0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 23, 2010 15:42:11 GMT 1
Amanda var virkelig vant til den hårde behandling, så hun sagde virkelig ikke noget til den efterhånden, hvad skulle hun da ellers sige? Lige så snart, at hun sagde ham det mindste imod, så ville hun knapt kunne gå i flere dage, så hun fandt det virkelig bare bedst, at skulle holde mund og lade det forblive sådan som det nu måtte være, selvom det virkelig var så frygtelig hårdt for hende! Hun blev roligt liggende under ham, idet at han selv måtte klæde sig af, så fik det virkelig bare hendes hjerte til at slå endnu mere fast mod hendes bryst. At første gang halvt om halvt, skulle være med tvang, det var hun virkelig heller ikke meget for, men hvad pokker skulle hun da stille op? Hun lod ham roligt tage pladsen stille og roligt mellem hendes ben. Hun havde brug for det. Den kælen for hendes indre, var virkelig noget af det bedste som hun længe havde opleveet, det var virkelig bare tydeligt for hende, at han var mild - Med andre ord, så måtte han efterkomme hendes ønske? Det burde virkelig være sådan, når man tænkte over situationen? Den måde som han gik frem på, satte virkelig behaget noget så voldsomt tydeligt i hende, selvom det var hende en verden, som hun brutalt blev revet ud af, idet han trykkede sig på plads i hende og derved også måtte bryde den jumfruhinde. Hun gispede svagt, dog tydeligt smertefuldt, idet han kom helt på plads. Hun lukkede hænderne stille omkring sengetøjet, idet at han måtte sætte igang med et roligt tempo. Den leg og kælen som han påførte hendes bryst, fik det virkelig til at sitre noget så voldsomt som aldrig før. Hun havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende! Hun blinkede let med øjnene, idet hun selv stile og roligt måtte falde til ro med det som skete og smerten måtte fortage sig. Hun trak vejret dirrende og bed sig i læben. De små suk fortsatte let, at skulle bryde hendes læber. Hun hævede forsigtigt hånden og strøg ham igennem håret. Hun lod ham blot. Hun lod ham gøre lige det, som han lystede med hende.
|
|
|
Post by zachariah on Aug 27, 2010 17:58:22 GMT 1
Zachariah var ikke sikker på, hvor pænt han ville tage den næste grimme behandling af Amanda. Det var som om, at dette var meget anderledes. Hun var genert og han var ikke meget for det, men de blev nødt til det - for ellers ville det være hans skyld, at hun blev tæsket når hans kære fader kom hjem. Det ville han ikke tillade, for han ville have det ekstremt dårligt med det. Han hadede virkelig når det skete, for han kunne se den smerte hun gik rundt med. Han ville virkelig prøve at beskytte hende fremover, det var han lige blevet fuldkommen sikker på nu! Han var ikke meget for dette, men han vidste at det ikke ville være så ringe igen, når hun først mærkede den gode følelse. Han ville bare gøre det til en god første gang, på trods af tvangen der lå bag - fra begges sider. Han gjorde det så mildt for hende som muligt, så hun kunne vænne sig til det og komme hurtigst over den smerte der ville komme, når hun var jomfru. Men det kom hun af med. Han sørgede for, at skulle 'ramme' rigtigt på de gode punkter, han efterhånden kendte til. Han ønskede bare, at skulle lade hende få det bedste ud af det. Han stønnede blidt mod hendes bryst, som han legede kælent med hendes det. Sceancen varede faktisk et pænt stykke tid, men da han var tæt på klimaks, så trak han sig ud og det hele endte på hans sengetæppe. Han ville ikke forpeste hende med noget, hvis han kunne lade vær. Han kyssede hende kort på munden før han flyttede sig helt, trak sine underbukser og bukser på igen. Han kastede hendes kjole op til hende og kiggede mere væk nu, da nærkontakten var brudt. Han tog sin trøje på igen og drejede blikket imod hende, kiggede hende dog ikke direkte i øjnene. "J.." Han vidste ikke rigtigt, hvad han direkte skulle sige.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 27, 2010 21:23:27 GMT 1
Amandas puls arbejdede noget så frygteligt intenst, at man skulle tro at det var løgn, det var slet ikke noget som man skulle tro det mindste overhovedet, det var helt sikkert. At det måtte gøre ondt, var slet ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af, for det var ganske enkelt noget så frygtelig voldsomt lige netop nu! At hendes første gang skulle være med en så frygtelig erfaren mand, var slet ikke noget som hun havdde rgnet med, det var helt sikkert. Hun var den generte type. Nok havde hun aldrig været vant til privatliv, men uanset så havde hun aldrig været tæt på nogen på denne måde. Der skulle virkelig ikke meget til, fr hun selv måtte nå sit eget klimaks og det nåede hun længe før, at han nogensinde måtte komme i nærheden af sit. Hun trak vejret dirrende og med de klare og tydelige støn som hun bare ikke formåede, at ksulle holde i sig igen, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhvdet. At han måtte komme og nå den store grænse for hvad han var i stand til, selvom hun virkelig var forbandet glad for, at det måtte gå ud over sengetøjet frem for hende. Hun sitrede ganske let. Det begær havde hun aldrig nogensinde prøvet at skulle opleve før, så det var noget som ganske enkelt, måtte betyde skræmmede meget. At han rejste sig og bare begyndte at klæde sig på, så kunne hun genvinde en anelse af den kontrol som hun normalt ville have over sig selv. Hun blinkede let med øjnene og satte sig ganske forsigtigt op. Hun tog roligt fat i kjolen og dækkede sit bryst ganske let og forsigtigt til. "..." Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Hun var jo ikke andet end en genstand. .et objekt som man kunne kaste frem og tilbage som det lystede dem og hun vidste det jo udmærket godt. Hun stirrede ganske forsigtigt ned mod sit eget skød. Det var ganske enkelt.. uutroligt i den anden ende. "Det... det var... behageligt.." endte hun stille. Smerten havde jo ikke været for meget mere end et par minutter, selvom det virkelig havde været intenst når det kom til stykket. Hun trak vejret dybt og tvang forsigtigt kjolen over sin krop igen, så de mange blå mærker, var i stand til at blive skjult ndnu en gang.
|
|
|
Post by zachariah on Aug 27, 2010 21:39:19 GMT 1
Zachariah havde hørt på hendes stønnen og vejrtrækning, hvordan hun faktisk måtte nyde det. Nok gjorde det ondt en tid, men det drev over når bare man blev ved at varme hende op og ikke bare tæske igennem hende. Nogle tøser kunne lide noget så hårdt, at han var endt helt stille og forpint. Han rankede sig let i ryggen og skubbede sig op at stå. Han kiggede på hendes smukke former og blikket faldt til hendes gyldne hår. Virkelig bare en smuk sag. Meget mere fin, fremfor alle de horetøser hans far sendte ham gang på gang. Nogle gange var værre end andre. Men lige med Amanda, havde det hele virkelig bare været meget bedre, uanset omstændighederne. Han trippede lidt rundt og lod hende så sin kjole på igen, for at hun kunne dække sig til. Han bed tænderne sammen, vidste ikke hvordan hans far overhovedet ville tjekke, hvordan de havde gjort det? Stikke hånden ned i hans bukser, og mærke om han var stiv? Eller mærke efter hende, om hun var svulmet op i det nedre, fordi hun havde været ved klimaks. Han vidste det ikke. "Jeg gjorde mit bedste," sagde han lidt genert og kiggede på hende, igennem det mørke hår som lige nåede hans øjne. Han lyttede, for at se hvornår hans far kom tilbage. Han flyttede stolen fra døren og forventede, at hans far kom ind. Om det skete, vidste han dog ikke.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 27, 2010 22:05:41 GMT 1
Dette havde virkelig ikke været noget som Amanda havde været vant til, det var i den grad også helt sikkert. Hun havde nydt det, selvom smerten havde været der i starten det var ikke noget som man skulle tage fejl af. Hans far ville tjekke så meget vidste hun allerede og det at de havde været færdig.. så hurtigt? Det var vel heller ikke noget som hun var meget for.. havde hun ikke været god nok? Tanken havde strejfet hende og det var noget som virkelig måtte skabe en noget så frygtelig stor panik i hendes indre og den var virkelig noget så frygtelig ubehagelig som intet andet som hun kunne komme i nærheden af! Hun bed sig svagt i læben og sendte ham et stille smil, selvom det virkelig var noget så frygtelig. "Det det var også fint.. helt fint," sagde hun stille og med et svagt træk på smilebåndet. Hun blev ellers roligt siddende i sengen, selvom hun tydeligt kunne høre den rumsteren ude på gangen. Jori var nok kommet hjem. Hun skælvede ganske svagt, bare ved følelsen omkring det, det var helt sikkert! Hun bed sig svagt i læben og blev ellers bare siddende på sengen, selvom det var.. mere eller mindre oven i hans kropsvæske, så var det virkelig ikke noget som hun ville tænke på lige netop nu, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun var genert, hun var uerfaren og det hele. Han havde virkelig formået, at skulle gøre det til en god og behagelig oplevelse, det var virkelig ikke noget som man skulle betvivle det mindste. "... Blev du mættet?" spurgte hun stille. Det havde jo primært hendes hovedopgave at skulle tilfredsstille ham. Hun så på det som en opgave.. en pligt. Ikke nogen fornøjelse som sådan, selvom hun virkelig havde nydt det.
|
|
|
Post by zachariah on Aug 29, 2010 11:27:19 GMT 1
Zachariah betragtede hende stille. Han nægtede dog at se hende direkte i øjnene. Men efter denne gang, føltes det dog som om, at han faktisk var endnu mere tilfreds indeni. Mere end han plejede og den tanke, var både bifaldende og ikke. Hvad så nu? Hvad ville hans indre gøre? Det indre, som han ikke havde nogle kontrol over overhovedet og som han foragtede mere end alt andet i denne verden! Hun havde gjort det udmærket, ja faktisk helt fantastisk. Han så stille på hende. Han lyttede ude i gangen og hørte tydeligt, at hans far måtte være kommet hjem. Han ønskede næsten at lade hende blive her, men så blev det vel bare værre for hende? Og det ønskede han bestemt ikke, for han ville tynge sig selv i dårlig samvittighed og så blev det da helt galt. "Ja.. Mere end førhen faktisk," sagde han stille og uden at tænke dybere over det. Han tog sig til munden og spærrede øjnene lidt op. Han så ned i gulvet, fordi nu kom han i tanke om, hvad han faktisk lige havde sagt. "Undskyld," mumlede han stille og rejste sig. Han gik stille hen imod døren. "Jeg.. Jeg nød det virkelig. Mere end med nogen andre," indrømmede han stille.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 29, 2010 13:28:28 GMT 1
Amanda havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Zach havde virkelig været den eneste og den første som for alvor havde tagte hensyn til hende og hendes skrøbelige person og det havde virkelig været noget af det bedste som hun længe havde oplevet. Det var noget som hun temmelig hurtigt kunne konkludere, ville være godt at opleve noget mere af. Det havde virkelig ikke været så slemt, som hun egentlig havde troet, at det ville have været, det var også helt sikkert. Hun bed sig ganske så svagt og stille i læben, selv med en svag rødmen ved hans ord. Hvad mente han egentlig? Han var mættet, så var hun i den grad også fuldt ud tilfreds og på alle måder endda, det var end ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste på nogen som helst måde overhovedet. Hun rejste sig forsigtigt op. At høre hans far pusle rundt på den anden side af døren, det var virkelig noget som gjorde hende tydeligt meget mere urolig. Hvor hun dog kunne hade det og mere ned noget som helst andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! "Det... det.. det var da godt.." endte hun stille. Hun stivnede helt, da Jori endte i døren ind til dem. Han stod med det store og næsten tilfreds mine i ansigtet. Han vendte sig stille mod Zach og s på ham først. Han lod roligt en finger glide under sin søns hage og hævede hans blik. "Du er mættet?" spurgte han roligt som det første, inden han vendte den faste mine mod Amanda. Hun tav fuldstændig og lod blikket hurtigt falde direkte i jorden.
|
|