back i the forest

[Deleted]

Damon var virkelig forbandet træt af, at Kildaria var over ham mere eller mindre hele tiden. Nok kunne han ikke se noget som helst, men han kunne altså godt passe bare lidt på sig selv, og det var også det som han ønskede at videreformidle til hende, for det andet var virkelig ved at irritere ham. Han ignorerede virkelig bare hendes kalden og med hele hans opmærksomhed hvilende på Adeline i stedet for, hvor han ikke kunne lade være med at smile. Hun var virkelig den trygge havn for hans vedkommende, det var ganske enkelt utroligt hvad det var, at hun kunne gøre ved ham på denne måde, selvom det på ingen måde, var noget som man skulle tage som noget negativt. Han lod hende blot tage hans hænder. Han nikkede til hende med et stille smil. Han lagde hovedet tæt ind mod hendes. Han var slet ikke i tvivl omkring sine følelser på noget givende tidspunkt, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fjl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var i den grad også helt sikkert. Han trak veret dybt og nød ellers godt af den halvkolde efterårsluft. ”Nye sange og ny energi.. Det er noget af et smukkeste når vinteren er forbi,” sagde han roligt. Han plantede et let og forsigtigt kys mod hendes tinding. Det var selv dejligt for ham at se hende så rolig og så afslappet. At Sky måtte komme lige efter Kildaria, fik ham blot til at himle let med øjnene. Hans opmærksomhed var hendes og ingen andens og det var sådan at han ønskede det. ”Jeg elsker også dig, Adeline.. Og det er af hele mit hjerte,” hviskede han roligt. Han mente i den grad hans ord på alle måder, for det kunne på ingen måde, falde ham ind, at skulle lyve for hende!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og nød bare at side med ham, i det lidt kølige efterårs vejer. det var så dejlig afslappen at side sådan med ham, hun kunne fald i søven vis det var det hun ville, men hun ville heller hygge med damon, sky brumme og blev ved med at kalde men adeline svare ikke men putte sig bare mere ind til ham og nusse hans hænder og smile blidt, hun vist han ikke løge hvad angik hans følelser hun kunne nærmeste mærke at han tal sandt og nusse bare hans hænder og gabt en smule, "jeg sikker på at bo sammen med dig bliver en god oplevelse.. måske lidt smerte fuld i starten men sikkert sjovt" hun fnise og så mod ham, "det skal virkelig ikke under mig jeg sådan falder for dig igen eller støder ind i dig" hun kunne lige forstille sig det, hende have lave made og ved et uheld stød ind i ham så der var mad over det hele, eller hun ville falde over en stol eller sofa, "måske man skulle pakke sig ind i nogle tæpper som en sikkerheds dragt" hun grine og kysse damon på mund vigen ganske blidt.

[Deleted]

Det var virkelig fint nok, at de to store drager ville passe på dem, men selv Damon havde brug for noget alenetid og den ønskede han virkelig noget så brændende med Adeline, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var slet ikke noget som man kunne drage det mindste i tvivl om på noget som helst tidspunkt når det nu endelig måtte komme til stykket. Han strøg hendes mave ganske roligt, da det nu måtte være der, at han havde sine hænder. Han ønskede virkelig bare at passe på ehnde. Det var vel heller ikke meget at forlange af den tøs som han faktisk måtte elske mere end det som han måtte elske sit eget liv? Han talte direkte fra hjertet. Det kunne slet ikke falde ham ind, at skulle skænke hende løgne på denne måde, det var slet ikke noget som man kunne drage det mindste i tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovdet. ”Jeg er sikker på, at det vil blive en helt fantastisk oplevelse,” sagde han med et stille smil på læben, som han tog imod hendes kys endnu en gang. Det var virkelig bare en glædelig tanke, at skulle have hende så tæt på sig, som det han måtte have lige i øjeblikket, for det var i den grad noget af det bedste ved det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han ignorerede virkelig Kildarias kalden, for han gad hende virkelig ikke lige nu! Han grinede ganske let. ”Smertefuldt bliver det måske i starten.. måske vi skal have møbler uden skarpe kanter,” sagde han roligt og med en næsten eftertænksom mine. De kom da begge til at gå ind i tingene hele tiden og han ønskede virkelig ikke, at hun skulle komme til skade på nogen måde! Kildarias kalden blev kun højere og højre, hvilket fik Damon til at se op.. Det var bestemt ikke smart hvis der eventuelt skulle være fjender i skoven!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og nød vært sekundet hun hade med ham uden dragerne, hun grine lidt og så på ham og nusse hans hænder. "måske en god ide med møbler med runde kanter" hun smile og lag hovede på hans skulder, "men du har ret kære.. det bliver en fantastisk oplevelse at bo sammen med dig.. så har jeg ikke kun sky at snakke med.. og sove hos" hun rødme og bed sig i læben ganske svagt, sky brøle selv højer og højer og det bekymre hende en smule. hun så bag ud og der efter tilbage på damon, "tror du de okay.. " spurte hun stille i tilfældet at nogle holdt øje med dem lige nu, det kunne bare ikke passe der var ind nu et angreb på veje mod dem. sky var kun lige bleven frisk til at kunne kæmpe igen, hun trykke sig en smule ind til damon og følte sig en smule udsat som de sad der på bakken, hun hade heller igen våben på sig ud over en lille dolk under kjolen, og den ville ikke rigtig du vis de blev angrebet eller hun blev tage som fang så var det nærmest forbi for hende, sky ville nok blive stik tosse og så var helve løs og hun ture ikke tænke på hvordan damon ville tage det, hvor ville hun ønske hun kunne se!

[Deleted]

Damon ønskede virkelig ikke, at der skulle ske noget som helst med Adeline. Han elskede hende virelig lt for højt til det, det var slet ikke noget som man skulle t age det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han holdt hende tæt ind til sig. Hvis der var nogen derude som ville ønske at rive hende fra ham, så måtte de af med ham først! Han holdt hende blot tæt ind mod sig og med et stille smil på læben. Han kunne virkelig ikke lade være nu hvor han endelig måtte være sammen med hende, for det var ganske enkelt en fantastisk fornemmelse når det nu endelig måtte komme til stykket, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket ,det var der heller ikke nogen tvivl om. ”Du er den som gør det til en fantastisk oplevelse min kære,” hviskede han blidt mod hendes øre, for det var virkelig ikke noget som han kunne komme udenom, uanset hvor meget han måtte ønske det eller ikke! Han hævede blikket stille, som han kunne høre dragernes kald, selvom han personligt ikke reagerede på det. Han ønskede virkelig bare at have Adeline ved sig alene for en gangs skyld, det var vel heller ikke meget at forlange på nogen måde, var det? Dette var virkelig bare noget som måtte gøre ham noget så frygtelig irriteret! ”Forbistrede fireben,” mumlede han let for sig selv, som han endeligt måtte give en anelse slip på Adeline. ”Jeg tror de har det fint.. De er bare bekymret tror jeg,” sagde han stille. Han rejste sig ganske forsigtigt op og med hende lige ved sig. Han blev stående stille.. Han kunne høre puslen i buskene ganske tæt ved dem.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline mærke damon trykke hende ind til ham, hun rødme og smile og trykke sig ind til ham og nød det noget så meget, da han hviske hende i øret fnis hun lidt da de kild i øret og hun fik lidt gåsehud af det. hun sad stille og kunne selv høre sky kalde på hende, men hun svare hende ikke. selv om hun hade det skidt med ikke at svare på hendes bekymret kalden, "du har sikkert ret kære" hun sad bum stille da hun hørte det pusle i busken, forsigtig rakte hun op efter damons hånd. "damon.. det ikke et dyr.." hviske hun stille og prøve at få ham ned igen, "vi må væk.." sag hviske hun stille og rejste sig roligt op, hun holdt fast i damons hånd. *sky..sky vi er i den her lysning der er nogle...det sikkert dem igen* sky brøle højt og ender kurs væk fra kildaria, hun brøle og man kunne mærke i jorden hun var på vej tydelig vis ikke just happy, "sky kommer" hviske hun før hun hørt en susen og ren refleks kast dig på damon og fik lagt ham ned, hun rødme og fjerne sig igen "så.. nu kan man sige jeg kaste mig over dig!" sag hun hurtige med et svagt grin før hun hørte fod trin komme mod dem og snart noget der hade i hendes ben "SLIP!" råbt hun og sparke med det andet og prøve at remme det der hade hende.

[Deleted]

At det ikke måtte være noget dyr, ar noget som Damon allerede havde fundet ud af. For man kunne efterhånden tydeligt kende forskel på om det var et dyr eller om det ikke var det! Han blev stående. Det var stadig ukendt for ham, om det nye væsen måtte være af fjendtlig afstammelse eller om det kunne være en procianer.. Igen, så ville en procianer melde sig med det samme i stedet for at trække den ud på denne måde. Han nikkede stille til hendes ord. ”Kom.. Vi må væk..” endte han med den samme faste tone. Alt der hed våben havde han jo efterladt ved Kildaria og gud, hvor han dog kunne fortryde det nu! Det var ganske enkelt frustrerende og på alle tænkelige måder overhovdet! Han nåede ikke mere, før det virkelig for alvor, da han blev offer for et slag direkte i nakken, som måtte sende ham direkte ned i jorden hvor han blev liggende. Kildaria brølede kraftigt op, for hun kunne tydeligt mærke, at der måtte være et eller andet galt! For ikke at glemme, at det som havde slået Damon ud, var noget som hun tydeligt havde mærket sig af! Denne gang måtte det jo virkelig se ud til at det måtte gå helt galt denne gang, og den tanke var hun slet ikke tilfreds med! En anden mand var allerede henne og havde fat i Damon og med den skarpe knniv som han måtte have i sin ene hånd, fik virkelig bare Kildaria til at se rødt for alvor! Hun brølede kraftigt op endnu en gang, som hun stormde direkte igennem buske og træer på vejen, hvor de umådelige spidse hjørnetænder greb fat i mandens skulder inden han nåede at gøre noget yderligere, hvor hun bare bed til og kastet ham væk. End ikke i Procias’ egen skov kunne de være sikre. Det kunne simpelthen bare ikke være rigtigt!

[Adeline Magarita Jakson]

Sky brøle højt og fuldt efter kildaria da hun tydelig hade fundet ud af hvor de var, adeline var bleven slæbt op på en hest i vært fald hvad hun hade kunne nå at mærke, før hun selv blev slog bevist løs. sky ryste voldsomt på hovedet og brøl højt da hun mærke forbindelsen mellem hende og adeline blev svækket, hun storme forbi kildaria og brøle højt. hesten blev sat i galop med adeline over dens ryg, flere mennesker storme mod sky for at holde hende hen. mens hesten forsvandt med adeline over ryggen, ind mellem træren. Sky brøle og bed og slog som en galt hun var helt ude af den, hendes mester og bedste ven var tage og hun blev holdt tilbage. *Kildaria de har tage hende!* brøle hun panisk til kildaria mens hun begyndt at bane sig vej gennem de mange mænd der ville stoppe hende med alle de våben og magi de hade til det, adeline hang slapt over hestens ryg og mærke intet, manden i kutten holdt fast i hende mens han red gennem skoven, hvem han en var så var det tydelig at han ikke ville hende noget godt!

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke gøre noget, for han var virkelig langt væk efter at han selv måtte være slået ned. Hendes plads som træner for landet og hans som budbringer, var noget som han vidste, ville sætte dem i ubehagelige situationer gang på gang, og det var bestemt ikke en behagelig tanke! Kildaria sørgede for at Damon kunne forblive liggende tryg og sikker på jorden, for hun vogtede i den grad over ham og på alle måder! Hun tillod ikke, at der skete den mand noget som helst, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Lige nu, så rørte han sig virkelig ikke og det bekymrede virkelig Kildaria, selvom hun tydeligt kunne mærke, at der var liv i ham. Var han død, så ville hun også selv være væk og hun ville uden tvivl give sit liv, for at sørge for, at han havde sit og nu hvor han havde Adeline, så var det kun en grund mere til at skulle gøre det set fra hendes side af! Hun hævede blikket ved Skys paniske ord, for det var heller ikke noget som hun ville have! Hvad ville ikke Damon sige når han vågnet? Og hun kunne jo heller ikke forlade ham! Hun brølede dæmpet af ren fortvivlelse, som hun let puffede til Damon med sin store snude, selvom der ikke var nogen former for kontakt at hente. *Jeg kan jo ikke lade ham ligge her!* endte hun fortvivlet. Han kunne ikke holde sig fast hvis hun fløj fra ham og nu hvor han lå så sårbar! Hun vendte sig mod Sky i stedet for. *Flyv efter hende!* endte hun fast, som hun selv brølede kraftigt op som hun stormede mod de mænd som prøvede at holde Sky tilbage. De skulle virkelig ikke have lov til det, det ville hun virkelig ikke have! Hun kunne blive her og holde de mænd hen, samtidig med at hun ville prøve at beskytte sin egen rytter. Hun nægtet simpelthen at forlade ham nu!

[Adeline Magarita Jakson]

Sky brumme, og var ikke meget for at efter lade kildaria men adeline var vigtigere. *jeg kommer igen* sky baske med vingerne og kom op i luften og suse den veje hun hade set heste forsvinde, sky brøle vredt og manden på hesten presse hesten til det yderste, manden stoppe første heste i mellem en tæt ring af træer. nogle mænd i kutter stod og vente, manden smed adeline på jorden for and dem. mændene stod og kigge på hende, "så meget for landes træner.. kan ikke se hun er en trussel" sag den ene mand, de andre så på ham. "du dum andru.. hun ser måske harmløs ud men hun er faktisk dygtig.." sag en anden mand, "burte du vide som hendes tidligere elev" manden tak et svær og gik hen til adeline, "lad os bare få det over stået så vi kan komme vider til budbringerne" sag manden koldt, adeline var begyndt at vogne lidt og åbne øjne svagt. "d-damon" sag hun helt stille, og hade en følelse af det her ville end galt for hende. sky brøle højt og nærmest styrte ned på jorden og løb mod dem, mænden trak deres våden og manden med svært rette svært mod adeline og stak det mode hende!

[Deleted]

Kildaria nægtet at forlade sin rytter, som det også vr hende tydeligt, at Sky nægtet at forlade sin, hvilketh un udmærket godt kunne forstå. Sammen, så udgjore de virkelig også et farligt par og det var jo heller ikke fordi at det var første gang, at Damon måtte stå i en situation som denne. De havde været ofre for overfald og angreb før, men hun havde aldrig nogesinde været udsat for det, at Damon var blevet slået ud, for der skulle faktisk temmelig meget til når det nu endelig måtte komme til stykket og det var det som for alvor gjorde hende noget så frygtelig bekymret! Havde kærligheden gjort ham blød? I så fald, så skulle hun nok sørge for at hærde ham endnu en gang, for det andet her, var slet ikke noget som de kunne bruge til noget som helst, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, det var da også helt sikkert! Hendes brøl var højt og det var i den grad også dybt, så det var nok til at lade det løbe iskoldt ned af de fleste rygge! En af mændene havde dog formået at snige sig om bag hende og fået fat i Damon, som han havde bakset op på hesten og løbet afsted, uden at Kildaria havde formået at lægge mærke til det. Hun var virkelig alt for travlt optaget af at holde de andre mænd væk fra ham. Hun bed kraftigt ud efter dem, som hun slog med halen og de store vinger, for de skulle bare ikke have lov! Damon var efterhånden ved at vågne en smule op i mandens greb. Han kunne tydeligt mærke, at den måtte være helt gal, for han kunne ikke huske hvornår pokker han var endt på hesteryg! Lyden af de kraftigt brølende drager, lod ham kraftigt vide, at den var helt gal. Han gjorde faste forsøg på at komme væk!

[Adeline Magarita Jakson]

manden der hade fat i damon holdt fast i hans nakke og i hestens tøjler, han red til det samme møde sted som Adeline. men da han kom til lysning stejle hesten i chok sky brøle som en hals og slog med de stor forben ud mod mændene, manden der hade stukket svært mod adeline hade ramt hende i ryggen. adeline gav et tydelig og skinger skrig fra sig, sky stilte sig på bagben og brøle i smerte. adeline hade vidt åbne øjne, hun var stadig i live men hvor længe var der ingen der viste. manden tabt damon på jorden mens hesten flygte panisk med manden råben på ryggen, sky storme hen til adeline der lå på maven og gispe og ryste i kroppen. *adeline.. nej.. jeg svigte* sky pev stille og så mod mænden, hun ville udrydde dem inden adeline muligvis død af blod tab, adeline gispe og ryste i kroppen smerten var så slem hun ikke hade op lavet noget andet, hun hørte noget falde til jorden og gispe "d-damon?" kom det hæst fra hende og svagt hulkene mens hun knytte hænderne i skov bunden.

[Deleted]

Damon mærkede tydeligt, at han ikke rigtigt kunne komme nogen vegne som det første! Alene det kraftige brøl som Sky måtte komme med, var noget som tydeligt måtte få det til at glide koldt ned af ryggen på ham selv. Han havde en voldsom hovedpine og var helt desorienteret, for nu havde han da ikke nogen anelse om hvor de måtte være henne af! Han kunne ikke fordrage at skulle sidde på hesteryg og selv nu hvor han for alvor måtte føle at han havde svigtet Adeline og den følelse var på ingen måder behagelig når det endelig måtte komme til stykket! At hesten stejlede, så han selv blev kylet af, hvor han kraftigt måtte ramme jorden direkte på ryggen, hvor han fast endte med at gispe, for det gjorde virkelig ondt! Hans krop rystede og sitrede, for det var virkelig utrolig ubehageligt, at skulle sidde der som han gjorde det lige nu. Han kunne høre hendes stemme.. Hun var lige i nærheden! Han knyttede hænderne let og med et svagt gisp. ”Adeline…” Han tvang sig om på maven, selvom det virkelig gjorde ondt! Hans øjne endte fyldt med tårer.. Han ville virkelig ikke miste hende! For pokker, hun var jo ikke træner længere! Han kravlede stille hen mod hendes skikkelse. ”E-er du uskadt?” At hun var ramt i ryggen, var jo ikke noget som han kunne se på nogen måde, uanset hvor meget det faktisk måtte frustrere ham når det endelig måtte komme til stykket. Kildaria kom hurtigt dem imøde, idet hun kraftigt landede med et stort bumb. Hun var selv kommet godt til skade, hvor selv adskillige pile havde søgt under hendes skæl. Hun havde godt mærket, at Damon var væk, for kontakten dem imellem var blevet meget svagere. Synet af Adeline, var noget som gjorde hende bange. *Damon… Hun er kommet til skade..* Hun gik stille mod ham, idet hun dannede en halvcirkel om dem. Damon endte bleg i ansigtet. ”N-nej.. Det.. det må ikke..” Han rystede på hovedet, som han forsigtigt tog fat i Adeline og tog hende ganske forsigtigt ind i favnen.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline gispe hæste og lå helt stille, hun følt ikke rigtig hun kunne mærke vibrationer i jorden. var hun bleven følesløs i kroppen?, hun hørt en vel kendt stemme og gispe. "d-damon" gispe hun stille, adeline var bleg noget så bleg, sky så heller ikke for godt ud. jo svagere adeline blev jo svagere blev sky det også, sky brøl som en gal og bed og slog med halen som mændene trak sig væk. "tilbage pigen overlever sikkert ikke!" råbt en af de overleven, og mændene satte i løb væk da sky var sikker på de var væk kollapse det stor dyr, der nu lå og gispe og stønne mens hun fik slæbt sig hen til adeline, med halen trak hun svær ud af adeline. men adeline gjorde intet ud over at give et piv, blod flød roligt fra hendes ryg som hun mærke damon tag hende til sig. "d-damon..d..det alvorlig den her gang.. ikke.. jeg kan ikke mærke min ben" hun lukke hånden om damons ærme, "jeg vil ikke dø...damon...jeg bange...jeg vil ikke væk fra dig.." tåren samle sig i hendes øjne, hun ville giv alt for at kunne se ham. bare se ham for første gang og måske hendes sidste vis det virkelig endte galt, sky gav et lang trukken nærmest hylen fra sig. sky så syg ud farve i hendes skæld var ikke så stærke mere, og øjen matte. "sky..sky du må ikke dø.. ikke også dig.." adeline gav små host fra sig og snøft, sky brumme svagt *jeg har det rigtig skidt* sag sky til dem alle mens hun lå stille og rørte ikke en muskel.

[Deleted]

Hvad der var sket, vidste Damon virkelig ikke og det var virkelig også det som gjorde at det hele måtte være langt værre Bare det at høre folkene skrige, at tøsen ikke ville overleve, var noget som gjorde ham direkte panisk! Nej! Han ville ikke miste hende nu! Kildaria vendte blikket stille mod Sky som selv så ud til at have det direkte elendigt og det bekymrede hende. Hun rejste sig op med en svag brummen, som hun gik hen til hende og puffede forsigtigt til hende md snuden. Damon blev siddende med Adeline i armene. For pokker da, hun var jo ikke træner mere! Hun var fri! Han knugede hende ind mod sin egen krop og så tæt ind til sig, som det var ham overhovedet muligt. At hans egen krop måtte være malet i hendes blod, var slet ikke noget som han brød sig meget om når det endelig måtte komme til stykket. ”Det må du ikke sige… Det må du ikke sige,” hviskede han bange. Denne gang var han virkelig bange for, at at han ville ende med at miste hende for alvor, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han lagde hånden stille mod hendes ryg, hvor han prøvede at koncentrere sig nok om at skulle kunne heale hende, for han ønskede virkelig ikke, at der skulle ske hende noget ondt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Jeg nægter at sige farvel nu!” sagde han med en fast mestemt tone. Han lod hende hvile tæt ind mod sin egen krop, som han virkelig prøvede at koncentrere sig! Han kunne bare ikke og han hadet det virkelig!