Hip Hurra (P)

[zachariah]

"I dag er det Zachariah's fødselsdag, Hurra, hurra… hurra," sang Zachariah stille for sig selv. Han var inde på sit værelse, hvor han lå på ryggen på sin seng og kiggede op i loftet. Han lå med en lille læderbold i hånden, som han kastede op i luften og greb den så igen. Han kastede den op i luften og greb den med den anden hånd. Han havde samlet sin dyne og pude under den øverste rygdel og hans hoved, så han lå en smule hævet med hovedet, i forhold til hans ben og fødder. Han kiggede op i loftet. Der var buldrende mørkt på hans værelse, da han havde slukket alt lys herinde, ved blot at vifte med hånden. I sine allerede 800 og 31 år, så havde han lært masser af magi. Men tilgengæld også haft masser afskyelig nærkontakt med forskellige kvinder, som hans far sendte ind til ham. Han skubbede sig op at stå og gik ud fra sit værelse. Lav af en dreng at være, spinkel og med ustyrligt hår. Den beskrivelse passede bedst, pånær lige det helt mørke tøj. Mørkegrå bukser og en sort bluse. "Far?" spurgte han stille. Han kiggede rundt og prøvede at lytte sig frem - enten var faren tilfreds med en slave eller så var han i fuld gang med at tæve en eller anden. Han havde aldrig brudt sig om det faktum, at skulle tæve nogen eller høre på det i det hele taget. Det var bare forfærdeligt. "Er du her?" spurgte han, idet at han gik ind i stuen og kiggede sig rundt.

[Deleted]

At det var Zachs fødselsdag, var en besked som tydeligt var nået frem til Amanda. Det var bestemt ikke med hendes største lyst, men hun var vel bare tvunget til at skulle gøre det som blev krævet af hende? Hun stod inde i stuen i sin tætte kjole og det lyse hår hængende stille og roligt ned over sin ryg og sine skuldre. At knægten måtte være halv sensuel dæmon, gjorde det virkelig heller ikke nemt for hende, det var der heller ikke nogen tvivl om moverhovedet, det var sikkert. Hans far krævede, at hun stillede den sult for i aften, selvom.. hun havde aldrig været tæt på en mand før! Det var noget af det som skræmte hende mere end noget andet for nu! Hun bed sig svagt i læben, da hun så den unge mand komme ind i stuen. Han søgte sin far, det var tydeligt. "D-deres far er ikke hjemme," sagde hun stille. Hun kunne ikke lyve, hun ville virkelig bare blive tæsket yderligere, hvis det var tilfældet og hun havde virkelig oplevet det, at få ekstremt mange tæsk af den mand! Hun trak vejret idet hun stille gik frem mod den unge mand. Hun lod blikket søge hans direkte, selvom hun vidste, hvad det ville gøre ved hende, så var det jo heller ikke fordi, at hun havde noget andet valg, hvad end om det var noget som hun ville eller ikke, så var der ikke noget at gøre ved det. Hun sukkede indædt. "Han ønsker, at jeg skal være dig den nødvendige hjælp.. med din indre dæmon," forklarede hun roligt. Hun var ikke meget for det som sådan, men hun havde intet andet valg. Det var hvad hendes herre måtte kræve af hende, så måtte hun jo gøre det.

[zachariah]

Zach vidste ikke, hvad hans far gav ham i fødselsdagsgave. For han havde ikke fået den endnu. Hvad han havde sat Amanda til at gøre, vidste han ikke. De havde blot nogle små årtier imellem dem og det betød virkelig intet, når man blev over 100 år. Han skammede sig over sin indre dæmon og han formåede bare ikke at få tav på den, selvom han inderligt prøvede hver eneste dag. Derfor afskar han sig selv lidt fra alting. Han kendte lidt til Amanda. Havde overværet lidt af hvert, med hende involveret. Havde set din far stå at tæske hende og oplevet hende vimse rundt, for at gøre de huslige pligter. Ikke var han selv, ligesom sin far. Han kunne aldrig slå på en pige. Han stoppede op, da han så hende i den tætte kjole. Hun var virkelig fin, lige for i aften. "Når okay," sagde han blot stille og nikkede. Han vidste, hun ikke måtte lyve. Og han ønskede ikke, at hun skulle blive slået mere. Han så på hende. Selv kunne han ikke prale af, at skulle have sin første gang, trods han allerede var ung. Nu begyndte tøserne dog at blive yngre end ham, førhen havde kvinderne der var kommet været ældre, fordi han i starten havde været blot 11 i menneskealder. Hvilken forfærdelig tanke, at det var helt kvalmende i sig selv. Han spærrede øjnene tydeligt op da hun sagde det og han undgik bevidst hendes blik. "Snakkede han noget om, hvorfor det i aften skulle være dig..?" spurgte han hende forsigtigt. Jori, hans far, havde jo Amanda som sin mere personlige slave. Den som altid skulle gøre tingene for ham. Hvor de andre var mere generelle. Han tænkte selv svaret til hans spørgsmål: 'Fordi det er din fødselsdag'. Han bed tænderne sammen. "Snakkede han noget om, hvad han havde.. Tænkt sig?" spurgte han videre. Tænkt sig som i hvor? Lige her i stuen? Han stirrede ned i gulvet, for ikke at fange hendes opmærksomhed.

[Deleted]

Amanda gjorde virkelig bare det, som var krævet af hende, uanset hvor hårdt det så end måtte være i den anden ende, så var der virkelig ikke noget som hun sådan rigtigt kunne gøre ved det. At blive sådan gennemtæsket, var noget som hun helst måtte undgå, selvom det virkelig kunne være så frygtelig svært når det kom til stykket. Hun hadet det virkelig! At modsætte sig de ordre, som hun måtte få, havde hun prøvet, og det ville hun virkelig ikke igennem en gang mere. Hun vendte blikket stille mod ham. Han var virkelig ikke som sin far, og det gjorde virkelig bare, at hun var meget mere rolig omkring ham, hvilket i den grad også måtte være noget, som hun måtte være noget så frygtelig glad for i den anden ende, det var sikkert. Hun førte stille det lange hår over den ene skulder og uden at slippe hans skikkelse med blikket, det kunne hun simpelthen ikke. Hun trak forsigtigt på skuldrene. "Min herre siger aldrig så meget til mig.. Han ønskede blot at jeg skulle gøre det, fordi at det er Deres fødselsdag," sagde hun stille. Hun var forbandet høflig, for hun havde oplevet at få slag, for ikke at være det. Det var virkelig bare de facader som hun måtte tvinge op omkring sig selv, selvom det virkelig ikke var nemt på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som hun ville eller ikke. Blikket hvilede på ham, det var præget af en sorg som hun havde båret i det indre igennem så frygtelig mange år. Nu var det blot blevet den lille del af hende, som hun ikke kunne slippe, den lille del af hende, som bare måtte være der på denne måde, det var helt sikkert. Tungen strøg stille over hendes læber, som hun forsigtigt foldede hænderne foran sig. Hun var virkelig urolig ved dette, men hun havde intet valg. "Som De måtte ønske det.." afsluttede hun stille. Selv fødselsdagsbarnet fik da lov til at nyde af det - nogen gjorde. Hendes fødselsdage bestod som regel af frygtelig meget overarbejde.

[zachariah]

At hun gjorde hvad der blev sagt, var Zachariah's virkelig ikke i tvivl op. Han kendte hans far og vidste, hvordan han behandlede sine slaver. Han hadede virkelig bare den tanke, men det lå kun på anden pladsen. Det han hadede mest, var den sensuelle dæmon som lurede indeni ham. Udnyttede ham, til at skulle have samleje, for at overleve. Han kunne ikke fordrage det. Han sukkede indædt. Han havde overhørt mange tæskeslag, det som dengang han var blevet dæmon, havde fået ham til at løbe ud og hjemmefra for en nat. Dengang hvor det både var godt og ondt, for den aften udviklede hans magi sig nemlig også. Han var ikke sin far og ønskede aldrig at blive sådan! Han nikkede. Der lå svaret også. Fordi det var hans fødselsdag. "Hvis du ikke vil, siger jeg gerne til ham.. At vi har gjort det, men vi behøver ikke," sagde han stille. Hun så virkelig skræmt ud og han ønskede da ikke at tvinge hende. Selv snakkede han ikke så formelt, hans far rettede ham jo aldrig når han talte. Han så op og gloede hende lige ind på halsen, for ikke at fange hendes blik. At se hinanden i øjnene, var dog ikke det værste. Den første berøring, var den værste. Han trådte et stille skridt imod hende. "Kom med ind på mit værelse," sagde han dæmpet og gik ud af stuen. Han førte hende igennem den lille hytte og ind på hans værelse. Ikke stort. Sengen fyldte fra den ene ende af værelset til den anden i bredden og så var der en smule længere længe. I alt ville der kunne stå 2 dobbeltsenge herinde, hvis man skulle forklare længden.

[Deleted]

At han måtte kende sin far, så forstod han vel også, hvorfor hun handlede som hun gjorde? Alt for ikke at få flere tæsk og flere slag, for det var hun virkelig i tvivl om, hun faktisk ville være i stand til at skulle holde til i det store og hele, for det var virkelig noget så frygtelig ubehageligt. Hun vidste, at det ikke var alle som kunne være født med privilegier, så var hun faktisk tilfreds med det som hun havde, for det var vel også en form af et liv på en måde? At hendes blik ikke var gengældt, var nu ikke noget som hun tog hårdt på den måde, det var end også helt sikkert. "N-nej!" sagde hun forfærdet til hans ord. Hendes ene hånd søgte næsten mod hans bryst, som var det for at få ham til at se det alvor som lå i det. Gjorde hun det ikke og kom det frem, at de måtte lyve for ham, så stod hun til den værste omgang nogensinde og det ønskede hun virkelig heller ikke! Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst. Hele denne situation gjorde hende virkelig noget så frygtelig ubehageligt som aldrig nogensinde før, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret stille og dybt og så på ham. "Det... det går ikke.." sagde hun stille. Hun betragtede ham stille, idet hun nikkede og lod sig blive ført direkte mod hans værelse. Hun gik stille indenfor, selvom det var med meget rolige skridt. Hun havde aldrig fået lov til at sætte foden herinde før. Nok ikke særlig stort, men det var det rene luksus ved siden af det som hun havde at kalde for sit. Hun vendte blikket stille mod ham og trak vejret dybt. "Her er hyggeligt.." sagde hun stille. Hun gik stille ind og stoppede op på gulvet. Hun satte sig ikke eller nogt som helst, det var jo ikke noget som hun havde fået direkte lov til.

[zachariah]

Zachariah vidste udmærket godt, hvad Jori gjorde. Han slog og tæskede på dem, som gjorde ham uret - alle andre end hans søn, vel at mærke. Ofte tænkte han på hvordan det hele havde været, hvis hans mor havde levet i dag. Så ville Jori måske ikke være så gnaven og uforskammet overfor de, som egentlig hjalp med alt det, han ikke selv kunne klare? Han så stille på hende, selv nød han bare af sin fars penge. Han var nemlig ikke tvunget i arbejde og ville nok ikke kunne holde til det? At hun kort have snittet hans bryst, havde fået ham til at bakke. "O-okay," svarede han hende og nikkede bare. Nej, det var da også et dumt forslag. "Nej, selvfølgelig gør det ikke det.. Dumme mig," sagde han og klaskede sig selv i panden. Han strøg sit hår væk fra ansigtet. Da han nåede værelset, lod han hende komme ind og så lukkede han døren. Han tran en træstol hen foran, som ville virke som en slags lås. "Her er fint nok," sagde han stille. Han tog den bold, han før havde leget med og kastede hen i hjørnet. Den ramte en kurv, som stod der. Han sukkede. Han blev jo nødt til det. Han var elendig til at lyve og hans far ville jo spørge ham om det. "Hvis.. Vi ikke siger noget, går det måske nemmest," sagde han stille og kneb øjnene i. Det var så forkert. Denne følelse her, havde han evigt og altid når en ny kvinde kom forbi. Det var som prostitution - hvor han, var giggoloen. Altså, horen. Han hadede det. Han vinkede hende hen til sig. "Kom og sid," sagde han dæmpet og klappede ved sin side.

[Deleted]

Sagen var ganske enkel for Amandas vedkommende; Løj Zach om dette, så var det hende som blev tæsket for det. Det var så simpelt som det, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om. Det var virkelig ikke fordi at hun ville afvise ham som sådan, men at få flere tæsk og flere bank, det ville hun helst undgå så længe og så meget, som det var hende menneskelig muligt, at skulle gøre det, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun så stille på ham og med et svagt smil. Han var virkelig ikke som sin far.. Bare det, at hun lige havde sagt ham imod, det var noget som hun normalt aldrig nogensinde ville have gjort, det var helt sikkert. Værelset var måske ikke særlig stort, men det var nok til det, som de var tvunget til. Hun var ikke meget for det, og som hun selv kunne se, så havde han det på helt samme måde? Stolen som han satte foran døren som intet andet end en lås, gjorde hende dog en anelse mere rolig. De kunne da få det gjort og uden forstyrrelse. Hun så stille på ham. "Tror du?" spurgte hun stille. Hun gik ganske forsigtigt hen og satte sig ved siden af ham. Han havde brug for det, og hun vidste det jo udmærket godt. Måske.. at det ville være godt, med noget fast? Istedet for en ny tøs gang på gang? Det var hun nu temmelig sikker på når det kom til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun samlede roligt hænderne i sit skød, idet hun vendte blikket mod ham. Hun var pyntet op udelukkende for hans skyld, som havde hun været et eller andet objekt, og den tanke hadet hun faktisk selv. Han var en sød fyr, som hun kunne se og ane og det gjorde hende glad. Hun hævede varsomt den ene hånd og strøg hans kind. "Tillykke med fødselsdagen," sagde hun ganske stille.

[zachariah]

Zachariah vidste, at det ville gå ud over Amanda, hvis de prøvede at snyde med dette. Fordi hans far, ville aldrig slå ham. Så måtte der da virkelig være noget galt, hvis hans far begyndte at slå og skælde ham ud. Han vidste, at hun afviste hans tilbud for at passe på sig selv. Så det var blot heldigt, at han ikke var sin far og flippede ud, når han ikke fik sin vilje eller blev sagt imod. Han fulgte hende med blikket, da hun kom nærmere. Han havde set, hvordan hun beundrede hans værelse. Han hadede tanken om det, som han gang på gang måtte igennem. Det ville blive lidt nemmere når han fik en kæreste. En pige - den samme pige, som han kunne gøre det med hver gang og så fordi at han virkelig elskede hende. Så ville han ikke skamme sig nær så meget. Han nikkede. "Ja.." sagde han dæmpet. Nu var de begge generte og imod det. De andre piger han plejede at have, var som regel helt frivillige og gik bare på ham, så snart de var blevet lukket ind. "T-tak," stammede han stille og sitrede, idet at hun strøg hans kind. Han drejede sig lidt imod hende og lod en hånd falde mod hendes side og så gled den om på ryggen, så han kunne trække hende nærmere. Hun måtte allerede være påvirket, for berøring var det som bedst slog ind på hans partner. Han bed sig i læben og lod sin anden hånd falde mod hendes nakke, hvor han så stille trak hende helt tæt og kyssede hendes læber.

[Deleted]

Amanda havde virkelig bare accepteret, at hun skulle være her resten af livet. Hun var en slave, købt og solgt, så hun var jo desværre Joris ejendom når det kom til stykket. Et stykke objekt som han kunne kaste fra sig, hvis det var det som han havde lyst til i den anden ende, og hun hadet som pesten når det kom til stykket! Man kunne ikke just sige, at dette var af ren frivilje, men hun havde vel heller ikke noget andet valg? Løj de omkring det, så var det hende som fik tæsk. At hun bare havde sagt Zach imod, var noget som selv havde gjort hende panisk i det indre. Hun ventede jo næsten et slag eller to for det, og det var ikke kommet. Det var noget som i den grad måtte gøre hende glad et sted. Han var hvad han var og hun var hvad hun var, og det havde hun accepteret. Hun var en slave som var tvunget til at skulle stille den sult som han måtte bære i det indre, udelukkende på grund af den dæmon som han måtte være. Et sted var hun bange og alligevel ikke. Han virkede bare så god og så mild ved hende, så det var hende i den grad en frygtelig stor hjælp! Hun sendte ham et svagt prøvende smil, idet at hun mærkede hans arme glide omkring hendes krop, for at få hende tættere på. Han vidste hvad han gjorde, han var den erfarende af de to, det var helt sikkert. For hende, var deth ele virkelig bare nyt, for hun havde aldrig været så tæt på en mand før. Spændende var det jo selvfølgelig og alligevel så frygtelig nyt og skræmmende. Den ene hånd søgte hvile mod hans bryst, som hun prøvende måtte stryge over, idet hun gengældte hans kys. Øjnene gled i, blot for at gøre det en smule lettere for hende selv. Hånden fra hans kind, lagde sig forsigtigt i hans nakke. Han havde kontrollen over det, og kunne gøre ligesom det måtte falde ham ind.

[zachariah]

Zachariah håbede en dag, at kunne befri en hver slave fra hans far. Selvom han på et professionelt plan, fint kunne snakke med sin far, så fandt han det virkelig dybt forkert, at skulle eje andre mennesker! Det var så forkert, at tanken var helt kvalmende. At han var blevet sagt imod, gjorde ham virkelig intet. Han kunne aldrig finde på at slå nogen og da slet ikke på en pige! Hvis han skulle slå nogen, skulle det være for at slåsse med en anden jævnaldrende (på hans egen størrelse). Selv var hun ikke frivillig, men tvunget. Mange andre som havde besøgt ham, havde hoppet direkte på ham. Nogle kendte han kun lige navnet på og intet andet om dem. Dette var anderledes. Jori havde Amanda tæt. Kunne det skyldes andet, end at hans fader bare prøvede at beskytte ham mod at blive spist levende indeni, pga. en sur og utilfreds dæmon? Han strøg hende ned over ryggen og trak hende tættere på sig. Hans egne øjne gled selv i, som han kyssede hende. Han krævede virkelig intet af hende, men vidste at hun var i berøring med ham nu og hun så ville være tiltrukket på en ukendt måde. Han var erfaren ja, selvom det virkelig ikke var noget han ville prale af! Han løftede hende ind på sengen og lagde hende ned på hans enemandsseng. Hans indre dæmon styrede også lidt af ham, når han først var nær en pige. Han brød kysset stille og strøg en hånd ned over hendes sider. Den hånd bag ryggen, fik lynet hendes lynlås op til kjolen. Så trak han hendes stropper ned over skuldrene. En kjole var nemmere at få ned over hofterne, end op over hovedet som regel.

[Deleted]

Amanda besad virkelig ikke noget håb om nogensinde, at skulle komme herfra igen. Det var noget som var brutalt revet fra hende dengang hendes egen moder havde solgt hende, for at skulle klare sig, efter tabet af hendes far. Hun havde prøvet at være så mild mod sin mor, som det havde været hende muligt og det havde ikke været nok. Hun havde været fanget i dette helvede lige siden. Hun havde virkelig bare valgt at skulle acceptere, at det var her hun måtte være. At Flint også måtte være her, selv på trods af, at han måtte være helt ny, så var det end ikke noget som skræmte hende det mindste. Hun måtte virkelig bare prøve, at gøre det så godt som muligt. Hun havde fået en god del at vide omkring sensuelle dæmoner, selvom det.. hun havde vel ikke noget andet valg nu? At han ikke var som sin far, gjorde det hele meget nemmere for hende. Hun holdt kysset ganske længe, til han selv valgte at bryde det og trak hende med sig ind på sengen. Hun lagde sig stille ned, selvom hun måtte mærke sit hjerte hamre som en sindssyg mod hendes brystkasse. Et sted var det virkelig med et frygteligt ubehag og så alligevel den klare spænding. Hun san en klump, som han lynede ned i hendes kjole og trak stropperne ned. Hun trak vejret dybt, vred sig en anelse under ham, for at få armene fri, så han frit bare kunne trække kjolen ned. Det var jo heller ikke fordi, at hun var vant til at blive taget hensyn til, for det var hun virkelig ikke. Hendes krop var præget af de mange slag som hun havde været offer for. Så snart kjolen var fjernet, så lå hun blottet for ham. De mørke øjne hvilede stille i hans blik. Fanget var hun allerede. Hånden strøg hun let over hans kind. "Vær mild ved mig.." bad hun stille. Hun havde aldrig prøvet det her før.

[zachariah]

Zachariah var næsten sikker på, at enhver slave ville miste håbet om nogensinde at blive sat fri igen. Han kunne næsten ikke tro andet, nu han kendte til den grove behandling. Ofte forestillede han sig, at han selv var slave for nogen. Det ville virkelig været helt forfærdeligt og underligt. Ikke omgik han slaverne specielt, men Amanda var oftest hvor hans far var, så derfra kendte han lidt mere til hende. Men han undgik helst at skulle se på nogle, for drenge blev jo også tiltrukket af hans indre dæmon og bare tanken om at være sammen med en dreng, gjorde bare hans afsky så meget større for sig selv. Hans eget hjerte bankede hurtigere end normalt. Han mente ikke at kunne huske noget om, at Amanda nogensinde havde været sammen med nogen? Han skulle indvie hende og han agtede at gøre det så godt han kunne, nu de begge var fanget i denne situation. "Ja.." hviskede han stille og trak kjolen af hende. At hun ikke havde noget indenunder, kunne han have sagt sig selv. Men alligevel, så blev han en smule overrasket. Han tvang sig selv til at lukke øjnene, for ikke at kigge. Han lod en hånd stryge ned mod hendes underliv og startede med at kæle lidt med hånden. Det var en ny følelse, man skulle vænne sig til.

[Deleted]

Den hårde behandling som Amanda var så vant til, gjorde jo automatisk at hendes håb om nogensinde at komme væk derfra, virkelig var det rene nulpunkt. Det gjorde ondt at vide, at man skulle bruge resten af livet på slavearbejde på denne måde, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket stille op mod ham. Der hvor hans far var, der var hun som regel, i og med, at hun var hans personlige favorit. Hun klaget aldrig, selv ikke når hun blev slået og hun gjorde arbejdet, selvom hun havde ondt det ene og det andet sted. Hun prøvede virkelig bare at stille manden tilfreds og det var virkelig bare helt umuligt for hende! Nu hvor det var sønnen som skulle tilfredsstilles, så måtte hun jo først finde ud af hvad han krævede af hende og direkte.. så var der ingen forventninger? Det var det som virkelig måtte forvirre hende og noget så frygtelig voldsomt i den anden ende, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om. At han fjernede kjolen så stille, gjorde hende ntet. Hun havde en flot barm til hendes kropsbygning. En anelse slank, da det heller ikke var meget som man måtte få at spise når det kom til stykket. Hun trak vejret stille og dybt. Hun nikkede blot stille til ham og tvang sig selv til at sprede benene forh am. Privatliv havde hun jo aldrig haft, så det at ligge blottet under ham, var intet som et sted kunne være nyt og så alligevel.. aldrig på denne her måde før. Benene klemte ganske let omkring hans hånd, som han påbegyndte den kælen for hende. Den ellers så voldsomme sitren som kraftigt skød igennem hende, var hende noget så frygtelig ukendt, at den måtte være skræmmende. Hun lukkede øjnene og bed sig i læben, da et ganske svagt suk måtte bryde stilheden som havde lagt sig omkring dem. Lige det han gjorde, det var.. dejligt?

[zachariah]

Zachariah hadede virkelig, at hans far faktisk var så hård ved andre. Nok havde han købt dem, men han behandlede dem virkelig som dyr og det var bare frygtindgydende for ham. I hele hans barndom, måtte han overhøre tæsk blive delt ud og det havde virkelig sat en slags skræk og mål i livet. Han ville sætte sin fars slaver fri en dag, det var han så meget mere sikker på nu, da han var tvunget sammen med Amanda. Alligevel, så var dette anderledes, da hun egentlig ikke ønskede denne nærkontakt. Hun ville vel hellere få en lussing og så blive hundset til at gøre rent et sted? Det ville han da tro. Han kildrede hende i det nedre, blot for at hun lige kunne få en forsmag for det. Han forventede intet af hende og krævede ikke, at hun skulle gøre noget igen. Han havde set, hendes flotte barm. Han stoppede med at kæle med sine fingre og fik i stedet lynet sine bukser ned. Han fik bakset hans bukser helt af og smed boxerne i samme omgang. Han hev også sin trøje af og lå nu selv helt blottet. Ligestilling, om man kunne sige det i en situation som dette. Han lagde sig mellem hendes ben og støttede på sine arme, som lå på hver side af hende. Han var ikke særlig bredskuldret, egentlig ikke ligeså mandligt bygget somsin far. Bare en lille splejs, hvis man skulle kalde ham noget. Han trykkede sig i hende, dog meget forsigtigt. Ønskede da heller ikke, at hun skulle blive for skræmt. Han begyndte med et blødt og mildt tempo, kørte i hende og lod hende bare mærke sig til nydelsen. Hans øjne var lukkede og han kyssede hendes bryst. Nappede hende drilsk i brystvorten.