Silence as the grave..

[Deleted]

Bare tanken om, at hun kunne stå der i en favn, søge en anelse trøst uden at der var nogen bagtanker i det set fra hans side af, var virkelig en forbandet opløftende tanke på alle måder for hende. Det var virkelig noget som hun havde savnet noget så voldsomt at skulle have ved sig. Bare det faktum, at hun ikke behøvede at tænke på hvornår hun blev lagt ned og tvunget til at sprede benene. Han virkede anderledes på den gode måde, selv om hun udmærket godt vidste, at han havde drukket en god del her til aften, så var det ikke lige den tanke som fæstede sig ved hende lige for øjeblikket, det var helt sikkert. Hun lukkede øjnene stille. Hun besad absolut alt det som vil kunne friste en mand på den måde og den tanke var jo som oftest noget så voldsomt frustrerende! At bede hende om at finde noget nyt, var virkelig umuligt. Nu havde hun gjort det så voldsomt længe, at det ville være svært at skulle vende snuden om efter noget andet og desuden.. hun kunne virkelig ikke se hvad en sensuel dæmon ellers skulle lave. Tungespidsen strøg let over hendes læber og med det svage suk som hun ikke kunne skjule for ham og det var heller ikke hendes mening, at skulle gøre det. Hovedet søgte blot stille mod hans skulder. "Er du helt sikker?" spurgte hun stille. Hun ville ikke være til besvær, en som han bare ville tage i hus af ren medlidenhed, så kunne hun lige så godt fortsætte som hun havde gjort hele tiden, for det andet ville bestemt ikke hjælpe hende på nogen måde. Leah kunne ikke lade være med at lade et stille smil finde vejen frem på hendes fyldige læber.. En ære ligefrem. Det gjorde hende dog glad. Meget mere munter end det som hun havde været til nu, det var også helt sikkert. Hun nikkede blot. "Det er mig en ære, at du vil have mig i hus," sagde hun stille, dog med en ærlig mine som hun ikke ville være i stand til at skulle lægge det mindste skjul på lige nu og her, det var også helt sikkert. At han gjorde dette for hende, det betød meget.. Lige hvorfor, var hende uklart.. for at give hende den pause fra mænd og deres sygelige lyster måske. Der var hun jo også et sted bange for hans. Ikke at det var noget som kunne komme bag på nogen som helst. "Du må jo sige til.. hvis det bliver for besværligt," bad hun stille, dog med en oprigtig tone.

[marick]

Han smilte og var oprigtigt glad over, at hun gerne ville bo med ham. Han var faktisk overrasket over, at hun sagde ja. Han havde ikke regnet med at hun var typen, der var villig til at bo med en hun ikke kendte super godt bare sådan. Det måtte et eller andet sted virkelig fortælle hvor dårligt hun havde det i det horehus. Han krammede hende og lod sit hoved hvile i hendes hår. "Selvfølgelig er du ikke til besvær. Hvis du var det ville jeg jo ikke tilbyde det. Jeg ville blive rigtig glad hvis du ville bo med mig, jeg har også brug for selvskab" sagde han glad "Jeg tror ikke vi får et problem men jeg lover dig, at sige til hvis jeg er på røven. Men jeg tror ikke det vil ske, jeg skal bare finde en klient inden for det næste halve år, så er vi så godt som finanseret" sagde han med et smil. "Men der er selvfølgelig også lidt til forkælelse" sagde han med et drillende smil. "Jeg lover dig højt og helligt, at jeg aldrig nogensinde vil blive en af de mænd du hader. Uanset hvad der sker mellem os vil jeg se dig som den fantastiske person du er" sagde han og krammede hende igen. Han vidste ikke hvor mange ting hun skulle have pakket eller om hun ville få problemer med ejerne af horehuset hvis hun flyttede bare sådan. Men han var villig til at købe hende fri for det horehus hvis det skulle blive et problem. Han ville ikke have, at hun skulle være der når hun ikke ville. Det ville han gerne ofre sine penge på. "og lad os så få et smil på det ansigt" sagde han med et kort grin og begyndte at kilde hende lidt i siden. Han håbede virkelig, at han var manden der kunne redde hendes syn på mænd. Det ville virkelig gøre ham lykkelig hvis han vidste, at han havde reddet hendes syn på mænd, alene tanken om, at han alene ville kunne gøre det. Ikke en hvilken som helst mand, men han og han alene kunne gøre det

[Deleted]

Leah ønskede virkelig ikke, at skulle være til besvær på nogen måde, så var der jo trods alt heller ikke nogen fornølelse set i det fra hans side af, og det var virkelig ikke en tanke som hun brød sig meget om overhovedet. Hun ville virkelig ikke gå ham på nerverne eller noget andet, selvom det for hende, virkelig var en noget så frustrerende tanke, at hun slet ikke var i stand til at skulle se ham i øjnene på nogen måde. Hun foragtede virkelig den tanke et eller andet sted.. hvilket i den grad var første gang, at hun havde haft det på den måde med nogen anden mand. Hvis han formåede at skulle ændre hendes syn på det mandlige folk, så var det virkelig et mirakel som var sket, for disse tanker og meninger omkring dem, var noget som hun havde haft i så skræmmende lang tid, at det havde slået langt de fleste ihjel som i det hele taget havde været tæt på hende. Hvorfor hun gjorde det, var jo enkelt; Deres syn på kvinder var direkte forkasteligt! Hun mærkede tydeligt hvordan han måtte kramme hende ind mod sig, en virkelig rar følelse var det jo faktisk, bare det, at han i øjeblikket stod der til at skulle passe på hende. Der var virkelig ikke noget andet som passerede hendes tanker lige netop nu. Det var virkelig bare det som var hende selv det vigtigste. Hun vendte blikket stille og roligt op i retningen af ham og uden, at skulle se det mindste væk. Hun nægtet dog på det strengeste, at skulle se ham i øjnene. Hun nægtet virkelig, at skulle vække op i den side af ham! "Hvis du er helt sikker, Marick," sagde hun stilfærdigt og med den rolig, samt så forførisk stemme. Hun kunne ikke skjule den hvad end om hun ville det eller ikke, så var der virkelig ikke noget at gøre ved det. At han prikkede hende i siderne, fik hende tydeligt til at stivne. Hun var jo vildt kilden! "Ikke kilde!" sagde hun med et let, mildt og helt ukontrolleret grin, da hun af ren refleks, slap ham og skubbet sig en anelse bagud."Det snyd.." Den flotte og fyldige underlæbe skubbet hun stille frem mod ham, selvom det selv for hende, kunne være problematisk nok, at skulle holde masken. Hun nød faktisk hans nærvær. Hun nød faktisk en mands nærvær.

[marick]

Han glædede sig virkelig til, at skulle tilbringe mere tid med hende, han havde en idé om at de ville blive rigtig tætte med tiden, men hvor meget vidste han ikke. Han smilte til hende og kunne godt lide, at holde om hende og han havde ikke den mindste bagtanke. Han kunne selvfølgelig dufte hendes sensulle duft men han var stadig ikke villig til, at lade sig forføre på den måde. Grinte da hun skubede til ham, men fordi han havde drukket var hans balance ikke god nok, til at han ville kunne blive stående så han væltede og faldt bagover men han slog sig ikke. Han grinte og kiggede op på hende, hun var virkelig enormt smuk men han havde stadig sit mål i hovedet. Han regnede med, at så længe hun ikke prøvede bevidst at forføre ham, ville han kunne modstå det. Angående hendes øjne ville han kunne klare nogle få sekundter men hvis han skulle kunne klare mere end det, måtte han være bedre bekendt med hende. Han regnede med at jo mere de lærte hinanden at kende, jo mere ville han kunne se hende i øjnene. Han smilte igen op til hende "hvaaad jeg er bare en uskyldig mand" sagde han med et grin "Er du en smule kilden? Det var ikke særlig sødt at skubbe en mand der har drukket, se nu slog jeg mig jo" sagde han og viste hende hans albue. Den blødte lidt men det var virkelig ingenting, det var intet andet end en hudafskrabning og på grund af alkoholen i hans blod kunne han ikke mærke det. Han var positivt overrasket over, at hun ikke var rigtig vred over at han havde kildet hende og drillet hende lidt. Han kunne nu konstatere at hun havde humor og det fortalte ham lidt om hvad han ville kunne tillade sig at gøre i fremtiden

[Deleted]

Et sted kunne Leah vel bare håbe på, at Marick ville være i stand til at skulle ændre hendes syn på mænd, selvom hun virkelig ikke havde den største tro eller tillid til det, så havde han virkelig fået en mulighed som ingen anden nogensinde havde fået lov til at skulle opleve. Et sted var hun glad.. En følelse som hun ikke havde oplevet i så skræmmende lang tid, så var der helle ikke rigtigt det helt vilde, at skulle gøre ved lige netop dette, hvad end om hun ville det eller ikke. Hun var jo desuden også vant til, at tingene aldrig rigtigt gik i den retning som hun ville have det, og det var noget som faktisk måtte gøre ondt et sted. Han gjorde hende tryg på en måde, som hun slet ikke kunne mindes, at hun nogensinde havde oplevet det før og tanken var virkelig rar på alle måder. At han røg i jorden ved hendes blide skub, var dog slet ikke ventet. Smilet falmet dog hurtigt en anelse. Han havde givet hende tag over hovedet og en mulighed for at komme væk fra Horehuset, og så skubbet hun til ham på den måde? Det havde virkelig ikke været hendes mening. Hun trådte et hurtigt og let skridt mod ham, selvom hun stoppet op, da han begyndte at grine. Så faldt hun selv hurtigt en anelse mere til ro. Hun var slet ikke ude på, at skulle forføre ham eller noget som helst, hvilket i den grad også var frygtelig nyt set fra hendes side af, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Følelsen af det, var slet ikke fristende for hende overhovedet. Hun smilede svagt og vendte blikket bare en anelse væk fra ham. "En smule kilden måske," sagde hun. En løgn var det jo. Hun var virkelig ekstrem kilden! Den blødende albue, fik hun dog hurtigt i blik. Selvom det måske ikke blødte særlig meget, så var det ikke noget som direkte havde nogen betydning for hende lige netop nu. Smilet falmet til det rene ingenting. Det havde bestemt ikke været hendes mening, at lade ham komme galt afsted. "Du er kommet til skade.." mumlede hun stille, tydeligt undskyldende. Hun gik forsigtigt tættere på ham og gik så stille ned i knæ ved siden af ham. "Det.. det var slet ikke min mening, Marick, jeg.." Hun bed sig let i læben og vendte blikket mod ham. At være sådan her overfor en mand, var slet ikke noget, som hun havde gjort før. Et sted var tanken virkelig noget så befriende.

[marick]

Marick grinede stadig og smilte til hende, at han var faldet gjorde ham virkelig ikke noget og det blide skub hun havde givet ham betød jo ingenting? Hvis hun fik det skidt over, at han væltede så let så var hun mere nervøs end han troede. Han ville ikke have, at hun følte hun ikke kunne fjolle omkring ham, men det ville hun hurtigt lære, for Marick elskede at fjolle og være sjov, han havde nemlig stadig sit indre barn i behold" Han smilte skævt til hende og han kunne se hun havde det skidt over, at han blødte lidt på albuen, at hendes smil falmede var lidt trist at se, det var jo ikke meningen der skulle have den effekt på hende. Da hun gik på knæ ved siden af ham og begyndte at stamme og lede efter ord begyndte han bare at grine igen. "Hør nu her søde du er for stram i betrækket, jeg driller dig jo bare. Jeg kan ikke engang mærke det bløder, desuden er jeg jo vampyr og derfor ikke det nemmeste at slippe af med" sagde han og lagde sit hoved i hendes skød og samlede flasken op og rakte den til hende. "Du skal ikke være bekymret for mig. Jeg kan forstå jeg er den første mand du ik vil have der sker noget med, men du skal lære at slappe af. Lev livet mens man har det. Carpe Diem eller hva det nu er folk siger" sagde han og tog hendes hånd. Intet af det han gjorde skulle opfattes flirtende men bare afslappende, et tegn på at han slappede af i hendes selvskab og havde det godt og han håbede også hun havde det på samme måde. Han begyndte at undre sig lidt over hvad de gjorde når de skulle sove. Hans hus havde kun en dobbeltseng der jo var beregnet til ham og konen, men han vidste ikke i hvor god jord det ville falde hos hende, at skulle sove sammen med ham. Hun ville jo netop gerne have en pause fra mænd og hun skulle virkelig ikke tro han var ude på noget. Han kunne sagtens sove på sofaen med et tæppe det var virkelig ikke noget problem

[Deleted]

Leah var tydeligt usikker på hele denne situation, det var slet ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom. For hende, så var det virkelig noget så fremmed som alt mulig andet som hun kunne komme til at tænke over. At være så tæt på en anden mand, uden at ønske ham død og sørge for, at det blev sådan, det var jo fuldkommen nyt for hende. De havde gjort hende ondt, de havde brugt hende som legetøj, var det i det hele taget underligt, at hun havde de stærke meninger? For hende var det virkelig nyt og han så virkelig ud til, at kunne se det bare en anelse fra hendes side af. Han ønskede at lære hende personligt at kende og ikke bare hendes krop? For hende, så var det virkelig nyt på alle måder, og det var slet ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom, faktisk var meget behageligt så derfor ønskede hun jo heller ikke, at det vaar sådan at han skulle tage det. Slet ikke! Hun vendte blikket mod ham, selvom hun nægtet at skulle se ham i øjnene. Hun ville virkelig ikke drive i hans lyster på den måde.. Det ønskede hun virkelig bare ikke på nogen måde. Hans ord var hende ganske lettende et sted. Hun trak svagt på smilebåndet og lod blikket falde stille igen. "Jeg.. jeg troede.." Hun førte stille en hånd igennem håret, hvor hun førte det bag hendes øre. Hun rysted på hovedet. Hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle opføre sig blandt mennesker og folk på denne måde. Det var jo slet ikke noget, som man kunne sige, at hun havde oplevet før, og den tanke var vel skræmmende for hende et sted? Hun stirrede blot på ham, da han lagde hovedet i hendes skød.. Hvordan kunne han slappe af på den måde? Det var slet ikke noget, som hun var i stand til, det kunne hun tydeligt mærke. Hun smilede svagt, dog en anelse usikkert og tog imod flasken. "Carpe Diem.. Har hørt det mange gange. Jeg kan bare ikke slappe af.. tror jeg," sagde hun stille. Hun havde altid været anspændt og det var så sandelig også med en meget god grund. Hun lod ham tage hendes hånd, selv uden at se ham i øjnene. Det var virkelig ikke noget som hun måtte ønske på nogen som helst måde overhovedet, det var så sandelig også helt sikkert på alle måder. Hvordan hans hus var indrettet, var slet ikke noget, som hun ville tænke på lige nu. Det var slet ikke en tanke som faldt hende det mindste ind. Hun tog endnu en tår fra hans flaske af. "Det må du lære mig.. Carpe Diem.." sagde hun stille og vendte blikket mod ham. Hun så ham mellem øjnene og uden en direkte øjenkontakt.

[marick]

Han slappede af med sit hoved i hendes skød, hvordan han bare kunne slappe af på den måde var noget han tvang sig selv til en gang i mellem. Han mente det var vigtigt, både at kunne være seriøs men også, at kunne slappe af. Hvis man var seriøs hele tiden uden at slappe af ville livet da blive kedeligt med tiden, derfor tvang han sig selv til at slappe af en gang i mellem. Han kunne dufte hendes parfume og selvom den da var attraktiv kunne han sagtens styrer sig. Han havde lukkede øjne og nød bare hendes selvskab. "Bare rolig når du flytter ind hos mig vil du hurtigt opdage hvordan man slapper af, nu får du jo også en masse fritid på hånden, du kan lave hvad du har lyst til. Ved ikke hvad du kan lide at lave når du ikke er på horehuset, du kan gå langs stranden, have din egen have, sidde med et glas vin og en bog. Du har tid til det hele nu og du vil aldrig nogensinde få behov for at tænke på horehuset igen" sagde han med et grin og aede hendes hånd for at få hende til at slappe af. "Lærer dig Carpe Diem? Det er ærligt talt lidt svært, det er noget der bare kommer til én. Grib nuet gør de ting du har lyst til, at gøre uden at tænke over konsekvenserne. Jeg kan da huske jeg brugte det meget som barn. Der var en pige jeg var lun på da jeg var barn og så tænkte jeg bare, Carpe Diem og så kyssede jeg hende" sagde han grinende og tog en slurk af en anden flaske "At hun så slog mig bagefter og fortalte mig hvor stor en idiot jeg var, er så en anden historie. Men hva fanden vi blev gift et par hundrede år efter" grinte han igen og puttede sit hoved godt ind mod hende. Han slappede bare enormt meget af i hendes selvskab, normalt var han så depresiv på den her dag på grund af sin kone, men det var som om at nu hvor hun var kommet fik han andet at tænke på. Noget der ikke indvoldverede sit arbejde, det var virkelig en befrielse, alene at vide han havde reddet hende fra et så forfærdeligt sted som horehuset var noget der varmede ham og det varmede ham endnu mere, at han havde muligheden for at ændre hendes syn på mænd for altid. Om det ville ende godt eller skidt vidste han ikke men hey. Carpe Diem

[Deleted]

Leah havde aldrig nogensinde været i stand til at skulle slappe af. Hun havde altid været tvunget til at skulle tage hensyn til det ene eller det andet, og det var noget som tog ekstremt hårdt på hende, det var der ingen tvivl om. At leve på horehuset, var jo noget som hun var vant til. Det havde været hendes liv så længe, at man skulle tro at det var løgn, men hun havde jo ikke haft noget andet, at skulle vende sig imod. Hendes far havde aldrig været den direkte støttende type, så han havde jo heller ikke stået der for hende, så det havde virkelig været så voldsomt besværligt for hendes vedkommende. Nemt var det virkelig ikke, hun havde altid skulle tage højde for det ene eller det andet og så dukket han op og vendte op og ned på det hele og det gjorde hende lettet, samtidig som det var noget så frygtelig forvirrende. At han slappet af, var noget som hun tydeligt kunne se, og det smittet trods alt også en smule af på hende selv. Tungespidsen strøg roligt over hendes læber, selv uden at trække hånden til sig.. Det var faktisk meget behageligt, at have en tæt ved sig på denne måde, det kunne hun under ingen omstændigheder komme udenom overhovedet. Hvad han måtte tilbyde hende, var virkelig noget så fantastisk som intet andet, det var helt sikkert. Hun kunne ikke lade være med at smile ved tanken om det. ".. Det lyder alt sammen fantastisk, Marick.. Der er bare et lille problem.. Jeg kan ikke læse," sagde hun stille, dog med en stemme som var præget af ren ærlighed, det var slet ikke. At han aede hende over hånden, fik det til at sitre i hende.. Ikke på samme måde, som det hun var vant til, men det var virkelig bare så frygtelig anderledes på alle måder, det var slet ikke noget, som hun kunne komme udenom. Blikket vendte hun stille mod deres hænder og med et svagt smil. "For nogen har det måske været enkelt at slappe af.. Det har det aldrig været for mig.. eller min slags for den sags skyld," sagde hun stille og med et svagt træk på skuldrene, som havde det været en helt ubetydelig ting. Hun lyttet til hans fortælling, hvor hun ikke kunne skjule det lette grin. "Typisk kvinder tror jeg," sagde hun med en anelse mere ro i den ellers så forføriske stemme og tonefald. "Hun må have været en speciel kvinde for dig," sagde hun stilel og med en rolig tone. Hovedet søgte let på sned, og uden at skulle se væk fra ham. Det kunne hun ikke og det ønskede hun virkelig ikke. Hånden lukkede hun stille omkring hans egen og med et svagt smil på læberne. At han var der ved hende, var faktisk en meget behagelig tanke.

[marick]

Marick slappede bare af og kunne næsten mærke han ville falde i søvn hvis han blev ved med at ligge sådan. Sit hoved hvilende i hendes skød og hendes hånd i hans, det var meget afslappende, men det går nok ikke at falde i søvn lige her når man har gæster. Han havde stadig lukkede øjne men lyttede til det hun havde, at sige. "Ja min kone var meget speciel for mig. Hun var bare en af dem man ville jagte til evig tid og efter nogle hundrede år vandt jeg også og den tid jeg levede sammen med hende var som, at være i himlen. Men derfor er det nok også meget godt for mig personligt, at du flytter ind. Ikke kun fordi jeg får noget at lave og rent faktisk ville kunne glæde mig til, at vende hjem, men det er nok også meget sundt for mig, at have en ny kvinde omkring mig. Misforstå mig nu ikke du er ikke bare en erstatning men forstår du?" spurgte han og nussede hendes hånd igen. Han overvejede om de snart skulle se, at komme afsted. Han hørte at hun ikke kunne læse og så måtte han åbne øjnene "kan du ikke læse?" spurgte han næsten chokeret "Du går virkelig glip af noget, men hvis du vil, vil jeg med glæde lærer dig, at læse. Det er en helt anden verden man går glip af, en verden af eventyr og mirakler" Sagde han glad. Han kunne virkelig ikke forstille sig et mere kedeligt liv, end når man ikke kunne læse og derfor ville han oprigtigt gerne hjælpe hende med at læse. Han kunne også læse op for hende hvis hun ikke selv gad. Men lige i aften var nok ikke et godt tidspunkt, at læse i da hans hoved efterhånden var lidt tungt og han kunne mærke at rusen fra alkoholen var ved at forsvinde, han kunne også mærke sin albue nu selvom det ikke gjorde specielt ondt. Men det var nok smart, at de snart fandt tilbage til huset da det jo desværre heller ikke ville være nat for evigt og hvis hun skulle have sine ting i horehuset skulle de nå, at hente dem inden det blev lyst. Men han undrerede sig stadig over hvordan de skulle sove. Han ville virkelig ikke have, at hun fik det forkerte indtryk af ham

[Deleted]

At dele seng med en anden mand, var slet ikke noget nyt for Leah det mindste, så det ville ikke være noget, som hun ville tage så forbandet tungt. Det var ikke noget fremmed for hende, selvom hun nu var vant til, at det skulle foregå på den ene eller den anden måde, som hun virkelig var så forbandet træt af. Han kunne slappe af, så var hun også selv i stand til det, og det var noget, som hun virkelig var meget glad for. Hun havde aldrig nogensinde lært at læse.. hvem skulle da have lært hede det? Hun havde jo trods alt heller ikke haft nogen grund til at skulle kunne læse, det var unødvendig kundskab for en som hende. Hun skulle stille en mads lyster og det var det som hun var vant til, uanset hvor meget hun så måtte foragte det eller ikke, så var der ikke rigtigt noget, at skulle gøre ved det, det var der heller ikke nogen tvivl om. ”Hun lyder også so men meget speciel kvinde, Marick,” sagde hun stille. Et sted måtte man vel også misunde det som de havde haft, for det var det som hun havde drømt om så længe selv, selvom det nu aldrig nogensinde var noget som hun ville tro ville kunne ramme hende selv, udelukkende fordi at hun var af den race som hun var. Et sted var det jo faktisk skræmmende, at skulle sidde med de følelser som hun gjorde nu. Bare det, at han kunne slappe af sammen med hende istedet for alt det andet.. det var virkelig bare så frygtelig nyt for hende. Hun smilede svagt. ”Jeg vælger at tolke det som noget i min retning.. At jeg ikke er en erstatning.. Men en som du bare skænker denne hjælp?” Hun hævede sigende det ene bryn og med det blide smil på læben, det var slet ikke noget, som hun vil kunne komme udenom. Hun rystede stille på hovedet. Hun kunne ikke læse og hun havde aldrig nogensinde haft nogen som kunne lære hende det. Alt det som han bare valgte, at skulle tilbyde hende på denne måde, det var virkelig bare så.. uvirkeligt. Det var tydeligt, at skulle se på hendes eget blik. Hun bed sig let i læben. ”Hvorfor gør du alt det her for mig, Marick?” spurgte hun stille og med en roligt og dæmpet stemme. Det var virkelig ikke noget, som gav nogen mening for hende overhovedet, og det var heller ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom. At give hende så meget, det var slet ikke noget som hun havde oplevet før.. og specielt ikke af en mand som ham. Hun lod den ene hånd stille og blot af vane, stryge ham igennem håret og uden at slippe hans hånd det mindste. ”H... hvis du vil... så vil jeg gerne lære det..” sagde hun stille og ikke mindst med en klar ærlighed i stemmen.

[marick]

Marick tænkte sig lidt om, han regnede ikke med, at det ville blive et problem hvis han sagde de skulle dele seng, det gjorde hun jo så ofte med mænd, men han ville ikke have at det blev noget hun opfattede som negativt og derfor kunne han sagtens sove på sofaen. Han slappede af og skjulte det ikke, han smilte i hele hovedet mens han hvilede i hendes skød, han lå stadig og nussede hendes hånd men han kunne næsten ikke lade være med at spinde da hun begyndte at køre sin hånd igennem hans hår. Han tænkte sig lidt om "Jeg ser dig ikke som et objekt, ikke på nogen måde. Jeg synes du er et herligt væsen og er enormt glad for at jeg har mødt dig, jeg føler mig enormt afslappet i dit selvskab. Jeg synes det er tragisk du har det syn på mænd som du har men jeg håber jeg muligvis vil kunne ændre det. Men jeg ser dig allerede som en enormt tæt ven. Jeg har fortalt dig ting i aften jeg aldrig nogensinde har fortalt til nogen andre. Alene det, at du ved jeg har haft en kone og at jeg sidder her en gang om året, er noget ingen andre ved" sagde han og nød virkelig den friske natteluft. "Hvorfor jeg gør alt det her for dig? For at være ærlig er jeg ikke helt sikker. Jeg føler bare en naturlig tillid til dig, jeg synes vi har en fed kemi og du har hjulpet mig enormt meget i aften. Desuden vil jeg gerne hjælpe dig og føler næsten en slags beskytter trang over for dig. Alt det kan man jo godt have uden, at bo sammen men så er der noget inde i mig som vil bo sammen med dig. Jeg ved virkelig ikke hvad det er, men det er en lille stemme jeg vælger at føle og jeg har det godt med at følge den" sagde han glad. "Jeg tænker lidt om vi skulle se, at komme derhjem ad. Natten vare jo ikke evigt og der er meget jeg skal vise dig og snakke med dig om" sagde han glad. "Jeg vil meget gerne lærer dig at læse" sagde han glad

[Deleted]

Et sted var Leah jo næsten bange for, at det var sprutten som måtte tale for ham og at han ville ende med at smide hende ud dagen efter, for så havde hun virkelig ikke noget, at skulle vende tilbage til og så kunne hun trygt love ham for, at han ikke ville være i live længe bagefter! Han havde allerede nu påvirket hendes syn på mænd, selvom det stadig ikke var det mest milde. Det lå der stadig. Hun ville bare ikke have nogen tæt på sig. Hun slog dem virkelig bare ihjel, for hun vidste udmærket godt, hvad det var at de måtte tænke når de så hendes krop, de så hende i ansigtet og de fanget en øjenkontakt. Så snart de lukket øjnene, så var løbet kørt og de ville aldrig nogensinde slå øjnene op igen. Hvorfor hun gjorde lige netop det, det vidste hun ikke.. Det var vel bare en trang som hun måtte have, som hun ikke kunne sætte en finger på et sted? Så længe, at han slappet af, så slappet hun også af, og det var noget af det som hurtigt havde en meget behagelig og afslappende effekt ind på hende selv, det var slet ikke noget som kunne skjules. Hun smilede svagt og lyttet til hans ord. At han nusset hendes hånd, var slet ikke noget, som hun havde det mindste imod. Følelsen var nu frygtelig behagelig og meget rar, for det var virkelig et andet kærtegn end det som hun ellers var vant til at skulle få skænket på den ene eller den anden måde. Hun trak vejret dybt. "Du er den første som jeg har mødt i mange år, som formår at fremstille mig som et levende væsen med tanker og følelser," sagde hun stille. Hun var ærlig overfor ham, for det betød virkelig så ekstremt meget for hende og meget mere end det som hun ville være i stand til at skulle beskrive for ham nogensinde! Hendes blik hvilede stadig lige så roligt i hans, selvom hun stadig måtte nægte sig selv, at skulle se ham i øjnene, det var slet ikke noget som hun ville ønske lige netop nu. "Jeg nyder dit selskab lige så meget, Marick.. Det er uvurderligt." Hun vendte blikkket stille op mod en grav. At han havde den tillid til hende, overraskede hende noget så tydeligt, for det var bestemt ikke ventet, at nogen kunne nære den form for tillid til hende. "Hvad er det jeg har hjulpet dig med i aften? Andet end at sidde her og stille dumme spørgsmål?" spurgte hun stille. Hun havde da ikke gjort andet, havde hun? Hun lod hånden igen stille og roligt tage en vandring igennem hans hår og med et forsigtigt smil på læben. At komme videre herfra, var faktisk en fristende tanke. Han skulle heller ikke være ude når solen ville melde sig. "Du må jo bare vise vej, så må jeg følge trop," sagde hun med en let munter stemme og med en ekstrem tydelig taknemmelighed.. Bare alt det som han havde givet hende, var noget så frygtelig fantastisk for hende og endda også på alle tænkelige måder, som man overhovedet kunne forestille sig. "Jeg skylder dig virkeig for alt det her," afslørede hun stille, og ikke mindst også med en helt ærlig stemme og tone.

[marick]

Han smilte og satte sig op. Ikke fordi ikke gad ligge der med hende mere for det ville han enormt gerne men han var jo nød til at rejse sig før eller siden. Han smilte til hende og tænkte sig godt om før han svarede. "Selvfølgelig fremstiller jeg dig som et levende væsen med tanker og følelser. Jeg holder jo af dig" sagde han glad og havde næsten lyst til at omfavne hende igen, men han skulle ikke blive for omklamrende. Det var klart at fordi han havde drukket havde han nemmere ved at sige tingene, men hvert eneste ord han sagde var noget han mente, der ville nok bare være mere nervøsitet bag, hvis han var fuldkommen ædru. "jeg nyder også dit selvskab ubeskriveligt meget" sagde han glad "Jeg føler virkelig jeg kan være mig selv i dit selvskab og jeg glæder mig meget til, at finde ud af mere om dig" sagde han glad og mente igen hvert et ord. Han tænkte sig om igen "Jeg tror det er lidt svært for dig at forstå hvad du har hjulpet mig med i aften, men før jeg mødte dig var det her altid en sur tjans. Noget der skulle gøres. Jeg havde desuden svært ved at slappe ordenligt af og mit sure og tvære arbejde blev mere og mere en del af min daglig dag, du ved jeg begyndte at glemme det vigtige, at nyde livet" sagde han glad "Du har fået mig til at tænke over rigtig mange ting i dag og jeg har fået svar på rigtig rigtig mange ting i dag, ting som jeg ikke havde svar på før" sagde han glad "og nej du skylder mig ikke noget, du skal ikke føle du står i gæld til mig det vil jeg ikke have. Jeg vil gerne have at du nyder den tid vi har sammen nu og du skal ikke tænke over hvordan du kommer til at betale igen. Bare vær dig selv" sagde han glad og rejste sig helt og begyndte at gå "Lad os gå hjem" sagde han glad

[Deleted]

For Leah var virkelig alt dette fuldkommen nyt, det var slet ikke noget, som hun kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hun nød så sandelig også at sidde der sammen med ham, at hun i det hele taget var i stand til at skulle slappe af på denne måde, var for hende, noget så fremmed og noget så nyt, for hun havde aldrig nogensinde været i stand til, at skulle kunne nyde en mands selskab, for de havde altid vist så tydeligt, hvad de krævede og ønskede af hende, og det var virkelig ikke noget som altid måtte falde i den gode jord ved hende. Han var anderledes.. frygtelig anderledes, hvilket i den grad også var noget, som hun måtte se på, som et godt tegn! Hans første ord, var noget som hun virkelig for alvor så kraftigt måtte bide i sig. Holdt af hende? Nu var hun da først helt sikker på, at det var hans alkohol som måtte tale for ham. Hun vidste jo udmærket godt, at det gjorde det lettere, at skulle sige tingene.. men nu betvivlede hun virkelig ikke.. Det måtte være den sprut som måtte snakke for ham. Der var jo ingen som var meget for en kvinde som hende? I hendes erhverv og med hendes holdninger og meninger? "F-finde ud af mere omkring mig? Jeg tror allerede du kender til det som er nødvendigt.. at vide om mig.." sagde hun en anelse usikkert. Han bragte hende ind på en helt ukendt grund. Bare det, at hun kunne stå i denne situation og faktisk blive talt til som et menneske fremfor en genstand eller et objekt som blev kastet rundt med, var noget som betød så ubeskrive meget for hende. Hun blev jo faktisk set! At hun havde hjulpet ham med så meget, var noget som tydeligt måtte komme bag på hende. Det gav virkelig ikke nogen mening for hende, men.. hun var da glad for det, hvis det var den effekt som hun havde haft ind på ham. Hun trak let på smilebåndet. "Jamen så.. så er jeg da kun glad for.. at jeg har været til så meget hjælp." sagde hun med en rolig stemme. Et sted så glædet det hende faktisk.. At hun kunne bruges til meget mere end bare at drive en mands lyster for derved også at stille dem. At han rejste sig og begyndte at gå, selvom han vendte sig mod hende.. Hun følte nu alligevel, at hun skyldte ham så frygtelig meget. "O-okay.." sagde hun stille. Hun rejste sig roligt op. At komme et sted hen i en god seng.. bare at slappe af. At han kaldte det for hjem, var noget som fik hende til at smile. Hun rejste sig roligt og kom roligt op efter ham. "Jeg kommer," sagde hun smilende og gik efter ham.