Silence as the grave..

[Deleted]

Det var en sen aften, det blæste en god del og det var tydeligt, at efteråret havde lagt sig over den store himmel over dem, selvom det virkelig ikke var noget som gjorde Ilaria det mindste, for hende, så var det ikke kulden som måtte røre hende, for hun mærkede den end ikke. De mange grave som måtte stå tomme og enkelte var lige så også forladte, hvor selv gravstenen måtte stå der uden så meget som et navn på, da det var fjernet af vind og vejr, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville eller ikke, så var det virkelig ikke noget som havde nogen afskrækkende effekt på hende det mindste. For Ilaria var det virkelig bare en del af hende efterhånden og det var noget som hun bare havde lært, at skulle leve med, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. De isblå øjne gled roligt over de mange grave og de få mausoleumer som måtte stå vidt omkring på stedet. Den mørke kappe trak hun let og stille omkring sin slanke krop. Måske, at hun ikke var særlig stor af vækst, men man skulle så sandelig heller ikke tage fejl af hende, det var der heller ikke nogen tvivl om! Hun kneb øjnene sammen i en fast mine, ikke at det var noget som hun kunne komme udenom. Hun nød det faktum, at hun kunne rende rundt herude alene, selvom man til tider, virkelig kunne savne et selskab, men hvem ville dog regne med at finde noget selskab herude? Der var jo ikke andre herude, end de mange døde. Hun fnøs ganske let og fortsatte henover den grusede sti.

[Deleted]

At det var sent og koldt passede perfekt til Brandon og hans humør som var hans selskab denne sene aften på kirkegården. Han havde endnu en gang mistet en han elskede. Og denne gang sit livs kærlighed. Og til hvad? En kvinde der fandt det sjovt og stikke folk ned der bare ville hjælpe. Han hadede hende. Og det gjorde det ikke bedre, at han måske kunne have stoppet det hvis han bare havde dræbt Nath! Så havde hans psykopat hustru måske ikke været der. Og måske havde det ingen forskel gjort. Han sukkede og hvad end der ville være sket så var det gået som det var. Han kunne ikke ændre det om han så ville af hele sin sjæl. At gå her gjorde bare at han i det mindste ikke følte han var den eneste der mistede i denne verden. Derhjemme i hans store have var mausoleummet stillet op og Shawn lå begravet inde i det. Han havde elsket ham og ville ikke se ham ligge her til sin fuldendte slutning blandt alle mulige folk. Nej Shawn fortjente det bedste og derhjemme kunne han gå ned og passe hans hvilested og ligge blomster hver nat så det var smukt og pænt. Og han kunne vogte over det så ingen skandaliserede det. Han gik roligt mellem de mange gravstene og havde ikke sin kappe på. Han havde for en gangs skyld heller ikke synlige våben som bue eller sværd med. Han havde en sort skjorte på samt sorte bukser som var tegn på hans sorg for tiden. Selvom han jo altid gik i mørkt tøj hvis man kendte ham godt. Han var en ren mørkes person.

[Deleted]

Folk mistede hele tiden. Det havde virkelig kun været Ilaria tydeligt, at den kære død havde haft meget at skulle se til, ikke bare med alle de krige som måtte herske rundt forbi efterhånden, så var der virkelig ikke noget, som man kunne gøre ved det på den måde, det var helt sikkert. De isblå øjne måtte falde direkte til en anden skikkelse som måtte vandre. Lige grunden til at han måtte være her, det vidste hun virkelig ikke og dog alligevel, så var hun fuldkommen ligeglad. Hendes skridt og vandring stoppet roligt op. Hvem denne mand måtte være, det vidste hun virkelig ikke.. måske en mand som man kunne anse som noget spændende? Hvem vidste.. hun kunne jo altid håbe på det i den anden ende. Hun vendte sig roligt mod ham og begyndte roligt at gå imod ham. Det var jo heller ikke fordi, at hun var direkte bange af sig, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lod kutten roligt falde af hendes hoved, så det lange mørke hår måtte komme til syne. Det stod i den grad i en kontrast til den ellers så lyse og blege hud, det var helt sikkert. Hun mindede mest af alt, omkring en vampyr når det endelig var at man så hende, selvom det langt fra var tilfældet. Hun trak vejret dybt og satte sig roligt på en af de mange gravstene, som ej måtte bære noget navn. En person som blot måtte være glemt i disse tider, ikke at det var noget som forekom hende som nogen overraskelse. "Godaften," hilste hun med en rolig, stilfærdig og en stemme som blot måtte bære præg af den kulde som måtte ligge til i Dvasias. Hun var i den grad en Dvasianer og det var i den grad også noget, som hun var noget så forbandet stolt af i den anden ende, det var i den grad også helt sikkert!

[Deleted]

At der blev hilst et sted fra mørket af mod ham fik ham kort til at stoppe op og skænke omgivelserne omkring sig et kig. At han så fik øje på en skikkelse undrede ham lidt. At han efter et par ekstra blikke så kunne konstatere, at dette var en kvinde røg nysgerrigheden hurtigt bort igen. Kvinder var så kedelige og forudsigelige at han ikke engang længere så meget glæde i at dræbe dem. han fugtede let sine læber og selvom han et sted bare havde lysten til, at gå videre og med vilje lade være og svare så gjorde han dog ikke dette. Måske han kunne få lidt sjov med hende? Det var altid rart at pine kvinder og så få sine egne smerter på længere afstand. Han lagde sit hoved lidt på skrå og lod vinden tage fat i det lyse hår der faldt lidt ind over hans øjne ved det. Om det var en god aften ville han ikke sige. Ikke siden Shawn var blevet myrdet for en kvindes hånd! Det var næsten det værste af det hele. Nej det værste var at han havde mistet ham. I andre tilfælde ville kvinden være det værste.
Han hilste ikke, men så mod hende så hun da vidste, at han havde opfanget hendes hilsen og havde fået øje på hende. Han ville ikke være direkte høflig overfor en af det modsatte køn. Ikke så længe han ingen grund havde. Han gik roligt et par skridt tættere på efter lidt tid. Stadigvæk uden at han havde sagt et eneste ord. Hverken til hende eller blot til sig selv. Han så på hende med et køligt blik som tit fik mange til at flygte eller i det mindste forsøgte at gøre afstand når han kom tættere på. Han ville se hvad hun valgte. Til en start. Så kom det mere sjove bagefter.

[Deleted]

At hun måtte stå overfor den dvasianske torturmester, var noget sm måtte være fuldkommen ukendt for Ilaria. Om hun havde vidst det, så havde hun nok valgt en ganske anden vej at skulle gå for dette, det var der heller ikke nogen tvivl om. At han jo så ikke ville gengælde hendes hilsen, var noget som faktisk også måtte irritere hende en god del. Hun fnøs ganske let og skubbede sig roligt op på benene igen. At han havde mistet en, selvom vedkommende ikke måtte ligge begravet her, så var der jo alligevel andre måder, at skulle se tingene på vel? Alle ting skete af en grund, det var noget som Ilaria allerede var ganske kendt med, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun førte en hånd igennem hendes lange hår og betragtede am med et roligt og ganske kortfattet blik, det var end ikke noget som hun kunne skjule det mindste for ham. Hun hadet virkelig når folk skulle ignorere hende! Hun var virkelig ikke den type som tog let på tingene, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var helt sikkert. Hun gik roligt mod ham med de selvsikre skridt. "Har mørket taget Deres tunge?" spurgte hun ganske så roligt og kortfattet stemme. Hun trak let på smilebåndet og lod hovedet søge ganske let på sned, idet hun roligt trådte mod ham. Hun gjorde det uden det mindste tegn til frygt eller noget som helst, det var der end ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt og slog armene roligt over kors og uden at skulle fjerne blikket. Han havde set hende, og så meget vidste hun jo også, så derfor skulle han virkelig ikke have lov til at skulle afvise hende eller ignorere hende!

[Deleted]

Et køligt smil lagde sig bare over hans læber, da hun talte igen og han havde sted lyst til bare at sige nej så hun måske ville blive mere irriteret over, at han ikke havde hilst tilbage. Men ville det være morsomt? Han vidste det ærlig talt ikke. Endnu. Han grinede dog bare lidt og rystede på hovedet. Et koldt og ondskabsfuldt grin. Det kærlige eller glade smil havde endnu kun to mænd fået frem i ham sådan for alvor så at en kvinde som hende fik gjort det var uden tvivl ikke muligt. Han fugtede let sine læber. "Nej den fejler skam ingenting. Men jeg ser blot ingen grund til og hilse på dig. En fremmed kvinde på min vej som skal prise sig lykkelig over at hun stadig væk er i et stykke." hans stemmes leje var neutral som en stille flod uden vind. Men der lå nu alligevel en alvor og trussel bag hans ord som han ville se skræmte hende. Han legede i princippet bare med at teste hende.
Han lod atter vinden let tage fat i sit hår og sukkede mens den kolde fornemmelse kærtegnede hans hud som han elskede det. Han lukkede sine øjne lidt i og tog imod vinden før han atter var opmærksom på hvad der var foran ham og det svage ondecsmil var der stadig. "Det er ligefør du havde haft større chancer for hilsen hvis du havde været min tjenestepige. Bortset fra jeg ikke indtager kvindfolk i min arbejds kreds."

[Deleted]

Ilaria var virkelig fuldkommen ligeglad med hvem han måtte være leler ikke, det var er virkelig heller ikke nogen tvivl om moverhovedt, det var helt sikkert. De isblå øjne hvilede intenst i hans øjne og uden at skulle se det mindste væk. Det var virkelig ikke noget som hun kunne eller ville lige nu. Hun havde aldrig nogensinde viet væk fra nogen som helst og dette skulle virkelig heller ikke vise sig, at være en første gang! Hun knyttede ganske let sine hænder. At han skulle være flabet og arrogant, var virkelig heller ikke noget som hun brød sig det mindste om overhovedet. Hun lod hovedet søge let på sned. At denne mand ikke var en som ikke brød sig meget om kvinder, var noget som hun udmærket godt kunne fornemme af ham, selvom det virkelig ikke raget hende det mindste. "Hvorfor dog det? Foruden.. at du virker til at være en mand som ikke er meget for kvindeligt nærvær? Er vi farlige?" spurgte han rolgit og med et sigende hævet bryn. Hun var virkelig ikke bange for, at skulle åbne munden overfor ham, det var helt sikkert. Hun stoppede stille op foran ham og med det samme smil på læben, så tydeligt selvsikkert som intet andet, det var end ikke noget som man skulle betvivle på nogen måde overhovedet. Hun nikkede blot ganske roligt. "Hvis jeg var din tjenestepige? Hvorfor det syn på kvinder, om jeg må spørge?" spurgte hun stilfærdigt og med den næsten forundrende mine. Det var slet ikke noget som hun kunne forstå. "Du skal jo trods alt huske på, at det er tildels en kvindes skyld, at du er til stede, min fine ven," sagde hun kortfattet og næsten belærende. Han skulle virkelig ikke komme her overfor hende og tro, at hun var noget, det var helt sikkert!

[Deleted]

"Hvis der er noget kvinder ikke er så er det farlige. Selv dem der tror de kan påvirke mænd er kun farlige i deres egne øjne. Ikke engang kvindelige dæmoner der har været sensuelle har haft held med at påvirke mig." han smilede roligt. "Kvinder betyder intet for mig. Den eneste kvinde jeg har holdt af er min mor og det er kun fordi hun har skabt mig og bragt mig til denne verden. Havde hun været min søster eller noget havde jeg hadet hende som resten af denne jords befolkning af kvinder. Det er muligt de er nødvendige til fødsler, men manden spiller også en rolle. Men nu hvor jeg ikke skal have børn eller noget kan jeg være ligeglad med kvinder." han fnys let. "Kvinder er svage og ynkelige. De går mere op i deres udseende end at overleve. Hvis de knækker en lille negl kan de sidde og græde i timer selvom neglen vokser ud igen med tiden." hans øjne glødede nærmest. Brandte af det had og afsky han følte for kvinder. Han havde skam mødt kvinder der kæmpede for deres liv når han først fik fat i dem. Men de havde endnu ikke formået, at kæmpe i krige til livet. Soldater og krigere var jo mænd og kvinder passede sig selv derhjemme. Gik og sendte gode bønner og bad for deres sønner, kærester, ægtemand eller brødre. Men hvad skulle det hjælpe? Det var kun fordi det var kvinder der lige for tiden var på magten på tronerne, at han havde holdt sig i skindet med at dræbe hver kvinde han mødte. Men det ændrede ikke hans syn på dem. Han kunne ikke tage en kvinde som magt ejer seriøst. Han stoppede op foran hende med kun lidt over en meter tilbage. Tættere på skulle han ikke en kvinde medmindre han ønskede hende død.

[Deleted]

Direkte måtte Ilaria tolke hans ord som en udfordring. Selv var hun blandt dem som elskede at leve livet farligt. Bare tanken om, at skulle sidde hjemme dag ud og dag ind, passe hus og børn, det var virkelig noget af det værste som nogensinde ville kunne ramme hende, det var i den grad også helt sikkert! Hun knyttede hænderne ganske let. Hun kunne da umuligt tolke dette anderledes end en stor udfordring? Hun trak køligt på smilebåndet, det var jo heller ikke fordi, at hun ikke kunne fordrage det selv. Mange mænd havde desværre fået det billede af kvinder. Udelukkende også derfor, at hun ikke havde fundet en at dele livet med, for de satte simpelthen krav til hende som hun nægtet at skulle opfylde. "Tro det eller ikke, min fine ven, så kan en kvinde være meget mere end et kønt udseende og en krop til at bære børn," påpegede hun med en kortfattet mine. Han var tildels af samme mening som hende selv når det måtte komme til dette punkt, og det måtte om ikke andet, så more hende ganske betragteligt, det var heller ikke noget som hun ønskede at skulle skjule for ham. At han kom tættere på hende, havde hun direkte heller ikke det mindste imod på nogen måde overhovedet, det var også helt sikkert og uanset hvordan han måtte vende eller dreje den, så kunne hun bestemt også vende det til sin egen fordel. "Du har mødt husholderske-gruppen af kvinder.. tro mig, der findes også dem som er i feltet under krigen, dem som står med sværdet i hånden, dem som lever et risikofyldt liv.. ligesom jeg selv gør.. Jeg agter at blive betragtet derefter!" vrissede hun ganske svagt og med en fast tone, ikke at det var noget som hun kunne eller ville skjule for ham, det var i den grad også helt sikkert. Det var virkelig noget som bare måtte gøre hende noget så frygtelig vred. Hun tog et skridt tættere på ham og mindskede derfor afstanden til mindre end en meter. Hun var bestemt heller ikke bange for ham. Han havde ikke vist hende en grund til det endnu.

[Deleted]

"Ja så? Er sådan en pynte dukke som dig vant til at bruge et sværd? Det har jeg meget svært ved og tro på.." hans stemme var kølig og lav. Der var jo kun de to godt nok, men den virkede mere truende på den måde og desuden var der ingen grund til og snakke højere når de stod så tæt på hinanden efterhånden. At hun kom tættere på var han meget imod, men kun fordi han hadede nærvær til kvinder. han var ikke bange for hende. På ingen måde! Aldrig! han fnys lidt og rystede på hovedet og nægtede og tro det hun sagde selvom han vidste der var få der var sådan. Han så dem bare som kvinder der forsøgte og bevise noget og de var endnu værre næsten. Han så køligt på hende og gik et halvt skridt endnu tættere på så der knap var en halv meter tilbage.. Hun skulle ikke tro, at hun kunne få lov og bevise noget eller skræmme ham. han lagde hovedet en smule til siden mens blikket stadig var på hende. Han rakte let sin hånd om mod ryggen i en hurtig bevægelse og greb fat i en af de skalpeller han bar der som skjult våben og førte håndne frem igen og hen foran hende så hvis hun ikke bakkede bagud temmelig hurtigt ville skalpellen let skære igennem hendes tøj og hud.

[Deleted]

Ilaria nægtet virkelig, at skulle fremstilles som nogen som helst pyntedukke. Dem som bare ville våge at skulle gøre det ved hende, ville ende med at miste livet i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var i den grad også helt sikkert og på alle tænkelige måder overhovedet! Hun smilede ganske svagt. "Er det en udfordring?" spurgte hun ganske stilfærdigt, ikke at det var noget som hun ville skjule. Hun var som født ude på marken og det var så sandelig også der, at hun agtet at skulle opholde sig, hvis det endelig var, det var end ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet, hvad end om det var noget som man ville eller ikke. Hun var virkelig ikke dum. Denne mands syn på kvinder, gjorde automatisk, at hun var meget mere opmærksom end det som hun ellers ville have været, det var virkelig ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i det hele taget. Hun hoppede fast et skridt bagud, idet han greb omkring noget over hans ryg, der hvor hun selv greb omkring kniven som sad fast og trygt i hendes bælte. Hun lukkede næven godt og fast omkring den. "Det der, var meget dumt gjort!" vrissede hun med en ganske svag tone. Det var virkelig mere end nok til at gøre hende vred; En mand som troede han var noget, der var virkelig ikke noget bedre end det!

[Deleted]

Han grinede lidt. "hurtige reflekser...man skulle næsten tro du var vampyr." han lagde sit hoved lidt på skrå. Tænkte. Hun var nærmest som en type han ikke før havde mødt. Det var de færreste der nogensinde havde undgået hans angreb så hurtigt og uden et snit. og aldrig en kvinde! Han så på hende. "hvis jeg var dig ville jeg ikke angribe..det er dumt og sætte sig op imod mig." han grinede lidt. "Endnu har ingen mand kunne besejre mig og slet ikke nogen kvinder..Det er dog flot du kunne undvige..Det må jeg sige." ærligheden var sjælden at høre fra ham når det var ros, men han var dog et sted en smule imponeret over hendse reflekser. Ikke at han direkte ville indrømme det overfor hende. Han lod hovedet fortsat hvile mod siden mens de kolde øjne ikke veg bort fra hendes bevægelser. "men hvis du så vælger og angribe..så vil du jo nok hurtigt finde ud af hvem det er du er oppe imod." han regnede ikke med hun vidste det. De færreste kendte ham på udseende og han havde jo ikke sagt sit navn. Hans smil var en smule lusket mens han planlagde sit næste træk. Han havde en del skalpeller på sig. Men hvis man kendte ham som torturmester så ville man jo nok også vide hans våben brug og især når det var sjældne våben. Men hun var en kvinde så hvad vidste hun om det? Han holdt stadig skalpellen skjult og det lignede faktisk han ingenting havde i sin hånd. "Men du er lidt nervøs. Du undviger et angreb uden våben.." han grinede lidt. Hånede hende en smule. Han havde skam et våben, men ikke et hun kendte til eller kunne se, da det lå skjult i hans ærme nu. Og eftersom han ikke havde ramt så ville hun ikke have kunnet mærke det.

[Deleted]

Ilaria var bestemt ikke dum. Hun var i den grad ikke lige så naiv og dum som en mand som troede, at de kunne de hele og det var noget som hun nok skulle vise denne mand! Uanset hvem pokker han så end måtte være, så var hun fuldstændig ligeglad! Hun lignde en vampyr af udseende, udelukkende på grund af den kolde og blege hud, man var jo trods alt ikke isdæmon uden grund og det var noget som hun var stolt af. Hun kneb øjnene let trodsigt sammen. "Skal jeg tage det som et kompliment?" vrissede hun med en ganske svag stemme. At kæmpe blandt alle de døde.. det kunne virkelig ikke blive bedre, så måtte man jo se hvem af de to som ville falde.. hvis en af dem ville gøre det selvfølgelig, det var jo ikke helt nemt at skulle sige. "Du undervurdere i sandheden den kvindelige natur, min fine ven.. vi kan meget mere end rengøring og føre en unge eller ti til verden," fortalte hun med en klar og tydelig belærende stemme. Ikke at det var noget som hun ville skjule for ham, det var vel også bare på tide, at han måtte lære af det hele? Det var i den grad også hendes mening. Hun lukkede hånden ganske let omkring sit eget våben, idet han begyndte at håne hende istedet for. Hvad pokker bildte den mand sig ind? Han kendte hende for pokker ikke og hurtig, det kunne hun være, samt stærk af en kvindelig natur at være! "Et angreb uden våben? Det giver jo bare mig en fordel, ikke sandt?" spurgte hun kortfattet. Hun stod jo der med våben i hånden, selvom hun var temmelig sikker på, at han gemte og skjulte noget i sin håndflade, ellers havde han vel heller ikke lavet den form af bevægelse som han havde gjort? Nej, det gjorde han vel ikke. Hun var selv ekstrem dygtig med kniven i hendes hånd, det var sikkert. Hun steppede hurtigt mod ham igen. Den faretruende adfærd som han havde vist overfor hende, ville hun få bugt med! Hun gjorde et kraftigt hug mod hans bryst, efter at have drejet omkring sig selv i en smuk og tydelig yndig bevægelse for at komme tættere på ham. Hun havde bare fået nok nu!

[Deleted]

Han rystede blot på hovedet over hendes ord og handling. Hvad skulle han dog stille op? han var ved og være godt træt af en tøs der troede hun var mere end hun var. Han måtte vel sætte hende på plads så. Få hende ned fra hendes høje pind så hun ikke længere ville tro hun skulle stå på en prædistal som en eller anden vinder eller gudinde. Han så hun kom tættere på igen og selvom hun var hurtig lå det jo i hans natur at være hurtig også. Han havde godt set kniven og vidste den kunne være dødbringende hvis den ramte det rigtige sted og blev ført af den rigtige hånd. Men en kniv kunne mange håndtere så det bevidste for ham ingenting om hendes evner eller om hun var særlig farlig. Men han havde ikke tænkt sig, at lade hende få has på ham så let. Han trak en af sine egne dolke op af bæltet selvom han sjældent brugte dem og brugte den til og parere hendes angreb og holde hendes kniv væk fra sig. Han grinede lidt. "du må se og være lidt hurtigere.." han fik skalpellen ud af sit ærme igen og stak hurtigt hånden op mod den hånd hun holdte kniven med for at få hende til og give slip eller blot skade hende med den skarpe genstand. Om hun igen fik trukket sig væk ville vise sig. Men det ville bare koste hende kniven, da han holdt den fast med sin dolk så hun måtte give slip eller tage skaden.

[Deleted]

Ilaria var virkelig langt mere end det som øjet kunne se. Hun var slet ikke bare en tøs som man gjorde som det passede med, det var slet ikke nogt som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet ,det var slet ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste. Hun måtte virkelig bare vise, at der var mere i hende end dette alene. Han var virkelig den type som måtte irritere hende noget så grænseløst og det var virkelig ikke noget som sagde så lidt, det var i den grad også helt sikkert. Hun stirrede ulmt på ham. Hun vendte de isblå øjne mod ham idet, at han måtte parrere hendes stød mod hans krop. Hun kunne virkelig være livfarlig med våben når det kom til stykket, det var end ikke noget som man skulle tage fejl af, men var der noget som hun måtte nægte, så var det i den grad at skulle falde lige her og nu, det var der så sandelig ikke nogen tvivl om. "Nok har jeg ikke en vampyrs hurtighed, men du skal så sandelig ikke tage fejl af mig," vrissede hun med en ganske så svag stemme. Ikke at det var noget som hun ville kunne komme udenom. At han holdt fast om hendes hånd, så hun ikke kunne få hånden eller kniven til sig, gjorde hende virkelig bare vred. Den skalpel som han trak frem fra ærmet, fik hende let til at stivne, idet den gled over hendes arm, selvom den ikke kom til hendes pulsåre.. Heldigvis! Hun trak hånden fast til sig, hvilket resulterede i, at hun mistede kniven. Hun tog sig til hånden. ".. Det skal du få betalt!" endte hun med en fast stemme, ikke at det var noget som hun ville kunne skjule, idet hun vendte sig mod ham endnu en gang. Så måtte hun jo selv tage de skrappe midler i brug. Hun gjorde et fast sving med hånde, idet hun nærmest måtte fyre en isklump formet som en projektil direkte mod Brandon. Hun havde virkelig bare fået nok!