back i the forest

[Deleted]

Damon var nu bange for at de kommende krige ville påvirke dem som det stod nu og specielt fordi at han jo faktisk måtte arbejde på slottet og var faktisk bange for, at han havde sin rolle at skulle spille i dette, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Han trak let på smilebåndet, det var slet ikke noget som han ønskede at skulle belemre hende med for øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han tog imod hendes kys mod hans pande, hvilket fik ham til at smile og grine ganske let. ”Jeg vil virkelig ikke kunne undvære dig,” sagde han dæmpet og med en ganske stilfærdigt mine. ”Min tid med dig, kan jeg ikke gøre andet end at nyde min kære.. Selv med de store unger omkring os..” Han hentydet tydeligt til de store drager som måtte være omkring dem. Han slap et let grin og lod armene søge omkring hende. ”Vil du gå lidt med mig?” spurgte han stille.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og så på ham, og nød hans arme om dig og så bare roligt på ham. "jeg også sikker på min tid med dig også er noget jeg vil nyde utrolig meget" hun smile og kysse ham på kinden, "jeg vil med glæd gå lidt med dig kære" hun smile og lag hovede mod hans skulder. "hvor skal vi gå hen" hun smile og kramme sig blidt ind til ham, og nusse ham i nakken og så mod ham. sky så på dem og brumme *lade nu vær at gå for lagt væk* sag sky bestemt og så på dem, "ja ja sky " sag adeline og smile blidt, "ja de to store under skal holdes i øren" hun smile og fnise og så roligt på ham mens de begyndt at gå, hun kigge mod damon og skænke ham små kys på kinden.

[Deleted]

Damon havde virkelig bare brug for at skulle lufte sine tanker lidt, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, det var også helt sikkert. Han vidste at de gik en krig i møde efterhånden. Det eneste som han nu måtte være mest bange for, var faktisk at han ville blive fanget midt i det hele. Det var virkelig den skræk som han måtte sidde med for øjeblikket og den var ganske enkelt frygtelig intens! Han smilede let. Adeline var den kvinde som fik ham til at tænke lidt mere på de glædelige tanker i stedet for alt det andet, for det var virkelig bare noget som måtte frustrere ham yderligere. ”Jeg nyder det allerede min kære,” sagde han roligt og med et stille smil på læben. Det var virkelig bare sandhed uden lige for hans vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var end også helt sikkert. Kildaria så roligt efter dem. *Er du nu sikker på, at det er en god idé?* Damon himlede med øjnene og vendte sig mod hende. Sjovt nok vidste han altid hvor hun måtte være for hans vedkommende. ”Jeg er ikke et barn længere, Kildaria.. Vi er ikke langt væk..” sagde han roligt. Han var nu glad for at hun var der, men hun var altså ikke hans mor! Han gik roligt med hende. ”Vi skal bare bevæge os lidt.. et sted hvor det bare er dig og mig,” sagde han roligt. Han kendte efterhånden skoven en god del, for det havde været et sted som han havde tilbragt meget tid når det endelig måtte komme til stykket. Han førte hende roligt med sig og selv med det blide smil på læben. Hun var virkelig hans lykke!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline holdt blidt om han, mens de begyndt at gå hun gik bare med ham da hun stole på hans viste hvor de gik hen, hun smile blidt og holdt hovedet mod hans skulder. bare ham og hende i en gå tur! hun rødme og smile store og nusse blid hans side, "jeg nyder det lige så meget damon.. jeg så lykkelig for være hos dig" hun smile og rødme og nusse sig blidt ind til ham mens hun nød naturen og den blide regne mod sin kinder, det var forfriskende og meget behageligt. hun hade en fornemmelse af damon var bekymret for krigen, var hun også men nu ville hun ikke tænke på det hun ville kun tænke ham og deres tid sammen, lige her og lige nu hun så mod damon og gav ham et kys på kinden, "jeg elsker dig damon" hviske hun stille og smile glad og rødme mens de bare gik, sky så efter dem og brumme *jeg kan ikke lig de bare går alene* sky prøve at se efter dem mellem træren og over trærene men det lykkes ikke rigtig for hende.

[Deleted]

Skoven kendte Damon efterhånden. Han havde ikke bare set den i den tid hvor han havde haft synet, men også derefter, hvor ham og Kildaria som oftest havde været her, for det var her, at de kunne være alene, hvis det var dem nødvendigt, for her kunne han være uden at nogen ville se skævt til ham eller noget som helst og det var ham virkelig bare en lettelse uden lig, det var der heller ikke nogen tvivlv om overhovedet. Han vendte blikket mod hende og med et stille smil. Noget var i gang og han kunne føle det. Ikke at det var nogt som han ville bide sig mærke i lige netop nu. Han ville bare have lov til at nyde tiden sammen med hende, det var virkelig det vigtigste for ham lige i øjeblikket. Han kyssede roligt hendes pande. ”Du er min lykke.. Uden dig, er der intet for mig at gøre her,” sagde han stille. Måske at det var meget at love hende, men det var virkelig sådan, at han havde det. Kildaria så roligt efter dem. Hun delte i den grad Skys bekymring for dem, for de havde jo været ude i uheld før når det kom så langt også her i skoven, så der var virkelig kun grunde til at man skulle være forsigtig. *Det kan jeg heller ikke..* svarede hun stille. Hun strakte halsen for at se dem.. Det kunne hun bare ikke.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og så på ham, "du dejlig kære" sag hun stille og nusse ham bare på ryggen. hun nød meget at gå sådan med ham inde i skoven, "damon.. er vi i sikkerhed her i skoven?" spurte hun stille og så på ham og smile blidt, sky brumme og stilte sig nu på bagben og kunne lige skimte dem før hun lande på forben igen så jorden ryst hvilke fik adeline til at falde ned i den mudder jord, hun hade lige nåde at slippe damon så han ikke røg med, "SKY!" råbt hun og man kunne snart høre sky sige *Undskylde.. min fejle* adeline sukke og prøve at komme op selv om det var svært da mudder gjorde det svært og meget glat, adeline mumle en masse ting om sky var en umoden unge og andet, før hun fik lag armen om et træ og trække sig selv op af mudder.

[Deleted]

Damon ville virkelig bare gerne have Adeline lidt for sig selv, og komme lidt udenom dragernes små drillerier, for det var virkelig ikke noget som man skulle kunne komme det mindste udenom når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han sendte hende et let smil. ”Det ved jeg da godt, at jeg er,” sagde han med en tydeligt drillende stemme, for han vidste godt, at han ikke var den mest egoistiske, men han var så sandelig heller ikke mest perfekt, det var nu og da alligevel noget som han måtte bide sig tydeligt mærke i af den grund alligevel. ”Jeg er vågen min kære.. Jeg lader ikke noget ske d…” Han tav tydeligt som jorden under dem måtte ryste da Sky landede på sine ben igen. Han var selv røget direkte ned i jorden på bagpartiet, selvom han havde formået at undgå mudderet. Han vendte sig hurtigt om, som han kunne høre Kildaria stå og le. Godt de kunne more sig lidt! ”Adeline.. Er du okay?” spurgte han stille. I situationer som dette, så var han virkelig, virkelig træt af, at han ikke var i stand til at skulle se noget som helst, for det var virkelig noget som han kunne gøre god brug af. Han ville jo kunne hjælpe hende! ”Kom.. lad mig hjælpe..” Han fumlede let efter hende, for så at gribe omkring hendes hånd

[Adeline Magarita Jakson]

adeline gled rundt i mudder og kunne ikke lade vær med at begynde at grine selv, hun hørte damon og lod en hånd søg ud og fik fat i hans, "p-pas nu på!" vine hun før hun røg igen og mærke mudder klister sig op af hende og hendes tøj, hun rødme "kom du noget til" hun kom op og fik damon med op til hende og væk fra mudder, det god var regne vaske noget af mudder væk. "åh nej nu du også mudder" hun hade en latter i stemmen og hun fik mudder af hænderne og kysse ham på kinderne, hun rødme og så på ham. "selv på afstand kan de drille" sag adeline stille og så på ham, og smile skævt og holdt bare fast i hans hånd, mens regne vaske mere og mere af mudder af dem.

[Deleted]

Dette var nu og da en situation som måtte more Damon et sted. Hvis det var sådan her, at deres forhold måtte køre, så var der heller ikke nogen tvivl om, at det aldrig nogensinde ville blive kedeligt. Ikke med alle disse små indspil fra deres kære drager på nogen måde overhovedet. Det morede ham virkelig bare på alle måder! At hun fik fat i ham og gled igen, så trak hun automatisk ham med sig ned i det, hvor han selv måtte blive overdynget i mudder! Han slap et let grin og lod hende hjælpe ham op. ”Jeg har det fint.. Virkelig..” sagde han med et stille smil på læben. Han vendte sig mod hende, idet at hun måtte kysse hans kind, hvilket kun måtte få ham til at smile og tydeligt endda. ”Store legebørn er de..” Han rystede smilende på hovdet og vendte sig i retningen af dragerne, for man kunne da næsten fornemme i hvilken retning de ville være. ”Og det betyder timeout når vi kommer hjem!” sagde han med et let grin. Han vendte sig derefter roligt og stille mod Adeline igen. ”Kom.. vi kan gå ned til bækken og vaske os?” foreslog han roligt og med et stille smil på læben.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og holdt godt fast i damons hånd, hun fik stoppe sit grine og lag hovedet mod hans kind. "lyder godt det med at blive vasket" hun smile og kysse ham på kinden, hun smile bare og kunne høre sky, *en timeout... ja ja det kan han godt glem* adeline fnise og så mod damon. "tror ikke sky tager det alvorligt med den timeout kære" hun nusse hans hænd mens de nærme sig bækken, hun kunne høre vandet der roligt glad over små sten, hun smile og trak vejer dybt og nød det rigtig meget og i sær han var der så var hele verden bare dejlig tros den kommen krig, hun så på ham og kysse igen hans kind, og kunne bare ikke lade vær med at give ham kys på kinden, han hade bare perfekte kysse kinder syntes hun, og more sig ved tanken om det.

[Deleted]

Hvad Damon var mest bange for, var virkelig at han ikke ville være i stand til at skulle beskytte Adeline hvis krigen endelig skulle vise sig at bryde ud, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket og det var virkelig bare den værste følelse som han kunne sidde igen med. Ikke at det var nogt som han ville ønske at hun skulle tænke mere over lige netop nu. Han ville virkelig bare nyde tiden med hende når han havde den- Han fnøs lettere kortfattet. ”Virkelig? Sky skal nok lære, at jeg mener alvor.. Hun kan selv spørge Kildaria,” sagde han med et let grin. Kildaria rystede på hovedet og prustede ganske let i protest. Hun havde så sandelig selv fået lov til at opleve det og sjovt, det var det virkelig ikke! Damon førte blot Adeline med sig ned til bækken. Han ønskede virkelig at skulle gøre sit og alt det som hun kunne for at beskytte hende med alle de midler som han havde, at skulle gøre brug af. Han nærmede sig breden, hvilket han godt kunne høre. Han vendte sig mod hende, hvor han fast tog omkring hende, satte af fra breden af og trak hende med sig ned i vandet, hvor i de måtte ende med et lettere plask. Han slap et grin. Han morede sig virkelig bare!

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og så mod ham, "nu ikke for hård ved hende vel hun er følsom tros hun er så stor" hun smile og så på ham, da han fik hende til at sætte ned og de røg i vandt. hun holdt sig tæt ind til ham da hun ikke var glad for at komme i vand, hun endt dog med at grine og og syntes enlig det var sjovt. "du fjolle er du" hun grine og mærke mudderne forsvinde af hende og ud i vandet, hun sprøjt lidt vand på ham men kun så det ramt hans bryst og ikke i ansigt hun fnise og kysse hans kind, "det var rart at blive vaske ren" hun så på ham og nusse hans kinder og smile bare rigtig stort, sky stod og snakke med kildaria på drage sprog og syntes de var for længe væk.

[Deleted]

Damon var virkelig lidt ligeglad med Sky og Kildaria i øjeblikket. Selvfølgelig var han umådelig glad for deres beskyttelse, for det var han i allerhøjeste grad, det var end ikke noget som man skulle tage meget fejl af når det endelig måtte komme til stykket, hvad end om det var noget som man ville eller ikke. Han havde virkelig også bare brug for at skulle være lidt sammen med Adeline alene og uden at nogen anden ville komme her og skulle blande sig, for det var virkelig ikke noget som han fik det mindste ud af når det endelig kom til stykket. Han slap et let grin og plaskede selv lidt på hende, selvom han ikke havde sluppet hende. Han vidste jo trods alt ikke, at hun ikke var glad for vand, men de skulle jo trods alt vaske sig, selvom det nu også var tøj og alt, så de.. måtte vel blive godt kolde når de engang ville komme op igen? Han vendte sig smilende mod hende. ”Hun er følsom ja og jeg ved det.. Det ændre bare ikke noget for mig,” påpegede han roligt. Han trak muntert på smilebåndet og kyssede hendes pande. ”Du har nok fundet dig den mest fjollede mand i hele Procias!” sagde han med et grin. Kildaria kunne blot give Sky ret og det gjorde hende rastløs. Han havde krævet tid med Adeline alene og hun havde ikke meget andet valg end at efterkomme det ønske. Hun lagde sig trist ned på jorden.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline nød at side ind til ham og smile bare, "det mulig du den mest fjolle mand her i Procias" hun fnise "men du min fjolle mand" hun smile glad og kysse ham på kinden og begyndt at vaske sig, hun mærke snart hvor koldt vandet enlig var, hun endt med at komme med et lille nys. "åh nej tror jeg er ved at blive forkølet" hun putte sig ind til damon og gøs lidt, "mit tøj blev da godt nok tung af at blive vådt" hun så på ham og tog hans hænder og holdt dem i sin, "din hænder er jo helt kolde.. så det vist ikke kun mig der fryser" hun smile og så op på ham og kunne ikke lade vær med at sprøjte vand på ham, hun fnise og smile glad og mærke regne var stoppe hun så op og smile bare glad.

[Deleted]

Vandet var måske en anelse køligt, selvom det nu ikke var noget som Damon ville reagere meget på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han vendte blikket ganske roligt mod hende og med et stille smil på læben. Ikke at det var noget som han kunne skjule. ”Jeg er nemlig din fjollemand,” sagde han med et let grin og nikkede bestemt. Det havde han så sandelig heller ikke noget imod når det endelig måtte komme til stykket, det var i den grad også helt sikkert, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke, så var der bare ikke rigtigt noget som han kunne gøre ved det når alt måtte komme til alt. Han hørte tydeligt at hun måtte nyse, hvilket faktisk måtte gøre ham yderligere bekymret for hende, for han ønskede virkelig ikke, at hun skulle til at være syg! ”Er du forkølet?” gentog han stille, og ikke mindst med den næsten bekymringsfulde stemme, ikke at det var noget som han ville kunne lægge det mindste skjul på når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om, men det at være så tæt på hende i øjeblikket.. Han elskede hende i sandhed, det var slet ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste når det endelig måtte komme til stykket, det var også helt sikkert. Han og roligt omkring hende. ”Det er vel.. lidt køligt,” sagde han roligt. En lille løgn, for det var faktisk ved at blive koldt! Han tog omkring hende. ”Vi må nok se at komme op nu,” afsluttede han stille og ikke mindst også med en ærlig og rolig mine. Han kyssede hendes pande. ”Vi kan jo ikke have, at du bliver syg,” påpegede han dæmpet, selvom han faktisk mente de ord alvorligt.