miss You

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham og smile, "det nogle gode hjælper du har haft her" hun smile og fuldt med op til døren, hun kigge forsigtig ind og så rundt. "gud..det så hyggeligt" hun smile og tippe rundt og kigge ind i soveværelset og så badeværelset, hun smile og kigge rundt i badeværelset og smile blidt før hun kom ind i stuen igen, "det rigtig hyggeligt.. selv om der mangler lidt fra en kvindelig hånd" hun lo lidt og gik hen til ham og kysse ham på kinden, og tog hans hænder. "skal du virkelig af sted.. jeg syntes du virker varm.. du har sikkert fået feber" hun så på ham og man kunne tydelig høre hun gjorde alt for han blev hjemme, og ville hvile sig i sengen i steden for at fare af sted igen. hun så roligt på ham og dog med et beden blik på han ville blive hos hende, og hvile sig hun ville ikke have han tog af sted igen efter næsten at have miste ham.

[Deleted]

Damon var virkelig glad for at Adeline var kommet hjem igen. Det var der vel heller ikke nogen grund til at skulle skjule for hende? Han elskede hende virkelig og det var noget som han altid havde gjort, men lige dette var noget som han ønskede at holde fast i. ”Magikere er fantastiske,” medstemte han med en rolig og morende mine. Ikke fordi at det var noget som han ville skjule for hende, for det var jo sandt. Sådan som hun trippede rundt i deres lille hjem, så var det kun noget som fik ham til at smile, for han var virkelig glad for at hun kunne lide det. Han kastede let med hovedet og tog imod hendes kys og at hun tog hans hænder. ”Tja, du har lidt af et projekt foran dig min kære,” påpegede han roligt og med det morende glimt i øjet. Det var heller ikke fordi at det var noget som han ville skjule for hende, for han havde det virkelig fantastisk godt når han var sammen med hende. Der var vel heller ikke nogen grund til at skulle lyve for hende? Man løj jo ikke for dem som man elskede eller holdt af! Han nikkede stille til hende og med et svagt suk. ”Der er meget uro derude min kære.. Kunne jeg tage fri, så havde jeg gjort det, men.. det kan jeg ikke..” Han trykkede let omkring hendes hænder.. Hun ville holde ham hjemme, så meget kunne han da høre på hendes stemme. ” Jeg har nogle timers tjeneste mere at gøre i dag.. så kommer jeg hjem igen,” sagde han roligt, dog trøstende.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham, "lover du at komme hel skindet hjem.. den her gang" hun så på ham med et bekymret blik og kysse ham på kinden, hun ville sådan ønske han ville blive hos hende og hvile men hun kunne se på ham han ville af sted, så hun kunne vel ikke gøre andet ind at lade ham gå. "er du hjemme til aften.. måske.. så kan jeg lave noget mad du kan få.." hun så på ham og bed sig i læben, hun skulle også hente sit tøj ved kroen og hendes andre egen dele så der også var lidt af hendes i huset, hun slap til sidste hans hænder da han skulle af sted hun fuldt med ham ud da hun gerne vil se ham tage af sted, det var på en måde beroligene at hvide han tog af sted og kom tilbage til hende igen, hun så på kildaria og gik hen og nusse hendes snude "god arbejdes løs i to.. og pas godt på ham ikke" hviske hun til kildaria og smile blidt før hun tråde tilbage så hun ikke stod i vejen for kildaria.

[Deleted]

Damon sendte hende et stille og roligt smil hvor han roligt måtte nikke. ”Jeg lover at være forsigtig… og komme helskindet hjem denne gang,” tilføjede han roligt. Denne gang var han jo trods alt også i stand til at se langt mere end det som han havde gjort sidste gang, selvom der stadig var meget som han skulle vænne sig til når det endelig måtte komme til alt. Han fulgte hende roligt med udenfor hvor Kildaria allerede stod og ventede på dem. Hun brummede let og med blikket mest hvilende på Adeline og næsten med en tilfreds mine. Selv var det en glæde for hende selv, at se Damon reagere som han gjorde på det hele, det var klart. ”Jeg regner med at være hjemme til aften. Jeg kan i hvertfald love dig, at jeg kommer hjem igen,” sagde han roligt For hans del, måtte hun mere end gerne lave maden klar til han måtte komme hjem. Han hævede hånden og strøg den stille og roligt mod hendes kind, selv uden at smilet måtte falme det mindste. Han skænkede hendes læber et dybt og intenst kys. ”Pas nu på dig selv til jeg kommer hjem igen min kære,” sagde han roligt som han endelig valgte at slippe hende og trak sig hen til Kildaria. Han kravlede op i sadlen og tog fat om seletøjet. Kildaria nikkede til Adelines ord og puffede let til hende med sin snude som et tegn på at hun stod for tæt på. De store og massive vinger måtte hun sprede idet hun kraftigt baskede med dem og fik dem begge tilbage under den store himmel. De forlod skoven med et kraftigt brøl som døde hen som de forsvandt i horisonten.

//Out

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham, "jeg skal nok søger for der er mad til dig når du kommer tilbage min kære" hun smile og rødme meget over kysset og var helt overrasket over det var så intens, hun mærke kildaria puffe hende lidt væk og hun bakke roligt hent til huset, og vinke efter dem til de var ude af syne. hun smile og sukke "nå i gang.. der nok at hente" hun slog vingerne ud efter at have lukke døren til, huset og skynde sig at hente sit tøj i kroen og nogle koge bøger og mad vare så hun kunne lave en gang frisk mad, hun kom sikkert til huset igen og lag sit tøj i skabet og begyndt at læse koge bøger for at finde noget hun kunne lave, til sin kære damon og kildaria måtte også gerne smag vis hun ville, hun smile og tænke på dem hele dagen mens hun læste //Out