Captured..

[Deleted]

Det morede virkelig Fabian at se dette temperament så tydeligt fremme i Samuel. Alt andet var virkelig ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke, så var det ikke noget som han kunne gøre noget ved. Han morede sig virkelig. Nu kunne han udmærket godt se disse fordele i at være den dødsengel som han var endt med at skulle blive, for det var virkelig bare noget som kom ham så frygtelig godt med i den anden ende. Han nød virkelig at skulle se den mand så forbandet frustreret som han var. Bare det faktum, at han havde søgt mod hans hals, selvom det ikke havde hjulpet ham meget, var virkelig kun noget som måtte fryde ham langt mere end det alene, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet hvad end om han ville det eller ikke, så var der virkelig noget af det bedste af det hele, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han vendte blikket roligt mod ham og med det tydelige morende smil. Hvad det var som måtte gå igennem Samuels tanker og tankegang, var slet ikke noget som han kunne sætte sig ind i - Desværre vel? Han hævede sigende det ene bryn og selv uden at skulle tage blikket det mindste væk. Det var slet ikke fordi at han vidste, at manden knapt nok var i stand til at skulle røre sig uden at det ville gøre ondt, samt at han var ved at blive så frustreret over at sulten ikke vil kunne stilles ordentligt.. Igen så var det blot noget som gav ham en idé. "Du vil vove at påstå, at jeg er dum?" gentog han roligt og med en kortfattet mine. Han tog roligt fat om kniven som han havde siddende i bæltet og tog den til sig. "Så... fortæl mig hvad det er jeg ikke forstår Samuel.:" Han lod kniven roligt glide mod hans blottede arm, så den efterlod en blodig revne. Ikke nok til at slå ham ihjel. Langt fra. Der skulle faktisk meget til for at slå ham ihjel som en dødsengel og det var noget som han vidste. Han ville bare rigtig gerne tirre Samuel bare lidt mere, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det var virkelig også noget af det bedste ved det hele og specielt fordi at han vidste, at Samuel ville blive påvirket af det. Vel også den lugt af ren og varm blod? Den ville nok også gøre sit, det var han slet ikke det mindste i tvivl om overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke, så var der ikke rigtigt noget, at skulle gøre ved den tanke hvad end om det var noget som han ville eller ikke. "Den dag helvede vil melde sin ankomst her i Manjarno, så vil jeg byde den velkommen.. Personligt, så er jeg sikker på, at det er det som du vil have frem ved din død Samuel.. Alle ved hvilken betydning du har for din kære søster.. og omvendt," påpegede han med en rolig og kortfattet stemme. Det var jo noget som han allerede så tydeligt havde fundet ud af, det var der jo heller ikke nogen som helst tvivlv om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var der virkelig heller ikke det store at skulle gøre ved lige netop denne tanke. Han trak køligt på smilebåndet. Han kunne virkelig ikke lade være lige i øjeblikket. Han morede sig virkelgi bare, også selvom det kostet ham en smerte eller to, så var det virkelig billigt sluppet end det som han jo ellers var så pokkers vant til fra før af, det var jo heller ikke nogen hemmelighed overhovedet. Han kunne virkelig ikke holde latteren tilbage ved hans ord. Han rystede på hovedet. "Du vil aldrig komme levende herfra, Samuel og det skal jeg personligt nok sørge for!" endt han med en kortfattet og umådelig fast tone. Det var slet ikke noget som han ville kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han ville nyde, at skulle slå den mand personligt ihjel!

[Deleted]

Samuel befandt sig virkelig på kogepunktett lige for øjeblikket, det var der heller ikke nogen som helst tvivlv om overhovedet. Han rystede og han sitrede som han aldrig nogensinde havde gjort de før. Bare det, at Fabian blev siddende, var bestemt heller ikke noget som var ham selv en trøst på nogen som helst måde overhovedet. Det var virkelig bare noget som fik ham til at koge så voldsomt i det indre, at man skulle tro at det var løgn. Jaqia var virkelig hans ømme punkt og han ville virkelig gøre absolut alt for at beskytte hende hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt, også selvom han var temmelig sikker på, at det ksulle ske før eller siden. Den trone var ligesom forbandet og det var virkelig ikke en tanke som han brød sig meget om. Han ønskede den selv, selvom det virkelig ikke havde været af de samme grunde som det sikkert havde været for så mange andre. Han var virkelig ikke magtgal og det var noget af det som irriterede ham mest, at han skulle fremstilles på den måde! Han sukkede opgivende og med blikket hvilende fast på Fabians skikkelse. Det var virkelig det mest dræbende blik som man nogensinde kunne forvente sig at skulle få kastet i hovedet af Samuel, det skulle man så sandelig ikke være i tvivl om. Han havde virkelig slået ihjel for meget mindre end det her. At han så nægtet at remse op det som han skulle igennem, tvang et fnys over hans læber. Han vendte blikket kort den anden vej. "Hvis du ikke selv kan se det Fabian, så er du virkelig dummere end det som du ser ud," vrissede han kortfattet og uden at skulle vende sig det mindste væk derfra på nogen som helst måde overhovedet, det var slet ikke noget som var muligt for ham lige netop nu. Han måtte virkelig bare slå koldt vand i blodet, selvom det virkelig var lettere sagt end gjort! At Fabian fandt kniven frem, var noget som han tydeligt måtte følge ud af øjenkrogen. At han lagde den mod sin arm og lod den skabe den dybe flænge.. dyb nok til at bløde, var virkelig noget som fik hele Samuels mave til at trække sig fuldkommen sammen. Hans tænder løb i den grad i vand, også selvom han udmærket godt vidste, at han ikke fik foræret så meget som en eneste lille dråbe og det var virkelig mere end rigeligt til at skulle til for at frustrere ham yderligere! Han vendte blikket fast væk fra ham og prøvede at skulle fokusere på andre ting. Han lukkede øjnene og krummede tæerne. Det der var virkelig bare et unfair trick! "Hold det der langt væk fra mig Fabian!" hvæsede han efter et lille øjeblik hvor der havde været en eller anden form for stilhed, selvom det dog tydeligt var gået så drastisk i sig selv på alle tænkelige måder overhovedet. Han bed tænderne kraftigt sammen, for han var klar over, at han ikke ville have en jordisk mulighed for at skulle kunne komme tæt på ham på nogen måde overhovedet uanset og det var noget som i den grad også måtte frustrere ham og det var nogt så voldsomt at man skulle tro at det var løgn! Han knyttede hænderne kraftigt, neglene borede sig ned i hans håndflader, hvor selv en anelse blod måtte melde sig. Han sitrede virkelig. At have lugten af blod i næsen, fik virkelig hele hans system til at køre og det var bestemt ikke en behagelig tanke på noget tidspunkt overhovedet! "Du vil aldrig nogensinde kunne fange mig, hvis det er det som du tror.. Det vil blive en kamp til stregen engel!" hvæsede han fast, men sammenbidt. Han endte dog alligevel med at skulle vende sig mod Fabian i en fast bevægelse, hvor han kraftigt prøvede at bide ud efter ham. Han var virkelig desperat!

[Deleted]

Fabian gik frem på den måde, som han selv så på som noget af det bedste ved det hele. Det bedste ville jo selvfølgelig være, hvis han fik Samuel til at gøre det som han selv ønskede at han skulle gøre og til nu, så gik det bestemt også i hans retning. Han så virkelig ikke nogen grund til at han skulle lade Samuel vide hvad det var af planer som han havde haft for ham, for han var sikker på, at han nok skulle have lov til at lade det hele ske alligevel før eller siden. Destiny var virkelig for mild ved en mand som Samuel, det var i den grad også helt sikkert, selvom det nu ikke var noget som han ønskede at kommentere. Han holdt virkelig af hende og meget mere end det som han virkelig burde i hans stilling, så var det bestemt ikke altid let at skulle holde på det neutrale plan som en dronning og en hærfører. Det havde de jo allerede til nu fået de mange beviser på. Ikke at det var noget som gjorde ham det mindste. At se Samuel trække sig sådan sammen, da han havde ladet kniven blive ført over hans arm, var virkelig kun noget som måtte lade det morende smil brede sig på hans læber. Det var slet ikke fordi, at han kunne lade være, men det var virklig bare noget som han følte for at gøre. Smerten rørte ham ikke det mindste overhovedet, så det var slet ikke noget som de have behov for at skulle tale om, det var i den grad også helt sikkert og det var på alle måder som man overhovedet kunne tænke sig frem til, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. "Så hård som du er Samuel, det er ikke den mand som du vil være normalt, vel? Jeg ser dit sande jeg.. Jeg kan gennemskue dit sande jeg og denne mand.. Ynkelig.. pivende.. Du sidder her fuldkommen forsvarsløs.. Og for hvad?" Han hævede sigende det ene bryn. At knække manden ville være noget af det sjoveste ved det hele, hvis det ville vise sig at blive realistisk selvfølgelig. Han var nu også temmelig sikker på, at denne mand havde meget mere at byde på end det som øjet var i stand til at se, selvom det dog ikke var noget som gjorde ham det mindste på nogen som helst måde overhovedet. Det var blot fakta for hans vedkommende, at de var sådan her, at det hele skulle foregå! "Jeg er meget mere end en engel og det er noget som du ved Samuel.. Dig og din kære søster er langt fra de eneste som har siddet på den trone som engang også har været min. Jeg ved hvordan det er at være dvasianer og hvad end om du vil, så er det stadig en stor del af mig." Han trak armen til sig, da Samuel endte med at skulle bide ud efter ham. At han var desperat efter at få stillet sulten, kunne han nu udmærket godt se, selvom det dog ikke var noget som ville hjælpe ham. Her var der virkelig ikke nogen hjælp at skulle hente og det var noget som virkeli bare måtte more ham og meget mere end det som han sikkert ville være i stand til at stå ved. "Du er sulten Samuel.. Du skal ikke tro, at du vil få så meget som en dråbe mere," vrissede Fabian med den iskolde og faste tone. Han kunne virkelig ikke lade være nu hvor han sad her alligevel. Havde Destiny været der, så havde han nok været på en helt anden måde, men det behøvede vel heller ikke Samuel at kende det mindste til vel?

[Deleted]

Samuel kogte virkelig og meget mere end det som han nogensinde havde gjort før. Fabian havde virkelig ramt alt for mange ømme punkter her i aften. Han ville virkelig bare hjem og beskytte Jaqia, være sammen med hende og få styr på det hele, det var vel heller ikke meget at skulle forlange?! Det var det bestemt ikke i hans øjne og derfor var det virkelig noget så frustrerende, at han skulle sidde her og stirre ud i det rene ingenting uden at kunne gøre hverken det ene eller det andet. Det var virkelig begyndt at skulle irritere ham som aldrig nogensinde før! Blodet fra hans håndflader var slet ikke noget som han mærket sig det mindste af. Hans fokus hvilede helt andre steder og det hvilede i den grad på de helt forkerte ting lige i øjeblikket, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var der intet som han kunen gøre ved det. "Du burde få gjort noget ved den arm, Fabian.. Hvem ved hvad din kære Destiny siger til den når du står oppe ved hendes kammer i aften?" spurgte han med en fast og yderst så kortfattet stemme. Han var virkelig ved at være vred og noget så voldsomt irriteret, det var slet ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet hvad end om det var noget som han ville eller ikke ,så var der virkelig heller ikke noget som han kunne gøre ved det hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var der ikke noget som han hverken kunne eller ville gøre det mindste med. Lige nu ville han virkelig bare gerne have den mand væk fra sig og det kunne virkelig ikke gå hurtigt nok! At han remsede op med hvordan han så på Samuel for øjeblikket, var virkelig heller ikke heldigt. Han bed sig kraftigt i læben, bare for at finde noget andet som han kunne flytte sit fokus til, selvom det virkelig ikke var enkelt for ham på nogen som helst måde overhovedet og det var i den grad også noget som måtte frustrere ham selv noget så voldsomt hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så kunne han ikke rigtigt gøre noget ved det. "Uanset hvordan pokker du ser på mig, Fabian, så hold kæft! Nyd det syn som er for dig, for det vil virkelig ikke være længe, at du vil få den 'ære' at se mig på denne måde! Før eller siden så vil jeg ikke være her.. Så vil jeg være på vej hjem!" Hans blik faldt fast til ham endnu en gang. At han flyttet sig, da han havde bidt ud efter ham, var virkelig noget som måtte irritere ham. Det skulle da bare mangle, at han havde formået at skulle få fat. Det ville virkelig have moret ham og noget så grænseløst! "Jeg ve virkelig ikke hvad pokker det er du er ude på, men det er virkelig begyndt at irritere mig.. Normalt foragter jeg den ensomhed som jeg sidder med hernede, men jeg foretrækker den frem for dit selskab!" endte han med en fast tone. Fabian skulle virkelig ikke komme her og tro, at han kunne være noget, for det var han bestemt ikke på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han var virkelig bare træt af dette. Han var.. opgivende et sted? Ikke at det var noget som behaget ham det mindste, for det var virkelig bare noget som måtte skræmme ham selv yderligere, det var heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Den tanke var faktisk utrolig skræmmende! "Hvis du ønsker noget af mig, så tag det for pokker og bare lad mig være!" Han kneb øjnene fast sammen. Det frustrerede ham virkelig at skulle sidde her og han var virkelig helt ekstremt frustreret efterhånden!

[Deleted]

Fabian morede sig ærlig talt bare med det at skulle kunne pine Samuel på denne måde, for han vidste udmærket også godt, at dette var bare noget af det som han havde ladet så mange andre selv gå igennem og endda meget som var meget værre end det her. Han havde heller ikke nogen intentioner om at skulle slippe manden fri. Han ville først komme fri af de lænker så snart at halshugningen skulle stå og ikke så meget som et eneste sekund før det! Det var i den grad også det som var hans mål, om han så selv personligt skulle stå vagt her 24 timer i døgnet op mod den halshugning, så var det virkelig også en hændelse som han ikke ville gå glip af for det mindste overhovedet, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. Hans blik hvilede på Samuel. Det var slet ikke fordi at han ænsede den flænge i hans arm, så det var heller ikke noget som han havde taget så tungt i den anden ende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var i den grad også helt sikkert på denne måde. Han kneb øjnene fast og let sammen og med et let fnys. "Vores kære dronning kender til risikoen ved mit job, Samuel.." påpegede han med en rolig og kortfattet tone, selvom det jo i bund og grund var en ting som blev sagt for at komme lidt udenom det. Han var jo ikke på arbejde lige nu. Han nød faktisk nogen af de ellers så utrolige velfortjente fridage - mente han i alle fald selv, for han var mere eller mindre igang hele tiden, og det var noget som i den grad også var ved at skulle tage så frygtelig tungt på ham selv, og det var bestemt heller ikke noget som han måtte ønske det var i den grad også helt sikkert på alle tænkelige måder overhovedet. Han trak køligt på smilebåndet. Samuel havde det af helvede til for at sige det mildt og det var i den grad også noget som han tydeligt kunne se. Manden kunne knapt nok bevæge sig uden at det ville gøre ondt. Måske at det var en anelse umenneskeligt, selvom det nu ikke var noget som Fabian tog sig det mindste af. Den mand havde virkelig bare fortjent det, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, hvad end om han ville det eller ikke! "Ser man det.." Han kunne virkelig ikke lade være med at skulle smile ved den tanke alene, det var der heller ikke nogen tvivl om. At se Samuel så frustreret som det han måtte være i øjeblikket, det var slet ikke noget som han havde ventet at skulle se Samuel med. Bare det, at manden faktisk var en anelse.. menneskelig et sted? At han reagerede som enhver anden ville have gjort i hans sted, det var vel også en lille opvækker et sted for ham? Selvom det for hans del - desværre, var noget som måtte komme alt for sent, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, det var noget som han udmærket godt kunne stå ved på denne måde, det var i den grad også helt sikkert! At han direkte foretrak ensomheden fremfor hans selskab forekom ham dog ikke som nogen overraskelse på nogen måde. Han vidste at han var irriterende og det var i den grad også med den fulde opsigt, at han gjorde det. "Den stærke og den hårde Samuel er virkelig menneskelig under alt den facade.. Hvem havde dog troet det." Han endte selv med at skulle tvinge sig op og tilbage på benene og med blikket som søgte hans skikkelse med den samme mine i ansigtet. Ikke at de var noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. "Jeg har fået hvad det var jeg ønsket.. Det at se dig så frustreret er virkelig det hele værd Samuel.." Han fik kniven tilbage i skeden som han havde i sit bælte og bredte vingerne en anelse for at strække dem. Det var også hårdt for dem at have så lidt plads som dette.

[Deleted]

Samuel kogte virkelig så meget, at han bare var på nippet til at skulle give op fremfor at skulle fortsætte med at kæmpe på denne måde. Han sad fast her og det havde han gjort i måneder efterhånden, også selvom han stædigt måtte holde fast i, at det virkelig bare var sådan her, at det måtte være. At han nok skulle komme fri på et tidspunkt, han vidste bare ikke lige hvornår. At Fabian kunne ramme hans punkter på denne måde, var virkelig noget som ikke kunne gøre meget andet end at pisse ham mere af end det som han var allerede fra start af. Han hadet det virkelig og mere end noget andet! Hans øjne lynede virkelig af det rene had og den rene foragt, så det var bestemt heller ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet. Han fik heller ikke mere blod end miniumum for hans egen overlevelse, så det var jo i bund og grund også meget mindre end det som han jo ellers var vant til at skulle få, det var heller ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af lige netop nu. Han var virkelig bare rasende! "Hvad vil den store dronning gøre, hvis du endte med at falde, Fabian?" vrissede han med en fast og sammenbidt tone. Nok sad han fast her, men han var i den grad ikke forsvarsløs af den grund! Han skulle bare have Fabian tæt nok på, så skulle det nok vise sig, at gå fuldstændig galt og det var i den grad også hans mål lige for øjeblikket, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Den mand gjorde virkelig ikke andet end at pisse ham af og personligt, så havde han jo slået ihjel for langt mindre end det her, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blodet som piblede frem i hans håndflader, var heller ikke noget som han tog sig det mindste af lige nu, han havde virkelig bare brug for at skulle afreagere og det kunne virkelig heller ikke gå hurtigt nok for hans vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han fnøs kortfattet. "Jeg advarer dig, dødsengel!" endte han med en fast og kraftig tone. Han havde virkelig bare fået nok nu og derfor var det endnu mere frustrerende, at han absolut intet kunne gøre for at lette hverken det ene eller det andet. Det var virkelig noget som han måtte hade og det var meget mere end noget som helst andet som han i det hele taget kunne komme i nærheden af! Duften af Fabians blod gjorde det virkelig heller ikke bedre. Den mand ville virkelig bare tirre ham med vilje og det var noget som han så tydeligt kunne se, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovdet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så kunne han ikke rigtigt gøre noget ved den situation. Et sted måtte han jo selvfølgelig hade den og meget mere end noget som helst andet, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af lige netop i denne stund. Om muligt, så vile han virkelig være så rasende, at han kunne rive sig fri, men den styrke havde han desværre ikke, udelukkende fordi, at han ikke avde fået den mængde blod som han virkelig bare måtte have brug for! "Min frustration? Var det virkelig alt som du ville se?" Han himlede med øjnene og rystede på hovedet. "Den store konge af Dvasias.. den første konge af Dvasias og alt du ville se, var min frustration? Ikke mærkværdigt, at du ikke holdt længere end det som du gjorde!" hvæsede han med en tydelig kraftig og fast tone. Den mand skulle virkelig ikke komme her og fortsætte med at træde ham over tæerne, det var i den grad ikke et heldigt træk på nogen som helst måde!

[Deleted]

Det var intet andet end tydeligt at se at Samuel virkelig måtte være frustreret, også selvom der virkelig ikke var nogen hjælp at hente nogen steder, og det var noget som han personligt nok skulle sørge for. Den mand skulle virkelig bare ikke nogen steder om han så selv skulle stå der som vagt for ham i alle døgnets timer, så var det noget som han måtte gøre og selv med den største glæde, hvis det skulle være! Han trak køligt på smilebåndet. At se knægtens store frustration var virkelig bare en tanke som måtte more ham mere end noget andet lige for øjeblikket. Selv var det også tydeligt at fornemme, at Samuel prøvede at ramme ham, selvom det vel ikke måtte gå helt som ventet eller planlagt, var dog noget som måtte more ham, selvom den plads som han havde som konge i Dvasias i sin tid, nok var noget af et punkt som man kunne ramme og det var noget som Samuel i den grad også måtte prøve sig på, det var noget som han udmærket godt kunne mærke sig af. Han bed tænderne mere fast sammen. Han var virkelig ikke den mand mere som han havde været dengang og det var noget som han udmærket godt kunne mærke sig af. Han havde faktisk slået sig til ro med det som han havde at gøre brug af lige for øjeblikket, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han fnøs kortfattet og rystet stille på hovedet. Hvis Samuel troede, at der ikke skulle mere til end det, så måtte han da i den grad tro om igen. De mørkegrønne øjne faldt direkte til hans skikkelse. Man kunne vel fint sige, at dette møde var gået mod sin ende nu for dette var selv ved at irritere ham noget så grusomt, at man skulle tro at det var løgn, så det var noget som man i den grad også skulle være ganske så sikker på i den anden ende. Han lod armene falde over kors. "Ser man det.. ser man det.." sagde han med en rolig og kortfattet stemme. Det i sig selv var ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. "Du tror du kan ramme mig Samuel med dine ord og din hånen og dine mange trusler.. tro det eller ikke, men der skal faktisk meget mere til end lige det," sagde han med en yderst kortfattet og kontrolleret stemme. Ikke at det var noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, så var der ikke det helt store at skulle gøre ved lige netop dette, det var der ingen tvivl om. Han trak vingerne roligt ind til sin egen krop igen, så de lagde sig over hans ryg som havde de ikke været noget andet end en fjerklædt kappe - Med andre ord, så var det lige som han selv måtte ønske det i den anden ende. Hans blik faldt intenst til Samuels og uden at se det mindste væk. "Din frustration er mig en smerte Samuel.. noget som jeg styrker mig på, det er noget som du skal huske," vrissede han med en sammenbidt stemme. "Så ikke kom og fortæl mig, at jeg er ynkelig og langt fra den mand som jeg var dengang.. jeg er ikke den mand, jeg er bedre end det som jeg var dengang.. Det er ej noget som hverken dig eller din kære søster nogensinde vil kunne hamle op med," vrissede han fast.

[Deleted]

Samuel havde mere eller mindre bare fået nok lige nu. Han var virkelig træt af at sidde her og mest af alt, så var han træt af den hånen som han blev udsat for mere eller mindre hver eneste dag. Han var udmærket godt klar over, at det var Jaqia som faktisk måtte bære hans rygte, for han var uden tvivl den værst af de to, så det i sig selv, var ham heller ikke nogen trøst. Fabian havde ændret sig, det kunne enhver idiot da se, hvilket i den grad også måtte more ham, for i hans øjne, havde han i den grad ikke ændret sig til det bedre i Samuels øjne! At han ramte et ømt punkt, var noget som på alle måder også måtte more ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivlv om. Fabian flygtet lige i øjeblikket og nøjagtigt som han havde gjort det dengang da han havde tirret Elanya til at slå ham ihjel. Det stod endda beskrevet i de få historiebøger som beskrev hændelserne som de virkelig var, og det var i den grad også noget som Samuel havde haft sine fingre i, det var i den grad også helt sikkert! Han knyttede hænderne helt og fnøs tydeligt sammenbidt, bare for at skulle formå at holde sig helt stille og rolig, ellers var det jo ikke noget som på nogen måde, ville kunne hjælpe ham selv det mindste overhovedet, det var der i den grad heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han lukkede øjnene stille inden han igen vendte blikket mod ham. Det kyniske smil krusede over hans læber. Hvad det var at Fabian ønskede at opnå ved dette, vidste han ikke, selvom det tydeligt ikke så ud til at det måtte virke, hvilket i den grad også var ham selv en klart morende tanke på alle måder! Han slap en kort latter og satte sig mere til rette. "Ser man det.. Jeg ramte vidst et ømt punkt, hva', Fabian?" Han vendte de røde øjne stille op mod ham og med den samme faste og kolde mine. Han kunne simpelthen ikke lade være nu hvor han endelig sad der med den chance og med den mulighed, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han rystede næsten opgivende på hovedet. Det her var virkelig ved at blive så dumt, at man skulle tro at det var løgn. Han vendte blikket mod ham. "Du gik fra at være den store konge.. til at blive en undersåt... Forklar mig hvordan det kan være en mand til det bedre, Fabian.. Indrøm det.. Hvem af os to som er ynkelig, så er det i den grad dig. Jeg står fast på den mand jeg er. Jeg er stolt af den mand jeg er.. og dig?" Han så op og ned af ham, og rystede så stille på hovedet. Det var i den grad ikke noget som han ønskede at skulle kaste sig ud i på denne måde, for det var virkelig ikke noget som han ville være i stand til at skulle kunne bruge til en dyt, det var i den grad også helt sikker. "Ja, jeg ved ikke hvor jeg skal begynde.. Måske du styrker dig på det jeg sidder inde med.. og havd så?" Han var bestemt ikke overbevist, det var der ikke nogen tvivl om. Fabian var virkelig ikke noget andet end patetisk i hans øjne! En sølle mand som gemmer sig bag noget som han ikke er.. og det var virkelig noget af en så frygtelig stor skam.

[Deleted]

Fabian nægtet i den grad at skulle se på sig selv som ynkelig og som en svækling, for det var han i den grad ikke! Nok at han ikke længere var konge og hvad så? Et sted så rørte den trone ham ikke det mindste. Han havde fundet mange andre veje som han hellere ville gå og det var sammen med Destiny når han engang formåede, at skulle åbne munden for hende og forklare hende, hvad han måtte føle inderst inde, for det var heller ikke noget som var gjort endnu. En tanke som i den grad også måtte frustrere ham noget så voldsomt! Det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han kneb øjnene fast sammen. Det var tydeligt for ham, at Samuel var en hård nød at knække, men selv personligt, så skulle han nok sørge for, at den mand ikke ville komme nogen steder, selvom det til tider måtte sige sig, at være en besværlig opgave i sig selv. En mand af Samuels kaliber og med den status som han jo har i Dvasias, så krævede det jo, at man skulle passe på ham i alle døgnets 24 timer og det var så sandelig ikke noget som man bare lige kunne finde resourcerne til bare sådan uden videre, det var i den grad også helt sikkert. Han sitrede let af den foragt for Samuels udtalelse, selvom han dog i den grad ikke var enig på noget som helst tidspunkt overhovedet, det var i den grad også helt sikkert! Han nægtet at skulle lægge øre til dette, det var der i den grad heller ikke nogen tvivl om overhovedet. En undersåt, det var han ikke. Han var en hærfører og der kom hans mange erfaringer med fra Dvasias utrolig godt med, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var der i den grad heller ikke nogen tvivl om på noget tidspunkt. Hans øjne skød svagt lyn, selvom han nægtet at skulle hidse sig op overfor en mand som Samuel. Han ønsket at se ham sur, det var han overbevist om, så det var jo bare endnu en god grund til at skulle holde sig rolig fremfor alt det andet, for det ville virkelig ikke hjælpe dem det mindste overhovedet, hvad end om det var noget som han ønsket og ville eller ikke. "Du kender mig tydeligvis ikke, Samuel," vrissede han let. "Jeg er langt fra blot en borger eller en undersåt.." Han smilede et kortfattet smil, selvom det nu ikke var noget som man skulle tage som en god ting.. tvært imod, det var det bestemt ikke, det var heller ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. "Du tager fejl af mig, Samuel og det skal jeg personligt bevise for dig. Du skal ikke kalde mig ynkelig.. nu får vi se til dagen for din henrettelse hvem som ler sidst." vrissede han kortfattet. Han vendte roligt om på hælen og forlod Samuels celle og blot for at skulle efterlade ham selv tilbage. Han havde virkelig bare brug for at køle ned og det var noget som skulle ske lige nu.

//Out