som fun to night? ore..not?

[julien]

Julien betragtede hende blot ganske roligt, eller han iagttog hende mere, for han så på alle hendes bevægelser. Hun var ikke en del af hans fars organisation, det kunne han da tydeligt se, for ellers ville hun da kende til ham. Men det gjorde ikke noget, for hun var jo trods alt vampyr, og det var spændende at se hvordan andre vampyrer jagede. Han fulgte hende roligt, som hun gik hen imod statuen. ”Springe på oppe fra?” gentog han roligt og skævede op imod den store statue, der lignede en mand, der nedlagde en engel. Det var ikke fordi han havde højdeskræk eller noget, men han havde ikke prøvet det før. Det stivnede kort i ham, da hun greb fat omkring ham, skønt han dog kravlede op på statuen, nu hvor hun bar ham op. Han nikkede ganske roligt til hendes ord. Han var vant til at få tingene at vide én gang og så allerede forstå dem, for han vidste at det krævede at høre efter og være lærenem, hvis han ville lære det hurtigt. Han holdt blot godt fast i statuen som hun også selv havde sagt at han skulle. Han betragtede hende blot, som hun selv kravlede op på statuen, hvor han selv ventede ganske tålmodigt. Det krævede åbenbart megen tålmodighed at vente på sit bytte, det vidste han jo et sted godt, men det var virkelig.. kedeligt! Han blev dog siddende ganske så lydløst og stille, for hun var jo fremmed, så han ville da gerne være imponerende og ikke bare springe fra, fordi det blev for kedeligt. Han så blot til, som parret kom og satte sig på bænken. Han gjorde en let grimasse som de begyndte at kysse og røre ved hinanden. Men han fokuserede dog hurtigt, for det var meningen at han skulle hoppe på den ene. Og han valgte selvfølgelig kvinden, eftersom han vidste at han nok ikke ville kunne vælte manden. Han sprang på kvinden så hun væltede omkuld på jorden, hvor han satte sine små spidse vampyrtænder i hendes hals, hvor han dog var opmærksom på hendes hænder og resten af hendes krop, så hun ikke ville overrumple ham.

[Deleted]

kvinden vine og da manden ville rive drengen væk var Sunny der hurtige, "ahare " sag hun og slog manden i nakken så han faldt sammen, kvinden vine og sunny tråde på hendes ene arm så man tydelig høre knoglen knage under hendes fod, da kvinden var svække nok så hun på manden. hun tog hans arm efter at have sat sig på hug, hun lave hul i hans arme med en tand og fandt ind nu en flaske og fyldt med blod før hun bed fast i armen, og nød smagen men hun tømt ham ikke. hun hade fået for meget så de flaske blod hun hade kunne holde hende okay i vært fald ind til overmorgen, hun så på drengen. "dygtig.. du har talent knægt " hun sad bare og så på kvinden der blev mere og mere bleg, hun gad ikke rigtig stoppe drengen og lod ham drikke også selv om det nok koste kvinden live, "du sandelig sulten du har en god appetit" hun strakt sig og gabt stort og viste hun snart måtte hjem til slotte.

[julien]

Det var lige før at der gik panik i Julien, da manden greb fat i ham, skønt han dog ikke slap taget i kvinden. Han var dog glad for at kvinden var med ham, for hun fik manden væk fra ham, så han selv kunne koncentrere sig om kvinden han havde fået et godt bid i. At hun trådte på kvindens arm så det knækkede, hvilket Julien næsten kunne mærke, tog han sig dog ikke af, for han var vant til det brutale hjemme på mansionen, især når han var i torturrummet med hans onkel Demitri. Han lagde ikke helt mærke til at hun fyldte endnu en flaske op, men hun havde jo også mættet sig på manden tidligere, som havde angrebet hende, hvilket Julien jo havde været imponeret over, den måde som hun havde tvunget manden væk. Han var dog optaget af at drikke kvinden selv, og hendes blod smagte virkelig udsøgt! En lille vampyrunge havde en umættelig appetit, fordi de ikke var vant til hvor meget blod deres små kroppe kunne trænge til, så selvom de var mætte, så havde blodet den effekt på dem at de ikke følte sig mættet og derfor ønskede mere. Han slap hende først da hun var helt tømt for blod, hvilket havde dræbt hende, eller ladt hende tilbage kun lidt i live, selvom hun nok ville dø af blodmangel om få minutter. Han tørrede sig roligt om munden, som hans ansigt næsten var fyldt med blod. Han så op på hende. ”Mange tak,” svarede han blot, som hun sagde at han havde talent. ”Jeg sagde jo at jeg var sulten!” svarede han med et stort smil om læberne. Han vidste at Jasper snart ville komme løbende, og så skulle han hjem igen, men han var dog glad for at han havde fået sin sult stillet, og for en gangs skyld følte han sig faktisk mættet!

[Deleted]

Sunny så bare på ham og smile bare svagt, "ja kunne jeg se du var" hun så på kvinden der var helt død nu. hun var enlig ligeglad med kvinden var død. hun kørte hånden gennem håret og så mod den vej de var komme fra, hun kunne svagt høre fod trin.. løben fod trin. "ser ud til du bliver hente meget snart" sag hun stille og kigge på drengen, "en fornøjelse at jage med dem min unge vampyr" hun bukke let før hun begyndt at gå som fod trin kom nærmer og nærmer, hun begyndt stille at nynne mens hun bare holdt kursen mod slotte, hun skulle tilbage og hvile ind til der blev kaldt efter hende og hendes danser, og hun følt sig udmatte og hade helt ondt i maven af alt det blod hun hade fået, under kappen holdt hun sig lidt for maven men viste ellers ingen tegne på hun hade det skidt eller følt sig skidt til pas i kroppen.

[julien]

Julien havde fundet det sjovt at jage med hende, og menneskeblodet havde virkelig smagt himmelsk! Det havde for en gangs skyld mættet hans store appetit, og han følte sig næsten helt oppustet. Han smilede stort op til hende, hvor hans dybbrune øjne måtte funkle ganske let i månens skær. At der var nogen på vej imod dem, kunne han ikke høre, for hans sanser var ikke så veludviklet endnu. Han så undrende op på hende, da hun sagde at han nok snart ville blive hentet, hvilket fik ham til at se tilbage af den vej som de var kommet fra. Det måtte vel være Jasper? ”I lige måde,” endte han roligt, hvor han næsten gik et protesterende skridt efter hende, da hun valgte at gå. Han nåede dog ikke at tage flere skridt, før han kunne høre den velkendte stemme råbe på ham. ”Julien!” Det var Jasper. Han endte hurtigt over ved Julien og så strengt ned på ham. Han tog dog blodet på Juliens mund i blik, inden blikket faldt på de to døde mennesker. ”Har du jaget?” spurgte han roligt, inden han så efter kvinden. Julien nikkede kort. ”Mhm.” Han så efter kvinden, det havde været sjovt at jage med hende. Jasper knælede foran ham og lagde en hånd på hans skulder. ”Du må ikke stikke af igen, forstået? Ellers bliver jeg nødsaget til at fortælle det til din far,” svarede han i en lettere anklagende tone. Julien så skamfuldt ned i jorden. Det nyttede ikke at sige ham imod, for fik hans far først noget at vide, så ville han da aldrig komme udenfor mansionens mure igen. Jasper smilede kort opmuntrende til ham, inden han rejste sig, for at føre Julien med sig væk. ”Kom, vi tager hjem nu.” Julien nikkede kort, inden han så sig tilbage mod kvinden, blot for at vinke til hende, skønt hun nok ikke så det, eftersom hun stod med ryggen til ham.

//Out