Silence as the grave..

[marick]

Marick smilte lidt for sig selv. Et eller andet sted varmede det ham, at der var nogen som mente han ikke var egoistisk og en kujon. Han ville meget gerne hævne sin kone det vidste han, det var noget han kunne føle han ønskede. Han havde virkelig lyst til, at pakke sine ting, begive sig ud i verden og først vende hjem når varulven var dræbt, men han vidste, at han godt kunne finde varulven. Som rådgiver for man mange kontakter og han ville sagtens kunne finde en varulv, men hvad ville han så gøre når han havde fundet varulven? Normalt sagde man, at vampyrer havde hjerne der hvor varulvene havde muskler så derfor var kampene meget lige, men i modsætning til andre vampyre, var han ikke lige så muskuløs og ville derfor også stå sværre. Desuden var han bange for at falde, at skulle dø på samme måde som sin kone uden, at have opnået noget. Han vendte sit hoved mod hende og fik et kort sekundt, et glimt af øjenkontakt. På det korte sekundt kunne han fortælle hun havde fantastisk smukke øjne der selvfølgelig måtte vække lyster i enhver mand. Han fik farve i kinderne og kiggede ned i jorden. "Jeg takker mange gange. Det er altid rart, at vide man ikke er en dumdristig idiot, men et eller andet sted vil jeg jo gerne hævne hende. Men jo det her hjælper mine kvaler så det er det jeg holder mig til lidt endnu" sagde han og smilte lidt. "Jeg synes der er snakket for meget om mig, du skal ikke være psykolog for mine små problemer. Har du lyst til, at fortælle lidt om dig selv? Hvem du er, hvad du laver og den slags" sagde han og var glad for, at hun drak. Mange folk plejer bare, at sige ja til de ting de får tilbudt, men af ren høflighed drikker eller spiser de ikke det de har tilbudt. Vinden blæste lidt kraftigt efterhånden og det var ved, at blive lidt koldt, men Marick havde jo drukket og var mere fuld end da hun først kom, men han havde stadig hjernen i behold. Han håbede ikke hun frøs for hvis hun gjorde, ville han da foreslå de kunne, tage et andet sted hen og snakke. Han vidste til gengæld ikke rigtig, om hun havde lyst til, at blive set i offentligheden med sådan en ældre fuld mand. Det var måske ikke så godt for hendes image og det havde han jo ikke lyst til, at skade. Han ville ikke genere hende

[Deleted]

At denne mand var ved at være lidt oppe i de ældre år, betød virkelig ikke noget som helst for Leah og ej heller betød det noget for hende, at skulle være set sammen med en som ham. Hun var vant til at se det ene og det andet, der hvor hun kom fra. At skulle stille en stang stiv mands lyster, var virkelig heller ikke det nemmeste på nogen måde, selvom hun virkelig ikke havde noget andet valg end at bare gøre det, for det var jo trods alt det som hun blev betalt for. Et lille job ved siden af det som hun faktisk måtte leve af. Selv hendes lyster skulle stilles, ellers ville hun have problemer.. En ganske irriterende ting, at skulle tænke på faktisk. Hun ville slet ikke beskrive ham som en kujon eller noget lignende, for det var faktisk imponrende, at han ikke havde kastet sig i striden med varulvene på den måde for at hævne sin kone. Varulvene var ikke mange, de tog valgene på stående fod uden at tænke. Det var noget som han havde gjort, så det i hendes øjne, var noget som måtte imponere hende i stor grad. Hun betragtede ham roligt. Den korte øjenkontakt kunne hun tydeligt se på ham. At han løsrev sig igen, fik hende dog blot til at smile. Han var kendt med hvad hun var, så gjorde han virkelig også bedst i, ikke at se hende i øjnene. Måske, at hun var en koldblodig mandemorder for de mænd som ikke vækkede nogen interesse i hende, men at dræbe på en kirkegård foran hans kones grav, var nu heller ikke noget som hun vil kunne få sig selv til. En respekt havde hun så sandelig for de døde på alle måder. Hovedet søgte let på sned. At han så begyndte at spørge ind til hende, var slet ikke noget som hun egentlig måtte være vant til og det var tydeligt på hende. ".. Fortælle om mig selv?" gentog hun næsten med en let overrasket tone. Ja, hvad var der egentlig at fortælle? Hun trak vejret dybt. "Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde.." Hun lod hånden glide igennem hendes hår og rystede let med det, så det smukt måtte falde omkring hendes skuldre. Det var jo noget så frygtelig sjældent, at nogen i det hele taget viste interesse for hende, hvad end om det bare var fordi at han var høflig eller af andre grunde, var hende ligegyldigt. Sagen var bare, at han spurgte ind til hende! "Hvad er det som du da gerne vil vide? Jeg laver egentlig ikke noget specielt.. gør hvad en kvinde er bedst til i mænds øjne." Hun trak let på skuldrene som havde det været det rene ingenting. Hun skulle jo trods alt også overleve på en eller anden måde.

[marick]

han smilede og prøvede, at være venlig over for hende. Han synes allerede han havde fået sig til, at fremstå langt mere sølle end hvad han følte sig til hverdag. Normalt var han jo en selvsikker mand i sin bedste alder, lige for tiden uden job men alligevel. Han overvejede lidt, at finde et fritidsjob indtil han blev fyret af nogen der havde brug for rådgivning, men hvor og hvad skulle det være? Den korte øjenkontakt var uheldig, hvis han havde været mere ædru kunne han MÅSKE kunne kontrollere fristelsen til at ligge an på hende, men med alkohol i blodet bliver man jo mere dumdristig og prøver ting man normalt ikke burde. Han vidste ikke, at han faktisk var en heldig mand, at have fanget hendes opmærksomhed og han kunne stadig ikke rigtig begribe, at hun syntes han havde taget den rigtige beslutning ved ikke at forfølge varulven. Han forstod ikke hvorfor hun reagerede så underligt på hans spørgsmål, det var vel meget normalt, at spørge folk hvad de lavede til daglig? Han ville da være mega uhøflig hvis han bare snakkede om sig selv hele tiden, uden så meget som ar spørge ind til hende selv, hun virkede jo som en rigtig spændene person. Han smilte lidt "Ja hvad med dig selv? Hvad laver du til hverdag, hvor kommer du fra, hvad vil du med dit liv? spurgte han men måtte spærre øjnene lidt op da han hørte hvad hun lavede. Det var klart, at som sensuel dæmon måtte man jo bruge sine evner til noget, men han kunne ikke lade være med, at være lidt trist over, at hun var blevet en prostitueret. "Jamen hvorfor skal du gøre det mændene vil have dig til? Du har sensuelle talenter, men det betyder jo ikke du skal lade mændene bruge dig som et objekt, der er mange andre ting du kan bruge din krop og dine evner til" sagde han og mente oprigtigt det han sagde. Han synes det er tragisk, at hun bare skulle ende som et objekt for liderlige mænd med for lavt selvværde der ikke selv kan finde en kæreste eller score en pige og derfor betaler kvinder for, at gå i seng med dem så de kan få lukket trykket af en gang i mellem

[Deleted]

Utroligt.. Marick gjorde noget lige i øjeblikket, som Leah slet ikke havde været igennem før. Ikke bare det faktum, at han spurgte ind til hende udelukkende på grund af interessen. Men bare det ,at han kunne formå at gøre hende usikker på det som hun gjorde. At være prostitueret, var mange som stod i hendes sted, lod mænd udnytte deres kroppe.. Hvad skulle hun da ellers kunne gøre? Hendes blik rev i mændenes syge lyster og sådan havde det jo altid været.. Født ind i et rent helvede med andre ord, hvad end om hun ville det eller ikke, så måtte hun virkelig bare acceptere, at sådan var det altså bare. Det var jo det som hun havde at søge til og hun skulle jo forsørges på en eller anden måde vel? Når man ikke havde en mand i livet, som elskede en med hjertet så måtte man jo gøre det så godt, som det nu var hende menneskelig muligt at gøre det, selvom det bestemt ikke var enkelt for hende på nogen måde overhovedet, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om i det hele taget. Hun vidste udmærket godt, at der ikke var noget direkte ærefuldt i det, men det var nu end blevet hendes liv og det måtte hun vel også bare leve med i den anden ende vel? Hun trak let på skuldrene. "Det er det valg jeg har, Marick," sagde hun stille og med et svagt træk på skuldrene, som betød det intet. Hun kunne selv ikke fordrage at skulle fremstille sig selv på den måde, for hun var virkelig ikke en vare! Hun var ikke noget som man bare kunne koste rundt med. "Hvad har jeg at bruge mine.. sensuelle 'talenter' til ellers?" spurgte un stille. For hende, var det jo et sted bare en mørk, mørk vej som hun var tvunget til at gå og havde været tvunget til det siden fødsel. "Jeg må jo tjene til min føde på en eller anden måde.. sådan er det jo, når man skal forsørge sig selv." Hun så stille ned af sig. Hun havde alt det som var nødvendigt i hendes øjne. Tøj på kroppen ,tag over hovedet og mad på bordet.. Det krævede jo bare, at hun gjorde som hun gjorde, da hun selv ikke rigtigt kunne se noget andet at skulle foretage sig. "Nogen har et valg og andre har det ikke. Jeg har det ikke.. Ikke med det jeg er," påpegede hun roligt og dog stadig med den let faste, hæse og forførende tone. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod hans kones grav.. Hun følte sig beskidt når han fremstillede det på den måde.

[marick]

Det var virkelig ikke hans intention, at få hende til at føle sig billig eller udstillet som et objekt, det var slet ikke det der var intetntionen i hans spørgsmål men det havde han fået en fornemmelse af, at hun det var sådan hun opfattede det. Han var selv en familie person, han kunne godt lide, at have noget fast og vide, at man var værdsat men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er den rigtige måde at leve på. Det var vel forskelligt fra person til person om man kunne lide det frie liv eller familie livet. "Du må undskylde hvis jeg får dig til at have det dårligt med dig selv. Jeg synes bare det er sørgeligt at høre du mener, at det er din race der bestemmer dit liv for jeg har brugt hele mit liv på, at fortælle folk det modsatte. Du er en sensuel dæmon så det er klart, at du har et talent inden for de områder men du kan altid bruge dem til noget andet hvis det er det du vil. Har du aldrig overvejet, at slå dig ned? Nu har jeg ikke kendt dig så længe, men allerede nu vil jeg da mene, at du sagtens vil kunne finde en dejlig mand der vil kunne elske dig. Men du behøver ikke at prostituere dig selv, hvis du stadig vil være i det sensuelle kan du danse eller synge men du kan også blive diplomat. Med din naturlige charme vil du kunne få folk til, at glemme alt det med magt og måske fokusere på det vigtige. Det er selvfølgelig bare et eksempel men du må virkelig huske, at du ALDRIG må tro, at din race begrænser dine muligheder" sagde han og havde næsten lyst til, at kramme hende da han kunne mærke hun måske ikke var helt tilfreds med sit job. "du er ikke et objekt og du er ikke billig. Man kan ikke sætte en pris på folk, nu må du ik tro jeg hader prostitution men jeg vil bare gerne være sikker på, at du gør det fordi du kan lide det og ikke fordi du føler det er det eneste du kan gøre" sagde han og holdte bevidst øjenkontakt med hende i nogle få sekundter, så hun kunne se i hans øjne, at han virkelig mente det han sagde, men han måtte selvfølgelig afbryde den igen, for ikke at blive frsitet til at ligge an på hende nu hvor de havde en alvorlig snak. Han begyndte at drikke lidt igen

[Deleted]

Leah gik virkelig bare ud fra hendes race. Det var det som hun kunne bruges til og sandt, han fik hende virkelig til at lyde billig, hvad end om det var hans intention eller ikke, så var det virkelig ikke det som betød noget direkte for hende. Det var bare en tanke som hun måtte slå sig til ro med, hvad end om hun ville det eller ikke, så var der ikke noget at gøre ved det. Set fra hendes race af, så var hun faktisk meget hen af en realist. Hun kunne vitterligt ikke se hvordan en mand skulle falde på hende.. Man kunne aldrig vide om det var lysterne som drev ham til sine ord eller om det var hjertet og alt for mange gange havde hun været i den fælde og det ville hun virkelig ikke igen. "Jeg går med drømmen om at kunne slå mig til ro.. Stifte familie.. gifte mig.." Hun var ærlig, det var en meget stor drøm for hende, selvom hun virkelig ikke kunne se hvordan den skulle kunne blive realistisk. At han så hende i øjnene, var noget som omgående måtte få hende til at tie. Det at møde andres blik, var normalt noget som kun førte videre til det næste.. et sted så var hun jo bare klar til det? Han havde smukke øjne, det kunne hun da se allerede her. Ikke at det var noget som gjorde hende noget direkte, det var der ingen tvivl om. Bare det at han kunne se hende i øjnene og alligevel snakke fra hjertet, var noget som faktisk måtte gøre hende glad i den anden ende. Det betød meget. Hun lod blikket falde stille, da han brød øjenkontakten. "Jeg kan ikke se en mand i blikket, uden at rive i deres lyster, Marick.. Hvilken mand vil kunne falde for en kvinde som mig?" spurgte hun. Dårlig selvværd, var skjult når hun var på arbejde. Der fandt hun sig mere eller mindre bare i at blive kostet rundt med på den måde. Det forholdt sig straks anderledes når hun var ude af Horehuset og de fire vægge som var der. Hun slog ihjel.. hver eneste mand som hun kunne komme over, som ikke vækkede denne interesse.. Slog ihjel for al den skade som de havde forvoldt.. ikke bare på hende, men sikkert også på så mange andre! Hun rystede stille på hovedet og med et svagt suk. "Jeg kan ikke synge.. og danse?" Hun trak på skuldrene. Det var alt sammen noget som hun slet ikke havde tænkt på og lige nu, var det heller ikke noget, som betød noget videre for hende alligevel. "Jeg hader at gøre det.. Jeg har bare ingen anden mulighed.. Jeg er nødt til det.." afsluttede hun stille. Næsten en anelse trist i det. Hun vendte sig med siden til ham. Ikke fordi at hun afviste, men hun ville ikke se ham i øjnene. Det var en af de få gange, hvor hun slet ikke ønskede, at skulle gøre det. Han stod foran hende og gav hende så mange grunde til ikke at slå ham ihjel.. Han så andre muligheder for hende, hvor mange andre bare så hendes krop. Det var hun faktisk taknemmelig for.

[marick]

Marick havde det virkelig skidt med, at han havde fået hende til, at føle sig billig og beskidt. Hun var så glad og fuld af spænding lige før og nu var hun forvirret og næsten trist og det havde han det virkelig skidt med. Det kan godt være hun følte en slags taknemmelighed over for Marick men det var ikke noget han selv vidste noget om da det jo ikke var noget hun havde sagt. At hun ikke kunne synge eller danse var jo ikke det vigtige i hele den her samtale, der var princippet i, at man sagtens kunne lave noget andet end det man er født til. Det varmede ham, at høre hun gerne ville have familie engang, den slags drømme var altid dejlige at høre, men det gjorde ham trist, at hun ikke troede det kunne ske. Da hun vendte ryggen til ham for, at undgå øjenkontakt sank han en klump og han valgte, at prøve noget han ikke vidste hvordan ville blive modtaget. Han gik forsigtigt hen til hende og krammede hende blidt bagfra, han holdte ikke om hendes former og mærkede efter nogen steder men klemte hende blidt ind til ham for at vise åbenhed og bekymring. "Jeg er ked af, at du føler det hele er noget du er nød til men du skal aldrig give op på dine drømme, jeg ved godt det er svært, at tro en mand vil kunne se dig i øjnene uden at tænke på sex. Men mænd kan overraske. Du skal finde en mand der ser kærlighed og ikke sex når han ser i dine øjne, men det er svært at føle den slags hvis du ikke giver mændene en chance for at komme ind på dig. Alene at du ikke var vant til personlige spørgsmål viser jo, at der ikke har været mænd der har tænkt på din person i stedet for dit udseende. Jeg tror at du vil kunne bryde den der onde cirkel ved at skabe tillidsbånd. Det er da klart, at når en fremmed mand ser en smuk kvinde tænker han sex, men hvis han lære kvinden bag kroppen at kende vil han måske tænke andet. Jeg er spindokter og rådgiver jeg er ikke psykolog eller kærligheds guro men jeg tror på din drøm" sagde han og håbede hun ikke tog hans kram som negativt

[Deleted]

At vise mænd nogen form for tillid, var virkelig ikke noget som Leah vil kunne få sig selv til. Alle snakket med lysterne når de endelig så hende i øjnene. Hun havde ikke troen på kærlighed, hun havde slet ikke troen på, at hendes drømme nogensinde vil kunne gå i opfyldelse og tanken var direkte frustrerende, at skulle sidde igen med! Hun bed sig let i læben, selvom hun kraftigt måtte stivne, da han lod armene glide omkring hende. Et sted så var følelsen jo frygtelig behagelig, for det var noget som hun havde savnet. Det var også derfor, at hun ikke kunne få sig selv til at afvise ham og hans gøremål lige i den situation, for det var faktisk en umådelig behagelig følelse, at skulle sidde igen med på alle måder. Hun trak svagt, men dog en anelse usikkert på smilebåndet. Han opmuntrede hende, han snakket til hende som en person frem for et objekt som hun jo ellers var vant til. Vant til at blive behandlet som et stykke legetøj som blev kastet fra den ene til den anden og så bare smidt fra sig, når de var færdige. Hun kunne ikke fordrage tanken omkring det. Hun lyttede til hans ord. Han var en ekstrem god lytter.. Endnu en grund til ikke at skulle slå ham ihjel. Han var en af de få som ikke havde endt med at prøve at få hende med til sengs. Hun var virkelig bare så træt af det efterhånden! "For en som mig, er det for store drømme.. Til nu har jeg endnu ikke set så meget som en eneste mand, som kunne se på mig og fortælle at jeg er smuk, uden at lægge op til det næste.." Hun trak svagt på skuldrene og vendte blikket stille mod hans arme. Hun tillod sig forsigtigt at stryge ham over den ene underarm, også for at vise, at det var okay, at han holdt om hende. Hun nød det faktisk.. og meget endda. Hun trak vejret dybt. Et stille smil meldte sig dog på hendes læber. Hun rystede på hovedet. Troen på, at det ville ske, var desværre forbandet lille for hendes vedkommende. "Hvis du tror på den drøm, så er du den eneste.. Jeg kan slet ikke finde troen, på at det vil kunne ske.. ikke for en som mig." Hun vendte blikket stille over sin skulder og i retningen af ham. Hun nægtet dog at se ham i øjnene. Hun ønskede ikke at lokke ham.. En helt underlig og mærkværdig følelse, for sådan havde hun aldrig følt omkring en mand før. "Du lytter i det mindste til mig.. Det er meget mere end det som nogen anden mand nogensinde har gjort.. Du er heldig at være i live lige nu Marick," fortalte hun stille, dog meget ærligt.

[marick]

Han var ufatteligt nervøs for hvordan hun ville tolke hans kram men han havde taget chancen og håbet på det bedste og derfor blev han også oprigtigt glad da han kunne mærke på sin underarm, at hun accepterede krammet. Måske var det bare en fuld mands ord men han mente hvert enkelt ord. Han havde ikke lyst til, at se hende opgive drømmen om en familie og han kunne heller ikke lide, at hun troede man var forudbestemt til en skæbne alt efter din race. Selvom han var vampyr var det jo heller ikke hans skæbne, at blive en morder som så mange andre, jo bevares han havde brug for blod men han tog kun hvad der var strengest nødvendigt. Han nød at blive strøget på underarmen det var rigtig rart men han havde ingen skumle bagtanker, han hverken regnede eller stilede efter, at komme i seng med hende, det var ikke det der var det vigtige her. Han lod sin hage hvile på hendes skulder mens han stadig holdte om hende. "du må tro hvad du vil, men uanset om jeg er det eneste væsen i hele verden så holder jeg fast på, at man ikke er født til en skæbne og så længe én holder drømmen i live, så vil den aldrig dø" sagde han. Han kunne godt sætte sig ind i hendes tankegang, det måtte være frustrerende kun at blive anerkendt for sin krop og aldrig for personen bag kroppen. "Jamen du er jo smuk og det siger jeg uden lumske bagtanker" sagde han roligt, han vidste ik hvad han skulle sige til hende for at muntre hende lidt op. Han smilte til gengæld da hun sagde han var meget heldig, at være i live. "selvfølgelig lytter jeg til dig men jeg er da enormt glad for, at du ikke besluttede dig for, at slå mig ihjel. Jeg er så dårlig til begravelser" sagde han med et skævt smil

[Deleted]

Denne mand havde virkelig ikke noget, at skulle være nervøs for, for han havde virkelig været for anderledes end de mænd som hun normalt ville falde over. Noget som han i den grad bare skulle tolke som noget positivt! Hun blev dog roligt stående og med hans arme om sig. Følelsen var i den grad behagelig, udelukkende fordi, at hun vidste at han ikke lagde op til noget mere foruden et venskabeligt kram? Hun accepterede at han var kommet så tæt på. Vel også fordi ,at hun vidste, at hun jo faktisk havde brug for en til at beskytte og holde om sig, selvom hun ikke var meget for at lukke nogen så tæt på sig? Han havde virkelig vist sig at skulle være et undtag af absolut alle regler som man overhovedet kunne komme i tanker om set fra hendes side af. Og det var noget som i den grad også måtte gøre hende meget glad! Han satte så mange tanker i hende.. Havde hun virkelig bare taget den letteste udvej og bare ladet sig blive brugt af den ene og den anden? Havde hun bare ladet sig være et stykke legetøj for dem alle sammen? Hun kunne virkelig ikke fordrage den tanke! Drømmene om familie, et lykkeligt liv og en mand ved sin side, var noget som hun kunne sidde og tænke over dag efter dag, selvom hun slet ikke havde troen på, at det nogensinde ville ske, selvom det var noget som gjorde noget så frygtelig ondt. "Du kender vel allerede til de blikke som jeg bliver sendt af en mand, Marick.. Hvis du vidste hvor frustrerende det kan være, at vide, at det er det som en mand tænker på.. Frem for den jeg er bag." Det var virkelig noget som kunne frustrere hende noget så voldsomt og det var tydeligt. Der skulle virkelig meget til for at gøre hende usikker, men her klarte han det ved en blot kommentar.. Et sted imponerende og andet sted, så hadet hun det virkelig som bare fanden! Hun trak vejret dybt og ellers med det svage smil på læben. Hun måtte vel bare bide det i sig på en eller anden mærkværdig måde, som hun ikke lige kunne se for nu. Direkte frustrerende! "Mit liv består af Horehuset.. frustrationer og det som er værre.. Tro mig, du skal være glad for, at du stadig kan stå med et liv.. Det er noget som de færreste formår," påpegede hun stille. Hun var en dræber. Hun slog mænd ihjel for deres blikke. Hårdt, men sandt. "Du har haft en kone. Du har haft det liv som vi andre hungre efter.." mumlede hun stille.

[marick]

Han kunne godt mærke, at han stod på bar bund og han var nået en grænse hvor han ikke kunne trække den længere, uanset hvor hårdt han prøvede var han jo nød til at acceptere hendes syn på livet, det var jo ikke i hans ret, at bestemme hvilken levevej der var den bedste men han syntes bare det var sørgeligt, at se drømme blive behandlet på den måde, at se dem og mærke dem men vide, at de aldrig vil blive opnået. "Du må undskylde hvis jeg prædiker for meget om alt det med drømme, men sådan er jeg vel bare som person, du ved en der er født til drømmen og lader realiteten ligge og summe i baghovedet, jeg skal ikke bestemme om det er din vej eller min vej der er den rigtige eller forkerte, jeg kan tage lige så meget fejl som enhver anden. Jeg kan virkelig godt forstå, at efter så mange hundrede år hvor man ikke har lært andet at kende end den værste side af mænd, må det jo sætte sit præg. Jeg håber bare du lærer, at der er andet og mere gemt bag mænd end perverse sex stillinger" sagde han og holdte stadig om hende, det var faktisk rigtig rart, at få snakket ud og få holdt om én igen. Det var dog ikke den samme måde som han ville holde om sin kone, men bare mærke en person ind til sig, lige for tiden var han gået for meget op i arbejde og for lidt op i livets goder. "Jeg synes ikke du er et legetøj, eller et objekt eller noget som helst andet end dig selv. Jeg har virkelig ondt af de stakkler oppe i horehuset og her taler jeg ikke om kvinderne men de mænd der ikke laver andet end, at have sex deroppe. Jeg har ondt, af de mænd der ikke opdager hvilken fed person du egentlig er, ondt af at de ikke får lov til, at opleve den varme du udsender" sagde han og måtte igen indrømme, at han var glad for at han stadig var i live. "Nu hvor jeg kender dig som person vil du kunne se mig ind i øjnene i tusind år og jeg vil være tiltrukket af dig, det er klart men jeg vil aldrig og jeg gentager ALDRIG se dig som et objekt, men som den person jeg mødte her på kirkegården" sagde han

[Deleted]

Leah vidste, at hendes meninger var stærke. Der skulle meget til, for at få hende til at skifte mening eller se på det på en anden måde end det som hun havde gjort igennem hele livet og nu stod hun her.. Han havde virkelig fået plantet en tvivl i hende, som hun ikke havde oplevet i skræmmende lang tid. Hun bed sig let i læben. Hvorfor havde hun aldrig set på det på den måde før? Hvorfor skulle hun altid se på det på den forbandede negative måde.. Det var hende direkte frustrerende! Hun trak vejret dybt. At han stod og holdt om hende, var faktisk rart. Hun måtte næsten tage sig selv i nakken for ikke at ende med at vende sig om og kramme ham igen. Hun ville jo heller ikke udsende de forkerte signaler og teknisk set, så var manden jo fremmed for hende på alle måder endnu. Hun kendte virkelig ikke stort til ham, selvom dette dog alligevel var gået hen og blevet den type af et møde, som hun aldrig nogensinde ville glemme, det var da helt sikkert. "Det er den eneste side jeg har set af mænd.. De kan virke så charmerende, så milde og så omtænksomme.. og med det samme man tillader sig at møde deres blik.." Hun rystede på hovedet. Et sted var det en fryd at se, men andre steder og som oftest, så var det virkelig også bare en forbandelse som hun måtte acceptere, at hun ville have med sig hele livet. Den intensitet i hendes øjne, det som var mere end nok til at lokke en mand til sig. Hun sukkede stille og tillod sig endelig at skulle vende sig om, selvom hun ikke fjernede hans hænder det mindste. Hun nød virkelig af følelsen ved at skulle have hans arme omkring sig. Hun blinkede let med øjnene og lod blikket falde med det samme, hvilket i den grad også var en handling gjort bevidst. Det var virkelig sjældent at hun sad med følelsen af ikke at skulle se nogen i blikket. Hun ønskede ham ikke død og hun ønskede ikke at rive i hans lyster. "Jeg har ondt af de kvinder som er på Horehuset.. Dem som gør det for at forsørge en egen familie.. Verden er kold og grusom.. Ikke bare for mig." Hun rystet stille på hovedet. "Hvad vil du som rådgiver fortælle mig, Marick? Hvis det ikke skal være på Horehuset, hvor skulle jeg så opholde mig?" spurgte hun stille. Hun ønskede virkelig at komme derfra. Det gjorde hun virkelig! Hvis hun dog bare havde vidst hvordan.. for enkelt var det dog bestemt ikke for hende. Hun vidste jo slet ikke hvad hun skulle gøre.

[marick]

Det kunne godt være, at de ikke havde kendt hinanden i så lang tid, men han følte til gengæld allerede at han kendte mere til hende end andre gjorde og at hun kendte mere til ham end andre gjorde, han følte en naturlig tillid til hende og han var heller ikke bange for, at hun ville vende sig og angribe ham. Han stolede på hende nu og når han først stolede på folk så stolede han på dem. Om han ville få sine lyster revet frem og blive endnu en af de der svin hun havde mødt vidste han jo ikke med sikkerhed selvom han ikke troede det ville ske. Han havde jo ikke set hende i øjnene længere end nogle få sekunder, men han håbede det kunne ændre sig, han håbede han kunne træne sig op til, at kunne se hende i øjnene og smile tilbage til hende uden, at være den mindste smule påvirket af hendes sensuelle charme. At hun vendte sig om og lænede sig ind til ham var han glad for, det viste at hun virkelig stolede på ham og at hun følte sig tryg ved ham. Han klemte hende blidt ind til sit bryst og tænkte sig lidt om inden han svarede. "Jeg vil ikke svare dig som rådgiver. Du er ikke endnu en af mine klienter, jeg vil give dig de råd jeg virkelig føler du skal følge og ikke de råd jeg er blevet undervist til, at fortælle folk. "Mænd og kvinder kan være nogle svin og uanset hvad vil du altid opleve og møde de idioter der kun tænker med sjoveren, det er et sørgeligt faktum men det er sandt. Hvis jeg skulle rådgive dig som rådgiver ville jeg fortælle dig, at du skulle finde dig et nyt job hvor du kan bruge dine sensuelle kræfter hvilket jeg også mener er en mulighed. Men hvis jeg skal svare personligt efter hvad jeg allerhelst ville have du gjorde. Så ville jeg gerne have at du flyttede ind hos nogen og levede med den person og delte indkomsterne. Så behøver du ikke være i horehuset" sagde han og tænkte sig lidt om før han fortsatte "Mit hus står tomt når jeg ikke er der. Jeg har meget plads men er næsten aldrig hjemme fordi der ikke er noget at vende hjem til. Hvad hvis du flytter ind? Så kan vi lærer hinanden bedre at kende og du vil få flere oplevelser og flere indtryk af hvordan mænd kan være når de ikke tænker med sjoveren. Jeg har penge nok til at kunne forsørge os et stykke tid, indtil vi finder ud, af noget andet vi kan lave. Hvad siger du til det? hvis det går helt ad helvedes til og du ikke bryder dig om det kan du altid flytte igen" sagde han

[Deleted]

Leah vidste ærlig talt slet ikke hvad hun skulle gøre eller noget som helst. Hvilket for hende, var en noget så frustrerende tanke. Det var det indblik hun havde af mænd og når alle som hun mødte, var af samme mening, hvorfor skulle der så være dem, som skulle være anderledes? Hun ejede ikke mere end det som hun gik rundt i for øjeblikket. Det var jo heller ikke fordi, at krigene som måtte hærge i Manjarno var godt for foretningerne for hendes vedkommende. Hun fik det kun lige til at løbe rundt. Hun sukkede stille og rystede let på hovedet. At han trykkede hende ind til sig, var hende selv en lettelse uden lige. Det var virkelig rart, at have nogen arme omkring hende. Nu kunne hun virkelig også være glad for, at hun ikke havde slået ham ihjel. Han var bestemt ikke som alle andre, det var allerede ved at gå op for hende. I starten havde det været rent held.. nu ønskede hun vitterligt ikke, at det var en skæbne som skulle møde ham. Han fortjente mere end det, selv i hendes øjne, hvilket så sandelig også måtte sige skræmmende meget, så var det jo bare et faktum. Hun lukkede øjnene stille og lod hovedet meget varsomt glide mod hans skulder. Hun havde de mange signaler i hovedet og hun ønskede virkelig ikke, at de skulle mistolkes! At bede hende om at finde noget andet, var bestemt nemmere sagt end gjort! Det var bare ikke noget som hun kunne gøre bare sådan uden videre, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun klemte øjnene svagt sammen bare ved tanken omkring det. Hun foragtede det virkelig! "Finde et andet arbejde.." mumlede hun stille for sig selv, da han havde nævnt det. Det var virkelig nemmere sagt end gjort! Hun blinkede med øjnene ved hans sidste ord.. Flytte ind sammen med ham? Mente han virkelig det? Hun trak hovedet stille til sig. Hendes hjerte begyndte at banke som havde det været ti vilde heste. Først gjorde han hende usikker og så serverede han hende denne form af mulighed til et mere normalt liv? Hvis han dog bare vidste, hvor stor en betydning noget lignende af dette, faktisk måtte have for hende. Det var virkelig ikke noget, som hun var i stand til at skulle beskrive med nogen former for ord bare sådan uden videre, det var da helt sikkert. "Du.. du.." Hun fandt bare ikke ordene. De var som tvunget tilbage i struben på hende. Forsigtigt - yderst forsigtigt, lagde hun armene stille omkring ham i en form af omfavnelse, da hun igen valgte at tillade sig at komme tæt nok på ham. Følelsen var rar på alle måder. "Jeg vil virkelig ikke være til besvær Marick," sagde hun stille. Hun kunne da ikke leve på hans penge bare på den måde, kunne hun? Et sted følte hun en forpligtelse over at skulle gøre noget i gengæld. En noget så stor mulighed var virkelig bare fantastisk! "Hvis du kan ændre det billede jeg har af en mand, ikke? Så skænker jeg dig et kys," afsluttede hun med en meget mere munter tone. Tanken gjorde hende glad. Bare tanken om, at hun havde et sted at søge til.

[marick]

Marick smilte til hende og lod ikke sit greb om hende svigte, han kunne godt lide at bruge tid med hende og selvom det var en meget stor ting, at spørge om specielt når de kun lige havde kendt hinanden her ved kirkegården, så havde han virkelig ingen problemer med, at spørge hende. Han stolede på, at det nok skulle gå og de ville sagtens kunne få det herligt sammen. Han vidste godt at hans arbejde altid var relativt simpelt. Hvis folk havde problemer med deres arbejde kunne han bare sige at de skulle finde sig et nyt, han havde aldrig tilbudt nogen, at flytte ind hos ham. "Du er bestemt ikke til besvær" sagde han oprigtigt, det ville kun være rart, at have noget at vende tilbage til. Han var næsten aldrig hjemme i sit hus fordi hvad skulle han lave der? Sidde med et glas vin og en bog? Det er jo det eneste man kan lave når man er alene, men han var også blevet for gammel til, at han bare ville kunne gå i byen og drikke igennem, han følte ikke han hørte til derude, han var ikke den der 20 årige mere. Han grinte lidt over, at hun havde svært ved at sætte ord på men han blev positivt overrasket over, at hun faktisk begyndte at omfavne ham. Han klemte hende ind til sig igen og lod sit hoved hvile i hendes hår, det duftede godt men han havde stadig ingen bagtanker bag det. "Det ville være mig en ære hvis du ville flytte ind med mig" sagde han. Pengene ville ikke være et problem lige med det samme, han skulle bare sørge for, at finde en klient på et tidspunkt, så ville de ikke have behov for, at tænke på penge. Folk der havde brug for rådgivning betalte også altid meget godt og Marick alene ville aldrig få brug for så mange penge, så det var rart at vide man kunne bruge dem på andet end sig selv. Han følte også, at Leah ville have godt af at blive forkælet lidt. At få en lille pause fra mænd og finde ud af hvad hun virkelig ville