Post by isaac on Jul 11, 2010 9:34:01 GMT 1
Dagen var ganske normal, mange fulgte blot deres rutiner, ligesom Jordens kredsløb. Solen var endnu engang stået op, og bagede ned over markedet i Manjarno. Folk fra boderne råbte og skreg, for at sælge deres varer og lokke kunderne til. Folk var i gang med deres arbejde, og for en gangs skyld var soldaterne i Manjarno også i gang med deres arbejde. De var i færd med at jagte en gennemsnitlig høj mand, med en mat mørkeblå kappe omkring sin krop, og så et sært lille firbenligende væsen, som rent faktisk var en drage. Mandens ansigt var gemt under den mørkeblå matte kappe, men man kunne lige få et glimt af hans lange sorte hår, med det blå skær over sig, når vinden fik det til at svaje. De fleste mennesker trådte til siden, så de kunne komme forbi, og for ikke at blive trådt ned, for det så ikke ud til at soldaterne ville stoppe pga. noget eller nogen!
Det havde været en ganske almindelig morgen for Isaac. Han var vågnet i sit store château, og skulle egentlig lave sine daglige pligter, men han måtte ærligt indrømme, at det havde kedet ham. Han blev desværre så hurtigt rastløs, så han havde besluttet sig for at lave lidt rav i byen denne formiddag. Det kunne jo blive så kedeligt at være så rig og fornem, og at skulle passe alle sine pligter, så Isaac havde brug for en fridag! Han var taget til byen, sammen med hans drage Pixarius, den formskiftende drage. Han var som sædvanlig i sin mindre udgave, og lignede en lille babydrage, med sine perlelignende øjne. Han havde taget sin mørke kappe omkring sig, og lignede næsten mest af alt, en farlig mand. Pixie sad på hans skulder, imens han havde kigget på de forskellige ting i boderne, og der var faktisk noget, som var faldet over hans smag. Det var en lille gulddrage statue, og han var jo blevet helt vild med drager, nu hvor han var blevet dragerytter. Så han havde med vilje, taget den for øjnene af soldaterne, der nu jagtede ham igennem hele byen.
”Tølper, kom tilbage!” råbte den ene soldat, der også havde trukket sit sværd. Isaac kunne ikke lade vær med at more sig over dem. Det var godt og sundt med en lille løbetur, det var til gengæld mere forfriskende at have sværd lige i hælene på sig, som blot ventede på at hugge hans hånd af.
Det havde været en ganske almindelig morgen for Isaac. Han var vågnet i sit store château, og skulle egentlig lave sine daglige pligter, men han måtte ærligt indrømme, at det havde kedet ham. Han blev desværre så hurtigt rastløs, så han havde besluttet sig for at lave lidt rav i byen denne formiddag. Det kunne jo blive så kedeligt at være så rig og fornem, og at skulle passe alle sine pligter, så Isaac havde brug for en fridag! Han var taget til byen, sammen med hans drage Pixarius, den formskiftende drage. Han var som sædvanlig i sin mindre udgave, og lignede en lille babydrage, med sine perlelignende øjne. Han havde taget sin mørke kappe omkring sig, og lignede næsten mest af alt, en farlig mand. Pixie sad på hans skulder, imens han havde kigget på de forskellige ting i boderne, og der var faktisk noget, som var faldet over hans smag. Det var en lille gulddrage statue, og han var jo blevet helt vild med drager, nu hvor han var blevet dragerytter. Så han havde med vilje, taget den for øjnene af soldaterne, der nu jagtede ham igennem hele byen.
”Tølper, kom tilbage!” råbte den ene soldat, der også havde trukket sit sværd. Isaac kunne ikke lade vær med at more sig over dem. Det var godt og sundt med en lille løbetur, det var til gengæld mere forfriskende at have sværd lige i hælene på sig, som blot ventede på at hugge hans hånd af.
