A peacefull night

[Deleted]

Denne mere bekymringsfulde side, var slet ikke noget som Alexander viste sig fra, men at vide at Jaqia havde så ondt og at det ville blive nemt for hende at falde bort på denne måde, det var slet ikek noget som man skulle tage fejl af, også var noget som i den grad mtåte gå hende noget så frygtelig på, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet! Han betragtede ende med en klar bekymring. Det at hun måtte ligge så slapt ind til ham, var i sig selv, heller ikke noget som han var meget for, for det var tydeligt, at hun virkelig måtte have ondt! Resten af vejen kunne han næsten gætte sig frem til, for dette var noget som i sigselv, også virkede som noget han kunne genkende, hvilket han i den grad også måtte sige sig, at være frygtelig glad for. Han ønskede at beskytte hende og det havde været hans hensigt hele tiden! At han så havde flunket i den test, var noget som han faktisk måtte sige sig, at være noget så frygtelig ked af. Han vendte blikket mod hende som hun endnu en gang måtte kæmpe sig op på benene, selvom han nu ikke var meget for det, for han ønskede ikke at hun skulle komme yderligere galt afsted, selvom hun var den af dem som nok kndte til dette langt bedre end det som han selv gjorde, så ønskede han at hjælpe hende, så det ikke skulle ende med at gå helt galt. Han gik hurtigt hen til hende, som hun gik hen mod reolerne. ”Jaqia?” Hans stemme var rolig, dog staig meget kortfattet, for han var frygtelig vred over det som var sket på denne måde når han ikke havde haft muligheden for at skulle være der og beskytte hende! Det var da i den grad noget af det som var ham selv det værste af det hele, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet! Han tog imod flasken som hun gav ham, selvom han ikke nåede stort andet før hun røg direkte i gulvet. Selv forholdt han sig fuldkommen rolig. Han vidste at hun var tvunget til at drikke dette – Hvad så end det nu måtte være. Han vendte sig mod hende, hvor han greb hende fast omkring kæben og tvang gabet op idet at han tvang flaskens indhold direkte ned i hendes hals. Han ønskede ikke at miste hende, og så mått ehan jo trods alt også gøre det som det måtte kræves af ham, selvom det bestemt heller ikke kunne siges at være nemt. Han havde aldrig nogensinde følt denne form for panik i hans eget indre før. ”Drik min kære,” hviskede han roligt og uden at tage blikket fra hende. Han ville sikre sig, at det gik ordentlig for sig.

[Cressida Marvalo]

Den side var på ingen måde en, som andre foruden hende selv havde set. Samuel ville have ladet hende klare sig selv, til dels vel og mærke, ellers havde han hjulpet hende uden en følelse. Inderst inde at se, kom man trods alt ikke uden om at hun selv var en kvinde på den ene side, og i tide og utide kunne bruge lidt bekynring og lidt kærligt omsorg, det var jo heller ikke fordi at hun var kold som sten overhovedet. Den kølige sten hvilede mod hendes ryg, kun dækket af det tynde stof fra silkenatkjolen. Kulden tog hun sig dog ikke af, den var vant for hende, og dette lokale gav hende den følese, som et soveværelse normalt ville give enhver anden, dette lokale var lig med tryghed. Nu kunne Alex vel og se med egne øjne, hvorfor hun aldrig lod sig falde hen i søvnen? Med de oprører, var det netop sådan noget som kunne ende med at ske. Hun havde hørt ham kalde hendes navn bag hende, med den næsten bekymrede tone som kun morede hende, og hun havde på ingen måde haft hverken tid, eller overskud til at besvare hans kald, for de vievand sved hende virkelig hele vejen ned. Spiden i hende, måtte til dels være en smule stor alligevel. Den kølige væske der løb ned i hendes hals,slugte hun direkte med kyshånd, lod det hele glide ned i hendes indre, hvor vievandet blev neutraliseret ganske hurtigt. Hun stoppede med at spænde i kroppen, og gav sig til at ligge slapt mod den kolde sten istedet for, nu gjorde det om ikke andet, ikke længere så ondt. For et par sekunder hvilede de isblå øjne blot op i luften, for at sunde sig. Hendes øjne var blodskudte, og hendes ansigt mere blegt end normalt, hvilket slet ikke sagde sig så lidt. Hun var sulten. De sylespidse tænder var komplet blottet, uden hun måtte ligge mærke til det. Blod var godt, men hvad hun i virkeligheden havde brug for foruden det, var den nærring som spider i virkeligheden måtte indtage, netop energien af magiske evner, hun måtte nærer sig ganske snart, for dette var på ingen måde yderligere behageligt! Blikket faldt mod ham, hun kæmpede sig op at sidde, selvom det heller ikke ligefrem var nemt med en kniv i brystet. Flere steder var der kommet røde plamacher, fra den vievand som var endt med at skulle hærge det hele. Hun rømmede sig ”Tak” hendes ord var intet andet, end en utrolig hæs hvisken, og ikke taknemmelig som sådan, blot.. Jaqia. Hun lod hånden stryge igennem de blonde lokker, hun kunne bruge et bad. Det var hvad hun ville gøre, så snart hun havde fået ordnet denne. Direkte tvang hun sig på benene, og betragtede kniven i brystet, ud skulle den jo.

[Deleted]

Det bekymrede virkelig Alexander når hun havde det som hun havde det og specielt når det var på denne måde. Det var også af disse grunde at han lå vågen om natten når hun havde ligget i hans seng dengang de havde været yngre, netop fordi at han ikke ønskede at noget skulle ske hende. Han betragtede hende dog med et fuldkommen roligt blik, som om at der ikke var sket noget som helst, som om at dette ikke var nogen anden ting end bare noget som skete hver eneste dag for hans vedkommende. Hovedet lod han søge let og sned som hun sank den drik som hun selv havde fundet frem. Dette kammer var ukendt for ham, men han vidste jo såmænd godt hvordan hun havde det med alkymien og hvor meget hun faktisk holdt af det og hvor meget det var en del af hende, hvilket faktisk var meget! De blottede tænder afslørede blot hendes sult for ham, ikke fordi at det var noget som rørte ham så meget, for det var kun tydeligt at den spide var en større del af hende end det som han vel lige have gået og troet. Kniven havde han endnu ikke fjernet, for det var ukendt for ham om den havde ramt noget som kunne vise sig at være frygtelig dumt eller.. om den egentlig bare måtte sidde der. Han rejste sig roligt samtidig med hende, også selvom han stod klar til at gribe hende hvis det skulle vise sig at gå galt endnu en gang, for det var slet ikke noget som han ønskede skulle ske overhovedet.”Intet at takke for, Jaqia,” afveg han ganske så stilfærdigt og med blikket hvilende på hende, som var det ingenting. I hans øjne var det heller ikke noget. Hun var for pokker hans søster og det alene gjorde, at han virkelig måtte ønske at beskytte hende. Det var hans opgave som hendes storebror og det var heller ikke noget som han ønskede at det skulle ændre på nogen som helst måde overhovedet! Han lagde armen om hende. ”Du har brug for noget styrkende min kære.. Og kniven skal ud.” Hans stemme var stadig fuldkommen rolig, også selvom den var meget bestemt af sig. Han hævede håndleddet. ”Tag noget af mit. Du har mere brug for det end det som jeg har på stående fod,” sagde han stilfærdigt. Ikke at det var noget som han ville lade dem diskutere eller noget som helst, for han ønskede ikke at hun skulle stå mere svag end det som hun gjorde allerede. Ha nkunne ikke fordrage den tanke eller den følelse! Han havde selv lige næret sig, så mere friskt kunne han heller ikke give hende det, så det var vel bare ment positivt?

[Cressida Marvalo]

Det gjorde virkelig forbandet ondt, den forbandede kvinde skulle nok få sin straf, det var helt sikkert! Desværre måtte Jaqia erkende, at den kvinde havde virket umådelig intilligent, og hun ville nok ikke lade sig fange sådan uden videre. Væsken flød direkte ned i hendes hals, mens hun var faldet mod det hårde gulv. Det nu tomme glas trillede hen, og klirrede underligt mod det hårde gulv af sten. Hun var udemærket klar over, at dette kammer lå ukendt for Alex, der var kun 3 på dette slot, der vidste hvor det befandt sig, det var hende selv, Enrico og Noelle, på trods hun aldrig selv gjorde brug af det. Desuden så havde Faith sine kendskaber til det. Alex ville dog hurtigt lærer det at kende, det var hun slet ikke i tvivl om, han ville vel også selv, komme til at benytte sig en hel del af det, for fremtiden? Dette sted var hendes skattekammer, og det ville hun bestemt heller ikke have noget imod, at skulle dele med ham, det var også helt sikkert. Hendes blik var direkte utryksløst, hun hev efter vejret, forsøgte at lade den finde vejen frem til hendes lunger, uden at det skulle føles som nåle der måtte borer sig igennem hendes system. Der kom en svag mumlem, der tydeligvis var fremsagt i utallige bandord, og latinske eder og forbandelser, for hun var i den grad vred, og et andet sted også udemådelig chokkeret. Det sved stadig, ikke kun i det indre men også det ydre, og selvom hun netop havde sovet i flere timer, så følte hun sig først for alvor træt lige i øjeblikket. Hun nikkede stilfærdigt til hans ord, for han havde fuldkommen ret. Den kniv skulle ud, den kunne ikke blive siddende. Hendes tanker fór rundt, hun følte sig en anelse svimmel, selvom det ikke var noget som hun ønskede, at bebyrde Alex med, for der var heller ikke nogen grund til at gøre ham mere bekymret, endd et som han tydeligvis måtte være i forvejen. De slanke fingrer lukkede sig om kniven, mens blikket stille gled i. Hun var sulten, duften af hendes eget blod ophidsede hende, tanken om en anden energi, som hun i øjeblikket virkelig behøvede. Med et fast ryk trak hun kniven ud. Såret begyndte at bløde, og duften direkte hypnotiserede hende. Kniven larmede da den faldt mod gulvet, hun lod blikket titte frem og stirer mod Alex’s håndled. Hendes hjerte hamrede hurtigere, end det som hun i virkeligheden brød sig om, sammentidig var det en smule sløret for hendes blik. Havde det noget med kniven at gøre? Hun skulle til at række ud over det håndled, som så fristende blev budt hende, men idet de slanke fingrer skulle til at lukke sig om det, blev det sort for hendes blik. Hun faldt endnu engang bagud, med det kolde gulv, og slog hovedet mod den hårde sten. Udmattelsen og smerten havde valgt at fører hende med sig, sammentidig var det en indre kamp i det indre, der i øjeblikket hersket, endelig kunne hun da få den hvile, som hun desperat trængte til, det var om ikke andet positivt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet.

//Out

[Deleted]

Alex var ikke den som normalt var meget for at vise sine følelser på den ene eller den anden måde, ganske enkelt ford at det slet ikke lå til ham som den person han nu måtte være ,det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han kunne sidde der som han gjorde det i øjeblikket og hjælpe hende så godt som det nu var ham menneskelig muligt, for han var virkelig ikke meget for tanken om at hun var kommet galt afsted fordi at han ikke havde været til stede. Nu var det også klart for ham hvorfor at Jaqia ikke var meget for at sove, selvom den hvile virkelig måtte være umådelig tiltrængt. Kniven skulle ud og det kunne heller ikke ske hurtigt nok i hans øjne! Selvom han ikke havde blikket til en ivrig mand, så kunne han blot mærke den form af panik som havde meldt sig i hans eget indre, for den var bestemt heller ikke særlig behagelig på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Rummet her havde været ham fuldkomme ukendt frem til nu om ikke andet. Det var heller ikk fordi at han direkte kunnefinde på at skulle bruge det til det ene eller det andet. Ja, selvfølgelig havde alkymien ligget til ham i form af race, men det var heller ikke fordi at han direkte kunne sige, at det havde interesseret ham som sådan. Han så ti som hun endte med at kollapse ned i gulvet, slog hovedet ned i den hårde sten, hvor han tog affære mere eller mindre lige med et samme, for han ønskede da slet ikke at hun skulle komme galt afsted på nogen som helst måde overhovedet! ”Jaqia..” Han tog stille fat i hende og løftede hende i sine arme. Hun havde brug for noget styrkende, om han så selv skulle give hende noget af hans livsenergi, så måtte det jo bare være sådan, for han ønskede da slet ikke at hun skulle ende med at komme mere galt afsted end det som allerede var sket. Han tog let omkring hende og førte hende med op på værelset, hvor han satte sig med hende på sengen, efter at have forsikret sig, at der ikke var noget som helst af sølv i deres nærhed. Han fik tvunget noget af hans eget blod i ham, noget af hans egen energi, idet at han selv måtte føle den uendelige træthed som måtte overmande ham som det rene ingenting så pludseligt. Han tog fat omkring dynen, pakket den omkring hende og lod hende sidde i hans favn. Han agtet at holde sig vågen, for han ønskede ikke at der skulle ske noget som helst med hans kære søster! Ikke på vilkår!

//Out