Searching for help..?

[pierce]

Derick virkede til at være en mand man kunne stole på. Alkymist tilhørte måske den mørke race, men det var jo faktisk også alkymister der havde noget at gøre med sjæle og al den slags som Pierce selv ikke forstod sig på. Men han vidste også at selvom racen tilhørte mørket, så var det ikke alle der var decideret onde, nogle skilte sig ud og sådan ville det jo altid være. Derick måtte være en af dem, som formåede at skille sig ud, for han ville hjælpe ham og Malania med deres fuldmåneproblem, hvilket han var utrolig taknemmelig for! Han nikkede ganske roligt, dog en smule usikkert, for det var trods alt tale om Malanias liv! Han tillod ikke at der skete hende noget! Han ville virkelig.. blive knust, hvis han mistede hende! ”Jeg lægger min lid i dine hænder Derick,” svarede han noget så alvorligt, skønt det var sandt, for han mente det. Han var dog forsigtig, for han kendte ikke Derick som person, han vidste ikke om han bare spillede flink, plus det kunne gå ud for Malania, så han ville være sikker på at der ikke skete hende noget, og at hendes liv blev lagt i de rigtige hænder! Han lyttede roligt til Dericks ord, hvor det måtte glæde ham at han ikke pakkede det ind, men kom med alle detaljer og tilmed fortalte sandheden. ”Din ærlighed glæder mig Derick,” startede han roligt. Han var ikke meget for det hele, men det var vel nødvendigt? De sidste ord gav ham en klump i halsen, imens hans mave begyndte at trække sig sammen. Han så på bartenderen der kom hen med papir og pen, som han havde bedt om. Han begyndte roligt at tegne og skrible noget ned på det lille stykke papir, hvor han nogle gange så op på Derick. ”Det lyder til at du er vores eneste mulighed.. jeg håber bare at alt går som det skal.” Da han blev færdig med at skrive ned så han på Derick og rakte ham papiret. ”Her er et kort til vores hus, der ligger på stranden.. jeg regner med at se dig ved næste fuldmåne?” Han rejste sig roligt. ”Og tak endnu gang, Derick.” Han smilede et skævt smil, inden han valgte at gå ud af Kroen, for det så ud til at dette var hans og Malanias sidste udvej. Og indtil da, ville han hjem og pleje og passe Malania, fortælle hende denne nyhed.

//Out

[Deleted]

Derick forstod godt, hvis Pierce ikke havde den største tiltro til ham, for han vidste godt at manden ikke havde kendt ham i særlig lang tid. Han bad dog heller ikke om Pierces tiltro, selvom at det ville gøre det nemmere for Pierce selv. Han var en dvasianer, for det havde han altid været, det var faktisk Elanyas fortjeneste at han ikke var så kold og direkte ond, han kunne sagtens være frisindet og hjælpe andre, sådan var der jo faktisk mange dvasianere der havde været for mange år tilbage, men det var mere eller mindre over nu, for verdenen var blevet et egoistisk sted, det var også derfor han holdt til her i Manjarno, hvilket jo så var heldigt for Pierce, for ellers ville han ikke have siddet på kroen i Manjarno men i Dvasias, og så skulle Pierce have nøjes med en anden alkymist, hvis han da havde fundet det. Han nikkede ganske roligt, hvor han lagde sin ene hånd på Pierces skulder, imens han så alvorligt på ham. ”Bare rolig Pierce.. jeg skal nok gøre mit bedste,” lovede han oprigtigt, imens han smilede et lille skævt smil. Han ønskede ikke at frarøve Pierce hans kæreste, for han kendte selv følelsen af at ville kunne redde sin kæreste, men ikke var i stand til det. Han havde jo selv haft sine mange kampe for Denjarna. Han havde dog ikke nogen omkring sig mere, skønt han ikke helt vidste hvor han stod med Elanya, men mon han ikke fandt ud af det? Først ville han bare lige indfinde sig sin plads her i denne nye verden, inden han gjorde noget drastisk. Han lyttede blot på Pierce og så til, da han gik i gang med at skrive ned på det lille stykke papir, hvor det også så ud til at han tegnede? Hans hoved faldt ganske roligt på sned, som han blev færdig og rakte ham det lille stykke papir, hvor han tog roligt imod det, inden han så på det. Han så kort op på Pierce, da han valgte at rejse sig. Han nikkede roligt. ”Jeg kommer til næste fuldmåne.” Han smilede blot et lille skævt smil, som han nikkede kort som et farvel. Han betragtede kort papiret igen og kortet med, inden han pakkede det væk, så han ikke ville miste det. Han bestilte endnu et glas vodka ved bartenderen, for blot at sidde og passe sig selv.

//OUT