I will never let go..

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke lade være med at smile i hele hovedet. Hvordan i alverden skulle han kunne lade være med det?! Han sad endnu trygt på Kildarias ryg, idet at de måtte søge over skoven i det store Procias. Han havde aldrig nogensinde oplevet det, at skulle være utryg der og så længe, at Kildaria måtte være der, så kunne det vel heller aldrig nogensinde gå helt galt, kunne det? Kildaria kom med et stort og tydeligt brøl, idet at hun søgte efter en åbning i de store trækroner som hun kunne søge direkte igennem for at lande godt og solidt på den store skovbund. Her var der en anelse mørkere og en anelse køligere, eftersom det var svært for solen at trænge igennem, selvom det virkelig ikke var noget som havde det mindste af betydning for Damon det mindste. Kildaria førte sit hoved hen til sin kære rytter, for at hjælpe ham ned fra hendes ryg. Damon smilede som aldrig nogensinde før. Han vidste, at Adeline måtte være lige efter ,for det havde det jo været siden de forlod deres forrige sted. Nu håbede han jo virkelig bare, at de kunne få lov til at være alene og bare dem, uden at skulle forstyrres af det ene eller det andet, for det var virkelig noget som kunne irritere ham og noget så voldsomt endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af på nogen som helst måde overhovedet. Det var praktisk talt noget som virkelig måtte irritere ham. At hun ville sige op for hans skyld, glædet ham dog. De skulle nok finde noget som hun kunne lave som ikke ville være nært så farligt som det hun måtte lave i øjeblikket, det var et løfte som han i den grad agtet at skulle give hende og på alle måder! "Er hun på vej?" spurgte han stille. Kildaria vendte blikket op mod den store himmel. *De er ikke langt bag, Damon,* svarede Kildaria roligt og vendte blikket mod sin rytter igen. Hun tog fat i hans klæder og førte ham væk fra 'landingsbanen' og en anelse mere hen i skoven, så Sky ville have muligheden for at komme ind for en god landing selv.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline holdt godt fast i sky, der fløj en smule urolig og ujævnt på grund af sin sår. *pas nu på dig selv sky* lød adelines tanker i hendes kære sky's hovede, *jeg har det fint* lød det bare fra sky der brøle men ikke så kraftig som hun pleje, sky fuldt efter kildaria og lande tæt på hende uden at ramme damon, men hun landet tungt og med et ordenlig bump. sky puste og trak vejer hurtige, "rolig sky rolig" hun strøg den kære sky over halsen, mens et smile brede sig over hendes læber. hurtig kom hun ned og følte sig frem, hen af sky. enlig.. enlig alene med damon uden de kunne blive forstyrret af arbejde ind skovens dyr, sky brumme og lag hovedet tæt på Kildaria *du godeste det var hårde ind jeg regne med* lod det fra sky til kildaria, adeline følt sig frem og hade hænderne frem for sig "damon" kom det fra hende mens hun prøve at pejle sig hen hvor han var henne, hun smile stort og hade ikke være så glad i flere år. hun smile bare som en sol mens hun vente på hun stød på damon på en eller anden måde.

[Deleted]

Damon kunne høre Skys kraftige vingeslag og bare af den tanke, så kunne han virkelig ikke lade være med at smile. Han blev stående tæt ved Kildaria. Den store drage som ville vie livet til at beskytte ham og han vidste det jo udmærket godt, hvilket i den grad også måtte være med selv den største tilfredshed på absolut alle tænkelige måder overhovedet, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Han kunne mærke det i jorden, da Sky måtte lande. At det måtte have været en hård tur, var han allerede temmelig godt klar over, selvom det nu så ud til at være gået temmelig godt også af den grund. Nu hvor de havde muligheden for at være alene og det var jo trods alt også her, at han var temmelig godt kendt selv, så det kunne vel også egentlig bare tolkes som noget godt? Kildaria vendte sig stille mod Sky og lod hovedet stryge let mod snuden. *Du klarede det flot.. Hvil du bare,* svarede hun roligt tilbage igen, idet hun roligt lagde sig ned selv. Hun hjalp stille Damon hen til Adeline, så han kunne lægge armene roligt omkring hendes skikkelse og trykkede hende ganske roligt ind mod sig. "Jeg er lige her min kære," hviskede han stille. Han var glad. Hun gjorde ham virkelig bare så frygtelig glad! Han plantet et stille kys mod hendes pande. "Her kan vi være alene," afsluttede han med et stille smil på læben.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline mærke damon's arme om sig, og hun smile stort og lag blidt armen om ham mens hun smile stort. det var betryggen at være i hans arme igen, hun lukke øjne og nød duften af ham og holdt fast og smile. sky lag hovedet ned og trak vejer dybt og så på dem, *sødt.. * lød det fra hende før hun lukke øjne i og sov tungt, adeline smile og åbne øjne igen selv om det ikke gave nogle forskel. adeline smile og så på ham, "jeg må nok heller lave bål til os.. der er en smule.. koldt.." hun putte sig ind til ham og smile og nusse ham på ryggen mens hun smile og nød det virkelig, hun var sikker på det var det rigtig hun gjorde.. at droppe sit job for at blive sammen med ham, det ville kun blive vidunderlig i hendes øjne.. "jeg elsker dig" hviske hun stille og rødme mens hun hade hovedet mod hans bryst.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke andet, end at nyde at skulle have Adeline ved sig. Det var der end ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trykkede hende roligt ind mod sin egen krop og med det stille smil på læben. Han kunne simpelthen ikke lade være med det når hun var i nærheden! Kildaria lagde sig roligt ned ved siden af Sky og med hovedet tæt ind mod Skys krop, alt imens hun lå opmærksom på Damon og Adeline. Der måtte virkelig ikke ske nogen af dem noget. Damon vendte blikket stille ned mod hende. Han vidste at Kildaria ville holde øje med dem. Han havde allerede mange planer. Han ville op og søge tilladelsen ved de kongelige til, at de kunne slå sig ned her.. bare ham og hende, samt de to store drager, for her kunne de vel også få lov til at leve i det fri? Han smilede et stille smil og skænkede hendes pande et nyt og stille kys. Han strøg hende roligt over ryggen. "Det lyder godt... Sig til hvis du har brug for hjælp," sagde han roligt. Han trak den ene hånd til sig og strøg hendes kind. Han kunne simpelthen ikke få nok af hende. Hun var virkelig værdifuld for ham og det, at skulle høre hende sige de ord, fik ham virkelig bare til at smile mere end noget andet. "Jeg elsker også dig," afsluttede han med en stemme blot præget af den klare ærlighed.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og rødme da han kysse hende på panden, hun smile og nød hans nussen. "jeg skal nok sig til vis jeg får brug for dig" hun smile og trykke sig ind til ham, men til sidste slap hun ham og begyndt at finde grene med fødderne, ved at lade dem glide over jorden til hun stød på en gren. hvor efter hun samle dem op stille og rolig, til sidst lag hun alle grene i en bunke og lave et bål og lave en bunke grene sp de bare kunne tag når der skulle mere på bålet, "sky vil du være så sød" sky hæve sløvt hovedet og ført det hen til bålet og fik lave lidt flammer så bålet blusse op, "tak sky sov bare hvider" sky lag hovedet tilbage tæt på kildaria. adeline sad på knæ ved bålet og mærke varmen fra flammerne der blusse mere og mere op, "så der bål kære" sag hun stille og rødme, "jeg har lidt brød i min rytter taske vis du er sulten" hun så mod bålet og søger for hun ikke sad for tæt og at damon ikke gik ind i bålet, hun hade armen lidt ud til siden for at se om han var tæt på hende.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke gøre noget andet end at nyde at være sammen med hende, og det var bestemt også noget som han måtte gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han kunne ikke lade være med at smle og han kunne heller ikke lade være med at le. Han slap hende stille, som hun begyndte at samle grenene sammen, hvor han bare valgte at blive stående for ikke at ende med at komme i veen for hende, for det var virkelig ikke noget som hun måtte ønske. Han lod hovedet søge let på sned, som hun måtte samle grenene sammen og Sky fik det til at blusse op i flammer. Varmen kunne han mærke. Han gik mod det med varsomme skridt, hvilket tydeligt måtte fange sig af Kildarias opmærksomhed. *Pas nu på..* bad hun med en rolig stemme. Damon himlede med øjnene. "Jeg skal nok være forsigtig," sagde han med en kortfattet tone, idet han roligt nåede hen til bålet. Han fumlede sig vejen frem til Adeline, hvor han ganske roligt og ekstremt varsomt, satte sig bag ved hende og lod hænderne roligt søge omkring hendes slanke liv. "Jeg sidder ganske fint lige her.. Vi kan spise senere? Så.. så regner jeg også med at søge til slottet og søge en tilladelse," afsluttede han med et stille smil på læberne. Måske at det måtte være, at gå hurtigt frem, men alligevel.. Han ønskede at være sammen med hende.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og sad roligt ved bålet og mærke damon's hænder om hendes liv, hun smile og og lag sig lidt tilbage. "en tilladelse " sag hun stille og nusse hans hænder og smile, hun nød varmen fra bålet og varmen fra damon. det var sådan en vidunderlige følelse at være hos ham, hun sad bare og smile som en sol mens hun slet ikke tænkt på andet ind ham, han var noget af det bedste hun hade oplevet i sin leve tid, sky sov tungt og det kunne høres på hendes dybe vejrtrækning, og letter snorken der fik adeline til at små le og trykke sig blidt ind til damon mens hun nusse hans hænder, selv om alt var sket så hurtige var hun ikke bange, hun smile og glæde sig til at være hos ham for altid eller så længe han nu ønske at have hende, hun ville gøre alt for han var lykkelig, give ham alt hvad han kunne ønske sig eller i vært fald prøve at give ham det selv om det nok var svært at give ham alt, hun dreje hovedet mod ham og kysse ham på kinden og smile blidt.

[Deleted]

Damon kunne virkel.g ikke lae være med at smile ved den tanke alene. Han nikkede blot stille til hendes ord og lod hende roligt sætte sig ind i hans favntag. Han ville virkelig gøre absolut alt for at beskytte hende, hvis det skulle være tilfældet og med alt hvad det måtte kræves af ham, at skulle gøre det! Han ønskede hende virkelig intet ondt og han ønskede noget så inderligt, at hun ville formå at falde til ro og leve et relativt normalt liv sammen med ham. Det ville da klart også være det bedste. Han nikkede med et stille smil. "En ganske særlig tilladelse," sagde han med en rolig og let stilfærdig stemme. Det var end ikke noget som han kunne formå at lægge skjul på lige netop nu, det var end ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste lige netop nu. Han tog roligt imod hendes kys og nød ellers bare det faktum, at hun strøg ham over hans hænder, for det var i sandhed en dejlig følelse. Kildaria havde lagt hovedet ned ved siden af Sky og slappet ellers roligt af. En god ting var det jo; Damon vidste, at hun stadig holdt øje med dem. Damon trak roligt sin ene hånd til sig, lod den søge mod hendes hage, og vendte hendes blik mod sig, langsomt og forsigtigt. "Hvis du da vil bo sammen med mig," hviskede han roligt. Han plantet et varsomt kys ved hendes mundvige.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og putte sig bare ind til ham og nøs det rigtig meget, hun smile og mærke han løfte hendes hage op, "særlig tilladelse " sag hun stille før hun mærke han kysse hende på mund vigen, hun rødme og smile og nusse hans ene hånd hun hade tilbage i sin hænder, "jeg ville elske at bo sammen med dig damon.. det ville jeg virkelig" hun smile og kysse ham forsigtig og ømt på munden, hvor efter hun lag hovedet tilbage og nød at sid op af ham, det var hyggeligt at side der med ham ved det varme bål. men stilheden gjorde hende en smule nervøs, selv om hun vist sky og kildaria ville passe på dem, men det var stadig lidt uro i hende. hun hun putte sig ind til ham og smile, mens hun nød varme som gjorde hende helt søvnig hun så mod bålet og ville ønske hun ikke var blind og dog vis ikke hun hade være blind hade hun ikke haft de god sanser og så hade hun muligvis ikke haft så god en forbindelse med damon, muligvis hade han måske ikke brudt sig om hende fordi hun ikke kunne forstå ham så godt som nu.

[Deleted]

Adeline gjorde ham virkelig noget så frygtelig lykkelig, at man skulle tro, at det var løgn. Han var virkelig bare så glad og så smilende når han endelig var omkring hende. Han følte slet ikke, at han havde det handikap i og med, at han faktisk ikke kunne se det mindste. Han havde allerede dannet sig det smukkeste billede af Adeline i hans hoved og det var end ikke noget som han kunne eller ville skjule for hende på noget som helst tidspunkt på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om. Han kunne ikke undgå at smile, selv ved at sidde her med hende i favnen. Stilheden måtte han bare nyde, også selvom hans øre var på stilk og han vidste, at Kildaria var opmærksom for dem begge, så var han helt overbevist om, at der intet ville ske. Hendes ord lettede ham virkelig. Han vendte blikket endnu en gang mod hende. Det ville nok blive en udfordring i sig selv, at skulle få en hverdag til at fungere, men han var mere end villig til at give det et forsøg. Han kunne virkelig ikke lade være med at smle ved hendes ord. Det var virkelig bare noget som måtte bringe ham denne form af lettelse og uden lige på alle tænkelige måder. "Jeg agter at søge til slottet og bede om en permanent tilladelse til at bo herude.. hvor vi kan være i fred og ro.. bare dig og mig.. hvis du vil," hviskede han stille. Han gengældte glædeligt hendes kys og med den form af intensitet og nærmest en længsel, som han faktisk måtte mangle og savne det.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline sad bare og nød hans nærvær, hun smile og så på ham. "mener du det.. bare os to" hun rødme og kunne se det for sig og rødme og små fnise men smile bare og rødme mere da han kysse hende på den måde, hun troede hun skulle smelt i hans arme. hun lukke øjne og kysse ind med samme intensitet og længsel som han måtte vis i det kys, hun holdt hænderne på hans bryst og nød kysset så længe det nu vare, hun hade det meget varmt nu og hendes hjerte hammer der ud af, hun brød kysset og gispe svagt og holdt sit hovede ud for and hans og deres læber var kun få cm fra hinanden, så hun kunne næsten mærke de ikke var ret langt væk fra hende hun smile og nusse hans kind og smile blidt og åbne øjne igen selv om hun intet kunne se.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke lade være med at smile ved Adelines ord, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om. Selvom han måske ikke kendte hende så godt, så betvivlede han virkelig ikke, at det var hende som han ønskede at skulle tilbringe tiden sammen med, det var i den grad også helt sikkert. "Hvis du vil..." sagde han stille. Han ville virkelig ikke have, at det skulle være med tvang eller noget lignende, for det ville de virkelig ikke få det mindste ud af når det kom til det store og hele, så var det jo heller ikke meningen, at det skulle være på den måde, det var i den grad også helt sikkert når det kom til stykket. Det havde han jo så i bund og grund heller ikke det mindste imod når det kom til stykket. Han holdt hende let hen i kysset inden han roligt brød det, selvom det virkelig ikke var noget som han gjorde med sin gode vilje. "Vi er sikre herude," hviskede han stille til hende. Han åbnede øjnene, selvom han absolut intet kunne se, det var helt sikkert. Han lod hovedet søge let på sned, hvor han roligt lod panden møde hendes, selvom det skete med selv den største forsigtighed. "Du betyder virkelig meget for mig, Adeline.. Jeg ønsker ikke at miste dig.."

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme meget og så bare ned og nød hans stemme, den var behagelig og en man ikke blev træt af at høre. hun smile og holdt bare armen om ham, "du betyder også virkelige alt for mig damon.. jeg ville heller ikke miste dig" hun smile og rødme og nød at have panden mod hans, og sad bare og nød deres tid sammen. "damon... tror du at du får den tilladelse.." spurte hun stille og så op på ham men holdt panden mod hans, mens hun nusse ham i nakken. hun smile bare stort og nød sådan at sid hos ham, hun kunne ikke lade vær og skænke hans læber et ømt kys mens hun lag hænderne på hans bryst og kunne mærke hvordan han hjerte slog rolige slag, sky snorke og vippe ind i mellem med halen eller puste røg ud gennem næsen.

[Deleted]

Kildaria blev liggende henne ved siden af Sky og sørgede for, at det hele foregik som det skulle. Damon kunne virkelig ikke lade være med at smile. Det lettede ham i sandhed, at skulle høre Adeline sige de ord, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han holdt roligt den ene arm omkring hende og den anden som roligt måtte stryge henover hendes kind, selvom det var en handling som foregik ganske så roligt og stille. Det var jo heller ikke fordi at han ønskede, at der skulle ske hende noget som helst. Han ville virkelig aldrig tilgive sig selv, hvis hun skulle komme til skade! Hendes ord fik hans hjerte til at slå godt og fast mod hans bryst. Det var virkelig bare noget så frygtelig behageligt, det var der heller ikke nogen tvivl om. "Du ved ikke hvor glad du gør mig," sagde han stille. Han kunne virkeig ikke være andet end ærlig overfor hende. Han lod blikket falde stille, da hun lod hænderne stryge over hans bryst. Han mødte hende glædeligt i hendes kys og gengældte det, i sig selv, med den største fornøjelse som aldrig nogensinde før! Han sendte hende et let og stille smil og nikkede. "Jeg håber. Jeg har arbejdet for slottet i en god del år nu.. Jeg vil i hvertfald gøre et forsøg," sagde han roligt og dog med en bestemt tone. Han så pludselig op, da han hørte noget rasle i en busk lige i nærheden.