By the lake

[bella]

Ethvert menneske med hjerte, ville altid ære og elske deres mødre, uanset hvorhenne de var. Det var i hvert fald Bella's indstilling og derfor tog hun ikke det som et svagt tegn. Det var et tegn på at være stærk. At kunne elske, var noget af det mest stærke i verdenen. Kærlighed kunne virkelig overvinde… alt. Hun rullede blot øjne af ham. "Jeg er ikke noget barn, Hr., det må de snart forstå," sagde hun med en halvkølig tone og kneb øjnene fast sammen. Let vædede hun sine læber, og hun lod skjoldet falde da tågen var væk. Hun så indgående på ham og kiggede ham lige i øjnene. Det var som om, det at have set hendes mor, have taget alt frygten var hende lige for nu. Hun svang med hånden og sendte den mørke energi bort. Var der en af hendes 1/3 racer der kunne noget godt, var det warlocken. Den var jo trænet. "Ja.. Det behøver jo ikke være et skjold, som det skjold jeg havde oppe før," sagde hun dæmpet og kneb øjnene svagt sammen. Hun spændte i fingrene og nød næsten, at kunne forsvare sig lidt.

[pacman]

Seth stod blot ganske stille og betragtede hvordan pige barnet ganske fint blokkerede hans simple magi i at ramme hende.
"Bane.. Seth Bane.. Og hvor gammel er de.. otte.. ni hundrede år gammel?.."
Hun virkede ikke til at være ældre. Men hvad skulle han vide, det var blot gæt værk. Men så noget kunne hun i det mindste finde ud af. Men mon ikke blot det var som en normal warlock.

"Flot.. så barnet kan faktisk en hel del mere end forventet.. men stadig kun forsvare.. hvor længe mon du overlever med den holdning"
Seth trak blot på skulderne lidt efter at have talt og med en kort hurtig bevægelse så kastede han en ny bølge af mørk energi direkte imod pige barnet igen.. Forskellen fra før var blot han ikke holdte igen. Dog var det jo stadig en simpel warlock besværgelse, som næsten alle lærte fra starten, men Seth's var stadig yderst kraft fuld.

[bella]

Bella vidste egentlig ikke, hvornår hun 'rigtigt' blev i de voksnes rækker. Hun levede trods alt bare livet. Var tvunget til at modne, for at kunne klare sig selv. Lige nu savnede hun virkelig Caleb. Hendes elskede fyr. Hun kneb øjnene let sammen. Så gammel var hun jo ikke engang. Hun var faktisk usikker på, hvor gammel hun helt præcist var. Hun fejrede ikke hvornår hun blev et år ældre. Men hun måtte vel være.. Mindst 350-400 år nu. Hun nikkede bare kortfattet. Han måtte vel gerne gætte rigtigt lige der. Han behøvede ikke vide, at hun vel et sted stadig var et barn? I menneskeår, var hun jo ikke mere end 16-17 år (som hun lignede). Øjnene kneb hun let i. Ja, hun kunne noget. Og hun forsvarede sig jo bare, hvorfor angribe? Det gjorde ham vel bare mere sur. Hun satte det ene ben støttende lidt bag det andet, dog ikke med stor mellemrum. Hun dannede et skjold, selvom besværgelsen alligevel fik hende skubbet i jorden og det havde givet et godt tryk imod hendes krop. Hun landede 2-3 meter tilbage på ryggen. Hun satte sig hurtigt op, og hurtigere end han ville kunne se, var hun oppe at stå. Fordelen var hendes spiderace.

[pacman]

"Nu ikke begynde at skuffe mig allerede"
Seth tog et par skridt frem imod pige barnet, der yderst hurtigt var kommet op og sidde igen. Ja faktisk havde han ikke opdaget det før hun var oppe fra jorden igen.. Utroligt med alle de små triks hun gemte oppe i ærmet.
"Igen de bliver så hurtigt stille..
Seth syntes faktisk lige den ting var så kedelig. Hun havde lydt så selv sikker fra starten, men nu var det som om katten havde stjålet pige barnets tunge..
"Havde da håbet på lidt mere"
Seth lød ganske skuffet og betragtede blot pige barnet for an sig. Hvad skulle han nu stille op. Hun var bestemt ikke værdig til hans styrke hvis hun ikke engang kunne stå fast til en simpel besværgelse, blot med ekstra styrke.
Seth satte igen sin stav ned i jorden og kul sorte flammer kom straks op fra jorden rundt om pige barnet. De var ikke højre end 5 centimeter dog, men de skabte en cirkel rundt om hende. Og stille og roligt kom flere flammer til syne og skabte nogle runer.
"måske skal jeg blot gøre dit liv lidt mere spændene frem over.. "
Seth havde endnu ikke kastet nogen besværgelse eller forbandelse. Alt kom lidt an på hvordan hun reagerede på det hele. Men det var da klart han ville stoppe hende fra at stikke af.

[bella]

Bella kneb øjnene let sammen. Det så vidst ud til, at alt gjorde det værre for hendes del. Om hun så var stille eller sagde noget. "Slet ikke da," sagde hun roligt og lagde hovedet på skrå. Hun gik lidt omkring ham, og holdt øje med ham. Hun lugtede hans blod, men det mørke der var i ham, gjorde det ikke ligefrem til en god duft. Hun smilede køligt. "Du har jo ikke spurgt mig om noget," sagde hun roligt og lettere hånligt. Kunne han ikke se det? Hun havde ikke brug for at tale. Hun trak på skuldrene og så på ham. "Du håber forgæves," sagde hun med et koldt grin og skulle til at tage et skridt, da de sorte flammer dukkede op på jorden. Hvad var nu det? Det dannede en cirkel og også runerne. Hun fnøs dæmpet, slog hænderne fast sammen og forsvandt i en mørk flamme og dukkede op 5 meter bag ham i stedet. "Hvordan vil du dog gøre det?" spurgte hun stille og lagde hovedet på skrå. Hvis de skulle lege, kunne hun da nok være med på den!

[pacman]

Seth blinkede et par gange da pige barnet forsvandt i en mørk flamme.. Åhh suk, det var jo bare besværligt det her. Nå men just ikke fik det da fordrevet tiden.
"Det må du jo blot vente med at finde ud af lille barn"
Seth stod stadig med ryggen til pige barnet og havde ikke rigtigt tanker på at skulle vende sig om, han kunne høre og føle hende til stede værelse.
Han slog sin stav ned i jorden igen, og cirklen med fammer blussede pludselig op. Flammerne begyndte at samle sig og tage form ganske hurtigt.
Der begyndte at komme flammer fra Seth's venstre arm. 4 tegn brændte hul igennem hans jakke men ikke mere end det.
Flammerne i cirklen havde samlet sig til et for overbøjet væsen skabt kun af sorte flammer. Dens øjen lyste dog gult op og i dens pande kom en enkelt rune til syne. Med det samme den var kommet til syne blev der lagt en aura af frygt og rædsel over stedet som strømmede ud fra væsenet.
"Eventuelt lade den følge dig et par hunderede år"
Væsnet forsvandt med det samme blot for at dukke op lige foran pigebarnet hvor end hun nu måtte befinde sig nu. Seth bekymrede sig ikke meget om et angreb imod sin ryg. Han var beskyttet af sine runer på sin stav.

[bella]

Bella kneb øjnene let i. Hun kunne egentlig let fordufte herfra og så forsvinde. Hun måtte også finde Caleb. Fortælle om sin lille oplevelse til aften. Hun ville ikke gå alene ud igen, i hvert fald ville hun næste gang forsvinde før at hun overhovedet kunne komme i kontakt med nogen som helst person. Det endte bare skdit. Hun stod hvid i ansigtet, da hun så at flammen dannede et eller andet væsen. Hun bakkede et par meter, fuldstændig mundlam de første minutter. Da den kom hen foran hende, endte hun med et lettere forskrækket skrig. Hun bakkede. "Nej..!" udbrød hun fast og trampede i jorden, hvilket dannede en mørk aura over jorden. Auraen samlede energi i kort tid, før den fløj direkte mod monsteret foran hende og prøvede på at skulle udslette væsnet og sende det tilbage hvor de kom fra - henne ved runecirklen. Hun var en smule bange, men hun udtrykte det ikke rigtigt. Hun skulle bare af med den ting der. Hun stod lidt. Hun ville hellere have en god omgang tortur, end at blive forfulgt af frygt og rædsel i et par hundrede år!

[pacman]

Væsnet nærmest sprang i luften da det blev ramt af hendes energi, men det var blot for at samle sig endnu engang hvor den stod og den udstødte et skrig der nærmest kunne fryse ild til is.
"Rolig nu.. Den her er blot en af mine følger jeg har fået igennem tiden"
væsnet forsvnadt igen fra hvor den stod og dukkede op ved siden af Seth og nærmest ændrede form så den kunne sno sig omkring Seth's stav.
Seth havde påtvunget ånden til at følge hans kald mange år tilbage. Det havde just ikke været nemt da den fodrede sig på andres frygt og var rimlig god til at kalde frygt frem i de fleste.
"Så pige barn, jeg har allerede lidt andre ideer"
Seth lod igen sin stav slå imod jorden og kan kastede en krops lås beværgelse imod pige barnet. Ramte den ville besværgelsen automatisk tvinge hende til at blot stå stille. Men det sjove ved den besværgelse var at man nemt kunne prøve at kæmpe imod, men så ville besværgelsen stramme sit greb og begynde at brække forskellige knogler på personen ind til de gav op og blot lå stille.

[bella]

Da væsnet sprang i luften, tog Bella hurtigt lettelsen på forskud. Den samlede sig igen. Skriget fik det til at løbe koldt ned over hendes ryg, og hun stod bare lettere stille uden at se påvirket ud. Hun nikkede bare og kneb øjnene let i. "Så må du jo hellere holde den til dig selv," sagde hun stille og håbende. Hun mærkede dog en lettelse, da Seth fik den til at sno sig omkring hans egen vandrestav. Så kunne de vel gå videre i 'legen'? Hun sukkede dæmpet og fnøs, da han kaldte hende pige barn. Hun var ikke et barn! Det var ikke hvad hun så sig selv som i hvert fald. Måske ung, men ikke et barn. Ikke i hendes egne øjne. "Hvilket?" spurgte hun stille. Kropslåsen, så hun faktisk ikke komme. Den gled hen over jorden på sin lumske måde og låste hende fuldstændig. Hun stod som forstenet. Hun kæmpede dog. Selvom hun måtte stoppe, da det føltes som om at hun blev holdt i luften og trukket i arme og ben. Hun gispede let. Hun turde end ikke i sige noget.

[pacman]

"Finder du ud af tids nok lille barn"
Seth var faktisk lidt skuffet over at det havde lykkes at fange hende så nemt. Men ja, nu var det jo sket, og ville være for besværligt at slippe hende fri blot for at fange hende igen.
Hvad havde han entelig i tankerne, ja en forbandelse eller to.
Han gik roligt nærmere på pige barnet ganske overvejende over hvad han nu skulle udsætte hede ofr. En forbandelse ville jo typisk vare i lang tid til hun selv fik den fjernet. Men at få fjernet de forbandelser Seth lagde var ikke altid nemt. Der skulle nogen til med stor magt.
"Spørgsmålet er nu.. Give dig en lille forbandelse du må kæmpe med ind til du endelig finder en måde at fjerne den.. blot skade dig her og nu.. Eller begge dele"
Seth vidste ikke helt hvad han skulle vælge.

[bella]

Bella blev stående i spænd. Hun ville virkelig gerne af med det her. Det var ubehageligt at have følelsen af at blive revet i fra alle sider. Hun endte med at prøve at tale og det gjorde heldigvis intet ved hendes krop. "Nå, så det gør jeg?" var hvad hun sagde. Øjnene kneb hun fast sammen og hun ønskede virkelig bare at finde Caleb. Hvorfor kunne Caleb ikke lige komme forbi og redde hende. Hun kneb øjnene i og prøvede at bryde kropslåsen med en besværgelse. Hun håbede virkelig at kunne bryde den. Men hun ville dog stå stille, som om den stadig var der, hvis hun kunne bryde den. Hun kneb øjnene sammen. "Altså, at skade mig nu ville jo være sjovere… så ville du selv høre min smerte," sagde hun stille. Det var hvad hun mest ønskede af de 2, så prøvede bare at opfordre ham.