Torture-teaching in the basement

[julien]

Julien var ligeglad med pigen, hvis hun havde vundet over ham, så skulle hun virkelig få det betalt! Han var ligeglad med blodet, skønt hendes ryg var lettere revet op af det enkelte slag fra Demitris hårde pisk. Han ville knække den tøs, fordi hendes blod havde overvundet ham, og det ville han så absolut ikke finde sig i! Han betragtede blot hvordan Demitri gik hen og skiftede piske, så han fik en der var mindre. Dog ikke noget som han var tilfreds med. Demitri ville have ham til at torturere? Så skulle han da med glæde gøre ham stolt! Han nikkede ganske bestemt til hans ord. Han ville knække hende! Han gjorde et let smæld med pisken, blot for at prøve den, dog uden at han ramte pigens ryg. Han trak på skuldrene, inden han vendte blikket op mod Demitri, som var han ikke til at diskutere med. ”Jeg vil have den anden pisk!” endte han lettere besluttet. Han vidste godt at den var længere, sikkert tungere og sværere at slå med, men han ville allerede nu øve sig i den! Han ville imponere hans onkel, så han kunne få lov til at komme her igen! Og som han ikke regnede med at Demitri ville give ham lov, gik han selv hen for at bytte piskerne, inden han gik tilbage bag pigen, han gik dog nogle skridt længere væk. Han var nok lille, men han var bestemt ikke dum! Han drejede i håndleddet, for at sno pisken rundt, bare for at få det indlært. Han gjorde et kast bagud og drejede i kroppen, så han næsten kom til at stå med siden til pigen, for så havde han lettere ved at styre den lange pisk. Han gjorde et hårdt kast med armen, hvor den lange pisk fulgte hans arms bevægelse, og smældede mod pigens ryg. Det var nok ikke ligeså hårdt som Demitris slag, og han skulle lige selv vænne sig til det. Han trak pisken tilbage igen, inden han gjorde endnu et smæld.

[demitri]

Demitri var selv fuldkommen ligeglad med denne tøs. Hun var intet andet end en forsøgskanin og nu var Julien vidst klar over, at han skulle knække hende. For ellers så havde hun sådan set vundet dette slag. For mislykkedes man første gang, så kunne man ikke komme igen. Så havde man lidt nederlag. Og det var dét som han ville sørge for at knægten ikke led. Og hans unge nevø var vidst også selv ganske klar over det nu da han havde sagt det til ham. Han kunne godt se på ham, at han langt fra var tilfreds. Noget som et sted måtte more ham, den lille knægt var virkelig beslutsom og stædig. Noget han dog ikke havde det mindste imod, det var da så meget bedre. Han trak på smilebåndet. Han kneb dog øjnene let i. "Julien!" sagde han med en fast tone, da han sagde, at han ville have den anden pisk og bare selv byttede rundt. Han havde taget en beslutning og et sted, måtte han vel være mere autoritær end den lille unge? For han nægtede at ligge under en 4 årigs beslutninger! Han sukkede dog bare og lagde den mindre pisk på plads. Knægten skulle vel også have lov, når han nu endelig ville med på torturlegene. Han betragtede den unges måde at håndtere pisken på. Han sugede godt nok hurtigt til sig af metoder. Et sted stolt vel? Meget stolt faktisk. Pigen skreg endnu engang. Nok var det ikke ligeså hårdt, men det gjorde stadig pokkers ondt. Hun skælvede og skreg, da der kom endnu et smæld over hans ryg. Han stod nu og tænkte på, hvad de skulle gøre med tøsen bagefter. Skulle han vise Julien noget af det mere brutale? Som at skære hendes øjne ud. Eller skulle de blot skære lidt i hende og få hende til at forbløde til døde. Eller de kunne beholde hende. Men så ville der være beviser. Men det kunne nu være sjovt hvis Julien fik tøsen op på sit eget værelse. Han kunne jo holde hende inde i sit skab og så spise af hende en gang om dagen, når han var alene på sit værelse? Hvis bare de tog hendes taleevne, så skulle hun nok holde kæft.

[julien]

Julien vidste godt at han skulle høre på de voksne når han endelig var sammen med andre, men han var virkelig fast besluttet denne gang! Og han ville virkelig ikke lade nederlag til denne tåbelige tøs! Han nægtede det virkelig! Han hadede bare tanken omkring det! Så denne gang gad han virkelig ikke, at lytte til Demitri, nej han ville have den store pisk, og han ville gøre det hårdt og brutalt! Han tog sig ikke af pigens skrig, han nød dem faktisk, som var det … musik? Nu forstod han da bedre, hvorfor hans onkel måtte nyde det at torturere folk, for det gav virkelig én følelsen af magt! Han lod sin tunge væde sine små fyldige læber, inden han kneb øjnene fast sammen. Demitri havde sagt at han skulle knække hende, så hun ikke ville være i stand til at gå bagefter, og så skulle han da så sandelig også få sit ønske opfyldt. Om dette egentlig var tilladt af hans forældre, var ikke en tanke som faldt ham ind, for han ville virkelig bare vinde denne kamp! Han trak pisken til sig, tog sig ikke af pigens skrig, inden han med et hårdt slag svang pisken gennem luften så det gav et stort smæld i hele lokalet, da den ramte pigens ryg. Han ville blive ved! Han ville ikke stoppe! Hun skulle mærke smerten, og han måtte indrømme at han faktisk nød det, det at torturere hende, høre hendes skrig, rive hendes ryg op, så pisken blev fyldt med hendes blod, og uden at blodet påvirkede ham det mindste, for det var han ærligtalt ligeglad med. Det var ikke nært så tilfredsstillende end som at rive hende op lem for lem! Hans dybbrune øjne hvilede lettere fast og hårdt mod pigen, som han blev ved med at smælde med pisken, og jo flere gange han gjorde det, jo bedre og mere vant til det blev han, hvor hans slag også blev mere præcise og hårdere. Det var faktisk ganske sjovt et sted? Hans tanker koncentrerede sig kun om pigen, uden at han egentlig tænke på hvordan hans forældre ikke ville reagere, men det var vel okay med dem, siden han fik lov til at være sammen med Demitri?

[demitri]

Demitri sukkede dæmpet. Knægten var beslutsom, vel kun et godt tegn? Selvom det sådan set gik imod hans ordre, så var det da virkelig ikke så slemt. I en anden sitution havde han stoppet knægten. Han betragtede ham. Det var nærmest som om at knægten havde taget det tæt til sig, at offeret ikke måtte vinde. For han virkede meget opsat på at få hende ned med nakken. Ikke at det gjorde ham noget, for den tøs var intet andet end en forsøgskanin. Ja, de kunne faktisk ligeså godt dræbe hende til sidst. For at have Julien til at opbevare hende i sit skab var vel også ret risikabelt? Knægten var stadig kun 4 år gammel, så jo, lige det ville han ikke. Han smilede tilfredst når pigen skreg, for det var ligesom musik. At se andres smerte, fjernede en lille millidel af den hævn han ville have på sine afdøde forældres vegne. Han kiggede nøje på hans måde at tackle pisken på. Det blev da nemmere for Julien, så måtte han virkelig kun se stolt til. Pigen skreg, det gjorde ondt. Og hun blev mere og mere slap i hendes krop, for hun var ikke særlig stærk. "Julien, hold inde," beordrede han først. Han gik derhen, selvom han lige ville se om knægten kunne stoppe selv. Hvis han ikke stoppede, så greb han fat i ham og fratog ham pisken. Han gik hen og lagde den på plads. "Gå hen og hen den mindste kniv, men ikke skalpellen," sagde han roligt. Han lod lænkerne blive længere, så hun kom ned at sidde på sine knæ. Hun græd ulykkeligt og så på ham med de tåreblanke øjne. "Lad mig gå," hviskede hun skræmt.

[julien]

Julien nød hvert et eneste slag han gjorde mod pigens ryg, som mere eller mindre var blevet revet helt op, de første slag han havde gjort med den lange pisk, var kun blevet til røde mærker, men nu hvor han havde fået tag omkring den lange pisk, så var han selv begyndt at rive ryggen op, så blod endte på piskens ende. Hans dybbrune øjne hvilede koldt på pigens ryg, og han så kun på pisken, når den ramte hendes ryg, for han havde ikke behov for at se om den kom ordentligt om bag ham, så han ikke ville gøre skade på sig selv, nej han havde allerede fået den øvelse indlært. Desuden ville han være den bedste, var han jo nød til at lære hurtigt fra sig. At hans onkel sagde at han skulle stoppe, fik ham til at holde inde med pisken, hvor han næsten så utilfredst på ham. Skulle han stoppe, nu hvor det ellers lige var ved at blive så godt? Han gav blot Demitri pisken, som han kom hen til ham. Han svarede ikke, men gik dog hen til knivene igen, hvor han betragtede dem alle sammen, så smukt de lå på rad og række. Han vidste ikke hvad Demitri nu ville have gang i, for han havde ikke været særlig god med selve skalpellen, for han havde jo ikke rigtig haft nogen erfaring med at torturere folk, hvor det at skære i hendes kind, vel ikke rigtigt var tortur? Han tog den mindste kniv af dem alle sammen, dog ikke skalpellen, som hans onkel jo havde fortalt ham, inden han gik over til hans onkel, der havde fået pigen længere ned at hænge, så hun nu sad på sine knæ. Han tog sig ikke af pigen, og skønt han kunne lugte hendes blod, så var det heller ikke noget som han tog sig af. Han rakte Demitri kniven, for han vidste ikke om han ville demonstrere først eller om han igen ville sætte Julien i gang med at skære i hende.