I will never let go..

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og hade nyt kysse hun gav ham, hun smile og nusse blidt hans bryst mens hun lage hovede mod hans skulder. "jeg håber du får den tilladelse " hviske hun stille og smile, da hun hørte den raslende lyd var hun også på vagt. hun knuge hænderne i hans trøje og lytte indtens. "damon.. hvad tror du det er" hun var lidt muggen over at hun ikke kunne se hvor lyden kom fra, sky vogne ved lyden og knurre og så og løfte hovedet lidt, adeline blev siden ved damon og lytte intens men hørt kun lyden af ilden i bålet der fik træet til at flække og knække, hun holdt sig ind til damon og håbe det bare var en eller anden lille ræv eller hjorte, hun bed sig i læben og kunne ikke længer høre lyden og slappe lidt af igen.

[Deleted]

Damon måtte virkelig tvinge sig selv til at blive siddende. Lyden var bestemt ikke fra Kildaria eller sky, for de lå i en helt anden retning, så meget var han da klar over i den anden ende, det var der end ikke nogen tvivl om overhovedet. Han havde sluppet hende med sin ene hånd, kun for at skulle tage stille og roligt omkring hans sværd, som han måtte have ved sin side. Måske, at han ikke var i stand til at se, men han var i den grad fortrindelig med våben når det kom til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. "Jeg ved det ikke.." Hans stemme var virkelig ikke noget andet end en hvisken, for han vidste virkelig ikke hvad det måtte være, og det i sig selv, måtte faktisk være temmelig frustrerende. *Kildaria, tjekker du efter?* Kildaria var allerede oppe på benene med det samme, som hans stemme måtte lyde i hendes hoved. Hun knurrede fast og advarende. Det raslede igen i buskene. Noget.. eller nogen måtte være der. Damon trak sværdet stille og forholdt sig stille. Han holdt Adeline helt tæt ind til sig. Han nægtet, at lade noget ske med hende!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad bum stille og trykke sig ind til Damon, normalt ville hun ikke være sådan men hade være hurtige og hente sit svær eller bue. men nu knuge hun sig ind til damon og lukke øjne, sky brumme og hade rejste hovedet lidt og piske letter fartrunden med halen. adeline bed sig i læben og hørt det rasle igen, hun blev lidt nervøs og håbe ikke det var noget farlig. sky knurre og lag halen om dem som en ekster sikring mod angreb, adeline så op på damon og kunne mærke på hans krop han hade trukket noget hun gætte på et svær, hun rødme og smile og trykke sig ind til ham han var hendes helt lige nu, og det ville han altid være i hendes øjne.. busken rasle mere og nu blev adeline rigtig nervøs, og lukke øjne og gemt sit ansigt i hans hals og frygte det værste.

[Deleted]

Damon lyttede noget så frygteligt intenst til alle lydene som måtte være omkring dem. Han kunne virkelig ikke tage nogen chancer! Han lyttede meget intenst og lukkede hånden en anelse mere fast omkring sit sværd. Han holdt hende tæt ind mod sin egen favn, selv da han kunne mærke, at den ene drage måtte lægge halen lige bag ved dem. Han trak vejret dybt. "Sch..." Hans stemme var intet andet end en ganske lav hvisken. Han trak vejret dybt, idet han kunne høre en kraftig susen direkte igennem luften. Meget mere nåede han ikke at opfange, før en pil borede sig direkte ind i hans side. Han stivnede med et skrig, hvilket i den grad også fik Kilaria til at reagere. Hun brølede kraftigt, som hun selv var endt med at komme i smerte, idet hun svang med den store hale og stormede direkte mod der, hvor pilen var kommet fra. Den lette ildkugle forlod hendes gab allerede med det samme og direkte mod den busk, hvori hun kunne spotte en skikkelse siddende med en bue. Hun bed kraftigt fat i ham. Damon havde sluppet sværdet som var faldet ned langs hans side. Det gjorde virkelig ondt!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline stivne da hun hørte damon skrige, "Damon!" udbrød hun og lag panisk hænderne på hans bryst. hun følte sig vej ned og mærke første noget varmt og flydene "blod" hviske hun hæste. Sky brøle og rejste sig og fuldt efter Kildaria og brøle, adeline mærke blodet flyde og fandt frem til pilen. "sid stille" sag hun og med et ryg hev hun pilen ud. hun rev uden tøven noget af sin nederdel af og bandt hans side ind, hun ville ønske hun hade kunne se så hun beder hade kunne gøre noget for ham. hun hørte en pil mere komme susenden og hun nåde kun at skubbe damon ned før pillen sad i hendes ryg, hun skreg ikke men gave en underne lyd før hun faldt til siden, hun ryste og bed tænderne sammen. sky brøle op som hun mærke smerten selv, nu åbne hun det stor hvide gab og en flamme stod ud af hendes mund vreden hade tændt sky's ild og nu jagt hun hensyns løst hvem det en var der hade skudt mod dem med pile.

[Deleted]

Damon havde virkelig noget så grusomt ondt, det var der virkelig ikke nogen tvivl om! Han spærrede fast øjnene op. Det havde virkelig bare ramt ham som intet andet end et chok! Det var slet ikke noget som han kunne komme udenom! At hun måtte mærke sig frem til hans side og det blod som måtte være der, fik ham virkelig bare til at ryste. Det gjorde virkelig ondt! At hun rev pilen ud, fik det fast til at skulle stivne i ham. Han bed tænderne kraftigt sammen og med et kraftigt protesterende støn. Kunne de for pokker ikke få fred nogen steder?! Lyden af endnu en pil som kom susende. "A-Adeline!" Han gispede forskrækket, idet han tydeligt kunne høre, at den måtte ramme noget.. Pilen havde vel ikke ramt hende?! Han lod hånden falde mod hendes kind. "B-bliv hos mig, Adeline.." Hans stemme var virkelig mere panikslagen end den havde været længe før! Kildaria vendte sig hurtigt mod dem, idet hun søgte hen til dem og lagde sig i en cirkel omkring dem, for at skulle yde dem denne beskyttelse som de nu ellers havde brug for. Der løb råb og kalden derude og mere raslen. Den gjorde virkelig bare Damon frygtelig nervøs.

[Adeline Magarita Jakson]

Sky Brøl højt og ild stod ud af hendes mund, mens hun kæmpe for at holde hvad der lød som nærmest en mini hær tilbage. *Kildaria vi skal have dem væk Nu!* lød det fra Sky der forsatte med at spy ild, og slog med halen der ramt træer og buske der fløjt til siderne og træer der knage i hele stammen. adeline mærke damon's hænder på kinderne og gispe og bed tænderne sammen, "d-det gør ondt.." gispe hun og mærke blodet flyde ud på ryggen af hendes hvor pilen sad godt fast, hun var heldig at den ikke hade ramt helt vild vigtig nerver, men smerten var stadig stor og pine fuld. hun snøfte og lag en hånd på damon's arme, "jeg bange" gispe hun hun prøve at komme op at side men hun kunne lige nu ikke mærke sin egne ben, hun ryste og knuge hånden om damon's arme, sky kæmpe hvider *VÆK NU* lød det i deres hoveder og i kildaria mens sky gav et ekster brøl fra sig ogman hørte et træ vælte og stemme der råbte op og fod trin der stod til alle sider.

[Deleted]

Der var virkelig alt for mange lyde til, at Damon kunne følge med! Det var virkelig for meget! Hans bekymring og opmærksomhed hvilede dog mere eller mindre på Adeline end det som den måtte gøre på noget af det andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han tog roligt fat omkring hendes overarm, for at få hende til at falde sådan nogenlunde til ro. Han ønskede virkelig ikke, at hun skulle få panik. Han følte sig veje til hendes ansigt og strøg hendes kind. "Jeg er lige her.. d-du skal ikke være bange." Hans stemme var en hvisken, han ville virkelig bare have, at hun skulle kunne falde til ro igen, alt andet var virkelig bare fuldstændig ligegyldigt, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Kildaria rejste sig med et kraftigt brøl, da den sidste flok af mennesker, var endt med at blive lokaliseret. Hun kom farende mod dem med de ellers så voldsomme brøl, som man bare ikke skulle tage det mindste fejl af. Hun var der for at dræbe lige nu! Endnu en gang fik hun fat i nogen stykker som hun satte tænderne i. Knuste deres knogler som det rene ingenting! Damon mærkede sig varsomt frem til pilen i hendes ryg. Han bed tænderne let sammen, idet han tog fat omkring den og rev den ud i et fast ryk, inden han tvang hende ned til sig, ned at ligge, hvor han havde revet et stykke af hans bluse af, for at stoppe blødningen. Han trykkede hende ind mod sig og bed selv sin egen smerte i sig.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline mærke han tog fat i hende, og hun faldt svagt til ro men hun gispe stadig. da han rev pilen ud gav hun et lille skrig fra sig men mærke han trykke hende ind til sig, hun blev stille men smerten var stor i ryggen. hun så på ham og mærke hans krop ryste i sær omkring hans sår, "damon" hviske hun og følt sig svimmel. hun lukke øjne og var svimmel som bare pokker, sky hade nogle mænd i munden hun gumle på *vi skal væk og det nu!* sky ville ikke have de var der mere, end ikke i skoven var de sikker mere. adeline åbne øjne, "det min skyld...det på grund af mit arbejde" hun hade det skidt på grund af blodet der stadig flød selv om damon prøve at stoppe det, hun ryste på hovedet "jeg for farlig at være i nærheden af" hun snøfte og bed tænderne sammen i smerte.

[Deleted]

Damon nægtet simpelthen at skulle give Adeline skylden for dette. Han var jo i en lige så stor farezone udelukkende på grund af hans eget arbejde. Det var ham som bragte beskeder til og fra de forskellige steder og deriblandt også de kongelige, så det var jo kun noget som måtte komme temmelig farligt med! Han holdt Adeline helt tæt ind mod sin egen favn. Han rystede selv, selvom det som han ønskede, det var at holde Adeline sikker. Han rystede fast på hovedet til hendes ord. Han vidste, at Sky og Kildaria ville beskytte dem efter bedste mening, så han kunne faktisk prøve og slappe af. "Du må ikke sige sådan noget.." sagde han med en anelse fast tone, end det som han lige havde gjort før. "Det.. det behøver ikke bare være dig.. det kan også være mig," fortalte han stille. Hun vidste jo ikke hvad han lavede som arbejde. Det havde han vel aldrig egentlig fortalt hende? En tanke som først faldt ham ind i dette øjeblik, selvom der nu ikke var noget som han sådan rigtigt kunne gøre ved det, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Kildaria vendte blikket mod Sky. *Tag bæsterne, så tager jeg Damon og Adeline..* Hun vendte sig direkte mod dem. De store hænder som hun havde som forben med en signende tommel, så hun faktisk kunne gribe, lukkede sig forsigtigt omkring deres skikkelser, idet hun baskede med vingerne for at få dem med sig op i luften og væk derfra. Det var alt for farligt!

[Adeline Magarita Jakson]

Sky brøle som svar, og for løs på dem. hvor meget de en slog på hende og prøve at skade hende kom der kun skrammer, igen stod ild ud af hendes mund og man hørte skrig fra folk der brændt. adeline knuge sig ind til damon og mærke de blev løfte op og den sugen fornemmelse af at de kom op i luften, "Sky.. hvor sky!" hun knuge sig ind til ham uden at rør for meget ved hans sår, hun ned og forstod ikke hvad han mente med hans skyld, men hun ville ikke køre i det nu. lige nu var han vigtigst og at de kunne komme i sikkerhed, "men hvor skal vi hen.. hvor kan vi være i fred.." hun bed sig i læben og sukke ane ikke sin leven råd hvad hun skulle gøre og hvor de skulle tag hen vist hun ikke, hun kysse damon på munden og hun ryste tydelig vis hun var så bange for pilen hade ville tage ham fra hende, hun slap dog hans læber hurtige og nusse hans kinder og håbe han ville blive beroliget.

[Deleted]

Damon havde virkelig ikke det midnste imod, at de blev hævet op i luften af Kildaria. Det var virkelig ikke første gang, at han havde prøvet at skulle blive løftet på denne måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han havde virkelig ondt i siden, selvom hans bekymring for Adeline virkelig ikke fortog sig det mindste. Det var virkelig frygteligt! At han ikke kunne beskytte hende som den kvinde han måtte elske og holde af. Det var simpelthen bare for dårligt når det kom til stykket, det var der ingen tvivl om. Han holdt stadig tæt omkring hende. At have hende tæt ved sig, var virkelig også det eneste som i det hele taget, kunne formå, at gøre ham rolig på nogen som helst måde overhovedet, det var der om ikke andet nogen tvivl om, når det kom til stykket. "Vi skal nok finde hende.. i god behold," hviskede han stille. Det var hende et løfte. Han kunne virkelig ikke drømme om, at skulle efterlade Sky her! Han gengældte tydeligt og glædeligt hendes kys. Det at have hende så tæt på, var ham i sandhed en lettelse uden lige, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om. Han blinkede let med øjnene, selvom det virkelig ikke var nogen forskel for ham. Han kunne jo stadig intet se. "Jeg.. undskyld, jeg ikke kunne beskytte dig.." Hans stemme var præget af en skyld. Han tog roligt omkring Adeline og holdt hende tæt ind mod sig. Kildaria gik stille ind for en landing udenfor skoven og lidt mere ude på de åbne græsmarker, hvor hun landede så forsigtigt som det var hende muligt. *Klarer i den?* lød hendes stemme i begges hoved.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline knuge sig ind til damon, hun hade hænderne i hans nakke og op i hans hår. "det okay.. bare er her ´hos mig er alt okay.." hun knuge sig ind til ham og var bange for sky ikke ville komme tilbage.. i live.. adeline mærke kildaria lande og hørte hendes stemme, hun nikke stille "jeg er okay.. hvad med jer" hun lod hænderne føle på damon for at sikker sig der ikke vare flere sår. hun mærke hvor svimmel hun var og lukke øjne, "jeg har det ikke så godt" blodt var stille lidt men hun hade mist en del, og den særlig heale væske hun hade var på ryttersadlen sammen med sky, andelines arme blev lidt slappe i det og hun holdt sig ind til damon så hun ikke vælte til siden, det hele snorre rundt mens hun mærke frygtens for sky's liv og deres egne buller gennem hendes krop, sammen med adrenelint der pumpe som en gal.

[Deleted]

Kildaria lagde dem ganske så forsigtigt ned på jorden igen og blev ellers ved dem for et lille øjeblik. Hun havde i den grad ikke i sinde, at skulle lade Sky kæmpe dette slag alene, det var helt sikkert! Hun nikkede blot tilfredst. De var begge i en fin orden.. så godt som det nu var dem overhovedet muligt, at skulle være det, så ville hun da bestemt heller ikke klage, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. *Glimrende.. bliv her.. Og Damon? Kald på mig ved det mindste.* Hun vendte sig mod ham og alligevel med en let alvorlig stemme. Damon nikkede blot og lod Kildaria tage afsted igen. Smerten måtte han virklig bare bide i sig for nu, for han ønskede virkelig ikke, at skulle gøre hende mere bekymret end det som godt måtte være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak vejret lettere dybt, idet han vendte sin fulde opmærksomhed mod Adeline istedet for. At hun ikke havde det godt, det kunne han godt forstå og det var i den grad også det, som måtte skræmme ham meget mere end hvad godt måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet! Han strøg hendes kind og holdt hende tæt ind til sig, så hendes hoved kunne hvile mod hans bryst. "D-det ved jeg min kære.. Jeg er hos dig.." Hans stemme var intet andet end en hvisken. Han prøvede at finde en ro i kroppen, selvom det virkelig kke var nemt på nogen måde! Dette var ikke hendes skyld. Denne gang, var det i den grad ham som måtte føle en stor skyld.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline mærke han lage hendes hovede mod hans bryst, og hun trak vejer roligt og holdt øjne lukke mens hun lutte til ham. "jeg glad for jeg mødt dig" hviske hun helt stille, og hade hænderne mod hans mave. "Jeg elsker dig.. lige meget hvad.." hun så op på ham tros mørke omslutte hendes blik da hun jo var blinde, "det ikke din skyld.. på ingen måde" hun hade nærmest kunne føle det på ham, at han hade skyld følelse. "hvordan har dit sår det" spurte hun stille og holdt hovedet mod hans bryst mens hendes ben lå strakt ud i det bløde mos græs de lå på, hun prøve selv at finde ro men det gik ikke, sky kæmpe lige nu som en gal og hade trukket sig lidt tilbage, nogle træer stod i flammer og sky blev ved med at høre folk der drøne mod hende.