Træning i skoven

[Deleted]

At der skulle ske Adeline noget, var slet ikke en tanke som Aerandir ville tænke på lige nu. Det vigtigste i hans øjne, var at hun var okay, for nu havde han jo lovet, at han skulle beskytte hende, så kunne alt andet virkelig også være fuldkommen ligegyldigt. Han sendte hende et stille smil, selvom han vidste, at hun slet ikke ville kunne se det. Skulderen havde han selv ondt i. Den havde virkelig ikke godt, af at skulle trække en bue op på den måde, det var i den grad også helt sikkert, selvom det nu bare var noget som han måtte bide i sig. At lade hende komme til skade på den måde, var så sandelig slet ikke nogen tanke som han brød sig om. Tvært imod, så fandt han den direkte forkastende! "Du skylder mig virkelig intet, Adeline. Dit selskab er en betaling mere end rigeligt for mig," afviste han med en rolig og sandfærdig stemme. Han mente hvert eneste lille ord af det som han sagde til hende. At lyve, var slet ikke noget som faldt ham det mindste ind! Han trykkede forsigtigt og let omkring hendes hånd. Foden skulle bindes ind og så skulle den have ro. Han vendte blikket kort mod sine ting og så ned mod hendes fod. Ekstremt forsigtigt tog han fat omkring den. "Du må sige til, hvis det gør ondt," sagde han dæmpet. Han måtte jo trods alt finde ud af, om den var brækket eller ikke, ellers kunne han jo heller ikke rigtigt stille noget som helst op overhovedet. Han lukkede fingrene roligt om den og drejede den stille og roligt og med den største forsigtighed. At Sky holdt øje med dem, havde han nu absolut intet imod. Dragen ønskede vel at passe på sin rytter, ligesom han selv ønskede at passe på hende? "Stol blot på mig," bad han roligt. Hele hans opmærksomhed hvilede på hendes fod og hendes kropssprog. Han ville tydeligt kunne se på hende, om det gjorde ondt eller ikke.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline sad roligt og lytte til hvad han sag, hun smile svagt og bed sig i læben da han tog fat i foden. det gjorde rigtig ondt når han rørt den, "s-skal jeg nok" sag hun stille og prøve at bide det i sig. sky så på ham og nikke og lage hovedet ned og slikke adeline's hånd, så hun skulle føle sig tryg ved det hele, adeline håbe ikke foden var brække da det ville gøre det svært at arbejde. "er det meget slemt" spurte hun og håbe snart han var færdig med at rør foden da det gjorde rigtig ondt, sky kunne mærke på hende det gjorde ondt og brumme dybt og slikke hendes hånd. adeline kunne mærke sky slikke hendes hånd følte hun sig lidt beder til pas, hun sukke og prøve at slappe af men smerten fik hende til at spænde og ryste nervøs.

[Deleted]

Aerandir var nok ikke den bedste til lige netop dette, men han kunne da hurtigt sige, at hendes fod måtte være kraftigt forstuvet, ellers var hun virkelig bare dygtig til at skulle bide den smerte i sig. Det var det ene eller det andet, men lige hvad, det var han temmelig usikker på. Han bed sig en anelse usikkert i læben. Hele hendes kropssprog viste ham dog med det samme, at det måtte gøre ondt, hvilket han kun måtte se på som noget direkte faretruende, hvad end om han ville det eller ikke, så var der ikke det største at gøre ved den sag, det var der jo heller ikke nogen tvivl om overhovedet. "Den er kraftigt forstuvet, ellers er den brækket, Adeline.. Gør det meget ondt, når jeg røre ved den?" spurgte han stille, dog alligevel med en let bekymret stemme. At Sky prøvede at roe hende ned, havde han virkelig ikke noget imod på nogen måde overhovedet. Forsigtigt lod han hånden søge stille mod hendes fod. Han rørte den blot og lod ellers hånden hvile der. Gjorde det ondt, så var den tydeligt brækket. Han kunne bare sidde og håbe på en forstuvning, selvom det nok var meget, at skulle sætte snuden op efter, så var det vel noget som man kunne få lov til at håbe. "Jeg vil forbinde din fod og så må vi få den til en healer,"sagde han stille, dog med en stemme som tydeligt måtte sætte præg af det klare alvor. Han ønsket virkelig ikke, at noget skulle ske hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline bed sig i læben og ryste i kroppen, det gjorde rigtig rigtig ondt. "av ikke rør ikke rør" hun svede lidt af smerten og hun ryste i kroppen, sky brumme bekymret og snuse til hende. <rolige sky jeg klare mig men det utrolig ondt> sag adeline inde i sky hovede, sky lag hovedet ind til hende og adeline lage armen over sky's snude og sukke dybt, "okay....sky kan flyve os til healeren på ingen tid.." hun prøve at komme op men foden gjorde ondt, "eller måske skulle du forbind den og så hjælpe mig op på sky " hun smile skævt og sad stille igen og håbe healeren kunne fikse hendes fod for det ville give hende store problemer vis ikke han kunne, adeline mærke han stadig hade i foden og bid sig i læben og mime "av av av av" flere gange hun lag hovedet tilbage mod træet og puste en smile og prøve at falde til ro.

[Deleted]

Foden var brækket, bare ud fra hendes reaktion, kunne han virkelig ikke drages i tvivl. Det så ud til at gøre ondt, og at hun sagde, at det måtte gøre ondt, så kunne han så sandelig slet ikke betvivle det på nogen måde. Han skar en svag grimasse og vendte blikket stille mod hende. For hans del, så var det virkelig bare udmærket at hun ikke kunne se det. Han tog foden hurtigt til sig, da hun begyndte, at skulle klage over smerten. Det var så sandelig heller ikke hans mening, at skulle gøre det værre end det som det allerede måtte være, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. "Den er højst sandsynlig brækket.." mumlede han stille. Ikke at det var en kendsgerning som han havde lyst til at skulle erkende, selvom det nu var sådan at det måtte hænge sammen. Han betragtede hende stille, som hun prøvede at rejse sig op, selvom han måtte sidde klar til at tage fat, hvis det skulle ende med at gå helt galt i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. "Okay.. Bare bliv siddende.. Jeg kommer lige om lidt.." Han rejste sig roligt op og gik tilbage til sine egne ting. Han fik sin beklædning på, selvom han nu stadig måtte være meget forsigtig med hensyn til hans skulder. Han følte virkelig bare, at han skyldte hende for hvad hun havde skænket ham, for han havde virkelig ikke ondt mere og følelsen var direkte behagelig på alle måder. Hylsteret til hans pile fik han roligt over ryggen, idet han gik tilbage til hende. Han ville bare forsikre sig, at han fik det hele med sig. Intet skulle efterlades. "Jeg får dig til en healer, så må jeg informere kongen om uventet gæster i skoven." Han sendte hende et stille smil og gik helt hen til hende og så ned i knæ. "Kom, lad mig hjælpe dig op på Sky," sagde han stille. Han tog forsigtigt under hendes ene knæ og under hendes ryg og rejste sig med hende i hans favn og med den største forsigtighed. Han vendte sig i retningen af Sky som måtte stå lige ved dem. Han passet på hende, så længe at Sky var kendt med det, så var han vel også i sikkerhed i nærheden af det store og smukke væsen?

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham og lytte bare, og ane ikke rigtig hvad han lave ud over han ikke rørt hendes fod mere, adeline sukke og mærke så han tog hende op i hans arme. hun sag ikke noget men lå stille, sky så på ham og vente siden til dem og lag sig ned så han kunne komme op i sadlen der var lige ved starten af hendes hals, og lige ved forbene. sky var klar til at flyve af sted med dem for at få dem af sted, ved halen sad en læder tøjle som de kunne holdt fast i. adeline mærke da hun kom op på sky igen og tog roligt i tøjlen og sad stille med foden lidt oppe på sadlen, adeline vente blikke mod ham og smile og rakte ham hånden, "med en tur op i skygerne " hun smile blidt og ville gerne give ham den tur efter alt det han hade gjort for hende og sky, var det her det mindste hun kunne gøre og så var det også det hun syntes var sjovest nemlig at flyve op mellem skyerne.

[Deleted]

Aerandir fik roligt placeret Adeline oppe på Sky og prøvede så bare at sørge for, at det ikke skulle gå alt for ondt for hende, at skulle sidde der. Den fod havde det bestemt ikke godt, og det var noget som faktisk også måtte bekymre ham en smule, det var slet ikke noget, som han kunne eller ville lægge det mindste skjul på overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Sky så i det mindste ud til at skulle stole på ham, hvilket han så sandelig også på alle måder, måtte vælge, at skulle tage som noget positivt, for det gjorde han da i aller højeste grad, det var slet ikke noget, som han vil kunne komme udenom. Han ønskede jo trods alt, at skulle beskytte hende, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. At se noget eller nogen gøre hende ondt, ville han slet ikke høre tale om! At hun valgte, at skulle række ham hånden og bad ham direkte om at flyve med hende, var bestemt ikke noget som han havde ventet sig. Kun for et kort øjeblik, så blev han stående og stirrede blot på hende med den tydelige overraskelse i ansigtet. "Om jeg vil med op i luften?" gentog han tydeligt forundret. Sky gjorde ham ikke nær så nervøs som hun havde gjort istarten, men han gjorde vel stadig helt ret i, at skulle være lidt forsigtig alligevel? Han så kort mod Sky og så tilbage mod Adeline. Det var nyt.. skræmmende nyt for hans vedkommende, et sted selvfølgelig også med en spænding som aldrig nogensinde før. Han smilede svagt og samlede roligt sin bue op og fik den på plads, inden han vendte sig mod hende. Han tog forsigtigt omkring hendes hånd. "Det vil jeg da med største glæde," sagde han roligt og med en yderst oprigtig stemme.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og under sig over han var så stille, det skulle ikke under hende vis han var nervøs eller bange for at komme op i luften, "lyder godt hop op" hun smile og hjalp ham op og side bag hende, "du bør nok holdt saft i sadlen eller mig....du jo ikke vand til trykke fra vinden og farten" hun smile og hade godt fat i tøjlen "okay sky så det til byen" sag adeline lystig og med lidt smerte i stemmen, sky brøle og begyndt at baske med de stor sorte vinger. det sus for ens øre af lyden af vinge slagen, det stor dyr begyndt at hæve sig sig fra jorden, blade suse op og træer danse og visle i den hårde vinde fra vingerne, snart var de komme højt højt op i sky. "hold fast og ikke se ned vis du har højte skræk" sky brøle og så gik det ellers frem af, i en ordenlig fart sky bevæge sig elegant gennem vinde og følge vind strømmen roligt, vinden suse i deres hår og vingens rungen lyd gjorde det hele dejlig behageligt at flyve på de stor dyr.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi, at Aerandir var bange, for det var han bestemt ikke! Han var måske en anelse nervøs for at skulle sidde på drageryg, selvom det nu alligevel, var noget af en speciel oplevelse, som han sikkert ville give lemmer for, at opleve senere, hvis han ikke greb den gyldne mulighed lige netop i dette øjeblik, det var han så sandelig heller ikke det mindste i tvivl om overhovedet, det var noget som han udmærket godt kunne stå ved også. At han blev hjulpet op bag ved hende, selvom han slet ikke havde nogen anelse om hvor pokker han skulle holde. Han ønskede virkelig ikke at skulle lægge for meget vægt på hende, så derfor valgte han, at skulle gribe omkring sadlen og med den samme rolige og fattede mine. "O-okay," sagde han stille og en anelse usikkert. Hans greb endte dog alligevel med at skulle søge omkring hendes liv, da Sky strækkede de store vinger og begyndte, at baske med dem for at få dem op i luften. Dette var iden grad noget af det, som måtte gøre ham mest usikker på det hele, det var heller ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hans hjerte begyndte fast at slå mod hans bryst, selvom følelsen af det, ikke var noget mindre end direkte fantastisk for hans vedkommende. Han bed sig svagt i læben. Det var nu ikke fordi, at han led af højdeskræk, så kunne han heller ikke have haft det job som han havde lige for dette øjeblik, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. "Ikke for hurtigt.." mumlede han stille for sig selv, da han trykkede sig helt tæt ved Adeline. Det havde ikke just gået som han ville det normalt, men det var nu end bare det som han måtte tage med sig vel? "Du skal bare sidde i ro. Det har din fod det bedst ved, min kære," afsluttede han roligt. Han vendte blikket ned.. De var i luften.. Han kunne virkelig ikke begribe, at han var i luften!

[Adeline Magarita Jakson]

adeline var rolig og sad bare og kigge lige ud i luften, "beklager men sky flyver altid så hurtige...og det for farligt at flyve for langsomt i disse tider" sky brøle igen, i det fjerne hørte man et svar på hendes brølen men det var langt væk så det bekymre ikke adeline over hovedet!. "bare nyd det hele og tænk ikke på farten vi er der først om lidt" hun smile, sky skifte højte og fløj nu lige over de højeste træt og andre tinge der var, nu kunne man rigtig se lande fra oven da det var svært da de var højer oppe, "alt er så smukt her oppe fra...sky har fortalt mig alt om hvor små mennesker ser ud" hun smile og kunne godt mærke han hade om hendes liv, hun lag roligt hånden på hans arm der, det var nok ikke noget han var vand til men han ville nok over leve.

[Deleted]

Denne gang var det Aerandir som måtte klamre sig mere eller mindre fast til Adeline, for dette var virkelig alt for nyt og alt for fremmed for ham, det var slet ikke noget som han kunne komme udenom. Han havde aldrig været højere oppe end de smukke trætoppe i skoven, så dette var virkelig ekstremt højt! Han prøvede at falde til ro ved at fortælle sig selv igen og igen, at der ikke ville ske noget, selvom han virkelig var bange for, at skulle falde af et sted? Alligevel kunne han ikke gøre andet end at nyde at have vinden slående direkte mod ansigtet. Et stille og dog let usikkert smil passerede roligt hans læber, idet han stille vendte blikket mod hende istedet for. Han lyttede til hendes ord og nikkede blot til dem. "Jeg klare det nok, Adeline.. Det er bare alt sammen så nyt.. At være så højt oppe." Det var jo slet ikek fordi, at han led af højdeskræk eller noget lignende, det var bare alt for nyt og alt for fremmed for ham, det var slet ikke noget, som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han smilede let, da han mærkede, at hun havde lagt sin hånd over hans. Han trykkede hende stille og roligt ind mod sig. Hun gjorde ham rolig, det var noget af det som han var hende mest taknemmelig for lige i øjeblikket, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han grinte lidt. "Så højt oppe, så må de da virkelig se små ud," påpegede han roligt og med en let drilsk mine. Han prøvede at finde ordentlig til rette på Skys ryg bagved Adeline. Nemt var det dog bestemt ikke for ham.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og nød flyve turen, hun mærke han holdt godt fast og nusse hans arme blidt. "jeg forstår sådan har det også være for mig...men så tænker jeg på at jeg var som en lille fugle der lige hade lært at flyve, og at jeg bare skulle vende mig til det" hun smile og sad helt roligt på sadlen. "sky siger vi er der snart holdt godt fast vi nød til at lande ude for byen ellers smadder vi abre det hele" da han hade godt fat om hende, dykke sky ned mod jorden adeline grine og snart mærke de et hop og et bumb og så var sky lande lige uden for byen, "haha elsker den del" hun puste ud "er du i live i nu jeg kunne godt bruge lidt hjælp ind til healer nu" hun lo lidt og slap tøjlen og sad ellers bare og kunne ikke rigtig komme nogle steder med foden.

[Deleted]

Aerandir var ikke andet end naturlig urolig ved dette, udelukkende fordi, at det var noget så fremmed og så nyt for ham, og det ikke var noget af det som han nogensinde havde regnet med, at han skulle få lov til at prøve, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, selvom det dog på ingen måde, var noget som man skulle tage som noget negativt. Han var virkelig bare forsigtig og det var alt sammen af en meget god grund. Man vidste jo aldrig hvad der ville ske. Han kunne jo faktisk falde af, hvis det skulle være! Han klamrede sig let ind til Adeline og til Sky, bare for at sikre sig, at han ville blive siddende på hendes ryg og uden at skulle falde af, for det var virkelig noget af det som han faktisk måtte sige sig at være mest bange for. Han nød dog hendes lette strøg over hans arm og selv med et stille smil på læben. "Det.. er jo en måde at fremstille det på. Hvis det gør dig mere rolig," sagde han med et stille træk på mundvigen, det var slet ikke noget som han ville skjule for hende. At Sky pludselig valgte at dykke ned mod jorden, fik ham virkelig for alvor til at klamre sig ind mod hende. Det pludselige stop og så det bump da de landede, hvor han stivnede let af ren og skær forskrækkelse. Nu havde han da blot fået bekræftet, at elvere ikke skulle højere op end træernes top, for det var de bestemt ikke bygget til. Hendes næste ord, var noget som han blot måtte lytte til ved et halvt øre, for han skulle virkelig bare vænne sig til det hele. Han vendte stille blikket mod hende. "Hva'`? Åh... ja, selvfølgelig," sagde han stille. Han slap hende stille og søgte ned fra Skys ryg. Yderst forsigtigt tog han fat omkring hende, ligesom han havde gjort det tidligere med en arm omkring hendes ryg og den anden under hendes knæ og fik hende helt ind i sin favn hvor han holdt omkring hende godt og trygt. "Bare hold fast, Adelie. Jeg skal nok få dig ind til en healer," sagde han roligt og ikke mindst med en ærlig stemme. Og med disse ord, så begyndte han blot at gå.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline hade mærke han hade klamre sig til hende, hun hade smile ved det men syntes det var synd hun hade udsat ham får så meget på en gang, da han tog hende op i armen og begyndt at gå så hun på ham, "jeg ked af vis jeg skræmte dig med dykkeriet men mig og sky elsker at have fart på " hun smile op til ham og vinke til sky der så efter dem før hun lette op i luften hvor hun hørte hjemme, adeline smile og så op på ham. "jeg har aldrig være ved healer før...er det meget slemt at komme til sådan en" hun lå stille men kunne mærke smerten i foden og det gjord mere og mere ondt og den var godt hæve nu, det var godt hun aldrig gik med sko for så hade det klemt noget nu, hun trak vejer dybt og prøve at glemme smerten mens han bare gik med hende.

[Deleted]

Aerandir skulle bare lige vænne sig til det, at han havde været i luften, for det havde virkelig været lidt for meget på en gang for hans vedkommende, så var det slet ike noget som han ville klandre hende det mindste for, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han sendte hende blot et stille og roligt smil. Hun havde virkelig ikke noget, at skulle bekymre sig for. En healer ville kigge på hendes fod og så heale den. Det ville være så smertefrit som det ville være dem overhovedet muligt at skulle gøre det, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han sendte hende et let smil. "Det skal du slet ikke tænke på nu, Adeline.. Jeg kan trygt forsikre dig, at det kommer til at være så smertefrit som overhovedet muligt. De er dygtige, ellers ville de slet ikke kunne kalde sig ved den titel," sagde han roligt og med en klart oprigtig stemme. Han holdt hende blot roligt og trygt ind mod sin egen favn, alt imens han roligt bevægede sig ind mod byen. Ikke at han kendte byen her, men han var i den grad helt sikker på, hvor han ville være i stand til at skulle finde en som ville kunne heale hende. Den selv samme som måtte heale ham med hans ødelagte skulder. "Og jeg vil være der hele tiden, så nej, det er slet ikke slemt," forsikrede han hende roligt. Han fortsatte ind i byen.

//Out