Tro på charmen i enhver..

[Deleted]

Lisa havde virkelig ikke nogen anelse om, at hun virkelig stod med hånden i den store bikubbe for øjeblikket, for hun ænsede virkelig ikke, at hun dansede efter mandens pibe. Han virkede bare så venlig og det var jo heller ikke det som man just kunne sige sig, at de mørke væsner var kendt for når det endelig måtte komme til stykket, det var i den grad også helt sikkert. De isblå øje hvilede på ham og med et stille smil. Kunne han hjælpe lidt med smerterne, så ville hun virkelig heller ikke sige noget til det, for det gjorde virkelig noget så frygtelig ondt når det endelig måtte komme til stykket, det var end ikke noget som man skulle tage meget fejl af når alt måtte komme til alt. Hun lyttede roligt til hans ord og uden at tage blikket fra ham. Han havde virkelig bare hendes fulde opmærksomhed i denne situation! Ung var hun dog ikke efterhånden.. Tvært imod, så var hun ved at være oppe i årene.. Det var vel bare nemmere for en engel, at skulle holde sig godt? Også selvom hun følte sig spændstig og ung.. Man var vel ikke ældre end det som man følte sig? Sådan lød de mange rygter da om ikke andet, så det var jo bare noget som man måtte tage godt med. Hun tog den lette slurk af flasken og gav den tibage til ham. ”Så siger jeg mange tak,” erkendte hun roligt og med et stille smil. Det var ikke fordi at den havde den ebdste smag, men det var vel bare sådan, at det måtte være? ”Kan jeg få lov til at spørge, om hvor vi er på vej hen?” spurgte hun pludseligt. Hun fulgte jo efter ham og det kunne jo være, at han satte kursen i den ene retningfrem for den anden, hvilket i den grad også måtte gøre hende en anelse nysgerrig når det endelig måtte komme til stykket. Havde han noget som han skulle nå? Om ikke andet, så ønskede hun virkelig heller ikke, at skulle stille sig i vejen for ham! Slet ikke! Hun bremsede en anelse op, som tiden måtte gå, hvor hendes hænder måtte falde på hendes mave. Ganske let blinkede hun med maven, som hun måtte vende blikket ned mod jorden. Vand løb stille ned mellem hendes ben, hvilket fik hende til at stivne helt. ”… Mit vand er gået..” endte hun stille. Det kunne da ikke gå nu! Ikke nu hvor Jason ikke var der med hende!

[demitri]

Demitri var virkelig fuldt ud tilfreds med, at hun var så naiv. Det sagde da lidt om det procianske væsen. Mødte de nogle der var venlige, så faldt de i med begge ben samlet. Det var da noget som var blevet ham fuldkommen klart igennem årene, så derfor kunne han også kun sige sig, at hun havde været et let bytte. Han virkede ganske venlig ja. Det var han vel også overfor tøser? Direkte brutal var han ikke. Han gjorde ikke folk ondt for sjov, det skulle have et formål. Det var den demokratiske indstilling. Der skulle være mening i det. Han ville glædeligt hjælpe hende med hendes smerter. Men der var så mange årsager til at graviditet kunne gå i gang, så hvorfor skulle det være hans medicin? Hun stolede jo tydeligt på ham. Han sendte hende et betryggende smil. Måske var hun ikke ung, men smuk var hun dog. Det kunne han da blot sige sig enig i. "Ingen årsag," sagde han roligt. Det smagte ikke godt, men det gjorde medicin vel heller ikke. Han så mod hende. "Årh bare lidt rundt? Vi går skam blot på stien," sagde han med et roligt smil. Det var dog en løgn, selvom der ikke var det mindste tegn på det i hverken hans stemme eller ansigt. Han stoppede helt op, som hun bremsede op. Han måtte holde sig fra at smile, for nu skulle han jo være bekymret. "Jeg… det var dog frygteligt. Må jeg have lov til at bære dem? Jeg kender nogle som kan hjælpe Dem," sagde han med et hjælpsomt smil, "så kan deres mand blive tilkaldt ligeså," sagde han bagefter, for at lade hende få følelsen af, at det ikke var noget ondt sted. Han afventede hendes svar, for hvis han måtte, så gik turen til Dvasias. Men hvordan skulle han få hende til ikke at se muren? Han måtte vel bare bede hende lukke øjnene og stole på ham, det ville vel virke. Han lagde en hånd mod hendes skulder.

[Deleted]

Lisa så virkelig ikke, at dette måtte være en fælde på noget tidspunkt og hvorfor skulle det dog være en tanke som måtte falde hende ind? Han virkede jo så flink og så venlig, hvilket i den grad var noget som gjorde, at det var temmelig nemt for hende, at skulle åbne op på den ene eller den anden måde, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var i den grad også fuldkommen sikkert og på alle måder overhoveddet. Hun vendte sig mod ham, som hun selv kunne mærke, at smerterne måtte tage til og vandet som måtte løbe ned af hendes ben. Hun kunne da ikke føde nu! Det var jo slet ikke hendes termin! Hun havde jo holdt øje med det og var mere eller mindre helt sikker på hvornår barnet var fra, så det var jo slet ikke tid nu! At det var hans såkaldte mediciner som måtte stå bag, var slet ikke en tanke som måtte falde hende det mindste ind på nogen måde det var der så sandelig heller ikke nogen tvivlv om. Hun lod begge hænderne hvile på maven. Jason skulle være der! Hun havde lovet at sige til når fødslen ville indtræde, for hun ønskede virkelig ikke at gå igennem det alene! Ikke igen! ”J-jeg lovede, at han måtte være der…” Hendes stemme var næsten skræmt, for hun var virkelig alt for langt væk hjemmefra, til at hun ville kunne nå tilbage til slottet før barnet måtte og skulle ud og hun havde prøvet det, at skulle føde dem på egen hånd og det ønskede hun virkelgi ikke at gemmengå endnu en gang, for det var virkelig noget af det værste som hun nogensinde havde oplevet! Hun vendte sig mod ham. Han var da så sød, at han ønskede at hjælpe hende! Hun nikkede blot stille til ham, hvor hendes ben næsten føles som de var ved at kollapse, for det gjorde ondt! ”S-så længe, at han bliver tilkaldt, så… Så er det okay..” Hun nikkede stille til ham. Hun måtte koncentrere sig alene om bare det, at skulle stå op for det var bestemt ikke emt for hende på nogen måde, så ondt som det måtte gøre! Det var véerne som slog ind og hun vidste det jo udmærket godt. Det føles bare ikke.. som ved de andre børn på denne måde, hvilket i den grad også måtte være noget af det som måtte skræmme hende mest, for det var virkelig ubehageligt!