Hating this shit

[Deleted]

Han var efterhånden ligeglad med hvad Jason mente og følte ved alt det her. han havde mest af alt kneblet ham for at slippe for alle hans forbandelser og protester mod dette her. Det sjove ved en voldtægt var jo netop, at det var uønsket af den anden part. Det var noget af det sjove. At tage sexuelt overgreb på andre. Han strakte sig lidt igen og så bare på ham som han lå der. Han måtte stadigvæk finde Ilaria, men lige nu havde denne mand pisset ham alvorligt af så han ville straffe ham i noget tid. Og han kendte godt sin egen side af dette her. Han glemte tit tiden og han kunne let miste tiden og ikke havde andet valg end tage hjem bagefter. men han fik sig da en lille bonus ved det. Han så på ham i lidt tid mere før det var han knappede sine bukser op og også smed dem op på grenen sammen med alt sit andet tøj og smed sine sko under på jorden så han vidste hvor de var før han gik over og satte sig hen over ham og tog skalpellen op igen og skar resten af hans tøj i stykker og brugte det til og forstærke hans bånd med så han var lidt ekstra sikker. Han smilede ondskabsfuldt og lod let sine fingre glide en smule kærtegnene hen over hans krop faktisk og lod skalpellen lave små ridser så der kom lidt blod. Han ville lege med ham på mere end én måde så Jason kunne godt forberede sig på smerte og udmygelser.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var gået op for Jason, at hans meninger ikke ligefrem talte lige i øjeblikket, og det var faktisk noget som han måtte være træt af, han var for pokker vant til at blive lyttet til, og han var bestemt ikke vant til at blive overmandet på den uhumske måde! De synespidse tænder borrede sig gennem det stof, som han var kneblet med. Et sted bag kunne man stadig høre en masse mumlen, der var ment som en masse bandeord, også selvom det ikke ligefrem var noget som måtte komme særlig meget til ører, med den for munden. Den kølige vind blæste mod hans nøgne hud, også selvom han ikke følte den særlig meget. Selvom Brandon blottede ham, så følte Jason sig mere nøgen uden det kors, som han aldrig havde taget af, denne mand kunne bare lige vente sig. Det foruroliegede ham at se, hvordan han langsomt måtte klæde sig af, han var ikke spor interesseret i hans krop, den havde ingen virkning kontra den som Lisa måtte have, blot når hun klædte sig af om aftenen, han nød det blotte syn. Tankerne skubbede han væk, den kvinde var i hans tanker mere eller mindre konstant, desværre så havde han ikke tid til den slags lige i øjeblikket, nu hvor han lå fanget af Brandon, og med bånd omkring hans krop som end ikke hans styrke var i stand til at skulle kaste fra sig. Kærtegnene havde ikke nogen direkte ffekt, for uden at jason virkelig måtte afsky hver eneste lille et! Kniven der let skar hen over hans muskuløse bryst, fik ham kun til at klemme øjnene en smule sammen, han var ikke ligfrem det som man kunne kalde for sart, nej hans smertetærskel var blevet umådelig høj efterhånden, der havde han om ikke andet en fordel!

[Deleted]

Han så bare på ham lige så stille og de små sår han lavede i hans ryg. Han skar ham også lidt ned over armene og siderne, men ikke dybe sår der kunne dræbe ham eller lignende. Han ville blot bare få lidt blod til, at flyde og se på det. Han sukkede stille med et svagt ondsindet smil på sine læber og lod hovedet glide til siden mens han fortsatte sin lille leg. Han var ligeglad med hvad Jason mente om alt dette her. Han ønskede ikke manden skulle nyde noget af dette her. Han ville selv nyde det dog og det var alt der talte.
Han så på de mange rifter han havde skåret før han gik hen og lagde skalpellen til side og gik så hen mod ham igen. "gå en tur drenge..dette her kan jeg godt klare selv.." Han strakte sig før han satte sig på Jason igen og så ned på ham. Smilede bare ondt og flyttede sig lidt så han faktisk var ved at være klar.

[Jason Elvana Nimanhra]

De mange rifter som Brandon måtte lave over hans krop, var i det store og det hele ikke noget som måtte genere ham, igen så havde han oplevet langt mere smerte end dette, men blodet der løb ned, vækkede en form for sult, et dyrisk instinkt som han ikke rigtigt kunne komme uden om, det var en del af ham. Jason var udemærket kalr over at denne leg ikke var skabt for ham, men udelukkende for Brandons tilfredstillelse. Han kunne være gået og have undgået dette, det var han skam udemærket klar over, men det ville have været for farlig for yderligere procianere, det var vel et sted hans pligt? Han havde jo bare gjort sit arbejde, og set hvad det nu var endt ud i! Desperat så han sig omkring, forsøgte at fange en skikkelse, hvorfor var der ingen ude på denne tid af natten?! Lige på dette punkt, måtte han erkende at savne Dvasias. Hundene var væk, det gjorde det i det mindste en smule lettere, om ikke andet så var de nu alene, om ikke andet var det mere fair på en eller anden måde. Han vred sig igen kraftigt, også selvom han ikke fik særlig meget ud af det i det store og det hele, han lå for godt bundet, men at føle Brandons nøgne hud med hans egen, det brød han sig bestemt ikke oM!

[Deleted]

Hvad Jason mente var fair og unfair var ikke noget som Brandon hverken gad eller kunne tage sig den mindste smule af lige nu. Han ville slet ikke tænke på Jason som en person med fri vilje. Ikke nu hvor han var i hans hænder. Så var hans skæbne op til Brandon helt igennem. Magt. en skøn ting. han lod let sine hænder glide over hans ryg, men ikke blide kærtegn mere, da han borede sine negle lidt ned i hans ryg og lavede rifter der var en del mere ujævne end skalpellens lige flade havde lavet. Han slikkede sig om læberne med et sultent blik. Ikke efter blod, men efter bare at få lov og udnytte en krop efter sin egen fulde lyst.
Han tog fat i hans nakke og strammede sit greb rigtigt godt og smilede ondt i det han valgte, at nu kunne han lige så godt gå i gang med første runde og han tog sig ikke af om Jason havde prøvet det før og skubbede bare hans ben lidt mere fra hinanden og trængte mildest talt en smule brutalt op i ham uden at tage de store hensyn. Han ville sørge for at give ham smerte og få ham til og fortryde det han havde haft planlagt.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason vred sig som en i pokker under hans vægt, forsøgte stadig at slippe væk. Hvorfor pokker havde han ikke bare lagt denf orbandede rolle som rådgiver fra sig, og have redet hans eget skind!? Øjnene var fast knebet sammen, det sved en smule ved de mange rifter, også selvom han nu ikke tog sig af det. Hans mumlen af protester var kun blevet højere, nu hvor han kunne føle den sult som Brandon måtte sidde med, han kunne direkte føle det, også selvom han end ikke kunne se ham, men blot føle hans smertefulde kærtegn. Det gjorde ondt i hans i forvejen ømme muskler, da han måtte gribe så fast om hans nakke, noget som tvang ham til at give et smertefuldt gisp fra sig. Hvor pokker var elverne når man faktisk behøvede dem?! Og alligevel så ønskede han ikke at nogen skulle finde ham liggende her på jorden så ynkelig. Dog måtte Brandons indtrængen være det værste. Han nærmest gav et kvælt skrig fra sig. Det var intet han før havde prøvet, og i og med at han måtte spænde på den måde, så gjorde det kun langt være. Det føltedes som nåle der borrede sig igennem hans krop på alle leder og kanter, og Brandon skulle ud! Han var ligeglad hvad prisen for det måtte være, men han skulle ud!

[Deleted]

At det gik ondt var kun en ting som fik smilet frem på læberne hos Brandon. Det havde været mere sjovt end han først lige havde troet. Han kunne ligefrem mærke smerten på Jason og det kildede helt i hans krop efter at give ham større smerte endnu, men det ville nok være en smule svært og overgå med nye metoder, men han kunne ligge mere på smerten nu og det havde han også tænkt sig at gøre noget ved. Han trak sig stille en smule tilbage igen og gav vel et sted Jason et lille håb om, at det nu var slut. Om han så troede det eller godt kunne gennemskue det vidste han så ikke. Ville tiden vel bare vise. Men lige meget hvad han troede om Brandon´s træk ja så var det kun et falsk håb i tilfældet. Han havde nemlig lang vej igen før dette her fandt en ende. Han smilede mod hans bare ryg og strammede sit greb om nakken igen efter at have løsnet det ganske kort og lyttede til vindens hvisken mellem de få blade på træerne og den hvisken der var mellem jorden og vinden i form af de blade der raslede hen over jorden mellem stammerne. Han ville lige lade Jason få en kort tid i stilhed. Til enten og bede en bøn eller få håb om det var slut. Efter denne lille pause valgte han så at fortsætte igen og trængte op igen selvom han ikke havde været helt ude. Kun lige ved og næsten, men nu var han så atter inde. Hårdt og brutalt for at se om Jason mon havde ondt igen ved det. Han håbede det.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det gjorde i den grad ondt, det kom Jason virkelig ikke uden om! Ikke nok med at han spændte i mere eller mindre hele kroppen, så var det heller ikke ligefrem en følelse, som avr ham vant og der blev ikke taget nogen hensyn overhovedet, han hadede det! Det var ligefør Jason ville vove at påstå, at han direkte følte, den lyst som Brandon måtte sidde inde med, lysten efter at få mere, som en vampyrs hunger efter blod. Kinden hvilede faldt mod den kolde jord under ham, han tog sig ikke at at blive snavset med dette. Som Brandons plan, så måtte det virkelig lette ham da han lod til at trække sig ud. Han åndede ud, ikke fordi han behøvede det, men mere blot som for at kontrollere alle de følelser som han måtte sidde inde med. Endelig måtte han åbne øjnene, llytte til den stilhed som måtte hærge, hvor de eneste lyde var den som natten måtte skabe, og det var også dem som han måtte være vant til fra før af, i og med at dette mørke altid var det som han havde levet i. En fornemmelse i hans indre sagde ham at det ikke var forbi endnu, det var gået alt for let.. Alt for hurtigt, der ville komme mere, Brandon var ikke tilfredsstillet, og Jason havde stadig ikke lidt nok smerte, et sted måtte han vel bare håbe på at han var kommet i tanke om hans kvinde? Som tænkt så gjort. Igen måtte han bide fast omkring det stof som var placeret i munden, øjnene blev igen knebet kraftigt sammen, det gjorde ondt som en i helvede, han nægtede at lade tårerne komme frem, men de pressede sig uden tvivl på. Ikke nok med smerten men det var i den grad også ydmygende! Kraftigt vred han sig, forsøgte at kravle væk og dermed tvinge ham ud, noget som var svært når han lå bundet på den måde. Han var ligeglad han skulle bare fri!

[Deleted]

Det var lige før Brandon tilføjede lyde til nattens, men ikke endnu dog. De kom jo nok før eller siden, men så langt så godt som nu var der ikke rigtigt nogen at høre. Ikke de store tydelige. Små lyde som nok ikke engang Jason kunne høre ordenligt endnu.
Han slap dog nu sit tag i hans nakke da det jo ikke var alvorligt vigtigt, at holde ham fast der. Dog begyndte Jason efter lidt tid, at vride sig en kende for meget i Brandon´s hoved og det måtte han gøre et eller andet ved så hurtigt som muligt, men hvordan anede han ikke helt endnu. Han lænede sig dog lidt ned mod ham og ned til hans øre efter at have tænkt sig om lidt. "Dit kors..det er vigtigt for dig ikke? jeg så godt hvordan du sad og knugede om det før jeg overfaldt dig..Hvis du ligger stille så får du det tilbage.. Ellers ryger det i den nærmeste sø jeg finder på min vej tilbage." hans stemme var ganske rolig og lige ud for hans øre bare for at pirre ham lidt mere. Om han så ville gå med til den aftale eller ej måtte Brandon jo vente og se. Ellers fandt han en anden chance.

[Jason Elvana Nimanhra]

Brandon var ikke den som var til at høre ligenu. Det var mere den faretrudende vislen i bladene, og de ugler som måtte tude et sted ikke langt derfra. De befandt sig i en skov, det gav på mange måder sig selv, at det var et sted fyldt med lyde, og det var faktisk også dem som måtte berolige ham et sted, han var et nattens væsen om han ville være ved det eller ikke. Det brændte overalt i hans krop, det smertede ham at føle hvordan Brandon hensynsløst trykkede sig på plads i ham, uden den mindste smule behag, bare tanken om at en mand faktisk måtte være i ham, den brød hun sig bestemt ikke om! Den hvisken mod hans ører, var noget som kun fik ham til at vride sig kraftigere, også selvom det gjorde ondt. Tænderne var sunket fast i det stof som måtte forhindre ham i at larme alt for meget, alt kan overhovedet kunne tænke sig var at slippe væk fra dette sted, og fra denne mand, det var der heller ikke noget tvivl om overhovedet! Bag stoffet hørtes en ganske utilfreds mumlen, ingen lagde finger på hans kors, det var hans kæreste eje! Den gave som Gabriel engang havde skænket ham, kun for at give ham troen! Et sted så gav Brandon ham ingen garantier, hvorfor skulle han overhovedet stole på at han nogensinde ville få det igen?

[Deleted]

Han løftede let det ene øjenbryn. "ja så..det virker som et nej alt den vriden du foretager dig..en skam..det er ellers et pænt kors selvom jeg ikke vil gå med det. Men ak ja så må en sø få æren af det for alt fremtid.." Han trak bare lidt på sine skuldre og pressede sig ganske roligt op på plads igen efter Jason havde lavet det lille nummer med, at trække sig væk så Brandon kom lidt ud igen. han havde en plan der skulle følges næsten fra punkt til punkt og der var altså ikke tid og plads til afbrydelser af denne slags i den følte han selvom der jo var timer nok, at tage af i løbet af natten så det var ikke det der var hele problemet. Han sukkede lidt og uglede hans hår med sin ene hånd og tog sig ikke af om manden var ældre end ham selv eller ej. Han bed ham stille en smule i skulderen og pressede sig ned over ham.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det gjorde Jason direkte vred at han måtte foretage den leg, med noget som han måtte holde forbandet meget af, det var hans kors, og det skulle ingen røre! Alligevel så kunne han trøste sig selv med at han nok uanset ikke ville have fået korset, Jason havde for længst fundet ud af, at man i9kke skulle tage denne mands ord for gode vare, så hvilken forskel ville det egentlig gøre? Forventede Brandon virkelig at han bare ville ligge stille, og tage imod? Om ikke andet kunne han trøste sig med at han ikke selv følte nydelse, som hvis det havde været omvendt med ham og Brandon, det reddede dog hans samvittighed blot en lille smule. Sådan som han vred sig, så gjorde det bare tusinde gange mere ondt, for hver gang Brandon faktisk måtte trække sig op i ham. At føle hans hånd i håret, gjorde ham intet, det var da noget af de blidere, desuden hans år var ureagerligt fra før af, men at han faktisk måtte sætte tænderne i ham var desværre noget som påvirkede ham. Han tvang et støn tilbage, følelsen var behagelig, det gjorde ikke ondt, langt fra så var det som at blive tirret som aldrig før, han nægtede dog af en mand!

[Deleted]

Havde stønnet ikke været trukket tilbage og fået frit spil havde det nok overrasket Brandon en smule og måske fået ham til og give slip med sit bid igen og se forvirret på ham. Dog var det ikke sket og han bed blot videre upåvirket af andet end blod lysten der fik hans sind til og ruse helt. Det var noget så skønt med frisk blod og på denne tid og sted gjorde det hele det jo kun mere udsøgt. Han lukkede roligt øjnene i ren nydelse over at smage blodet mod sine læber og mod ganen. Og blot mærke det stille glide ned i halsen. Åh hvilken fryd hvilken fryd. Han kunne nok blive liggende her lige til sol opgang og bare stille og roligt drikke blodet dråbe for dråbe uden at haste sig igennem det. Han smilede svagt selvom det ikke rigtigt var muligt jo nu han lå med tænderne begravet i Jason´s overraskende nok bløde hud. Han vidste ikke om manden var vant til at blive bidt eller om han overhovedet kunne lide det, men han måtte dog selv erkende, at blodet var lækkert. Han fandt altid mænds blod mest udsøgt op igennem sine år, men nu drak han jo heller ikke fra kvinder. deres blod havde altid været urent i hans øjne. Han sukkede svagt og glemte faktisk næsten helt sin voldtægt og koncentrerede sig i øjeblikket mest om at drikke.

[Jason Elvana Nimanhra]

Man kunne ikke ligefrem kalde det et støn, med nydelsen var der I den grad, det var aldrig en direkte smerte for en vampyr at blive bidt af en anden, I det store og det hele så var det langt mere behageligt end tanken om en voldtægt, også selvom Brandon stadig var trykket I ham. Hvad Jason så ikke forstod var at han i det hele taget ville tage af hans blod. Det var flere dage siden at Jason havde næret sig, hans blod var dødt.. Dette ville om få minutter blive utrolig ubehageligt for Brandon, enhver tumpe vidste da hvad dødt blod gjorde ved en vampyr? Et sted så morede det ham at han ikke var mere erfaren, også selvom han var for vred til at have det sjovt lige i øjeblikket. Tænderne var sunket ned i stoffet der var blevet tvunget ind, øjnenen var mere naturligt lukket og skjult mod den kolde skovbind. Det lettede ham et sted at voldtægten lod til at være en smule glemt, Jason vidste jo udemærket hvad blod måtte gøre ved en vampyr, om det var dødt eller ej, ligenu måtte han bare vente på at smetren ville slå ind på Brandon, også mens han selv blev svagere og svagere jo mere Brandon egentlig måtte suge til sig.

[Deleted]

Brandon slap til sidst og sukkede. "Smager godt.. men jeg er sikker på det kan smage bedre..det smager ikke helt frisk føler jeg." han kløede sig en smule på armen og han kunne jo ikke vide hvornår Jason sidst havde spist, men han kunne godt smage det ikke var helt frisk og derfor drak han ikke mere end hvad der var mindre farligt. Han slikkede sig lidt over hugtænderne og så på hans nakke igen med et svagt suk. Han måtte hellere tænke sig om igen om sit foretagende og valgte derfor at støde hårdt op i ham for ligesom at mærke sit område af. vise ham, at han bestemt ikke havde glemt ham! Han smilede bare igen nu sit onde smil og brugte nu sin fulde opmærksomhed på det og pressede sig dybt op igen. Dog mindre brutalt lige for tiden nu, men stadigvæk havde han ikke tænkt sig, at være blid den mindste smule.