at være hende tæt på, så han kunne indsnuse hendes søde duft, så han kunne mærke hendes bankende hjerte og mærke hendes blide kærtegn. De mørke øjne betragtede hendes ansigt ganske roligt, da han endte over hende, som han havde fået dem ned at ligge i sengen endnu engang. Hun havde altid passet godt på ham, hvis der var sket ham noget, skønt hun også engang havde været tæt på at dræbe ham, for selv en dødskamp havde de udkæmpet, skønt ingen af dem var endt døde, og det var noget som blot måtte glæde ham, for han ville helst ikke have hendes liv på sin samvittighed! Han holdt forbandet meget af hende! Han smilede skævt til hendes ord og rystede på hovedet af dem. ”Det giver dig noget at pusle om?” gentog han med en morende stemme. ”Du får mig til at lyde som en lille ballademager af en møgunge at være!” endte han med et drillende skulende blik, skønt han dog heller ikke kunne holde latteren tilbage. Han nød virkelig at være sammen med hende! Han lod hovedet søge en anelse på sned, uden at han tog blikket fra hendes smukke smaragdgrønne øjne. ”Måske vi begge passer på hinanden, men derfor er du stadig min skytsengel!” fastholdt han stædigt, hvor han smilede bredt til hende. ”Jeg passer desuden kun på dig, fordi du har denne store betydning for mig,” endte han roligt og næsten elementært, som sagde det sig selv. Hans hoved søgte ganske blidt på sned, da hun endnu engang måtte rødme op, hvor hun denne gang blev utrolig rød i ansigtet! Han smilede for sig selv, som han ikke kunne andet end at finde det kært! Han gjorde et rul med håndleddet ind mod ham selv, hvor en rød rose dukket op i hans hånd. Han strøg hendes kind ganske langsomt og blidt med rosens røde og fløjlsbløde blade, imens han smilede et stille smil. ”Det var det jeg sagde; smuk som den røde rose,” mumlede han for sig selv, hvor det mere var en konstatering end noget andet.

[Deleted]

Elanya havde altid været i stand til at skulle stole på Derick, selvom det var gået så galt sidst de havde stået overfor hinanden, så var det ikke noget som hun ønskede at tænke på lige nu. Hun var rolig, hun havde vist, at hun kunne hjælpe ham uden at signalisere de forkerte ting, for det havde aldrig nogensinde været hendes mening, at skulle gøre det som hun havde gjort netop ved at ende i avisen under beskrivelsen i form af en prostitueret, for det havde da aldrig nogensinde været hendes mening på nogen måde overhovedet! De smaragdgrønne øjne hvilede trygt i hans, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. At han trak hende ind til sig, havde hun bestemt heller ikke noget imod, for det gav hende da muligheden for at putte godt og trygt ind til ham og det var da noget af det bedste ved det hele. Hun havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun sendte ham et stille smil. ”Det lyder virkelig som om at du tror på det,” bemærkede hun stille, hvor hun lod hovedet søge ganske let og stille på sned. Det var faktisk rart at vide.. at nogen i det hele taget som måtte have den tro på hende, for det var heller ikke noget som hun havde oplevet før som sådan. Ikke på denne måde, om ikke andet.
At ligge der tæt ind til Derick, var slet ikke noget som Elanya havde det mindste imod overhovedet. Hun nød tvært imod, det at skulle ligge der tæt ind til ham, for det var virkelig en utrolig dejlig fornemmelse! Hun lukkede øjnene ganske stille og roligt, hvor hun svagt måtte slippe et let suk. Hun åbnede øjnene varsomt og vendte blikket mod ham igen. Hun var igen fuldkommen rolig. ”Uha da.. Det er da heller ikke helt så langt fra, er det?” spurgte hun med en tydeligt drillende stemme, selvom det hele kun var ment i sjov! En møgunge var da noget af det sidste som han var og ja, så nød hun virkelig at pusle om ham på denne måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Det gjorde hende bare glad, at vide at hun havde nogen som faktisk turde lukke hende tæt uden at se på hende på den måde, som det hun nu måtte blive så frygtelig vant til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Den røde rose som han fik frem i hans hånd, var ikke noget som hjalp hendes rødmen det mindste, også selvom hun vel et sted godt vidste, at.. han mente sine ord? Det var jo trods alt også derfor, at hun reagerede som hun gjorde det og behageligt, var slet ikke noget som man var i stand til at skulle kalde det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun vendte blikket en anelse forlegent væk og vendte sig så mod ham igen, da hun igen følte at hun var modig nok til at skulle se på ham. Hun kunne ikke klare komplimenter, det var han vel også klar over? Han havde jo kendt hende igennem så skræmmende mange år, så var det vel heller ikke noget som man kunne sige, kunne komme bag på ham som sådan? Hun smilede let for sig selv. ”Du siger det der med vilje,” påpegede hun med en morende og dog så blid stemme, for det var jo heller ikke fordi at hun ville skjule det for ham. Hun var ham taknemmelig, for han havde da været hende en hjælp så frygtelig mange gange før, så var det jo heller ikke noget som hun ville glemme.. nogensinde! ”Det.. det betyder bare meget for mig, at du siger det.” Hendes stemme var mild, som hun næsten forsøgte at finde ordene uden at der ville gå kludder i det! Det ville jo bare være så typisk! ”Du er vel.. ja, den eneste som ser på mig på den måde,” tilføjede hun med et let træk på skuldrene. Det betød noget så frygtelig meget for hende.

[Deleted]

Derick lod hende blot putte sig ind til ham, da han trykkede hende tættere på sig. Han nød at være hende tæt, det var jo noget som han faktisk altid havde nydt. Han kunne jo faktisk ikke andet end at nyde det, især ikke når det var med hende, for hun havde denne beroligende effekt på ham, hun kunne få ham til at slappe af på et splitsekund, hun kunne få hans bekymringer til at forsvinde, så han kun tænkte på det vigtige i øjeblikket og i øjeblikket var det hende som var ham det vigtigste. Han vidste godt at hun havde svinet hans rygte til netop ved at gøre som hun havde gjort, men det var jo heller ikke fordi han kunne hade hende for det, han forstod hende måske ikke på visse punkter af hendes handlinger, men han gad virkelig heller ikke lægge mere i det, for stridsøksen var begravet og det var hvad han ønskede at den skulle forblive! Han drejede hovedet en anelse så han kunne se på hende, hvor han kort betragtede hende med en undrende mine. ”Selvfølgelig tror jeg på det, jeg har ikke grund til andet.. alt skal nok gå,” forsikrede han hende, hvor han lød utrolig bestemt i hans toneleje, men igen; han mente det også! Han vidste at det hele nok skulle flaske sig for hende på et tidspunkt, det eneste der skulle til var vel tid? Tanken om at hun ikke kunne vænne tilbage til Procias var dog en tanke som han ikke brød sig så meget om, for han ønskede at hun skulle være i sikkerhed i stedet for at være fanget i mørket.
At være Elanya så tæt, var noget som Derick nød. Han havde altid nydt at være i hendes favn, for han fandt en underlig tryghed ved at være der, han kunne dog ikke komme udenom at han nød det. Han himlede drillende med øjnene da hun kun gav ham ret i at han var en møgunge. Han rystede let på hovedet, inden han skulede drillende ned mod hende. ”Åh ja? Hvis jeg er en møgunge, hvad er du så? En olding?” spurgte han drillende og endnu med det skulende blik. Noget som han nød allermest ved hendes selskab, var det at de kunne more sig i hinandens selskab uanset alderen, for der var ingen tvivl om at de begge var ved at komme op i alderen og han var jo faktisk ældre end hende. Han kunne ikke lade vær med at smile et lille morende smil, da hun rødmede endnu mere op, som han tryllede den røde rose frem, der næsten gik i et med den røde farve på hendes kinder. Han smilede varmt til hende, da hun sagde at han gjorde det med vilje, hvor han sendte hende en uskyldig mine. ”Måske.. men jeg ville ikke sige det, hvis jeg ikke mente det!” fastholdt han bestemt, hvor han blot understregede sine ord med et bestemt nik. Han vidste at hun ikke kunne tåle komplimenter, men han mente trods alt sine ord, for han var ikke typen der gemte sig bag løgne, bestemt ikke når det kom til Elanya! Han fandt ingen grund til at lyve overfor hende! Han lod roligt rosen fordufte i et gnistrende lysskær, inden han lod sin hånd stryge hende blidt over kinden. ”Nogen skal jo fortælle dig, hvor vidunderlig du er,” påpegede han med et svagt træk, inden han smilede kærligt ned til hende. Det gjorde ham faktisk kun glad at få hende til at føle sig godt tilpas, for han nød at se hende glad som hun var i øjeblikket, især når det var på grund af ham. Han lænede sig ned og skænkede hendes læber et blidt kys – han kunne jo alligevel ikke lade vær – inden han trak hovedet en anelse tilbage igen, så han kunne betragte hende. ”Jeg tvivler på jeg er den eneste der ser sådan på dig, men ja.. jeg finder dig unik og fantastisk,” endte han i en blidt og varm hvisken.