Tanker

[Deleted]

Camryn smilede, da han sagde at han gerne ville ændre verden. Det havde hun også altid haft en drøm om. Hvis hun da bare kunne hjælpe det på vej, så ville hun have opnået et mål i hendes liv. Hun holdt armene trygt omkring Marcianus. Han gjorde intet tegn på at ville rejse sig, så hun tillod sig at stramme hendes greb lidt og holde ham ind mod sit bryst. Han lænede sig tilbage ind mod hende og hun kunne ikke undgå at smile. Hendes brune øjne faldt til Lucas' skikkelse. "Jeg bliver nødt til at kidnappe dig, hvis du ikke lader mig tage dig frivilligt. Er sikker på, at Den Kongelige Højhed ikke bliver sur..." sagde hun roligt, og smilede til ham. "Du har brug for hvile. Du er trods alt menneske," sagde hun roligt. Hun trak vejret dybt, og blinkede let med øjnene. Hun så utrolig bedårende ud. Marcianus blev siddende stille.

[lucas]

Han smilede, skulle hun kunne kidnappe ham, han havde lyst il at le men det ville nok være for uhøfligt og måske ikke lige ham også. Han strøg hånden gennem håret ”Jeg er så fristet til at tage imod Deres tilbud, men jeg har virkelig ikke tid til hvile lige nu, men måske kigger jeg forbi jeres gods senere i aften eller i morgen, det ligger trods alt tæt på det sted jeg skal hen” sagde han med et skævt smil, han skulle lige til grænsen for at få snakket med sine soldater inden han skulle tilbage til byen, så han kunne meget vel holde en pause på vejen tilbage og måske få sig et bad og et sted at sove. Det lød vidunderligt bare at sove lige i det øjeblik så træt var han. Han vendte blikket mod hendes søn som sad og betragtede ham tavs, han virkede nu pludselig meget stille og havde været langt mere aktiv ganske få minutter inden Lucas havde vist sig. Lucas vendte blikket mod himlen for at lokalisere solen og finde ud af hvilke tid på døgnet de efterhånden var kommet ind i, da han havde fundet ud af det vendte han blikket mod hende igen med et venligt smil over det udkørte ansigt.