It hurts..

[Deleted]

Det var nærmere formiddagstid, idet at solen måtte kigge ordentligt ind i det lille hjem dybt inde i Procias' skove. Amanda var allerede i fuld gang med arbejdet som skulle gøres for dagen, selvom det virkelig ikke var nemt i hendes tilstand. Jori havde fundet ud af, at hun havde været ude.. langt ude uden at han havde givet hende tilladelsen til det. Hun sad på knæ nede i køkkenet med en balje vand ved sin side, i og med, at hun var igang med at vaske gulvet. Hun havde fået et kraftgt blåt øje og med så mange slag som hun havde modtaget, så kunne hun end ikke rette sig helt ud når det endelig måtte komme til stykket, det var noget som virkelig måtte gøre noget så frygtelig ondt, at man skulle tro at det måtte være løgn! Hun bed smerten i sig som hun også måtte gøre med de mange tårer som truet med at skulle falde. Det var virkelig noget som gjorde noget så frygtelig ondt i den anden ende, at man skulle tro, at det måtte være løgn! Hun snøftede ganske let, da hun lod børsten falde ned i sæbevandet og henover gulvet igen. Hun kunne høre Jori og Zach inde på Joris eget værelse. Hvad der skete, det vidste hun ikke, men sådan som Zach havde reageret på Joris behandling af hende, havde virkelig skræmt hende. Hun var præget af en voldsom stor skyld. Næsten som hun prøvede at lukke sig selv inde i sin egen verden, hvor hun måtte lukke deres stemmer ud, så hun kunne sidde der alene. Det gjorde virkelig utrolig ondt!

[zachariah]

Zach havde hørt, hvad Amanda havde været igennem. Tæskeslag og hånende bemærkninger. Lige som Jori havde givet hende det sidste slag og bedt hende fortsætte arbejdet, var han endt med at skulle stå der, så han kunne se hende. Han havde virkelig bare reageret kraftigt på det. Han havde selv været ude. Han havde købt et armbånd, som han ville give til hende. Efter at hans dæmon var blevet fuldkommen tilfreds med Amanda, kunne hans egne og ægte følelser få lov til at blomste, så det hele ikke bare var skyld eller noget professionelt. Han havde fulgt efter sin far, ind på hans værelse og var startet med et: "HVAD (&%/& BILDER DU DIG IND?!" De var startet ud med at skændes og som start på noget, der så ud til at udvikle sig, fik han en kæberassler, som fik ham til at falde til jorden. Han var jo ikke ligefrem den stærkeste eller mest hårdhændede fyr. Han var bare spinkle Zach. Han bakkede fast væk fra hans far, tog fat i døren og åbnede den, men for sent. Døren blev lukket i igen, lige som hans far kastede sig på ham og han røg i gulvet. "Slip mig!" råbte han og ønskede sig bare langt væk. Han ville ikke mere! Han kæmpede for at komme fri, mens han fik adskillige slag ind i ribbenene og ryggen. Han lå med ryggen til sin far på maven og kunne kun se ned i jorden.

[Deleted]

Amanda havde virkelig ikke nogen anelse om hvilken påvirkning som hun havde haft på Zachs dæmon. Hun havde jo trods alt bare gjort det, som havde været nødvendigt set fra hendes side af, selvom det virkelig havde været intenst nok som det havde været. Hun kunne tydeligt høre dem inde på værelset, også selvom hun udmærket godt var klar over, at hun intet kunne gøre for at hjælpe eller gøre det mindste. Hun var heldig, at hun i det hele taget var i stand til at gå, selvom det virkelig gjorde forbandet ondt. Denne gang havde han virkelig været ekstrem hård ved hende! Hun turde virkelig ikke at tænke på hvad pokker der egentlig måtte ske på den anden side af døren. Hun bed tænderne ganske svagt sammen og fortsatte med at vaske gulvet som hun var tvunget til.
Jori havde på ingen måder sluppet sin kære søn. Hvad den knægt havde i hovedet om ikke andet, så omkring Amanda, var han i bund og grund ligeglad med. Hun var en slave, og det var i den grad også sådan, at det skulle holdes, det var helt sikkert! Han var blind af vrede, for ikke at glemme, at Zach havde været alt for mild ved den unge Amanda og det var virkelig ikke noget som han ville finde sig i på nogen som helst måde overhovedet, det var i den grad ogås helt sikkert! Han tog fat omkring Zachs nakke og holdt hans hoved ned i jorden, idet han fast klædte ham af vd hjælp af magi. "Du ved udmærket godt, hvad det er at jeg laver!" vrissede han med en fast tone. Han havde fået lidt for meget.. dog stadign ok til at vide hvad han havde gang i, det var helt sikkert. "Så nu skal vi have det lidt sjovt," endte han roligt og med et skadefro smil på læben.

[zachariah]

Zachariah håbede virkelig for Amanda, at hun kom ovenpå denne gang tæsk. Han ønskede at få hende fri og det ville han også prøve på, hvis han kom ud af denne kattepine. Om ikke andet, måtte han bare tage hende med sig. Flygte langt bort og glemme livet i Procias. Han ønskede hende et dybt sted indeni, for hun var den han kendt mest af dem og han ønskede ikke at se hende i mere smerte. Hun var tvunget til rengøring, trods hun havde så ondt, at hun knapt nok kunne røre sig! At hans egen far, så holdt ham sådan på plads, bifaldt han virkelig ikke. Han gispede fast. Aldrig var han blevet slået før og han var sikker på, at blå mærker allerede var begyndt. Hans hjerte hamrede fast og han prøvede at komme væk, selvom hans styrke var som en flues i forhold til løven af sin far. Zach havde været god ved Amanda, udelukkende fordi han ikke ville gøre nogen ondt! Han endte helt nøgen og med tøjet som blev kastet til højre og venstre, da hans fader fjernede det med magi. Hvad pokker var nu det for noget?! Hans hoved hvilede mod jorden, fordi hans far holdt ham på plads. Han frygtede virkelig for, hvad hans far havde gang i. Han ville da ikke.. Prøve på at tilfredsstille hans indre dæmon, vel? Han gispede fast. "Nej..nej slip mig," hviskede han stille og lukkede øjnene sammen.

[Deleted]

Dette var virkelig noget af det værste som Amanda længe havde prøvet. En ting var sikker for hendes vedkommende lige nu, det var helt sikkert; Hun smuttet aldrig nogensinde ud igen før hun fik lov af Jori til det. Hun snøftede ganske svagt, for det gjorde virkelig noget så frygtelig ondt, det var slet ikke noget som hun kunne skjule det mindste overhovedet, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så var det ganske enkelt umuligt når det kom til dette. Hun havde forbandet ondt og følte knapt for at bevæge sig, selvom hun ikke havde noget andet valg. Hun blev bare slået mere, hvis hun ikke gjorde det, og det ønskede hun bestemt heller ikke!
Jori kunne ikke lade være med at smile. Der var ikke rigtigt nogen andre til at skulle gøre dette, så måtte han jo gøre det selv. Han kunne virkelig ikke tænke klart, selvom han stadig bar de tydelige kontroller over sin egen krop, det var end ikke noget som han kunne skjule det mindste, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han smilede et iskoldt smil. Han kunne virkelig ikke lade være! Han slog ham fast over nakken, som han måtte sige ham imod. "Du kan lige vove at sige mig imod knægt!" hvislede han med en fst og iskold stemme, ikke at det var noget som man kunne skjule det mindste. Han lod sine egne bukser falde ned til hans knæ, idet han roligt tog pladsen bag ved. "Du har altid fascineret mig knægt.. dig og den.. indre dæmon," endte han med en svagere og dæmpet stemme. Han skubbede sig fast og brutalt på plads til det endelige idet han fast satte igang et forhold.

[zachariah]

Zachariah bifaldt virkelig intet af dette. At hans far så også måtte tiltrækkes af dæmonen, nu de var kommet så tæt, strejfede først for alvor hans tanker nu, da han lå helt nøgen. Han ønskede det virkeligt ikke, det var da helt sikkert. Han hadede det hele lige nu og meget endda. Han havde ondt af Amanda. Mere ond, end han havde for sig selv. For han var begyndt, at holde af hende. Fordi hun var så anderledes og så fin i det, trods hendes magi tæskeslag hun ofte fik. Noget, som han var vant til at se og høre, men det var virkelig bare blevet for meget. At hans far var helt ude i besindelsen og alligevel måtte styre sine handlinger, skræmte ham virkeligt. Han slog panden ned i jorden, iden han hårdt blev slået i nakken og måtte knejse hovedet nej, i et fast slag. "Jeg.." hviskede han bare og uden at vide, hvad han ellers skulle sige. Han mærkede sin far lige bag sig og spændte helt. "Men far!" hviskede han bedende og stønnede fast, af den svage smerte han mærkede, idet at hans egen far brutalt skubbede sine dele ind i ham. Han stønnede fast, som hans egen far måtte sæte et tempo i ham. Det var da det mest ubehagelige han nogensinde havde oplevet! Han kneb øjnene i og med små tårer, som brød frem. De faldt ned over hans næse og kinder. Hans hænder greb fat om gulvtæppet, det gjorde ondt. For der var intet mildt i dette. "Nej..nej lad vær," bad han fast og prøvede at komme væk, men det hjalp ikke. Hans far var for stærk. Han skreg fast og stønnede også, ikke at det kunne undgås.

[Deleted]

Amanda var nærmest grebet af en ganske let panik, det var virkelig noget så frygtelig ubehageligt! Hun ønskede jo ikke at Zach skulle igennem noget ondt! Det var virkelig noget som hun følte en noget så stor skyld for! Han burde virkelig ikke og det var alt sammen hendes skyld! Hun bed sig let i læben, som hun kunne høre dem inde på værelset. En tåre trillede stille ned af hendes kind. "Undskyld.." hviskede hun yderst dæmpet for sig selv, det var virkelig en forbandet ubehagelig tanke på alle måder! Hun fortsatte hurtigt med sit gulvvask, alt for ikke at skulle tænke på hvad der måtte foregå inde på den anden side af døren, selvom hun tydeligt kunne tænke sig frem til det, så var det virkelig noget som kun måtte gøre det hele så mange gange værre!
Jori var virkelig ikke nem at have med at gøre, det var om ikke andet helt sikkert, det var der heller ikke nogne tvivl om overhovedet! Han tog fat i knægtens arme og tvamg dem over hans ryg, så han var tvunget til at skulle stå i den samme stilling. At det gjorde ondt, fik ham om ikke andet, bare til at grine og ryste på hovedet. Han vendte blikket direkte fast mod ham og med den samme skadefro mine som han havde haft i brug tidligere, det var også helt sikkert. "Det kommer.. det kommer.." Han holdt ham nærmest i et kraftigt politigreb. Ikke at det var noget som kune skjules det mindste. Den knægt skulle bare ikke have lov til at komme fra ham. Det var nok med at han havde slået sin egen søn i gulvet og kørte igang nu, så ville han så sandelig også have lov til at gøre det hele færdigt! Der gik ikke mere end et par minutter, inden at det var gjort og overstået. Han slap roligt sin søn og trak sig væk fra ham, for så roligt at komme tilbage i tøjet igen. Han sukkede af let behag. "Dejligt!"

[zachariah]

Zachariah vidste ikke hvor meget af det, at Amanda kunne høre. Han ønskede ikke at hun skulle sidde med skyld over det, for han havde selv valgt at skulle prøve på, at beskytte hende. At det så var endt så mislykkes her indtil videre, var virkelig noget han hadede. Han ville bare væk herfra og han ville tage Amanda med sig. Han ville aldrig nogensinde nær sin far igen efter dette, det var helt sikkert. Han endte i en lettere akavet stilling, idet at hans arme blev vredet rundt på hans ryg. Han hævede sig svagt og stønnede fast, efterfulgt af et skrig, som kun bad ham om at stoppe. Han lukkede øjnene i og med tårerne, som han bare ikke kunne holde tilbage længere! Stønnende blev fastere og fastere, som det hele føltes som at fortsætte i en evighed. Da hans far så endelig slap ham, gled han sammen på gulvet. Han trak armene ind under sig og kom skælvende op. Det summede bagi og han var faktisk ekstremt øm. Ordet dejligt nåede ham og han kunne ikke fordrage det! Han sank en klump og kravlede skælvende over gulvet imod sit tøj. Han ville bare væk herfra. Han tørrede sine øjne i sin hånd, mens han kravlede med den anden. "Du er syg i hovedet!" hvæsede han fast og trak sine boxers til sig, som han trak på. Tårerne begyndte at løbe igen. Han greb fat i sine bukser..

[Deleted]

Amanda prøvede virkelig bare at lukke fuldstændig af for det som hun var i stand til at høre, selvom det virkelig ikke var nemt for hende, nu hvor de var så tæt på hende. Tårer trillede stille ned af hendes kinder. Kunne hun hjælpe, så ville hun i den grad elske, at skulle gøre det, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Jori vendte sig mod Zach og med den næsten så ligegyldige mine, ikke at det var noget som han ville skjule for ham, det var helt sikkert. Han himlede let med øjnene og rystede på hovedet. "Som du vil.." mumlede han næsten ligegyldigt, ikke at det var noget som man kunne skjule og det var så sandelig heller ikke meningen når det endelig kom til stykket. Han kom roligt i tøjet og efterlod knægten alene på værelset. Han passerede køkkenet hvor han vendte blikket mod Amanda. Han var i den grad ikke tilfreds med hvad han måtte se. "Og du er ikke engang færdig endnu?" vrissede han let. Han gjorde et kraftigt spark mod hende, som ramte hende direkte ved ribbenene. Hun kollapsede ned i gulvet og med et næsten halvkvalt skrig, idet hun slap klud og børste, for at tage sig til maven. Hun skælvede, selv da tårern måtte stryge ned af hendes kinder. "J-jeg skynder mig H-herre..:" hviskede hun dæmpet. Det gjorde virkelig noget så frygtelig ondt! Mens hun kæmpede for at få vejret, så fortsatte hun arbejdet. Det gjorde virkelig bare ondt!

[zachariah]

Zachariah ønskede virkelig, at han var stærkere end det som han var. Så ville han få stoppet Jori noget hurtigere og så ville han hurtigt komme væk. Han ville tage Amanda med og bare lade alle andre slaver være her. Han ville få hende med sig væk, hvor Jori ikke nemt kunne finde dem. Han gned sine øjne igen. Han kom op at stå, fik sine bukser og sko på, og gik imod døren, da han tog sin trøje på. Han var lige bag sin far. "Hey!" sagde han fast og kneb øjnene i. Han knyttede næverne og de begyndte at lyse. Den opkomne magiglød forsvandt dog, da han så at Jori sparkede Amanda igen. Vreden stod op i ham som ild og han samlede sine hænder, hvilket gav en bølge af magi. Den fløj direkte mod Jori og ville kyle ham hele vejen igennem stuerummet. "Du vover på nogensinde at røre hende igen!" hvæsede han koldt og spærrede øjnene let op. Han prustede fast. "Amanda.." sagde han fast. Han stak hånden ned i sin lomme og mærkede efter, den lille æske. Jo, han havde den endnu. Han rakte hånden til hende. "Slip vaskegrejet og så kom," sagde han hurtigt og så hende ind i øjnene, dog langt fra med vilje. Han så hurtigt væk. Lige nu måtte de bare væk.

[Deleted]

Jori var virkelig noget af det ondeste som Amanda nogensinde havde oplevet og nogensinde havde mødt! Hun havde så ondt, at hun knapt nok ville være i stand til at røre på sig, så var det i den grad også slemt, det var så sandelig helt sikkert! Jori vendte sig direkte mod Zach da han kom gående og med det kølige smil på læben. Nok var han en magiker, men han var bestemt ikke den gode af slagsen, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Jori nåede så heller ikke, at gøre stort mere, inden ha blev kylet direkte igennem huset og ind i den store stue som stod lige ved siden af køkkenet. Det fik Amanda til at trække sig helt sammen. Det her ville da ende med at koste hende livet! Jori var endt bevidstløs, da han havde fået slået hovedet direkte ind i væggen som stod der. Amanda vendte sig direkte mod Zach. Hun var panisk skræmt og det var noget som stod frygtelig tydeligt i hendes eget blik, det var end ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun havde et tydeligt blåt øje og hun var gennemtæsket som aldrig nogensinde før, også selvom hun vidste, at det havde været hendes egen skyld helt og holdent, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun rystede på hovedet. Hun ville virkelig gøre alt for at komme herfra, men hun turde virkelig ikke tage chancen.. hvad nu hvis han måtte finde hende igen?! "J-jeg kan ikke.." Hun tog sig til siden, selvom hun rakte ud efter hans hånd. Hun stolede på ham af en eller anden underlig grund. Den eneste som nogensinde havde været mild ved hende. Hun havde ondt. Hun kunne for pokker end ikke rejse sig op!

[zachariah]

Zachariah vidste ikke, hvad der var sket med hans far. Han var fuldkommen ligeglad. Han var øm bagi, men hans smerte var virkelig intet i forhold til Amandas. Han havde virkelig ondt af hende, men lige nu, måtte de bare væk herfra. Han ville virkelig få hende med sig for alt og bare efterlade de andre slaver, de betød intet for ham. Amanda havde fået en speciel betydning, han ikke direkte kunne sætte ord på endnu. Hun ville ikke miste livet - ikke over hans lig! Han hørte ikke særligt til sin far, så regnede med og håbede på, at han var gået ud som et lys. "Jeg bærer dig," sagde han dæmpet og nikkede fast besluttet. Han løftede hende op til sig og tog hende ind i favnen. Han brugte magi for at holde hende, for han var ikke stærk nok og skælvede også lidt nu. Han gik hurtigt imod døren, for at komme væk. De måtte bare ud - et held, han havde lært at transportere sig med sin magi. At det så måtte dræne ham for meget af hans kræfter, var han ligeglad med! "Engen.. Engen I Manjarno," sagde han til sig selv i en hvisken, og han tænkte det igen og igen. Lyset bredte sig omkring dem, opslugte dem og sugede dem til sig. Næste gang de dukkede op, var de på engen I Manjarno.
//Out

[Deleted]

Jori var slået fuldkommen ud af Zachs måde at gå frem på og det var virkelig det som måtte skræmme Amanda mere end noget som helst andet overhovedet. Det var ganske enklet ufatteligt i hendes øjne! Hun var virkelig urolig som hun aldrig nogensinde havde været det før og det skræmte hende virkelig bare meget mere end noget andet. Hun var virkelig alt for øm til at hun ville kunne komme op selv. At Zach tog fat om hende, fik det til at gippe helt i hende. Hun vendte blikket mod ham, hun var virkelig skræmt af det hele! Armene søgte omkring hans nakke, næsten som var det noget som skete helt automatisk. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst som aldrig før. Hun var panisk skræmt af det hele! ”Han slår mig ihjel for det her..” hviskede hun med en panisk stemme, ikke at det var noget som hun på nogen måde, kunne skjule det mindste, og det var så sandelig heller ikke hendes hensigt. Det lys som bredte sig omkring dem, fik hende kraftigt til at klemme øjnene sammen og gemme hovedet ind mod hans favntag idet at de måtte forsvinde. Hun var fri og hun var væk, for første gang i skræmmende mange år!

//Out