home at least

[bella]

Bella betragtede Warwick og kiggede opad, selvom hun ikke umiddelbart kunne se vagten i mørket. Faklerne var som en mur. Hun kiggede forundret, da porten gik op. Hun fulgte efter ham ind i bjerget. "Ejer du alt det her?" spurgte hun forundret, men også ret fascineret. Hun kiggede rundt på den store plads. Her boede jo masser af andre mennesker! Det var næsten som om han var konge over sin egen landsby. "Ikke specielt.. Bare noget at drikke, hvis jeg må be," sagde hun dæmpet og høfligt. Var man høflig overfor hende, skulle hun nok være gensidig høflig. Hun så mod alle de andre der vimsede rundt her. Marked. Midt nede i en vulkan. Det virkede virkelig urealistisk. Det var næsten som om hun drømte. "Okay.." sagde hun bare til ham, da han sagde, at der var marken. Hun så mod søen og boderne der stod. Hun fulgte efter ham hen mod nogle huler på den venstre side. Her var ret spændende, men også lidt uhyggeligt. "Huser du alle de her folk?" spurgte hun stille.

[warwick]

Han vandrede ind i hulen og bad om noget at drikke til Bella og noget at spise til sig selv "jah det kan man vel godt sige jeg gør" sagde han "det startede med jeg selv ville bo her inde for mig selv, men så kom der flere og flere mennesker til og de nærmst tilbeder mig som deres konge" forklarede han og satte sig ned ved et bord i et hjørne og rakte hånden ud imod en bænk på den anden side af bordet som tegn til hun måtte sætte sig "her er nu ret hyggeligt om dagen" han smilede til hende for han vidste nogen folk kunne blive skræmt af stedet om natten "og så her sikkert, man ser ikke stien her hen med det samme og så er det velbevogtet og tykke bjergmure til beskyttelse omkring os" han smilede og takke damen som kom med hans mad men havde glemt at komme med noget at drikke til Bella "hvad kunne du tænke dig at drikke?" spurgte han irreteret, ikke på Bella men på damen

[bella]

Bella fulgte efter ham ind i hulen. Hun gik ham stort set lige i hælene, for ikke at blive væk i mængden. Dette var et ukendt sted og hun havde ikke anet før til aften, at der faktisk var noget sted at bo i dette område. Det virkede nærmest som et eventyr hernede i vulkankrateret. Aldrig havde hun forestillet sig, at der kunne være et sådant sted her. Warwick virkede helt igennem ærlig, så hun følte sig allerede tryg ved at være hernede. Hun lo af hans ord, det var jo lige det hun havde gået at tænkt. "Kong Warwick," sagde hun stille og smilede kort. Hun satte sig på bænken på den anden side af bordet. Hun vendte blikket ned i bordet. "Men det er da godt.. Du er jo nærmest helteagtig, ved at kunne huse så mange," sagde hun stille. Hun fik en idé.. Tænk nu, hvis hende og Caleb kunne bo her? Men lige nu, ville det næsten være for meget at spørge om. Men det ville da spare dem livet på gaden. "Ja her virker meget sikkert. Jeg havde i hvert fald aldrig genemskuet at der var noget beboeligt her, hvis ikke jeg havde mødt dig," sagde hun stille. "Bare vand," bad hun dæmpet og kiggede op på damen, der kom med maden. Hun smilede forsigtigt og så hen på Warwick.

[warwick]

han smilede til hende "en øl og noget vand tak" råbte han igennem hulen og straks kom den samme dame hen med en øl til ham og noget vand til Bella han tog lidt af sin mad, han sad pænt og spiste taget i betragtning af han var varulv "tjah helteagtigt er så meget sagt" svarede han "disse mennesker har kun fået lov at bo her fordi de er inbefattet med hvad det indebær at bo her" sagde han og kiggede rundt "de har alle hver deres opgave, alt mad er til deling imellem os og ikke ens eget, derfor vi har disse huler med køkkener" forklarede han "vi lever sammen som en stor familie i samme hus" han smilte ved tanken for han havde egentligt aldrig tænkt over det sådan her han smilede "sikkert måske, men lad os nu se hvis der kommer en krig mere om her er så sikkert" sagde han og spiste lidt mere og tog en tår af sin øl "hvor var det du sagde du boede igen?" spurgte han, han havde mange ting at tænke på så derfor var det ikke alt han huskede

[bella]

Bella betragtede Warwick og smilede stille. Han var øverst befalende, det kunne hun tydeligt mærke. Hun tog kruset med vand og tog en tår. Det føltes helt underligt, dog rart. Hun tog en slurk mere lige bagefter, og en til, inden hun satte kruset på bordet foran sig. Hun slog armene omkring sig selv. Hun vidste ikke direkte at han var varulv, men hun havde dog set hans spidse og behårede ører, hvilket havde undret hende. Men han spiste utrolig pænt. "Alligevel.." sagde hun og lyttede til hans forklaring på, hvad det indebar at bo her. Hun kløede sig i nakken og strøg hendes hår om bag øret. "Det er da også fint.." sagde hun stille. Det var vel fair, når man skulle bo så mange sammen? "Noget for noget, så at sige.." sagde hun. "Bor du så i din egen afdeling her? Som en slags 'kongebolig'. Altså er den større end andres?" spurgte hun stille. Det kunne da være sjovt at vide. Det var helt nyt dette. "Og hvad med stuepiger? Har du sådan nogen?" spurgte hun ham videre. "Ja.. Det selvfølgelig rigtigt." svarede hun til det med krigen. Hun tog en tår af sit vand igen. "Imandra og omegn.. Men.. Jeg har ikke noget desideret bo," sagde hun stille. I og med at hverken hun eller Caleb havde nogen penge, så var de dømt til at bo på gaden.

[warwick]

han nikkede "ja noget for noget er det jo faktisk" han smilede og spiste lidt mere "ja jeg har min egen afdeling som er større end de andres, men det er kun fordi jeg byggede det før alt det andet kom her" han smilede til hende ved tanken om en stuepige i hans del af komplekset "stuepige?" han kiggede rundt som om han ledte efter et svar og tænkte lidt, tog en tår mere af sin øl "ja jo det kan man vel godt sige jeg har, hun kommer og fejer og rydder lidt op i mine bøger og redder min seng, men det er også det" forklarede han og smilede "jeg er renlig som de kalder mig her på stedet" han grinte lidt, alle her vidste han var varulv, og de var inbefattet med det, han havde ikke forvandlet nogen her og sådan havde han det bedst, ingen var ej heller bange for ham "Imandra siger du?" han lukkede øjnene let sammen "aldrig været der faktisk" han tabte sit smil da hun nævnte at hun ikke havde noget decideret sted at bo "jamen du kan da bo her hvis det er? her er plads til alle som bare indordner sig" sagde han smilende og kiggede ud igennem indgangen de var kommet ind af for at se alle de travle mennesker selvom det var nat

[bella]

Bella betragtede Warwick og nikkede stille. Ja. En gav noget, en anden gav noget. Så det hele var som en livscyklys inde i denne bygning. Som små arbejdere til én enhed. Det var et fællesskab, som hun lige tolkede det. "Ja okay.. Men du fortjener vel også lidt mere. Nogle skal der være til at styre et selvstændigt samfund som dette," sagde hun stille og med et skævt smil til ham. Sådan ville hun da have det. Havde hun sørget for, at folk kunne bo og arbejde, så ville hun da også bo størst. Hun nikkede roligt. "Okay så.. Det er da også fint," sagde hun stille og nikkede kort til ham. Hun drak lidt mere af hendes vand. "Renlig?" spurgte hun og rynkede på næsen. Hun havde trods alt ikke regnet ud, at han var varulv. Den havde han ikke lige gennemskuet endnu. Hun bed tænderne let sammen. Hun havde også noget spide i sig, men det var da kun 1/4 af del af hende. Så det var ikke slemt. "Nej okay," sagde hun blot. Hun så imod ham, da han tilbød hende at bo her. "Jeg skal lige hente min kæreste i såfald.." sagde hun stille og smilede stille til ham.. "Og snakke med ham om det.. Hvad vil det helt indebære for os, om vi flytter hetil?" spurgte hun stille.

[warwick]

han kiggede på hende "ja renlig" han grinte mildt og kiggede rundt da en forbi passerende kom forbi og havde hørt dem snakke om renlig spurgte han kækt om det var tid til en loppekur hvorefter Warwick bare knurrede af ham "skrid" han tog den sidste tår af sin øl og spiste det sidste på sin tallerken imens han tænkte "jamen hvad kan i?" spurgte han og kiggede så på hende, hvis man kunne noget havde man en go chance, kunne man ikke noget kunne man lære det, det var hans mening "og jeg vil godt lige møde din kæreste før han flytter ind" tilføjede han, han ville godt have snakket med folk og lært bare lidt om dem inden de flyttede ind i byen permanent, folk på gennemrejse var han egentligt ligeglade med for dem så han jo ikke ret tit "jeg mener" forsatte han "bare for lige at sige hej og se hvad han er for en og sådan" han smilede "og jeg mener med hvad i kan, om i kan slås, være landmænd og skaffe mad eller hvad ved jeg" han kiggede på hende, hun så lidt spinkel ud i hans øjne, men ude på klippen havde hun ikke været bange af sig, og sådan noget kunne han spichelt godt lide "og kan i tage imod ordre fra andre? og så gøre tingene uden at blinke?" dette spurgte han om med fast og lidt hård stemme, han så stadig venlig ud men det var for at lægge vægt på ordene for det var sådan set det han var aldermest intrasseret i, han holdte hende fast med hans blik, det var ikke gennemborende men alvorligt

[bella]

Bella løftede brynet igen og undrede sig lidt. Hun forstod det ikke helt. Hvad havde renlig med en person at gøre? Han var jo ikke en hund, der skulle oplæres i at tisse udenfor og ikke indenfor, vel? Det regnede han ikke med. Men som animagus, så havde hun jo stadig sit menneskelige jeg, i den form. Hun så mod dem der kom forbi og betragtede den korte scene, mellem en kæk kommentar og en knurrende Warwick. Hun fik drukket sit vand og lagde hænderne op på bordet, for at sidde og holde ved kruset. Hun sad fraværende og drejede lidt rundt med dem i sine hænder. "Det.. Det kommer an på," sagde hun stille. Hun kunne være god til at rapportere. Hun kunne komme nemt og hurtigt frem og tilbage i sin ræveskikkelse om ikke andet. "Ja det kan da arrangeres," sagde hun stille og nikkede stille. Det var da forståeligt nok, at man ville møde dem, man skulle lade bosætte sig. Hun nikkede bare til hans forklarende ord. "Ja slås er nok ikke lige mig.." sagde hun stille, "medmindre det indebære magi.. Er ikke den bedste, men er trænet," sagde hun stille. Han havde jo set hende fremmane magi, så det behøvede hun da ikke skjule for ham. Hun bed sig let i sine læber. "Altså.. Som sagt, skal lige snakke med ham," sagde hun stille. Hun vidste ikke om hun kunne adlyde den mindste ordre. "Kommer an på hvem der beordre," sagde hun stille, "om det er en på ligefod med mig selv, eller en jeg ved, der er højerestående.." forklarede hun ham. Hun kiggede ham direkte i øjnene, for hun turde ikke rigtigt kigge væk.

[warwick]

Han nikkede og slap hende med øjnene "altsår det kommer an på hvad i bliver sat til hvis i vælger at flytte her til" sagde han og smilede "mange steder er der en overordnet men der er også mange steder hvor jeg mangler nogen til at tage opgaven som overordnet så jeg ikke selv skal gøre det" forkalrede han. Han kiggede på hende og så at hun drejede kruset i hænderne "er der noget galt?" spurgte han og smilede skævt til hende og lagde hovedet på skrå, for ham så det ud som om der var noget galt med hende, hun savnede noget eller var bange eller forlegn men han kunne jo også tage fejl, så god til mennesker var han heller ikke. Han rejste sig og gik med sit krus og det han havde spist af med over til en stor balje hvor han stilte det ved siden af og gik hurtigt med store skridt tilbage inden han satte sig ned overfor hende igen, han lagde albuen på bordet og lod hovedet falde ned på hånden og kiggede nu igen mildt på hende

[bella]

Bella så hurtigt ned i bordet, da han slap hendes blik. Det føltes lidt underligt, at skulle kigge sådan. Men hun ville ikke kigge væk. Det virkede uhøfligt og svagt. Og hun var jo egentligt ikke bange af sig. Hun var bare et sted, hun ikke kendte. Så hun måtte hellere være mere forsigtig. Hun nikkede stille. "Ja.. Altså jeg er hurtigt ligeså, så jeg kan også bringe beskeder frem og tilbage.." sagde hun stille. Hun behøvede jo ikke lige nu at nævne hvordan hun kom så hurtigt frem. Det havde både noget med hendes spide race at gøre og hendes animagus skikkelse. Hun nikkede stille. "Okay.." sagde hun blot stille. Hun vidste ikke om hun kunne se sig selv kommandere rundt med folk. Hun stoppede med at dreje kruset rundt i hånden, da han spurgte til, om noget var galt. Hun kiggede på ham og rystede på hovedet. "Nej nej," sagde hun stille. Det var der egentligt ikke. Lige nu savnede hun blot Caleb og et varmt sted at bo - sammen med ham selvfølgelig. Hun så rundt, da han gik hen med sine ting til en stor balje. Hun rejste sig hurtigt og fulgte hans eksempel, inden hun gik tilbage og satte sig på bænken også. Hun kiggede på ham.

[warwick]

Han smilede til hende "men nu ved du i er velkomne her" sagde han og rejste sig "skal vi gå ud og få lidt luft?" spurgte han og rakte armen ud imod døren "du må også godt blive siddende her hvis de hellere vil det?" tilføjede han høfligt "ingen skal tvinge nogen til noget, og hvis de vil kan jeg finde dem et sted at sove i nat" han smilede til hende og ventede ikke engang på hun rejste sig men begyndte at gå ud imod døren, ikke fornærmet eller noget, men han var egentligt en travl mand når han var her og han ville godt ud og kigge lidt på hvordan det så ud udenfor siden han sidst havde været hjemme. Han stoppede op lige før døren, og tog sin rustning af og stilte den ved siden af døren på indersiden af hulen, han syntes det var helt rart at komme af med den efter så længe ude med den på, det eneste han have på nu var en laset trøje og et par lasede løshængende bukser

[bella]

Bella kiggede på Warwick og nikkede. "Jeg takker for tilbuddet," sagde hun høfligt og betragtede ham, som han rejste sig. Hun rejste sig automatisk, da han spurgte, om de skulle gå ud for at få lidt luft. "Jo det ville være godt," sagde hun stille og rystede så bare på hovedet, da han tilføjede, at hun godt måtte blive siddende. Ikke på vilkår! Så endte hun da med, ikke at kunne komme herfra. "Et dejligt tilbud, men jeg må takke nej. Jeg skal tilbage til min kæreste inden vi når for langt hen mod morgenstunden. Skal gerne nå hjem til ham uden at han bliver alt for bekymret," sagde hun forklarende. Hun fulgte efter ham hen imod døren. Hun betragtede ham, da han tog sin rustning af og endte tilbage i noget mere laset tøj. Hendes eget var nu heller ikke at prale af. En stor trøje og et par bukser. Hun ejede ingen pæn kjole, selvom damer burde gå i det. Hun gik stille ud i den store gård. Selvom det var nat, var her gang i den. Men mon ikke folk ville begyndte at gå i seng snart? "Bor her så alle mulige slags racer?" spurgte hun ham.

[warwick]

han fulgte efter hende ud i gården "jeg går ikke så meget op i hvad race folk er" svarede han og kiggede på hende, det var jo grunden til han ikke havde spurgt hende endnu om hvilken race hun var, for det plejede folk at gøre når de mødte nye mennesker, eller det var hans opfattelse af det "så jeg ved det faktisk ikke" han smilede til hende. Nogle mennesker havde opdaget han var vendt tilbage og begyndt at kalde på ham, han rakte bare en hånd i vejrt over Bella og så stoppede de hurtigt igen "skal jeg følge dig til porten?" spurgte han venligt "morgenen gryer snart" forsatte han da han kiggede op over krateret, man kunne se solens stråler begynde at titte frem, dog ville der gå længe før den ville kigge op over horisonten "du ved jo hvor det er henne nu" tilføjede han og puffede let og mildt til hende og smilte, han kiggede stadig rundt som om han ledte efter noget selvom han dog snakkede til hende

[bella]

Bella slog armene omkring sig selv. Det var stadig lidt koldt. Hun pakkede sig godt ind i den store trøje. "Nej okay," sagde hun blot stille. Hun følte sig selv ret heldig over, at have 3 racer. Det var som om, at man så have lidt mere at støtte sig til i sine egne ener. Men det var da fint, ikke at gå så meget op i det. Men med tiden, der ville han nok finde ud af hendes racer, hvis han da bare opfattede signaler og udstråling. Det kunne hun dog ikke sige, om han gjorde. "Det er jo også fint," sagde hun stille og nikkede kort. Hun kiggede op og så tilbage på ham igen. "Det må du gerne.." sagde hun stille. "Jeg takker for din gæstfrihed," sagde hun på vejen hen til porten, da hun var begyndt at gå. Lige den vej kunne hun huske. "Og det gør jeg bestemt.." sagde hun og trådte et skridt til siden, da han puffede til hende. Hun grinte kort og undlod at spørge ind til, at han så søgende ud. De kendte jo knapt hinanden.