back i the forest

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline gispe bare og mærke svagt damon holdt om hende, hendes ben var følesløs i hendes øjne. og der var meget koldt syntes hun, hun mærke damon prøve på noget. hun gætte på han prøve at heale hende, men hun forvente ikke at over leve det her. hun lukke øjne og ryste på hovedet, "d-det nytter ikke damon.. den her gang.. er det rigtig slemt" hun gispe, sky kom kun med en svag lyd da kildaria puffe til hende, "d-damon... når jeg dør... vil du så vente på mig.. til jeg kommer tilbage" spurte hun stille. og hoste en smule blod op, adeline var sikker på hun ville genopstå som noget andet, måske en engle, eller en dæmon? hun hoste og ryste i kroppen, "j-jeg er sikker på jeg kommer igen.. måske med synet.. så jeg kan se dig.. og kildaria.. sådan rigtig.." sky pev dybt, og adeline snøfte. "sky..." gispe hun, men sky rørt sig ikke mere, "hun er væk" græde adeline og lå stille mens tåren løb ned af kinderne, den store drage krop rørt sig ikke mere. adeline så op mod damon, "vis..vis hun er væk..så..er..jeg også..snart" hun gispe mens hun mærke tom rummet af sky mangle, damon..j...jeg...jeg elsker dig" hun gik løfte sig op og kysse damon på munden før hun faldt tilbage og ikke rørt sig mere.. adeline var død på stedet.. //Out

[Deleted]

Damon vidste allerede nu, at det virkelkig måtte være slemt denne gang og det var virkelig ikke noget som faldt ham det mindste ind på nogen måde, for tanken skræmte ham virkelig! Han rystede på hovedet. Han ville gå helt ned, hvis han skulle ende med at miste hende! Det var slet ikke noget som skulle have lov til at komme på tale, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. ”Du må slet ikke sige sådan noget,” hviskede han dæmpet også selvom der næsten var den tydelige bedende tone i hans stemme, for det var virkelig noget af det som måtte skræmme ham mest! Han tyssede stille på hende, også selvom han tydeligt kunne mærke og fornemme, at den virkelig måtte være gal lige nu og at der sikkert ikke var noget som han kunne gøre ved det, selvom det slet ikke var noget som gavnede ham det mindste på nogen måde overhovedet. En tåre trillede stille ned af hans kind. Han var slet ikke klar til at miste hende endnu! Han knugede hende ind mod sig, som hun påpegede at Sky allerede måtte være væk. Kildaria puffede til den store og smukke drage med sin snude, selvom sorgen allerede havde meldt sig i hendes eget blik. Hun brummede svagt, som hun vendte sig stille i retningen af Adeline og Damon igen. *De forsvinder* Hendes stemme var selv nærmest som en hvisken, for det var bare noget som man måtte indse og erkende på denne måde, for alt det andet, var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af på nogen måde overhovedet. Damon rystede kraftigt på hovedet. ”Du må ikke sige sådan noget!” udbrød han næsten desperat. Han vendte sig stille mod Adeline som han hørte hendes ord og tog mere end glædeligt imod hendes kys. ”Jeg elsker også dig.. Det gør jeg virkelig..” Som hun endte slap ind mod hans favn, så knugede han hende fast ind mod sig. Han græd virkelig denne gang.. Som han aldrig nogensinde havde gjort det før. Dette var klart noget af det værste som han havde oplevet nogensinde i hans liv!

//Out